Tak for debatten.
Hvis man kunne leve af sympati, kunne jeg jo leve meget, meget længe.
Men i virkeligheden bliver forslaget underkendt af alle partier bortset fra Enhedslisten.
Hvis begrundelsen for at afvise forslaget er, at diskriminationssager mod transpersoner er dækket af den eksisterende lovgivning, så har man ikke forstået sagens kerne.
Den eksisterende lovgivning giver beskyttelse mod diskrimination på baggrund af biologisk køn og på baggrund af seksualitet.
Men transpersoner diskrimineres netop ikke på denne baggrund.
De diskrimineres, fordi omverdenen ser, at der ikke er overensstemmelse mellem det biologiske køn, de er født med, og det køn, de selv har valgt at udtrykke.
Transkønnethed har intet med seksuel orientering at gøre.
Det er et spørgsmål om, hvilket køn personen selv vælger at identificere sig med og leve som.
Her er ikke tale om forskelsbehandling mellem biologiske mænd og biologiske kvinder.
Her er tale om forskelsbehandling mellem dem, der er født med et biologisk køn, som de er glade for og lever i overensstemmelse med, og personer, der ikke har den glæde, og som derfor vælger at udtrykke det køn, som de føler er det rigtige for dem.
Igennem de sidste hundrede år har der været talrige eksempler på, at kategorier af mennesker, som samfundet kun modvilligt har anerkendt og accepteret, har behov for respekt og beskyttelse, f.eks.
kvinder, mennesker med en anden etnisk baggrund, homoseksuelle, børn og religiøse minoriteter.
Alle er befolkningsgrupper, der er gået fra at være mennesker, man kunne mishandle, nedværdige og diskriminere, til at være ligeværdige og anerkendte samfundsborgere.
Danmark bør anerkende minoritetsgruppen af transpersoner og tildele dem samme muligheder og beskyttelse som andre minoritetsgrupper før dem.
Hidtil har kun to sager med transperspektiver været afgjort i Danmark.
Men de er afgjort på et ufuldstændigt juridisk grundlag, fordi den eksisterende lovgivning i virkeligheden ikke rummer en kategori for kønsidentitet.
EU's menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, FN, EU, Europarådet og Amnesty International har alle udtrykkeligt anbefalet landene at anerkende transpersoners eksistens, rettigheder og behov for beskyttelse.
Danmark sakker bagud i forhold til mange af vores europæiske naboer, herunder Norge, Tyskland, Spanien, Sverige og Slovakiet, som alle har indført kønsidentitet som beskyttelseskategori.
Aktuelt kan det siges, at Amnesty Internationals danske afdeling har besluttet, at de i 2013 vil fokusere på transpersoners rettigheder i Danmark – eller mangel på samme.
Danmark halter efter på flere områder, når det kommer til transpersoners vilkår, og det er trist, at muligheden for at rette op på det enkelte område på denne måde forpasses.
Thomas Hammarberg sagde i 2009:
Jeg er rystet over den mangel på viden om, hvilke menneskerettighedsperspektiver der står på spil for transpersoner – selv blandt de politiske beslutningstagere.
Her får Danmark en chance for stort set omkostningsfrit at leve op til de internationale anbefalinger på området og vise en stærk menneskerettighedsprofil ved at gøre som mange andre lande i EU og indskrive kønsidentitet som beskyttelseskategori.