Tak for debatten.
Jeg synes, at det er godt, at vi får en undersøgelse, og så håber jeg på, at vi får det hele forhandlet igennem bagefter, for jeg synes, der er dele i lovgivningen, som skal ændres.
Først og fremmest vil jeg godt understrege, at vi i Enhedslisten ikke foreslår at afskaffe au pair-ordningen.
Nogle mener, at det giver andre mennesker en kulturel ballast at arbejde i Danmark, men det kan man godt sætte et stort spørgsmålstegn ved; bl.a.
fremgår det af en sociologisk undersøgelse udført af en filippinsk au pair-kvinde, at 80 pct.
af de 50, som har svaret, er utilfredse.
Jeg vil godt tilføje, at der er mange af værtsfamilierne, som behandler deres au pair godt og lever helt op til loven.
Men vi bliver nødt til at sige, at loven er forældet, ikke mindst når vi ser på, hvorfra au pair-pigerne kommer.
80 pct.
af dem kommer fra Filippinerne, og de fleste andre kommer fra Ukraine, Rusland og Thailand.
Det handler om folk, som kun kan overleve ved at arbejde i de danske hjem.
I dag bruges ordningen primært til import af billig arbejdskraft fra tredjelande uden for EU til varetagelse af husarbejde og børnepasning i private husstande.
Au pair-ansatte er dermed i dag mere beslægtet med begrebet domestic workers, som er behandlet i ILO-konventionen fra 2011, end med det oprindelige kulturelle idégrundlag.
Netop det forhold, at au pair-ordningen i de seneste 10-15 år har skiftet karakter fra vesteuropæisk udveksling til at være en brik i det globale arbejdsmarked, indebærer, at au pair-ordningen er omgærdet af myter og forældede forventninger.
De europæiske regler, der blev udformet i 1969, og som Danmark tiltrådte i 1971, gælder fortsat stort set uforandret.
Der er i de senere år gennemført flere undersøgelser, der belyser de nuværende konsekvenser af den gældende ordning.
Ingen af undersøgelserne kan siges at levere en fuldstændig afdækning af au pair-ordningens funktion, dvs.
konsekvenserne både i au pair-pigernes hjemlande og i Danmark og perspektiverne for den enkelte au pair.
Men retningen er ret entydig, au pair-arbejdet
er
et arbejde.
Au pair-pigernes vilkår er ensidigt fastlagt af regeringen og i sidste ende af Folketinget, helt ulig alle andre ansættelsesgrupper i Danmark.
Det er således op til regeringen og Folketinget at gennemføre de forbedringer af vilkårene, som en tilpasning til virkeligheden i år 2013 vil kræve.
Det er det, som dette forslag giver nogle bud på.
Vi vil sikre folk, som arbejder som au pair i Danmark, bedre muligheder for at kræve deres ret.
De står jo i en situation, hvor de ikke har en mulighed for at brokke sig, hvis de ikke bliver behandlet efter lovgivningen.
Hvis de klager, kan værtsfamilien opsige kontrakten, og au pairen bliver sendt tilbage til sit hjemland.
Desuden indeholder forslaget en lønregulering.
Man kan også reelt kalde det en mere retfærdig form for lommepenge.
Jeg tror faktisk, at værtsfamilierne gerne vil betale lidt mere for at få en au pair.
Jeg ved ikke, om det kun er rige mennesker, der har en au pair, men noget tyder på det, når vi ser, hvordan værtsfamilierne bor; de fleste af dem bor i Gentofte Kommune, Rudersdal Kommune, Hørsholm Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune.
Jeg vil tillade mig at sige, at det er typiske velhaverkommuner.
Der kan ikke være tvivl om, at det reelle formål med au pairens ophold gradvis har ændret sig fra kulturel udveksling på lige, vesteuropæiske vilkår til ønsket om lønnet arbejde som husarbejder, hvilket i dansk sammenhæng kan blive som au pair.
Tilsvarende gælder formodentlig for de fleste værtsfamilier.
Au pair dækker et reelt behov for daglig hushjælp i travle, velhavende værtsfamilier.
Derfor klinger det lidt hult og giver anledning til utallige problemer, når de danske regler og de sidste mange års regelændringer alene tager udgangspunkt i et urealistisk forsøg på at gennemtvinge det oprindelige kulturelle formål, f.eks.
stramme krav om at være ugift, ikke have børn og sanktioner i forbindelse med merarbejde.
Der foregår naturligvis en kulturel udveksling, når au pairen arbejder i Danmark, ligesom det er tilfældet for alle andre, der arbejder på det danske arbejdsmarked.
Men manglende rammer for uddannelse, manglende krav om danske sprogkurser og truslen om udvisning, hvis au pairen finder en dansk partner peger snarere på mindre end på mere kulturel udveksling end ved andre former for beskæftigelse i Danmark.
Formålet med et au pair-ophold bør derfor primært formuleres med udgangspunkt i værtsfamiliernes behov for at få udført husarbejde, ikke mindst bør der stilles krav til værtsfamilierne om at behandle au pair-pigerne godt og give dem et godt liv med at lære dansk og lære om det danske demokrati.
Med disse ord håber og tror jeg på, at regeringen vil tage au pairen alvorligt.
Jeg håber og tror på, at de bedste erfaringer fra nogle værtsfamilier kan og skal bruges, når ministeren rigtig får kigget på loven og får rettet op på de gammeldags formuleringer, så vi kan give ikke mindst de filippinske au pairer rettigheder i deres liv i Danmark.