Ligestillingsudvalget 2012-13
B 28 Bilag 2
Offentligt
1252626_0001.png
1252626_0002.png
1252626_0003.png
1252626_0004.png
1252626_0005.png
1252626_0006.png
1252626_0007.png
1252626_0008.png
1252626_0009.png
1252626_0010.png
1252626_0011.png
1252626_0012.png
Den 13. maj 2013Tina Thranesen[email protected]
Ministres betegnelse af kønsidentitet som seksuel orientering,og at transkønnede derfor allerede er omfattetaf strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6og ligestillingsloven1.18. januar 2013. 1. behandlingen af B 28. Ligestillings- og kirkeminister, Manu SareenUnder 1. behandlingen den 18. januar 2013 af B 28 – Forslag til folketingsbeslutning omindføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisklovgivning – (Samling: 2012-13) udtalte ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen ifølgedet officielle referat bl.a.:Punkt 2 – start kl. 1141 – afsnit 3:Ligebehandlingsnævnet har i tre forskellige sager afgjort, at kønsidentitet er omfattet afbegrebet køn i ligestillingsloven [1]. Så sent som i november kom en ny afgørelse fraLigebehandlingsnævnet, hvor kønsidentitet ansås for at være beskyttet på samme mådesom køn. Desuden har EU-Domstolen i to sager afgjort, at personer, som har taget skridttil kønsskifte, er beskyttet af begrebet køn i ligebehandlingslovgivningen [2]. Ogsåstraffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og racismeparagraffen beskyttertranspersoner. Det fremgår af bemærkningerne til straffeloven [3a]. Kønsidentitet erderfor fuldt ud omfattet af den gældende lovgivning. Indførelse af kønsidentitet somselvstændig beskyttelseskategori er derfor ud fra en beskyttelsesmæssig betragtningikke nødvendigt.Ministeren fremførte med lidt andre ord det samme i et senere indlæg – punkt 6 – start kl.1144.Efter debatten blev beslutningsforslaget henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.Folketingets officielle referat:http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/b28/beh1/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg2.26. januar 2009. 1. behandling af B 50. Samling: 2009-10. Justitsminister, BrianMikkelsenUnder 1. behandlingen den 26. januar 2009 af B 50 – Forslag til folketingsbeslutning om enstyrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v.(hadforbrydelser) – (Samling: 2009-10) udtalte justitsminister, Brian Mikkelsen ifølge detofficielle referat bl.a.:Punkt 2 – start kl. 1850 – afsnit 14:Regeringen pålægges også at fremsætte et lovforslag, så offerets køn, alder og handicaptilføjes til straffelovens § 81, nr. 6 om forhold, som i almindelighed skal tillæggesskærpet vægt ved strafudmålingen. For så vidt angår forslaget om at tilføje køn, er detanført i bemærkningerne til forslaget, at der hermed sigtes til at medtage forbrydelserrettet mod transkønnede. Hertil skal jeg bemærke, at straffelovens § 81, nr. 6 alleredehenviser til forurettedes seksuelle orientering som en strafskærpende omstændighed.Det skal således allerede i dag indgå i skærpende retning, at en forbrydelse er motivereti, at ofret er transkønnet eller transseksuel. Så der er altså ikke nogen merværdi på dether punkt i forslaget. […]Folketingets officielle referat:http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/b50/beh1/forhandling.htm?startItem=-1
Side 2 af 12.3.28. januar 2010. B 50. Bilag 3. Trans-DanmarkTrans-Danmark udtrykte den 28. januar 2010 i sin skrivelse til Retsudvalget beklagelse over,at justitsministeren betegnede kønsidentitet som en seksuel orientering.Folketingets journal vedr B 50, Bilag 3http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/b50/bilag/3/index.htmSkrivelsen i pdf-formathttp://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/b50/bilag/3/792354.pdf19. februar 2010. Justitsministerens svar på spørgsmål 2 og 3 under B 50Spørgsmål 2 vedrører bilag 2, høringsskrivelse fra LGBT Danmark af 10. januar 2012 tilbeslutningsforslaget.Spørgsmål 3 vedrører bilag 3, henvendelse fra Transdanmark med beklagelse over, atjustitsministeren betegnede kønsidentitet som en seksuel orientering.I sit svar på spørgsmål 3 henviste ministeren til sit svar på spørgsmål 2, hvori ministeren bl.a.skrev:Pkt. 3.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det efter straffelovens § 81, nr. 6, i almindelighedskal indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen harbaggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.Opregningen er ikke udtømmende, jf. ordene "eller lignende".Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at anvendelsesområdet skal forstås ioverensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b. Bestemmelsen erimidlertid ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvorgerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige.Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt tiludbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken engruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve,nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Straffen er bøde ellerfængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpendeomstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. § 266 b, stk. 2.Med "seksuelle orientering" menes ifølge forarbejderne til § 266 b ikke blothomoseksualitet, men også andre former for seksuel orientering. Som eksempel på ensådan anden form for seksuel orientering er nævnt "transvestitisme".Det må på den baggrund antages, at 'seksuel orientering', således som dette udtryk måforstås med hensyn til anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b – og dermed ogsåfor § 81, nr. 6, jf. ovenfor – også omfatter "kønsidentitet".Dette er også baggrunden for, at jeg under 1. behandlingen af B 50 med henvisning tilstraffelovens § 81, nr. 6, gav udtryk for, at lovgivningen allerede i dag fastslår, at det ialmindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at en forbrydelse ermotiveret af, at den forurettede er transkønnet/transperson.Folketingets journal vedr B 50, bilag 3, skrivelsen fra Trans-Danmark af 28. januar 2010 tilRetsudvalget med beklagelse over, at justitsministeren betegnede kønsidentitet som enseksuel orientering:http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/b50/bilag/3/index.htmSkrivelsen fra Trans-Danmark af 28. januar 2010 i pdf-formathttp://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/b50/bilag/3/792354.pdfDen 13. maj 2013. Udarbejdet af Tina Thranesen. [email protected]
4.
Side 3 af 12.Folketingets journal vedr. B 50 spørgsmål 3 vedr. skrivelsen fra Trans-Danmark af 28. januar2010 til Retsudvalget:http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/b50/spm/3/index.htmSpørgsmål 3 og svaret i pdf-format:http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/b50/spm/3/svar/688561/802281.pdfFolketingets journal vedr. B 50, bilag 2, høringsskrivelse fra LGBT Danmark af 10. januar2010 vedrørende beslutningsforslaget:http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/b50/bilag/2/index.htmHøringsskrivelsen fra LGBT Danmark af 10. januar 1010 i pdf-format:http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/b50/bilag/2/783855.pdfFolketingets journal vedr. B 50, spørgsmål 2 vedr. høringsskrivelsen fra LGBT Danmark af10. januar 2010:Spørgsmål 2 og svaret i pdf-format:http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/b50/spm/2/svar/688560/802279.pdf5.11. marts 2013. Justitsministeriets svar til Tina Thranesen med baggrundsmateriale forjustitsminister, Brian Mikkelsens bemærkninger under 1. behandlingen og svaret påspørgsmål 2 og 3.Foranlediget af Justitsministerens bemærkning rettede Tina Thranesen den 23. februar 2010henvendelse til Justitsministeriet og bad om henvisning til/kopi af relevant materiale tilbelysning af udtalelsen.Justitsministeriet svarede[3],at1.forarbejderne til straffelovens § 81, stk. 1 nr. 6, findes i LOV nr 218 af 31/03/2004 –Historisk.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17982.og det tilhørende lovforslag(Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.). 2003/1 LF 99.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1010923.straffelovens § 266 b blev udvidet ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 om ændring afborgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. tilogså at omfatte seksuel orienteringhttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=594104.de tilhørende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar1987, hvoraf bl.a. følgende anføres:Også andre former for »seksuel orientering« end den homoseksuelle, f.eks.transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination ogforskelsbehandling.[4]Det fremgår af lovforslaget, at den anførte tekst hidhører fra "Betænkning nr. 1127 omhomoseksuelles vilkår". [5]Lovforslaget (artikler/19870212_ForslagStraffelov.pdf) kan rekvireres hos TinaThranesen via e-mail:[email protected]6.22. september 2008. Beskæftigelsesministeren fastslog, at transkønnede er omfattet afantidiskriminationslovene[6]Daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen oplyste den 22. september 2008 ien skrivelse til Trans-Danmark,1.at der i ligebehandlingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven, der alle havdeen EU-retslig baggrund, allerede var forbud mod at forskelsbehandle personer på grundaf køn og seksuel orientering på det danske arbejdsmarked,2.at EF-Domstolen havde fastslået, at personer, der har gennemgået et kønsskifte varomfattet af ligebehandlingsprincippet, ogDen 13. maj 2013. Udarbejdet af Tina Thranesen. [email protected]
Side 4 af 12.at diskrimination af en person på grund af dennes køn eller kønsskifte vil være omfattetaf den delte bevisbyrde.Vedrørende transvestitter, oplyste Ministeren, at ham bekendt, var der ikke faldet afgørelserom transvestitter, men der er ingen tvivl var om, at også transvestitter var omfattet forbuddetmod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.3.
Noter1.Ligebehandlingsnævnet har i tre forskellige sager afgjort, at kønsidentitet er omfattet afbegrebet køn i ligestillingsloven[Retur]Ligestillingsnævnet har behandlet ikke tre, men fire klager fra transkønnede personer.I tre af dem er der klar henvisning til ligestillingsloven, medens der i en enkelt ikke er nogenlovhenvisning anført. Sagens karakter er dog, så også denne sag må henføres tilligestillingsloven.Det må derfor lægges til grund, at uagtet det ikke direkte er nævnt i loven forLigebehandlingsnævnet, at de kan behandle klager vedrørende kønsidentitet, så behandlernævnet sådanne sager.1.Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at personalet på et hospital havde fremsatnedsættende udtalelser over for en patient i forbindelse med, at denne gennemgiken kønsskifteoperation.21. november 2001Afgørelse nr. 23 / 2001Ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at personalet på hospital havde fremsatnedsættende udtalelser over for en patient i forbindelse med, at denne gennemgik enkønsskifteoperation.Klageren klagede over nedsættende udtalelser fremsat af personalet på et hospital iforbindelse med en kønsskifteoperation. Indklagede anførte, at ingen kunne genkendede udtalelser, som refereres i klagen. Ligestillingsnævnet bemærkede, at klagen, somden var formuleret, var omfattet af Ligestillingsnævnets kompetence, men nævnet fandtikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at ligestillingslovgivningen var overtrådt afhospitalets personale i det foreliggende tilfælde. Ligestillingsnævnet tog derfor ikkeklagen til følge.Ligestillingsnævnet fandt sagen omfattet af nævnets kompetence jf. EF-domstolens domi sag C-13/94C/13/94:P mod S. og Cornwall County CouncilEF-Domstolen fastslog, at en mand til kvinde kønsskifteopereret fra England varberettiget til pension fra kvinders pensionsalder. (27. april 2006).Sammendrag:Når henses til formålet med direktiv 76/207 om gennemførelse af princippet omligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse,erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, er direktivets artikel 5, stk.1, til hinder for afskedigelse af en transseksuel på grund af dennes kønsskifte. Dadet er en af menneskets grundlæggende rettigheder ikke at blive udsat forforskelsbehandling på grundlag af køn, kan direktivets anvendelsesområde ikkeskulle indskrænkes til blot at omfatte den forskelsbehandling, som følger af, atden pågældende tilhører det ene eller det andet køn. Direktivet finder ogsåanvendelse på den forskelsbehandling, der udspringer af den pågældendesDen 13. maj 2013. Udarbejdet af Tina Thranesen. [email protected]
Side 5 af 12.kønsskifte, idet en sådan forskelsbehandling væsentligst, hvis ikke udelukkende,finder sted på grundlag af den pågældendes køn, idet afskedigelse af en sådanperson med den begrundelse, at den pågældende har til hensigt at gennemgå ellerhar gennemgået et kønsskifte udsætter vedkommende for en behandling, som ermindre gunstig set i forhold til personer af det køn, som vedkommende ansås attilhøre før operationen.EUR-Lex med sagen på dansk:http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:61994CJ0013:DA:HTMLLigebehandlingsnævnet – resumehttp://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=205&type=ResumeLigebehandlingsnævnet – afgørelsehttp://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=205&type=Afgoerelse2.Ligestillingsnævnet fandt ikke, at det var godtgjort, at en teaterskoles henstillingtil en elev om at overveje det videre forløb på skolen skyldtes klagerens seksualitet.25. januar 2006Afgørelse nr. 32/2005Klageren, der var transseksuel, blev optaget på en teaterskole fra den 30. august 2004.Efter færdiggørelsen af første år på skolen anbefalede skolen klageren at tage orlov forat overveje sin fremtid på skolen. Klageren anførte, at henstillingen skyldtes klagerensseksualitet. Skolen bestred dette og anførte, at klageren ikke havde opnået defærdigheder, der var en forudsætning for et videregående kursus på skolen.Nævnet fandt ikke, at klageren havde sandsynliggjort, at henstillingen fra indklagedeom at overveje det videre forløb på skolen skyldtes klagerens seksualitet, hvorfor klagenikke blev taget til følge.Ligebehandlingsnævnet – resume:http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=314&type=ResumeLigebehandlingsnævnet – afgørelsen:http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=314&type=Afgoerelse3.Ligestillingsnævnet gav ikke en transseksuel med mandligt personnummermedhold i hendes klage over ubehagelig behandling hos en kommunal forvaltning,der ifølge klageren tiltalte hende som "han"11. november 2011Afgørelse nr. 166 / 2011Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i forbindelse meden kommunes behandling af klager, som var transseksuel. Nævnet fandt, at indklagedeikke havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven. Nævnet lagde til grund, at klageroplevede mødet med forvaltningen som ubehageligt. Nævnet fandt det dog ikkegodtgjort, at klagers kønsidentitet havde haft indflydelse på indklagedessagsbehandling. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.***Det skal bemærkes, at klageren var transkvinde med et mandligt personnummer, og atDen 13. maj 2013. Udarbejdet af Tina Thranesen. [email protected]
Side 6 af 12.hendes klage drejede sig om, at hun derfor blev tiltalt som "han". Disse forhold ses ikkebeskrevet i nævnets vurdering og afgørelse.Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen med henvisning til Lov om ligestilling afmænd og kvinder.Ligebehandlingsnævnet – resume:http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=778&type=ResumeLigebehandlingsnævnet – afgørelsen:http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=778&type=Afgoerelse4.Ligestillingsnævnet gav ikke medhold til en trasseksuel, som klagede over at havdeværet udsat for cikane fra andre beboere i et ejendomskompleks, og atboligselskabet ikke gjorde nok ved problemerne21. november 2012Afgørelse nr. 418/2012Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i forbindelse medindklagedes håndtering af klager over chikane. Nævnet fandt, at klager ikke havdepåvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager havde væretudsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet. Nævnet lagde vægt på, at derikke var noget, der tydede på, at klagers kønsidentitet var blevet tillagt betydning iforbindelse med indklagedes sagsbehandling af klagers henvendelser om påståetchikane. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.***Det skal yderligere bemærkes, at sagen vedrører, at en transkvinde følte sig cikaneret afandre beboere i ejendomskomplekset pga. sin kønsidentitet, og at boligselskabet ikkegjorde nok ved problemerne.Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen med henvisning til Lov om ligestilling afmænd og kvinder.Sagen er specifikt LGBT Danmark bekendt.Ligebehandlingsnævnet – resume:http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=1036&type=ResumeLigebehandlingsnævnet – afgørelsen:http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=1036&type=Afgoerelse2.Desuden har EU-Domstolen i to sager afgjort, at personer, som har taget skridt tilkønsskifte, er beskyttet af begrebet køn i ligebehandlingslovgivningen[Retur]De to sager fra EU-Domstolenkan ikkebruges til at konkludere, at transkønnede personergenerelt er omfattet af beskyttelsen mod diskrimination.Herunder kort omtale af de to domme med link.1.C-13/94EF-Domstolen fastslog, at en mand til kvinde kønsskifteopereret fra England varDen 13. maj 2013. Udarbejdet af Tina Thranesen. [email protected]
Side 7 af 12.berettiget til pension fra kvinders pensionsalder. (27. april 2006)Se nærmere beskrivelse af sagen under note 1.1.EUR Lex med omtale af dommen og link til dokumenter om sagen.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:61994CJ0013:DA:HTMLCuria viser dommen af 30. april 1996 i sin helhed i pdf-formathttp://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=99622&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=786629Curia viser forslag til afgørelse af 14. december 1995.http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=99596&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=7866292.C-117/01.Sagen drejede sig om hvorvidt K.B., der har fået foretaget kønsskifte kunne oppebæreefterladtepension fra sin samlever.Artikel 141 EF er i princippet til hinder for en lovgivning, der i strid med deneuropæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggendefrihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, hindrer et par som K.B.og R i at opfylde den nødvendige betingelse om ægteskab for, at den ene kan nyde godtaf en del af den andens løn. Det påhviler den nationale ret at efterprøve, om en person iK.B.’s situation i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede kan støtte ret på artikel141 EF med henblik på at opnå, at dennes partner får tillagt ret til efterladtepensionEUR-Lex med dommen på danskhttp://eur-lex.europa.eu/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexplus!prod!CELEXnumdoc&numdoc=62001J0117&lg=daCuriahttp://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=48823&pageIndex=0&doclang=DA3.C-423/04.Sagen drejer sig om Sarah Margaret Richards, der havde gennemgået enkønsskifteoperation fra mand til kvinde, havde ret til at få udbetalt alderspension fra detfyldte 60. år.I England kan (kunne) kvinder født før den 6. april 1950 få alderspension som 60 årigeog mænd som 65 årige.Domstolens afgørelse1.Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvisgennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyntil social sikring skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning, somnægter alderspension til en person, som i overensstemmelse med de i national retopstillede betingelser har gennemgået et kønsskifte fra mand til kvinde, fordidenne ikke er fyldt 65 år, uanset at samme person ville have været berettiget til ensådan pension ved det 60. år, hvis hun efter national ret var blevet anset for atvære en kvinde.2.Det er ufornødent at begrænse denne doms tidsmæssige virkning.EUR-Lex med dommen på danskhttp://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:62004J0423:DA:NOTCuriaDen 13. maj 2013. Udarbejdet af Tina Thranesen. [email protected]
Side 8 af 12.http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=56252&pageIndex=0&doclang=DAI sagen C/13/94 skal det bemærkes, at personen havde til hensigt at gennemgå enkønsskifteoperation og allerede havde gennemgået flere mindre operationer.I sagen C-117/01 skal det bemærkes, at personen havde gennemgået kønsskifteoperation.I sagen C-423/04 skal det bemærkes, at personen havde gennemgået kønsskifteoperation.Det skal også tages i betragtning, at dommene er fra henholdsvis 1994, 2001 og 2004, hvorbegrebet kønsskifte entydigt var forbundet med, at der var sket eller ville blive foretaget enkønsskifteoperation, og først derefter skete en juridisk anerkendelse og ændring afpågældendes civilretslige status (kønsbetegnelse) – det såkaldte juridiske kønsskifte.I dag betragtes en kønsskifteoperation og det juridiske kønsskifte som selvstændige og afhinanden uafhængige forhold.Der er i dag således ganske mange, som ikke ønsker kønsskifteoperationen, men alene detjuridiske kønsskifte.Det skal også erindres, at førende menneskerettighedseksperter fastslår, at krav ommedicinske eller operative indgreb som betingelse for et juridisk kønsskifte er en overtrædelseaf elementære menneskerettigheder.De to domme kan derfor ikke umiddelbart bruges som retsgrundlag for, at alle transkønnedepersoner – dvs. alle transseksuelle og transvestitter er omfattet af lovgivningen moddiskrimination.Det skal yderligere bemærkes, at den personen nævnt i C-117/01 i Danmark i dag på allemåder ville være at betragte som personer af det nye køn, jf. Vejledning om kastration medhenblik på kønsskifte, og at personen i C/13/94 ville blive det, når den tiltænktekønsskifteoperation var gennemført.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=110173.Justitsministeriets svar af 11. marts 2010 til Tina Thranesen:JUSTITSMINISTERIETDato: 11. marts 2010Civil- og PolitiafdelingenKontor: PolitikontoretSagsbeh: Søs CarstensenTina ThranesenSagsnr.: 2010-955-4282[email protected]Dok.:SSC40021Slotsholmsgade 10Justitsministeriet har modtaget Deres e-mail af 31.1216 København K.januar 2010 om svar på spørgsmål nr. 2 (B 50) fraTelefon 7226 8400Folketingets Retsudvalg om en styrket indsats overTelefax 3393 3510for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet mv. (hadforbrydelser).I Deres e-mail beder De om en henvisning til et sted, hvor forarbejderne tilstraffelovens § 81, stk. 1, nr. 6, samt forarbejderne til straffelovens § 266 b findesonline.Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at forarbejderne til straffelovens § 81, stk.1 nr. 6, er tilgængelige viawww.retsinfoffilation.dkved at søge på lov nr. 218 af 31.marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer ogbestemmelser om straffastsættelse m.v.), og det dertil hørende lovforslag nr. 99, somDen 13. maj 2013. Udarbejdet af Tina Thranesen. [email protected]
Side 9 af 12.blev fremsat den 26. november 2003.For så vidt angår straffelovens § 266 b kan Justitsministeriet oplyse, at den eksisterendeantidiskriminationslovgivning blev udvidet ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 om ændringaf borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.til også at omfatte seksuel orientering. De tilhørende lovforarbejder - herunderlovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987 – findes ikke umiddelbart påhverken rets information eller Folketingets hjemmeside. Der vedlægges derfor en kopitil Deres orientering.Med venlig hilsenThomas KlyverCivil- og Politiafdelingenwww.justitsministeriet.dk[email protected][Retur]4."de tilhørende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12.februar 1987"[Retur]I lovforslag nr. 196 fremsat den 12. februar 1987 gengives konklusionen af "Betænkning nr.1127 om homoseksuelles vilkår", (se note 5) hvori bl.a. står:Også andre former for »seksuel orientering« end den homoseksuelle, f.eks.transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination ogforskelsbehandling.Det skal bemærkes, at lovforslaget blev fremsat inden offentliggørelsen af af "Betænkning nr.1127 om homoseksuelles vilkår" (se note 5), hvilket kan være årsagen til, at der i lovforslagetbruges betegnelsen "konklussion", hvor der i betænkningen anvendes "overvejelser", ligesomder i betænkningen anføres "heteroseksuel transvestisme", hvilket i lovforslagets gengivelseaf "konklussionen" er reducderet til "transvestisme", idet ordet "heteroseksuel" ikke er med.Herunder den fulde "konklussion", som den er gengivet i lovforslaget:Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud modforskelsbehandling på grund af race m.v.(Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering).LFF 1986-1987.1.196.Fremsat den 12. februar 1987.KOMMISSIONENS KONKLUSIONNærværende lovforslag er identisk med det, der anbefales af et klart flertal fra dendanske kommisson.Kommissionens konklusion har følgende ordlyd:»Det betimelige i overhovedet at indføre straffebestemmelser om diskrimination ogforskelsbehandling af homoseksuelle må først overvejes. Udgangspunktet er imidlertid,at der allerede eksisterer diskriminationsregler i straffelovens § 266 b og i lov omforbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. Den generelle diskussion om detrimelige i at indføre strafsanktionerede regler mod diskrimination og forskelsbehandlingDen 13. maj 2013. Udarbejdet af Tina Thranesen. [email protected]
Side 10 af 12.af minoritetsgrupper har kommissionen derfor ikke fundet anledning til at rejse på ny.Under drøftelserne er fremhævet det uheldige i, at det fra opregningen i de gældendediskriminationsregler kan sluttes, at homoseksuelle ikke er omfattet. Deres behov forbeskyttelse er måske større end behovene hos nogle af de minoritetsgrupper, derallerede er omfattet af bestemmelserne. Dette taler for, at der bør lovgives moddiskrimination og forskelsbehandling af homoseksuelle. I den forbindelse henvises til,at der er en om end sparsom retspraksis vedrørende nugældende regler.Dernæst har det været overvejet, om indførelse afbestemmelser om homoseksuelle skalske ved en udvidelse af de gældende antidiskriminationsregler eller ved særskiltlovgivning. Det er fremhævet, at det forekommer mest naturligt at samle lovgivningenpå området i så få bestemmelser som muligt. Rent lovteknisk vil det være ganske enkeltat udvide de gældende regler til også at omfatte diskrimination og forskelsbehandling,f.eks. på grund af seksuel eller homoseksuel orientering.Til støtte for at indføre særskilte bestemmelser om homoseksuelle kan det anføres, at degældende antidiskriminationsbestemmelser har en speciel baggrund, nemlig at skabemulighed for ratifikation af den ovenfor ... omtalte FN-konvention. Endvidere vilsærskilt lovgivning antagelig indebære, at man bliver mindre bundet af den praksis, derhar udviklet sig omkring de gældende bestemmelser, end hvis disse udvides til atomfatte homoseksuelle.Efter drøftelse er der i kommissionen enighed om, at lovgivning på området i givet faldbør ske ved en udvidelse af de nugældende bestemmelser....Forslagene indebærer, at der i opregningen af forhold, som ikke må danne grundlag fordiskrimination, indsættes »seksuel orientering«.Om baggrunden herfor henviser flertallet først til de synspunkter, der er fremsat afLandsforeningen for Bøsser og Lesbiske over for kommissionen, og som gengivesovenfor ... Hertil kommer, at den politiske og psykologiske effekt af lovændringernevejer tungere end den indskrænkning af den åbne debat, en ændret lovgivning medfører.Med en vedtagelse i Folketinget af, at der ikke må gøres forskel på grund af »seksuelorientering«, vil de homoseksuelle få samfundets accept af deres livsform. Dette vilvære af stor betydning for dem, for holdningen hos andre og tor ligestillingen. Selvomudvidelsen af antidiskriminationsreglerne vil have en positiv betydning i sig selv, vil detvære naturligt, at lovændringerne følges op af oplysning over for befolkningen.Om ordene »seksuel orientering« bemærkes, at i de tilsvarende norske bestemmelser,jf.ovenfor ... , anvendes tormuleringen »homotillegning, leve form eller orientering«, hvorbegrebet »Iegning« må oversættes med det danske ord »anlæg«. Kommissionen harikke fundet det hensigtsmæssigt at medtage sådanne begreber i de danske bestemmelser,idet man finder, at »orientering« er dækkende.Også andre former for »seksuel orientering« end den homoseksuelle, f.eks.transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination ogforskelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adfærd, som f.eks.seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.«Det skal tilføjes, at to medlemmer af kommissinen ikke har givet tilslutning til dennekonklusion og det foreslåede lovforslag. Det ene medlem har ikke ønsket at tage stillingtil den foreslåede udvidelse af de nugældende antidiskriminationsbestemmelser. Detandet medlem har betvivlet værdien af lovbestemmelser som de foreslåede, »idet deDen 13. maj 2013. Udarbejdet af Tina Thranesen. [email protected]
Side 11 af 12.næppe vil påvirke den faktiske diskrimination af homoseksuelle, men alene har karakteraf moralske vurderinger, som, hvor enig man end kan være i dem, ikke naturligt hørerhjemme i lovbestemmelser«.Forslagsstillerne kan imidlertid tilslutte sig kommissionens overvejende flertal ogbetragter forslaget som værende afvæsentlig holdningsmæssig og psykologiskbetydning. I betragtning heraf og i betragtning af den formentlig begrænsede praktiskeanvendelse tinder man det endvidere ubetænkeligt at foretage en udvidelse afantidiskriminationsbestemmelserne som de foreslåede.Lovforslaget (artikler/19870212_ForslagStraffelov.pdf) kan rekvireres via e-mail:[email protected]5.[Retur]I betænkningen, der blev afgivet den 25. januar 1988 om fremgår bl.a. følgende:"Kapitel 4". "Afsnit 4.6. Kommissionens overvejelser". Side 42.Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. § 1, stk. 1, vil få følgendeformulering:§ 1, stk. 1: Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grundaf en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelleorientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes medbøde, hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder.Side 43.Også andre former for "seksuel orientering" end homoseksualitet, f.eks. heteroseksueltransvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination ogforskelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adfærd, som f.eks.seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.Betænkningen i sin helhedhttp://www.statensnet.dk/betaenkninger/1001-1200/1127-1988/1127-1988_pdf/searchable_1127-1988.pdf6.22. september 2008. Beskæftigelsesministeren fastslog, at transkønnede er omfattet afantidiskriminationslovene[Retur]Daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksens skrivelse af 22. september2008 til Trans-Danmark i sin helhed.Beskæftigelsesministeriet22. september 2008Trans-DanmarkLandsforeningen af Transvestitter og TransseksuelleFousbjergvej 207100 VejleSagsnr.: 2008-0000898Kære Pia NielsenJeg takker for Trans-Danmarks henvendelse om den retlige beskyttelse af transvestitterog transseksuelle på arbejdsmarkedet. Bl.a. peger I på nogle tilpasninger og muligeDen 13. maj 2013. Udarbejdet af Tina Thranesen. [email protected]
Side 12 af 12.forbedringer i Beskæftigelsesministeriets lovgivning.Som l selv er inde på, gælder der allerede et forbud mod at forskelsbehandle personer pågrund af køn og seksuel orientering på det danske arbejdsmarked. Det gælder i kraft afligebehandlingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven.Alle disse love har en EU-retlig baggrund, og det er gennem EF-Domstolens praksisfastslået, at fx. personer, der har gennemgået et kønsskifte, er omfattet afligebehandlingsprincippet. Dette indgår altså allerede i forståelsen af kriteriet "køn".Diskrimineres en person på grund af sit køn/kønsskifte, vil denne fx være omfattet afden delte bevisbyrde, der gælder i kønsdiskrimineringssager.Endnu er der ikke mig bekendt faldet afgørelser om transvestitter, men der er ingen tvivlom, at også transvestitter er omfattet af forbuddet mod at blive forskelsbehandlet påarbejdsmarkedet.De danske love følger de underliggende EU-direktivers sprogbrug og skal selvfølgeligforstås i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Jeg ser på den baggrund ikkebehov for at ændre i lovgivningen. Tværtimod kunne det ligefrem skabe en uklarhed påområdet, som ikke er heldig.Til jeres bemærkninger om høje og mærkbare erstatninger vil jeg bemærke, at der i dagikke er lofter for godtgørelsens størrelse i diskrimineringssagerne. De retlige instanserudmåler godtgørelsen under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagensomstændigheder i øvrigt.Samtidig vil jeg særligt pege på, at jeg har taget initiativ til, at der med virkning fra 1.januar 2009 etableres et nyt ligebehandlingsnævn, som kan behandle klagesager eftersåvel ligebehandlingsloven, ligelønsloven som forskelsbehandlingsloven. Der indføresaltså en ny gratis administrativ klagevej på området og ikke mindst en forbedretbeskyttelse i de sager, hvor flere diskrimineringskriterier indgår, fx køn og seksuelorientering. Jeg er interesseret i at få bekæmpet diskrimination inden for alle debeskyttede kriterier i lovgivningen.Da jeg for øjeblikket ikke har planer om ændre i de nævnte love og heller ikke finderbehov herfor, ser jeg ikke for nuværende det fornødne grundlag for et møde med Trans-Danmark, men I skal være meget velkomne til at skrive til ministeriet, hvis I haryderligere forslag, som I ønsker skal indgå i ministeriets overvejelser.Venlig hilsenClaus Hjort FrederiksenSkrivelsen (artikler/TDBeskaeftSvarMinister20080922.pdf) kan rekvireres hos TinaThranesen via e-mail:[email protected]
Den 13. maj 2013. Udarbejdet af Tina Thranesen. [email protected]