Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 20:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af au pair-ordningen.

Af Jørgen Arbo-Bæhr (EL) m.fl.

(Fremsættelse 02.11.2012).

Forhandlingen er åbnet, og det er først beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til Enhedslisten for at rejse en vigtig debat. Jeg tror, at au pair-ordningen er noget, der interesserer mange mennesker, og derfor er det selvfølgelig også fint, at den bliver diskuteret her i Folketinget.

Jeg vil sige, at regeringens udgangspunkt for at diskutere au pair-ordningen er, at det skal være en ordning, der fungerer på en ordentlig måde. Der skal være en ordentlig balance mellem det oprindelige sigte, au pair-ordningen har, og så den faktiske virkelighed, der omgiver ordningen i dag.

Jeg synes, det har været nødvendigt at se den her ordning efter i sømmene, og i regeringen har vi derfor igangsat en omfattende undersøgelse af hele au pair-ordningen for at få klarlagt, hvordan ordningen egentlig fungerer i dag.

Formålet med au pair-ordningen er jo som bekendt at give udlændinge, unge udlændinge, muligheden for at komme på kulturel udveksling i Danmark, og så længe den formålsparagraf gør sig gældende, er det selvfølgelig vigtigt, at det er det, der faktisk også finder sted. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg selvfølgelig også har set de eksempler på au pair-ordninger, der er blevet misbrugt, altså hvor de pågældende personer har arbejdet mere end det, der er tilladt i ordningen; hvor nogle arbejder sort ved siden af; hvor man ikke er blevet behandlet ordentligt i og af den værtsfamilie, hvorved man har sit udgangspunkt i Danmark. Og jeg synes, det er vigtigt at få slået ned på de tilfælde, der har været, af svig og dårlige eksempler.

Derfor har vi igangsat en større undersøgelse på området. Den skal gerne give Folketinget et vidensbaseret grundlag at stå på, og på baggrund af det vil vi så i fællesskab kunne diskutere, om der er elementer i ordningen, der skal justeres. Vi forventer, at undersøgelsen er færdig her i foråret, i forsommeren 2013. Der er både en ekstern del og en intern del i undersøgelsen. Den eksterne del laves af SFI, og den interne del laves af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Jeg synes, det vil være fornuftigt, når man sætter gang i sådan en stor undersøgelse, at Folketinget afventer undersøgelsens resultater. Det har vi i hvert fald tænkt os at gøre fra regeringens side. Når vi kender undersøgelsen, kan vi på baggrund af den drøfte, om der er noget i au pair-ordningen, der skal ændres.

På den baggrund kan vi ikke støtte Enhedslistens forslag, men vi deler Enhedslistens intention om, at au pair-ordningen skal fungere på en ordentlig måde.

Tak. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Tak til ministeren. Som udgangspunkt ved jeg jo godt, at ministeren har nedsat et udvalg. Bare så man kan huske det: Det er præcis 1 år siden i morgen, at ministeren lovede at nedsætte det udvalg. I maj måned sidste år sagde ministeren også, at udvalget var nedsat.

Hvad står der så at man skal lave? I et svar til mig skriver ministeren:

»Jeg forventer, at undersøgelsen bl.a. kommer til at indeholde en profil af au pair-personer og værtsfamilier, ligesom undersøgelsen vil afdække au pair-personers rettigheder og vilkår.«

Det ved vi. Så derfor vil jeg gerne vide: Hvad er det, ministeren skal have undersøgt i forhold til au pairerne i Danmark?

Tak. Ministeren.

Jeg skal først og fremmest sige, at der ikke er nedsat et udvalg, men der er igangsat en undersøgelse. Der er en intern undersøgelse, som finder sted i regi af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, og så er der en ekstern undersøgelse, som SFI står bag. Der er ikke nedsat et udvalg, der er igangsat en undersøgelse. Og den undersøgelse er igangsat for at sikre, at vi har et ordentligt vidensgrundlag at stå på i Folketinget og i regeringen. Der bliver undersøgt forskellige elementer, ikke alene hvordan au pair-ordningen fungerer i dag, men selvfølgelig også, hvem det er, der kommer til Danmark i dag via au pair-ordningen. Altså, hvad er det for nogle personer, fortrinsvis kvinder, som kommer til Danmark på den baggrund?

Tak. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Desværre får jeg ikke rigtig noget svar på det, for alle de ting, som ministeren siger, er jo undersøgt. Hvem det er, der kommer, hvad det er for nogle værtsfamilier, og hvad der er af rettigheder – det kan man læse i lovgivningen. Så jeg vil gerne spørge ministeren: Hvad er det så ekstra, man skal have undersøgt? Det har taget et helt år, og derfor synes jeg, det er underligt, at man ikke har lavet et nyt lovforslag. Derfor vil jeg også gerne spørge ministeren, om hun har tænkt sig at komme med et lovforslag på området, når hun får undersøgelsens resultater her i foråret.

Tak. Ministeren.

Ministeren har tænkt sig at gøre nøjagtig det, hun står og siger fra Folketingets talerstol. Jeg vil gerne lade den undersøgelse blive færdig. Man kan sige, at modsat Enhedslisten tror vi, at der kan tilvejebringes ny viden på det her område. Vi synes, det er fornuftigt, at Folketinget har et oplyst vidensgrundlag at stå på. Når den undersøgelse er færdig, vil vi selvfølgelig i regeringen overveje – det går jeg også ud fra at Folketingets partier vil gøre – om det skal danne grundlag for nogle ændringer af den nuværende au pair-ordning, og så kan vi tage de politiske drøftelser derefter.

Tak. Og så er det Venstres ordfører, fru Louise Schack Elholm, værsgo.

Enhedslisten foreslår at ændre au pair-ordningen fra den nuværende ordning, der er bestemt gennem en europæisk forfatning fra 1969, til et arbejdsgiver-arbejdstager-forhold.

Først og fremmest undrer Venstre sig over, at et forslag om lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft kommer fra Enhedslisten. Enhedslisten plejer ellers at bebude, at man skal sikre sig imod billig udenlandsk arbejdskraft.

Med dette forslag går et au pair-forhold fra at være en kulturel udveksling, hvor man skal indgå som en del af familien, til et arbejdsgiver-arbejdstager-forhold.

Venstre mener, at vi skal fastholde intentionen med au pair-ordningen, altså at au pairen fortsat skal indgå som en del af familien. Derfor er det heller ikke løn, en au pair modtager, men lommepenge. Au pair-ordningen er en billig måde at opleve andre dele af verden på for au pairen, der vælger at rejse ud. Det er en løsning for dem, som ikke har råd til et udvekslingsophold, eller som er blevet for gamle til et udvekslingsophold. For andre kan det være en måde at skabe relationer på i et land, hvor man kun kender få, og hvor man ønsker at studere senere.

Skulle dette beslutningsforslag blive vedtaget, ville det betyde, at man opgav tanken om kulturel udveksling og tanken om at indgå som en del af familien. I stedet ville vi få legitim, billig udenlandsk arbejdskraft. Vi ville dermed miste en ordning, der virker rigtig fint for mange, både au pairer og familier. I stedet ville vi opleve hele familier flytte til Danmark for at arbejde billigt som tjenestefolk.

Det er rigtigt, at det er svært for almindelige mennesker at have råd til hushjælp, og det fører uden tvivl til lavere arbejdstid og stress for børnefamilier samt sort arbejde. Venstre mener, at vi skal hjælpe familierne til at få bedre råd til hjælp i hjemmet, men det skal ikke være gennem billig udenlandsk arbejdskraft, det skal være med boligjobordningen.

Med boligjobordningen fik de danske familier lov til at trække udgifter til bl.a. rengøring eller børnepasning fra i skat. Alene i 2011 var der mere end en kvart million danskere, der benyttede sig af ordningen. Det vidner om, at den både var populær og nødvendig. Boligjobordningen betød også flere job til danskerne. Med den høje arbejdsløshed herhjemme ville det være en kærkommen støtte til danskere, der ønsker et arbejde. Men den røde regering ønskede ikke at gøre de danske familiers hverdag nemmere. De ønskede heller ikke de job, som boligjobordningen medførte. Regeringen afskaffede nemlig ordningen.

Venstre ønsker ikke at ødelægge au pair-ordningen eller at lukke op for billig udenlandsk arbejdskraft på den her måde. Venstre mener, at boligjobordningen i stedet for skal genindføres, og på den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Til slut skal jeg hilse fra De Konservative og sige, at de heller ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Nu snakker vi ikke om boligjobordningen, men om au pair-ordningen. Det er bare, så vi er helt enige om det. Det, Venstres ordfører siger om kulturel udveksling, kan måske være sagt, fordi hun læner sig op ad loven, som den var, da den blev gennemført. Den blev jo gennemført via Europarådet i 1969 og tiltrådt af Danmark i 1971. Det var dengang, hvor der var mange mennesker, f.eks. fra Danmark, som var au pair i Frankrig eller i Tyskland eller i England osv., men sådan er det jo ikke i dag.

I dag er dem, der kommer til Danmark, først og fremmest folk fra tredjeverdenslande. 80 pct. kommer fra Filippinerne, og hvordan kan man lave kulturudveksling, når man som det første har beskåret muligheden for at lære dansk? Så som udgangspunkt vil jeg godt spørge Venstres ordfører, om hun mener, at der er sket noget fra 1969 og indtil i dag.

Tak. Ordføreren.

Tak. Der sker meget på så mange år. Men au pair-ordningen bliver stadig væk brugt, også af danskere, der tager ud. Det er stadig væk noget, man bruger til kulturel udveksling. Man kan også se, at der stadig væk kommer au pairer fra andre nordiske lande til Danmark, og der vil jeg formode, at det er, fordi de gerne vil have nogle relationer i landet for så senere at studere i eller flytte til landet. Så det er stadig væk en ordning, der bliver brugt til kulturel udveksling, og spørgsmålet er, om man bare skal afskaffe sådan en ordning. Det mener Venstre ikke.

Venstre mener faktisk, at det er et godt bidrag for mange. Det er klart, at der er kommet et pres fra tredjeverdenslande, og det er ikke meningen, at det skal bruges som andet end kulturel udveksling. Det er da min forhåbning, at alle er opmærksomme på det, og at det er muligt for familierne også at sikre, at det er den måde, det foregår på.

Tak. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg ved ikke, om Venstres ordfører kender til de undersøgelser, der er lavet, om dem, der kommer hertil. For det første er det næsten 95 pct. af dem, der kommer fra lande uden for EU; det er som regel dem, der kommer hertil. For det andet er spørgsmålet, om det er kulturudveksling, når de kommer til Danmark og arbejder og stort set intet dansk lærer.

Så som udgangspunkt synes jeg i virkeligheden, at hvis det er kulturudveksling, skal de så ikke lære noget om det danske demokrati? For når de kommer her til landet, har de ingen rettigheder. Hvis man brokker sig, får man ophævet sin kontrakt, og så bliver man sendt hjem igen. Så der er ikke meget kulturudveksling i det.

Derfor vil jeg prøve at spørge, om ikke det er rigtigt, at folk, der kommer hertil og får nogle lommepenge – for vi stiller ikke noget krav om løn, vi siger, det er lommepenge, de får – så ikke skulle have flere lommepenge, end de får i dag? For i dag får de jo kun 3.150 kr. om måneden.

Tak. Ordføreren.

Tak. Nu har jeg selv været af sted på kulturudveksling som au pair i Paris, og jeg besluttede selv, hvilke kurser jeg havde lyst til at gå på. Og det er sådan set det samme, som jeg synes vi skal tilbyde au pairer der kommer til Danmark. Jeg synes, det er en ganske fin ordning, som stadig væk fungerer. Der er også stadig væk mange danskere, der tager af sted som au pairer, og det synes jeg de skal have lov til.

Derfor skal vi ikke gøre op med en ordning, som for mange fungerer fint, og hvis den bliver udnyttet nogen steder, skal der slås ned på det der, hvor den bliver udnyttet. Men generelt skal vi ikke ødelægge en ordning, der fungerer fint for mange.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet, som ordfører.

Jamen jeg vil da godt starte med at rose Enhedslisten for at tage den her diskussion op om au pair-ordningen, for det er en meget god diskussion og en meget relevant diskussion.

Vi har jo hørt flere sige, at det jo oprindelig var en kulturel udvekslingsordning for unge mennesker. Men hvis vi lytter til mange andre derude, kan vi høre, at der også er nogle, der efterhånden vil mene, at det her bare er noget, man kan kalde billig hushjælp. Mange tal og eksempler viser jo, at ordningen måske ikke helt bliver brugt, som man havde planer om. Men andre eksempler viser også, at der stadig væk er nogle, der bruger ordningen som et led i en kulturel udveksling.

Socialdemokratiet har bestemt ikke noget imod at kigge på ordningen. Vi mener, det er vigtigt at gøre det, og måske kan den også forbedres. Men vi er nødt til at gøre det på et ordentligt grundlag. Vi har så også hørt, at ministeren derfor har sat en undersøgelse i gang, som forventes færdig her i 2013.

Vi vil gerne vente på det arbejde, som jo helt præcis kan fortælle os nogle ting: Hvem bruger ordningen? Hvem er de her piger? Hvem er de her familier? Fungerer ordningen efter hensigten, og hvis ikke, hvad kan vi så gøre for at sikre de her au pair-personer nogle ordentlige rettigheder?

På baggrund af disse tanker vil vi stemme imod forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Hvad angår det her beslutningsforslag fra Enhedslisten, er det selvfølgelig prisværdigt, at man tager problemerne vedrørende au pair-ordningen op. Vi har hørt mange dårlige historier om au pair-personer, der bliver udnyttet som billig arbejdskraft, som rengøringshjælp og ikke andet, og det var jo ikke det, der oprindelig var tanken med det. For når man kigger på, hvad et au pair-ophold egentlig skulle være, kan man se, at det handler om, at udlændingen skal bo hos en værtsfamilie med børn under 18 år på lige vilkår med resten af familiens medlemmer.

Formålet med opholdet er, at au pair-personen kan forbedre sine sproglige og eventuelle faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont ved at få et bedre kendskab til Danmark. Som modydelse deltager au pair-personen i de huslige pligter i værtsfamilien, og pligterne kan bestå i f.eks. børnepasning, rengøring, tøjvask og madlavning i maks. 5 timer om dagen maks. 6 dage om ugen.

Det, Enhedslisten så vil, er egentlig at udvide ordningen, så au pair-personen kan være her i op til 3 år. Man vil også have det sådan, at au pair-personen kan tage familien med, ægtefæller og børn, og man vil så hæve ydelsen til lønnen for en serviceassistent. Så er vi jo væk fra det, vi forstår ved au pair-ordningen. Så er vi ovre i en helt anden type medhjælp, som man skal have, og hvis Enhedslistens forslag skulle blive vedtaget, vil jeg mene, at så er au pair-ordningen død. Så kunne vi lige så godt afskaffe den ordning, for så er det import af billig arbejdskraft.

Vi har jo hørt mange historier om, at der er nogle, der henter en au pair-person, og at det eneste, som personen skal gøre, er at gøre rent. Der er ikke noget med børnepasning eller nogen ting, det er kun rengøring og ikke andet. Der er heller ikke det her med, at de skal have lokalt kendskab, eller at værtsfamilier prøver på at hjælpe dem med at få indsigt i kulturen i Danmark eller at lære noget sprog. Så derfor er det forslag, som Enhedslisten kommer med, efter Dansk Folkepartis mening helt misvisende.

Jeg ved ikke, hvilke tanker der ligger bag, andet end at man jo kan se ud af det, at Enhedslisten ad bagvejen vil sørge for, at de kan få hele deres familie med herop, kan man sige, og at der ingen begrænsninger skal være på, hvor mange børn de kan få, men det er selvfølgelig i løbet af perioden. Hvis de skal være under 30 år, er det selvfølgelig begrænset, hvor mange børn de kan få. Men ellers skal familien bare have lov til at komme herop. Hvor skal de så bo, hvis de kommer? Det er meningen, at au pair-personer skal bo hos deres værtsfamilie og indgå i familien, og det kan de jo ikke, hvis de har hele deres egen familie med. Så det er helt misvisende.

Altså, i bund og grund synes jeg, at vi skulle væk fra det, som Enhedslisten vil her. Man skal ind og se på det, der oprindelig var tanken med au pair-ordningen, nemlig at ansøger skal være mellem 17 og 30 år på ansøgningstidspunktet, at ansøger ikke må være gift, da det ikke er foreneligt med formålet med et au pair-ophold, at ansøger ikke må have medfølgende mindreårige børn, at ansøger bør have en uddannelsesmæssig baggrund svarende til minimum 9. klasse, at ansøger skal tale og forstå et rimeligt dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk, og at ansøger som udgangspunkt ikke tidligere må have haft to eller flere au pair-ophold i andre vesteuropæiske lande. Det er sådan set det, der ligger til grund for au pair-ordningen, og i den forbindelse synes jeg, det er helt fint, at regeringen har sat en undersøgelse i gang.

Men når vi så skal til at kigge på det, mener vi i Dansk Folkeparti absolut også, at vi skal ind og kigge på, om vi ikke skulle tage og føre au pair-ordningen tilbage til det, der var tanken med den, og så komme væk fra det her med, at man i dag bruger au pair-ordningen for at få billig arbejdskraft til landet, som mange gør, og bruger au pair-personer som rengøringshjælp. Så tror jeg egentlig også, at vi vil se en begrænsning af, hvor mange der kommer til landet. Så vil det være dem, der virkelig kommer for at være au pair.

Jeg kender også nogle, der har været au pair. Jeg har selv haft nogle i min familie, der har været ude som au pair og har indgået i en familie og har lært at få kendskab til sprog og forholdene i det land, de nu har været i. Men det her synes jeg lugter langt væk af, at Enhedslisten vil sørge for, at der kommer billig arbejdskraft til Danmark, i stedet for at sikre, at au pair-ordningen er, som det oprindelig var tanken med den. Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Først og fremmest bliver jeg nødt til at rette noget af det, hr. Bent Bøgsted sagde. Selv om der kommer en au pair-pige hertil, skal hun ikke have sin familie med, men hun kan være gift, f.eks. i Filippinere, hun kan også have et barn i Filippinere. Det kan man som regel ikke, som lovgivningen er udformet i dag. Så som udgangspunkt skal man jo bare vide med sig selv, at når de kommer herop, tjener de nogle få penge, og nogle af dem sender de hjem, sådan at deres børn ikke dør af sult.

Derfor siger vi bare: Skal de være en så billig arbejdskraft, som vi har i dag, hvor de får 3.150 kr. i lommepenge, eller skal de have lidt flere penge? Som udgangspunkt vil man jo sige, at selvfølgelig er det nogle folk, som arbejder, og selvfølgelig er de husarbejdere. Når man bor i en familie, kan man gøre rent eller passe børn. Der er ikke stor forskel på, om man skal passe børn, eller om man skal gøre rent. De skal hjælpe til i husholdningen. Som udgangspunkt synes jeg, at spørgsmålet er: Skal man have så billig arbejdskraft for de rige mennesker, der i dag bor oppe i Nordsjælland, eller skal det være sådan, at man skal betale lidt flere penge til dem, der kommer hertil?

Tak. Ordføreren.

Jeg synes, det er helt fint, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr siger, at de ikke skal have deres familie med. Det er helt fint, men de må godt være gift og have en familie hjemme, som de så kan sende penge hjem til. Det er helt fint, og det har jeg fuld forståelse for. Men det, der ligger i det her forslag, er jo netop, at det giver større mulighed for at hente en billig arbejdskraft. Selv om man så siger, at det er de her 3.150 kr., eller det er 5.000 kr., er det langt væk fra det, der oprindelig var tiltænkt med au pair-ordningen.

Vi mener, at vi skal tilbage og se på, hvad tanken bag au pair-ordningen var. Det er det, vi skal tilbage til, og hvis der er nogen, der vil have hjælp til at gøre rent, må de jo hyre et hjemmeservicefirma til at gøre rent i stedet for at hente en fra Filippinere, eller hvor de nu kommer fra. Det er ikke det, der har været tanken med en au pair-ordning. Hvis ikke familien har mindreårige børn, skal de slet ikke have en au pair. Så kan de hyre et hjemmeservicefirma til at gøre rent og ikke hente en under au pair-ordningen til at gøre rent.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Som udgangspunkt siger hr. Bent Bøgsted bare det samme, som der står i lovgivningen. Selvfølgelig har man mindreårige børn, sådan at man kan bruge noget til børnepasning. Det er fint nok for mig. Men som udgangspunkt snakker hr. Bent Bøgsted om, at det er billig arbejdskraft. Hvordan er det med au pair-pigen i dag? Hvad får de i løn? Eller får de lommepenge? Er det ikke rigtigt, at i dag får de kun 3.150 kr. i lommepenge, og det er jo langt mindre, end man f.eks. betaler i Norge og Tyskland. Så det undrer mig, at hr. Bent Bøgsted er modstander af, at de får lidt flere penge for det arbejde, som de faktisk udfører.

Ordføreren.

Jeg vil ikke afvise, at der skal ses på lønnen. Jeg kan ikke huske lige her og nu, hvornår den sidst er blevet justeret. Så man kan ikke afvise, at der skal ske en justering af den, men det er ret og rimeligt at se på hele ordningen og se på, hvad der oprindelig var tænkt med den her ordning. Ordningen var ikke tænkt som en måde at få billig arbejdskraft på. Ordningen var tænkt sådan, at man skulle gå ind i familien i det daglige og arbejde maks. 5 timer om dagen 6 dage om ugen. Det kunne være hjælp til forskellige ting, f.eks. børnepasning. Det skulle være en familie, der havde et mindreårigt barn. I dag kan man jo få en au pair i familien, selv om den ikke har mindreårige børn. Det var ikke tænkt sådan, men det er der mange der har i dag.

Men lad os få set på hele ordningen, gå tilbage til det, der var den grundlæggende tanke ved au pair-ordningen. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor mange der er her, hvor de kommer fra, og hvordan arbejdsforholdene er. Det er vidt forskelligt. Der er mange familier, der behandler dem godt nok og lever op til det, der er tanken bag au pair-ordningen. Men lad os se på det grundlæggende i det og se på, hvad der så kommer ud af den undersøgelse, som regeringen kommer med. Jeg ved ikke, hvad de kommer frem til, men vi vil gerne være med til at se på, at vi får ført ordningen tilbage til det, der var tanken med den.

Tak. Så er det næste ordfører, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Da den radikale arbejdsmarkedsordfører, hr. Nadeem Farooq, ikke kan være i salen under behandlingen af dette beslutningsforslag, så vil jeg gerne have lov til på hans vegne at fremføre De Radikales synspunkter.

Det overordnede formål med au pair-ordningen, som vi kender den i dag, er at give unge mennesker mulighed for kulturel udveksling i Danmark i form af et midlertidigt ophold i Danmark hos en værtsfamilie. Heri skal au pair-personen indgå i familiens liv på lige vilkår med resten af familiens medlemmer. Radikale Venstre er optaget af at sikre gode og rimelige vilkår for au pair-personer, som kommer til Danmark. Derfor vil vi gerne kvittere for Enhedslistens spørgsmål og forslag, som er velmente, men vi kan ikke på nuværende tidspunkt forholde os konkret til dem, da ministeriet er i gang med en analyse af området. Vi afventer den analyse, før vi melder mere konkret ud.

Samlet set kan Radikale Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Sanne Rubinke, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg har fra SF kun roser til det her forslag om ændring af au pair-ordningen. Vi er hos os ganske enige i, at au pair-ordningen nok ikke tager højde for den måde, som verden fungerer på i dag. Derfor er vi også ganske tilfredse med, at regeringen har sat en undersøgelse i gang – en undersøgelse, som ventes afsluttet, som ministeren sagde, her i foråret, og som forhåbentlig vil give den fornødne baggrund og viden for at ændre au pair-ordningen på de punkter, hvor den så vil trænge til ændring.

Vi vil have de positive briller på, når det seriøst skal overvejes, om Danmark skal ratificere ILO-konventionen om domestic workers, men det er en overvejelse, som jo har flere aspekter, og nogle har været inde på det i dag. Bl.a. hænger det rigtig tæt sammen med debatten om, hvorvidt au pair-personer skal blive ved at være at betragte som yngre mennesker på kulturudveksling eller skal betragtes som betalt hushjælp. I SF har vi også den holdning, at enten er man på kulturudveksling med en særlig status ligestillet med et medlem af familien og omfattet af en behandling, der svarer dertil, eller også er man betalt hushjælp med almindelige danske lønmodtagerrettigheder og forpligtelser. Det er sådan nogle ting, som vil skulle debatteres, forventer vi, når undersøgelsen kommer. Et misbrug af au pair-personer som blot billig arbejdskraft til husligt arbejde er naturligvis ikke acceptabelt, og vi vil hos os gerne medvirke til at stoppe misbrug af ordningen.

Jeg har forstået, at nogle af de ting, forslaget rejser, er der allerede i de nugældende regler taget hånd om. Men ellers ser vi i SF ser frem til, at undersøgelsen af au pair-området bliver færdig, og til den dialog, vi så skal have med hinanden. Så vi kan ikke støtte forslaget på nuværende tidspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan ikke støtte det her forslag. Som jeg forstår det, er der nogle tekniske ting i det her forslag, der gør, at det ikke kan realiseres, bl.a. at au pair-ordningen reguleres af Europarådskonventionen fra 1969, og at det derfor vil være i strid med den konvention at gennemføre det beslutningsforslag, som ligger her.

Jeg skal indrømme, at jeg ikke synes, at au pair-ordningen er den mest liberale ordning, der findes, men den fungerer rigtig godt for rigtig mange mennesker, og jeg synes, at det vigtige at holde fast i her er, at de au pairer, der kommer til Danmark, jo kommer her frivilligt, og at mange af dem, tror jeg, også kommer her, fordi alternativet er betydelig værre. Derfor synes jeg sådan set, det er godt, at der kommer nogle mennesker herop, som får en mulighed for at opleve at bo i et demokrati og få en levestandard, som er langt højere, end den er der, hvor de kommer fra.

Man kunne selvfølgelig godt ændre på beløbet, som Enhedslisten foreslår. Det vil have nogle konsekvenser, som jeg synes man skal overveje; f.eks. vil færre danske familier få mulighed for at få en au pair, og rigtig, rigtig mange danske familier er meget glade for at have en au pair, for det letter deres hverdag, hvor to travle forældre må knokle mange timer om ugen for at tjene penge og må aflevere en stor del af dem i skat, så de også kan forsørge en masse andre mennesker. Derfor synes vi sådan set, at det er en rigtig god ordning, at der er mulighed for at få lidt afhjælpning.

Så vil jeg til allersidst sige, at jeg måske også synes, at der er en lille smule hykleri i det fra Enhedslistens side. Som jeg forstår det, arbejder en au pair 30 timer om ugen og får en aflønning for det plus kost og logi. Jeg fandt en ansøgning fra Enhedslisten, som godt nok er et par år gammel, så det har muligvis ændret sig, men man har i hvert fald haft følgende indstilling på et tidspunkt. Der søgte man nemlig en ulønnet praktikant til 37 timer om ugen. Så selv i Enhedslisten erkender man åbenbart, at arbejde til ingen løn eller til en lille løn også kan have en værdi i sig selv, og at der faktisk er nogle mennesker, der søger sådan nogle job fuldstændig frivilligt – uden tvang. Tak.

Tak til ordføreren. Det er hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Det er sådan lidt morsomt, når hr. Joachim B. Olsen tager ordet. At være praktikant er en del af et studie, skal jeg bare sige.

Som udgangspunkt snakker hr. Joachim B. Olsen, som om det koster mange penge at have en ansat i sit hjem. Har de, der ansætter en au pair-pige, ikke råd til at betale 5.230 kr. i lommepenge til hende, hvis man som au pair-pige får det, som vi foreslår, nemlig de der 5.230 kr. om måneden?

Ordføreren.

Det er der muligvis nogle, der har. Og det er der muligvis nogle, der ikke har. Marginalt vil det, hvis man sætter lommepengene op, betyde, at færre familier vil have råd til det, og det vil medføre, at der kommer færre au pairer til Danmark. Og da der er au pairer, der kommer hertil fuldstændig frivilligt, må man gå ud fra, at de au pairer, der har søgt til Danmark og nu ikke vil være i stand til at komme hertil, vil være kede af det.

Tak. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg tror, at jeg skal forklare hr. Joachim B. Olsen, at værtsfamilierne i Danmark først og fremmest bor i Rudersdal, Hørsholm, Gentofte og Furesø. Det er det, jeg kalder for velhaverkommuner. Er det ikke sådan, at de, der har en au pair-pige i Danmark, er bedre stillet end alle mulige andre mennesker i Danmark?

Tak. Ordføreren.

Jo, hvis man ser på gennemsnitsindkomsten for dem, der har en au pair, tror jeg nok, at den vil være højere end gennemsnitsindkomsten i Danmark. Men det er jo ikke ensbetydende med, at der ikke er nogle familier, som ikke længere vil have råd til det, hvis man sætter beløbet op. Dermed vil der komme færre au pairer til Danmark.

Da de au pairer kommer hertil frivilligt, synes jeg faktisk, at det ville være synd for de au pairer, hvis de ikke fik den mulighed.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslisten.

Tak for debatten. Jeg synes, at det er godt, at vi får en undersøgelse, og så håber jeg på, at vi får det hele forhandlet igennem bagefter, for jeg synes, der er dele i lovgivningen, som skal ændres.

Først og fremmest vil jeg godt understrege, at vi i Enhedslisten ikke foreslår at afskaffe au pair-ordningen. Nogle mener, at det giver andre mennesker en kulturel ballast at arbejde i Danmark, men det kan man godt sætte et stort spørgsmålstegn ved; bl.a. fremgår det af en sociologisk undersøgelse udført af en filippinsk au pair-kvinde, at 80 pct. af de 50, som har svaret, er utilfredse.

Jeg vil godt tilføje, at der er mange af værtsfamilierne, som behandler deres au pair godt og lever helt op til loven. Men vi bliver nødt til at sige, at loven er forældet, ikke mindst når vi ser på, hvorfra au pair-pigerne kommer. 80 pct. af dem kommer fra Filippinerne, og de fleste andre kommer fra Ukraine, Rusland og Thailand. Det handler om folk, som kun kan overleve ved at arbejde i de danske hjem.

I dag bruges ordningen primært til import af billig arbejdskraft fra tredjelande uden for EU til varetagelse af husarbejde og børnepasning i private husstande. Au pair-ansatte er dermed i dag mere beslægtet med begrebet domestic workers, som er behandlet i ILO-konventionen fra 2011, end med det oprindelige kulturelle idégrundlag.

Netop det forhold, at au pair-ordningen i de seneste 10-15 år har skiftet karakter fra vesteuropæisk udveksling til at være en brik i det globale arbejdsmarked, indebærer, at au pair-ordningen er omgærdet af myter og forældede forventninger. De europæiske regler, der blev udformet i 1969, og som Danmark tiltrådte i 1971, gælder fortsat stort set uforandret.

Der er i de senere år gennemført flere undersøgelser, der belyser de nuværende konsekvenser af den gældende ordning. Ingen af undersøgelserne kan siges at levere en fuldstændig afdækning af au pair-ordningens funktion, dvs. konsekvenserne både i au pair-pigernes hjemlande og i Danmark og perspektiverne for den enkelte au pair. Men retningen er ret entydig, au pair-arbejdet er et arbejde.

Au pair-pigernes vilkår er ensidigt fastlagt af regeringen og i sidste ende af Folketinget, helt ulig alle andre ansættelsesgrupper i Danmark. Det er således op til regeringen og Folketinget at gennemføre de forbedringer af vilkårene, som en tilpasning til virkeligheden i år 2013 vil kræve. Det er det, som dette forslag giver nogle bud på.

Vi vil sikre folk, som arbejder som au pair i Danmark, bedre muligheder for at kræve deres ret. De står jo i en situation, hvor de ikke har en mulighed for at brokke sig, hvis de ikke bliver behandlet efter lovgivningen. Hvis de klager, kan værtsfamilien opsige kontrakten, og au pairen bliver sendt tilbage til sit hjemland.

Desuden indeholder forslaget en lønregulering. Man kan også reelt kalde det en mere retfærdig form for lommepenge. Jeg tror faktisk, at værtsfamilierne gerne vil betale lidt mere for at få en au pair. Jeg ved ikke, om det kun er rige mennesker, der har en au pair, men noget tyder på det, når vi ser, hvordan værtsfamilierne bor; de fleste af dem bor i Gentofte Kommune, Rudersdal Kommune, Hørsholm Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune.

Jeg vil tillade mig at sige, at det er typiske velhaverkommuner. Der kan ikke være tvivl om, at det reelle formål med au pairens ophold gradvis har ændret sig fra kulturel udveksling på lige, vesteuropæiske vilkår til ønsket om lønnet arbejde som husarbejder, hvilket i dansk sammenhæng kan blive som au pair.

Tilsvarende gælder formodentlig for de fleste værtsfamilier. Au pair dækker et reelt behov for daglig hushjælp i travle, velhavende værtsfamilier. Derfor klinger det lidt hult og giver anledning til utallige problemer, når de danske regler og de sidste mange års regelændringer alene tager udgangspunkt i et urealistisk forsøg på at gennemtvinge det oprindelige kulturelle formål, f.eks. stramme krav om at være ugift, ikke have børn og sanktioner i forbindelse med merarbejde.

Der foregår naturligvis en kulturel udveksling, når au pairen arbejder i Danmark, ligesom det er tilfældet for alle andre, der arbejder på det danske arbejdsmarked. Men manglende rammer for uddannelse, manglende krav om danske sprogkurser og truslen om udvisning, hvis au pairen finder en dansk partner peger snarere på mindre end på mere kulturel udveksling end ved andre former for beskæftigelse i Danmark.

Formålet med et au pair-ophold bør derfor primært formuleres med udgangspunkt i værtsfamiliernes behov for at få udført husarbejde, ikke mindst bør der stilles krav til værtsfamilierne om at behandle au pair-pigerne godt og give dem et godt liv med at lære dansk og lære om det danske demokrati.

Med disse ord håber og tror jeg på, at regeringen vil tage au pairen alvorligt. Jeg håber og tror på, at de bedste erfaringer fra nogle værtsfamilier kan og skal bruges, når ministeren rigtig får kigget på loven og får rettet op på de gammeldags formuleringer, så vi kan give ikke mindst de filippinske au pairer rettigheder i deres liv i Danmark.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.