Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18:

Forslag til folketingsbeslutning om udsættelse af den toårige dagpengeperiode.

Af Bent Bøgsted (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Det er beskæftigelsesministeren.

Nu har vi været igennem et meget teknisk lovforslag om indretningen af visse produkter. Det var svært at få en egentlig politisk debat til at køre om det. Anderledes forholder det sig selvfølgelig med beslutningsforslaget her, som handler om vores dagpengesystem.

Jeg vil gerne indledningsvis sige, at vi på intet tidspunkt fra den siddende regerings side har lagt skjul på, at vi står over for en reel og stor udfordring, som først og fremmest hænger sammen med den indfasning af dagpengereformen, der er valgt. Det betyder, at der vil være ekstraordinært mange mennesker, især i starten af 2013, der risikerer, at deres dagpengeret ophører.

Den ekstraordinære situation kalder på ekstraordinære løsninger, og den kalder også på et politisk ansvar. Den måde, vi har valgt at håndtere udfordringen på, har punkt 1 været med en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden. Det har punkt 2 været beslutningen om og gennemførelsen af akutpakken, hvori vi har et intensiveret samarbejde mellem jobcentre og a-kasser om vores langtidsledige med det formål at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet, der har behov for hjælp, og give bistand dertil; men det er selvfølgelig også for at understrege, at alle aktørerne i Danmark og på det danske arbejdsmarked har et rigtig stort ansvar for at hjælpe vores langtidsledige.

Derefter har vi punkt 3 lavet en aftale med både de offentlige og private arbejdsgivere om oprettelsen og målretningen af akutjob. Det er en ordning, som lige er blevet besluttet her i Folketinget. Den er kommet i gang med at virke, og der bliver hver eneste dag oprettet nye akutjob på www.jobnet.dk. Så har vi i hele spørgsmålet omkring dagpengene og den svære situation, det er for de tusindvis af mennesker, der er blevet arbejdsløse på grund af krisen, og som har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, som punkt 4 gjort det, som vi har aftalt i finansloven for 2013 sammen med Enhedslisten.

Det er lige præcis den aftale, der gør, at vi fra regeringens side afviser beslutningsforslaget her, for jeg tror, at vi må være ærlige over for hinanden og sige, at den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden, vi lavede som nytiltrådt regering, ikke har hjulpet ret meget. Mange af de mennesker, der har fået forlænget deres dagpengeperiode, er ikke kommet i arbejde. Det, vi har behov for, er jo at give nogle af vores langtidsledige et stærkere fundament at stå på. Der er mange i gruppen af langtidsledige, der ikke har nogen uddannelse, nogle har en forældet uddannelse, og nogle mangler de kompetencer, der skal til, for at man kan komme ind på arbejdsmarkedet igen, især på det arbejdsmarked, der tegner sig i fremtiden.

Derfor synes jeg, at der er langt mere perspektiv i at afsætte de nødvendige ressourcer – det har vi gjort – til et uddannelsesløft for den gruppe, der risikerer, at deres dagpengeret ophører i første halvår af 2013, for rigtig mange af dem vil kunne drage nytte af et kompetenceløft, et brancheorienteret kompetenceløft, og af at få nogle nye uddannelsesmuligheder. Det kan være, at man har behov for grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. Det kan være, at det er arbejdsmarkedsrettede uddannelser, som vil være godt for cv'et. Det kan også være, at man har behov for at få genopfrisket nogle af de færdigheder, man har lært på et tidligere tidspunkt i sit liv. Oven i de uddannelsesmuligheder, vi giver gruppen, vil gruppen også være sikret et forsørgelsesgrundlag, imens de går i gang med uddannelsen.

Som jeg læser beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, lægger forslaget alene op til at sikre forsørgelse i første halvår af 2013. Derfor synes jeg selvfølgelig, at den aftale, vi har indgået med Enhedslisten, er mere perspektivrig, for der får samme målgruppe både mulighed for uddannelse og et kompetenceløft og dermed et stærkere fundament at stå på, samtidig med at de sikres et forsørgelsesgrundlag, om end det er mindre end det, der lægges op til her.

Jeg har også noteret mig, at Dansk Folkeparti skriver i forslaget, at forudsætningerne for den dagpengereform, der er vedtaget, har ændret sig. Jeg har været tilbage for at kigge i den aftale fra 2010, der ligger til grund for dagpengereformen. Jeg kan ikke se, at der er nogen form for klausul eller noget, der minder om det, i forhold til at aftalen og udmøntningen heraf skal revurderes eller tages op til overvejelse, hvis ikke konjunkturerne har ændret sig. Så jeg tror, at jeg skal bede Dansk Folkeparti om at oplyse mig om, hvor det er, at det er skrevet ind i den oprindelige aftale, at man ville ændre på reformen, hvis de økonomiske forhold viste sig at være anderledes end det, man åbenbart antog tilbage i 2010.

Men vigtigst af alt er, at alle kræfter skal samles om at hjælpe de mennesker, der er ramt af langtidsledighed. Jeg tror, at det er nødvendigt igen at understrege, at gruppen er meget forskellig. Der er masser af vores langtidsledige, der kan gå i arbejde i morgen. De er dygtige kollegaer, dygtige medarbejdere og mennesker, der gerne vil ud at virke igen. Så er der også nogle i målgruppen, der har behov for en ekstra hjælp, og det er præcis det, vi gør med det uddannelsesløft, vi lægger op til, som en del af finanslovaftalen for 2013.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak. Det var sådan set lidt forventet, at det ville blive afvist fra ministerens side. Det er sjældent, man ser, at regeringen vil tale positivt for et beslutningsforslag, der kommer fra oppositionen, og sådan har det altid været. Det, jeg lige falder over her, er det, ministeren siger om nogle af tiltagene i forbindelse med akutjob, altså at det skulle være med til at hjælpe. Dansk Folkeparti vil støtte det, som vi har gjort hele vejen igennem, og det gælder også den sidste pakke med uddannelse og kontanthjælp. Er det så ikke lidt bemærkelsesværdigt, hvis det nu skal hjælpe dem, der er udfaldstruede, at rigtig mange af de akutjob inden for det offentlige, der er blevet slået op, er stillinger, som de ledige, der har været ledige i 2 år, overhovedet ikke kan magte? Det kan f.eks. være stillinger som overlæge, departementschef og den slags. Er der ikke nogen inden for det offentlige system, der har misforstået hensigten med akutjob? Jeg kunne også se, at ministeren var ude at sige, at de udfaldstruede ledige i kommunerne skulle have fortrinsret frem for alle andre. Men så bliver det jo ikke den bedst kvalificerede. Det er lidt mærkeligt, for hvis man vil hjælpe, burde man sætte aktivt ind for at hjælpe i stedet for at oprette akutjob, som de ikke kan bestride alligevel.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jo, der har været eksempler på, at overlægestillinger har været opslået som akutjob, vel vidende at vi ikke har nogen langtidsledige overlæger, og det er da – undskyld mit sprog – dumt, og derfor har jeg også taget kontakt til regionerne, som har ansvaret for de opslåede stillinger. Jeg har også i den offentlige debat udtalt, at det ikke er forbudt at tænke sig om, og selvfølgelig giver det ikke nogen mening at oprette en stilling som ledende overlæge, hvis ikke der er udfaldstruede dagpengemodtagere, der kan matche det. Jeg forstår det sådan, at de overlægestillinger, der er opslået, er taget af jobnet igen, og det bifalder jeg. Når det er sagt, er det altså samtidig vigtigt at sige, at den målgruppe, der er for akutjob, er meget, meget forskelligartet; der er mennesker, der er ufaglærte, og derfor er det nødvendigt, at der oprettes ufaglærte akutjob, men der er også sundhedsfagligt personale med uddannelse bag sig. I det hele taget er der en stor variation, så hvis akutjobbene skal blive en succes, skal vi have oprettet en stor volumen, og der skal være en bredde deri, og det er på vej.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg går ud fra, at beskæftigelsesministeren så også har haft fat i sine ministerkolleger vedrørende departementschefstillingen. Det er måske også tåbeligt at oprette sådan en stilling som et akutjob. Men lad nu det ligge, jeg tror, ministeren måske nok er klar over det, og den diskussion har vi haft tidligere.

Men hvad angår det her forslag med forlængelse af dagpengeperioden, er det jo ikke sådan, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til at kigge på noget uddannelse. Vi har jo i forvejen et system, hvor det er sådan, at har man udsigt til at få et job, kan man få den uddannelse, der er behov for i forbindelse med ansættelsen. Den lov er stadig væk gældende, så vidt jeg ved, for jeg tror ikke, den er blevet afskaffet endnu, og man kunne jo lave en ekstra indsats i den forbindelse. Nu har ministeren selvfølgelig indgået en aftale med Enhedslisten og spist dem af med, at de pågældende ledige nu kan komme på kontanthjælp, selv om Enhedslisten har haft alle muligheder for at tvinge en forlængelse af dagpengeperioden igennem med opkvalificering. Men jeg vil spørge, om ikke ministeren i forbindelse med det her også kigger på de eksisterende muligheder, så man i stedet for bare at sige, at de nu får 6 ugers selvvalgt kursus, efter hvad de selv har lyst til, kigger på, hvor jobbene er, og hvad de ledige mangler for at få et job, så man kan sætte ind med en målrettet uddannelse, som de har behov for for at bestride det pågældende job.

Beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne gentage, at den aftale, der er lavet omkring akutjob, er god. Det er også en nødvendig aftale, for at der kommer jobåbninger, som gruppen af langtidsledige kan søge. Der har ikke været opslået departementschefstillinger, heldigvis, men der er noget, der har været i nærheden deraf, og den stilling er også taget af jobnet. Ligegyldigt hvad det er for en arbejdsgiver, der opretter akutjob, der ikke matcher gruppen af langtidsledige, er det ærgerligt, og det er ikke i tråd med den politiske aftale, der er indgået arbejdsgiverne imellem. Jeg vil i øvrigt sige, at når jeg kigger ned over jobnet i dag, hvilket jeg dagligt gør flere gange, er der en fin variation i, hvad det er for job, der opslås. Men alt det her kan jo kun lykkes, hvis alle løfter i flok, og hvis alle arbejdsgivere tager ansvaret på sig.

Jeg vil gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti i hele den her proces har stemt for regeringens forslag på dagpengeområdet, og jeg synes selvfølgelig, det er godt, at der er et af de borgerlige partier i Folketinget, der ønsker at understøtte den indsats, der gøres. Jeg vil i øvrigt gerne sige til sidst, at jeg ikke mener, det er at spise nogen af at lave et fokuseret uddannelsesløft for vores ufaglærte og andre, der har behov derfor, for det er tiltrængt og nødvendigt.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Og tak til ministeren. Jeg studsede lidt over, at ministeren sagde, at den halvårlige forlængelse, vi vedtog sidste år, og som snart udløber, ikke har hjulpet noget, eller ikke har hjulpet ret meget – jeg kan ikke lige huske ordvalget. Nej, det er rigtigt, at den øjensynlig ikke har betydet, at ret mange ledige er kommet i beskæftigelse, men det er jo så noget, der falder tilbage på regeringen selv og eventuelt også på regeringens parlamentariske grundlag, altså at vi ikke har været gode nok til at skabe nogle rigtige, levende arbejdspladser til de mange arbejdsløse, vi har. Men det har da hjulpet på – og det håber jeg at ministeren er enig i – at de mennesker, som forlængelsen gjalt, har haft noget at leve af i det halve år. Det er vel en god ting. Og helt ærligt: Hvad skulle forhindre os i at gøre det en gang til?

Ministeren.

Jamen det siger jo sig selv, at det, at der er et ordentligt socialt sikkerhedsnet, er en god ting. Jeg vil bare påstå, at det, vi har besluttet i finanslovaftalen for 2013, har meget mere perspektiv, for jeg synes, det er meget mere perspektivrigt at understøtte menneskers adgang til uddannelsessystemet – især dem, der har mest behov – og samtidig sikre forsørgelse.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg er helt enig med ministeren i, at når vi taler om det uddannelsesmæssige i det, er der langt mere perspektiv i det. Det er jeg fuldstændig enig i. Men det behøvede da ikke at udelukke, at de mennesker havde et ordentligt forsørgelsesgrundlag, der svarede til deres forventninger, dengang de begyndte at betale deres a-kasseforsikringsbidrag.

Så er vi jo også fuldt bevidst om – både regeringen og Enhedslisten – at det kun er en stakket frist, et lille pusterum, vi har sikret de mennesker, så derfor fortsætter diskussionen, og jeg kan ikke se, at vi skal sætte et ordentligt forsørgelsesgrundlag op som en modsætning til et uddannelsesmæssigt perspektiv. Det er der jo ingen grund til. Man kan sagtens gøre begge dele, og det vil Enhedslisten gerne være med til. Og bortset fra at vi måske skal ud at finde lidt flere penge, end vi har sat af i finansloven, er der sådan set ikke nogen problemer i det. Så jeg forstår ikke helt, hvorfor regeringen afviser forslaget fra Dansk Folkeparti.

Ministeren.

Jamen jeg synes, at det, der er det fine i den finanslovaftale, der er lavet mellem Enhedslisten og regeringen, er, at vi netop giver muligheden for begge dele – både en øget adgang til uddannelse, samtidig med at der er et forsørgelsesgrundlag.

Så vil jeg til enhver tid insistere på, at det, der for alvor rykker noget for vores langtidsledige i Danmark, er, at man kommer i arbejde. Og ja, der er fortsat behov for at have fokus på jobskabelse, konkurrenceevne og at sikre, at danske virksomheder kan klare sig, også i en svær krisetid, men med de jobåbninger, der alligevel er på det danske arbejdsmarked, handler det jo altså også om at sikre, at nogle af dem, der står længst væk fra arbejdsmarkedet, får en adgang til det, og det er noget af det, der er det fine i akutjobordningen.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne høre beskæftigelsesministerens holdning til det at fastholde de arbejdsløse i a-kassen. Det er jo sådan i den aftale, vi har lavet, at det er kommunen, der overtager at betale den ydelse, som de arbejdsløse får det ekstra halve år under uddannelse, og det vil sige, at nogle af dem vil miste deres tilknytning til a-kassen. Finder arbejdsministeren ikke, at det er vigtigt at fastholde et system, hvor folk selv bidrager til en forsikring, er inde i et a-kassesystem og på den måde er sikret i den periode, hvor man ikke har arbejde? For jeg er fuldstændig enig i, at det er rigtig godt at få arbejde. Men er det i den periode ikke det bedste, at man har flest mulige inde i det system, især når det drejer sig om folk, der kun har det ene problem – det er stort nok – at man mangler arbejde?

Ministeren.

Jo, det kan jeg bekræfte. Altså, jeg er tilhænger af en høj organisationsgrad, men også af, at så mange som overhovedet muligt forsikrer sig mod ledighed. Men man kan sige, at vi modsat Enhedslisten både i regeringen og – det vil jeg bare sige her – også i Socialdemokratiet er tilhængere af, at vi ikke har en ubegrænset dagpengeret. Og derfor er der jo – og det har der sådan set været igennem rigtig mange år på det danske arbejdsmarked – en slutdato for, hvor lang tid man kan oppebære retten til dagpenge.

For mig handler det om at bruge alt, hvad vi kan, i beskæftigelsespolitikken for at sikre, at så få som overhovedet muligt når derhen. Men jeg er tilhænger af, at der er en bagkant på ydelsen.

Hr. Christian Juhl.

Jamen det er jo heller ikke det, vi diskuterer i den her situation. Det drejer sig om, om tilknytningen til a-kassen eller tilknytningen til kommunen er det bedste. Og hvis nu ordningen med uddannelse er den næstbedste, hvad angår det spørgsmål, vil det jo være en fornuftig ting at lytte til Dansk Folkepartis forslag, netop om at få tilknytningen til a-kassen tilbage.

Hvad angår garanti for dagpenge eller garanti for arbejde, vil jeg sige, at garanti for arbejde er det vigtigste. Og der synes jeg, at vi skulle være så stærke i den nye regering og blandt dem af os, der vil støtte den, at vi turde give en garanti for arbejde. Når vi er enige om, at der skal være arbejde til alle, og at det er det bedste for folk, altså at det ikke er godt at gå for længe arbejdsløs, jamen så lad os give den garanti, i stedet for at vi giver alle mulige lappeløsninger ved siden af dagpengesystemet – og til dem, der måtte blive ledige, have et fast, robust og ordentligt dagpengesystem, f.eks. med en udløbsdato på 4 år, ligesom vi havde det for få år siden, og som Socialdemokraterne selv var med til at indføre.

Ministeren.

Men i en almindeligt fungerende økonomi kan man vel ikke give en jobgaranti. Altså, jeg har aldrig set det effektueret andet end i samfund, der ikke har hvilet på et demokratisk grundlag, og det ønsker jeg at Danmark fortsat skal gøre.

Men det, vi til gengæld kan gøre – og det kan vi gøre bedre end den tidligere regering – er at sikre, at så mange som overhovedet muligt har kompetencerne til at kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Det kan jo ikke nytte noget, at man er optaget af arbejdsudbud og optaget af, at mennesker skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis ikke man samtidig er villig til at investere det, der skal til, i de mennesker, der har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Vi kan jo se, at mange af de arbejdspladser, vi taber, er de ufaglærtes arbejdspladser, og at vi omvendt kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Derfor er det rigtige sted at sætte ind dels ved jobskabelse, dels ved at føre en økonomisk ansvarlig politik, så omverdenen har tillid til os, og samtidig investere i mennesker. Det er både ansvarligt og retfærdigt på samme tid.

Tak til beskæftigelsesministeren. Fru Ulla Tørnæs som Venstres ordfører.

Lad mig indlede med at sige, at Venstre ikke kan støtte dette beslutningsforslag. Vi kan ikke støtte en yderligere udsættelse af den 2-årige dagpengeperiode. Vi er faktisk vældig godt tilfredse med genopretningspakken fra 2010, og vi mener rent faktisk, at det er nødvendigt for Danmark og dansk økonomi, at vi fortsætter ad det reformspor, som blev lagt af den tidligere regering, og derfor kan vi som nævnt ikke være med til at underminere og punktere effekterne af en så vigtig reform som netop den dagpengereform, som blev vedtaget af den tidligere regering og Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti tilbage i 2010.

Til gengæld må jeg sige, at jeg er meget, meget glad for at høre fra Folketingets talerstol, at regeringen har valgt ikke at lytte til sit parlamentariske grundlag, Enhedslisten, inden for dette felt, men at man altså ønsker at fastholde den 2-årige dagpengeperiode. Det er jeg yderst tilfreds med. Når alt det så er sagt, vil jeg også sige, at hvis vi ser på, hvordan kendsgerningerne er, kan vi jo se, at der er rigtig mange langtidsledige, som heldigvis er kommet i beskæftigelse i de seneste måneder. Derfor skal vi holde fast i den 2-årige dagpengeperiode, for målet for Venstre er ikke at fastholde de ledige på offentlig forsørgelse, nej, målet er at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Da vi i sin tid vedtog den 2-årige dagpengeperiode, vedtog vi samtidig – det var faktisk lidt forinden – en langtidsledighedspakke. Det var en stor og omfattende pakke, der gav mulighed for en helt ekstraordinær uddannelsesindsats. Jeg er helt sikker på, at det er noget af det, vi ser resultaterne af, når vi som sagt kan konstatere, at der i øjeblikket rent faktisk er rigtig mange langtidsledige, som kommer tilbage på arbejdsmarkedet.

Vi mener helt grundlæggende, at det er nødvendigt, at der føres en ansvarlig økonomisk politik, der bidrager til, at det er attraktivt at oprette arbejdspladser. Der skal altså ikke yderligere beskatning af private arbejdspladser til, sådan som regeringen desværre har gjort det med Enhedslisten. Tværtimod er der brug for færre afgifter og flere private arbejdspladser.

Hvis vi igen ser på selve dagpengereformen, og hvad vi har af tidligere erfaringer, ved vi fra de dagpengereformer, som blev gennemført i løbet af 1990'erne, hvor ledigheden i øvrigt var væsentlig højere end det, vi kender i dag, at når man nærmer sig dagpengeperiodens udløb, udviser man typisk også større mobilitet, både geografisk og fagligt.

Ved at vi desværre oplever en politisk debat, i hvilken særlig Enhedslisten er gået i spidsen for en diskussion om, at der er brug for at vende tilbage til den 4-årige dagpengeperiode, oplever vi desværre ikke den gevinst af de politiske beslutninger, der blev truffet tilbage i sommeren 2010. Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt, fordi erfaringerne fra 1990'erne som sagt siger os, at jo mere man nærmer sig udløbet af dagpengeperioden, desto større er sandsynligheden for, at man finder beskæftigelse. Det er præcis det, vi oplever med den gruppe af langtidsledige, som de seneste måneder har fundet vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

Venstre kan som nævnt ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag. Tak.

Der er to medlemmer indtil videre, der har korte bemærkninger.

Tak, hr. formand. Nu er det sådan, at Venstre har brystet sig af at være Danmarks største arbejderparti, og alligevel har Venstre jo konsekvent sagt nej til de tiltag, der kunne være med til at hjælpe nogle af de ledige. Og der blev også sagt nej til det forslag her. Uddannelse og kontanthjælp blev der sagt nej til, akutjobpakken blev der sagt nej til. Så skal jeg lige høre Venstres ordfører: Betyder det, at Venstre kun er arbejderparti for dem, der er i beskæftigelse, men egentlig er ligeglad med dem, der går ledige, og dem, der er på kontanthjælp? Er det sådan, man skal forstå det?

For det virker, som om Venstre ikke vil være med til nogle tiltag, der kan hjælpe dem, der er ledige. Men man siger, at hvis vi bare lader arbejdsmarkedet passe sig selv, skal der nok komme job. Det er sådan, jeg tolker det, som fru Ulla Tørnæs siger.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. Bent Bøgsted understreger, at Venstre ikke blot er det største arbejderparti, men at vi faktisk også er det største parti i det hele taget. Og selvfølgelig varetager vi arbejdstagernes interesser, lige så vel som vi varetager andres interesser. Venstre er et bredt favnende parti, der faktisk ønsker, at vi skal skabe mulighederne for en positiv udvikling i det danske samfund.

Vi har sagt nej til de initiativer, regeringen er kommet med, fordi vi mener, de er forkerte. De er ikke rigtige, de er ikke gode nok. Akutjobbene, jamen hvad er det, vi oplever med dem i øjeblikket? Det er en farce, og akutjobbene skaber jo ikke et eneste nyt job. De bidrager derimod til at diskriminere blandt de ledige, og det vil vi ikke være med til. De bidrager som sagt ikke til, at et eneste nyt job skabes.

Vi mener, der er brug for en politik, der bidrager til, at der skabes nye, rigtige, ordinære job, så folk ikke bliver fastholdt på offentlig forsørgelse, men så de får mulighed for at blive en del af fællesskabet, være ude på en arbejdsplads og dermed også bidrage til selve samfundskagen, hvis jeg må kalde det det.

Hr. Bent Bøgsted.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det drejer sig om at skabe job, og jeg kan også forstå, at det er det, Venstre siger. Jeg har bare ikke rigtig lagt mærke til noget, der er kommet fra Venstre, og som hjælper dem, der er ledige. Det gør det her forslag, som Dansk Folkeparti er kommet med, ved at forlænge dagpengeperioden. Det er rigtigt, at VOK i sin tid indgik en aftale om en forkortelse af dagpengeperioden til 2 år, og den var Radikale så venlige at stemme for. I den forbindelse kan jeg sige, at Radikale ikke var med i aftalen, de stemte bare for en afkortelse af dagpengeperioden.

Men fru Ulla Tørnæs må da kunne se, at krisen er blevet mere langvarig, end det var forudset. Det, vi fik at vide af den daværende minister og af økonomer, var, at det var sådan kortvarigt. Men krisen er blevet mere langvarig, og så er der også behov for at sige: Hvordan skal vi så hjælpe den her gruppe, der er kommet ekstraordinært i klemme i forbindelse med krisen? Hvordan kan vi hjælpe dem videre? Der er så et forslag om dagpengeperioden, og så kan vi snakke om opkvalificering ved siden af, så de kan bestride de job, som fru Ulla Tørnæs siger der er. Der er så ikke så mange ledige, der lige har opdaget dem.

Ordføreren.

Det her forslag, altså om en yderligere forlængelse af den 2-årige dagpengeperiode, bidrager heller ikke til at skabe et eneste nyt job, vil jeg sige til hr. Bent Bøgsted, og derfor kan Venstre ikke støtte det forslag. Vi er optaget af at sikre, at de 165.000, der i dag er på dagpenge og kontanthjælp, får mulighed for at blive en del af fællesskabet, og derfor har vi faktisk foreslået en kontanthjælpsreform.

Jeg synes personligt, det er et paradoks, at vi som sagt har 165.000 på dagpenge og kontanthjælp. Vi ved, at 34.000 på kontanthjælp alene har den udfordring, at de ikke har noget job. Det vil sige, at det ikke er et spørgsmål om kvalifikationer eller andet, de mangler et job. De er hverken misbrugere eller alkoholikere eller andet.

Samtidig ved vi, at der er 44.000 udenlandske arbejdstagere i Danmark, og de skal være meget velkomne. Men jeg synes alligevel, det er paradoksalt, at vi har indrettet vores forsørgelsessystem sådan, at vi altså parkerer 34.000 på kontanthjælp, samtidig med at der er job, som vi er nødt til at have udenlandske arbejdstagere til at udføre – selv om vi altså har 34.000 på kontanthjælp, som faktisk i mine øjne burde kunne udføre de job.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Fru Ulla Tørnæs siger: Målet er ikke at fastholde ledige på offentlig forsørgelse. Jeg ved ikke, hvor mange gange vi skal høre den sætning i den her sal. Jeg tror ikke, at fru Ulla Tørnæs kan finde én person af de 179, der er herinde, som vil påstå: Jo, det drejer sig om at fastholde ledige på offentlig forsørgelse. Det er dog en kunstig diskussion.

Når fru Ulla Tørnæs snakker om, at vi skal skære ned i dagpengesystemet og skære ned i kontanthjælpssystemet, for så skal de nok komme i arbejde, vil jeg spørge: Hvor skal de komme i arbejde? Hvis de 44.000 fra andre lande, som arbejder i landet, er hjertelig velkommen og skal blive her, hvis der er 160.000 arbejdsløse i dagpengesystemet, og hvis der, som fru Ulla Tørnæs siger det, er nogle og tredive tusinde i kontanthjælpssystemet, hvor skal disse mennesker så finde sig et job? Vi kan jo se det på akutjoblisterne; der er jo næsten ingen folk – selv med en lille præmie foran sig – der siger: Nu har vi et job til jer.

Ordføreren.

Jeg taler sådan set ikke om at skære ned i dagpengesystemet. Vi vedtog en dagpengereform tilbage i år 2010, og den ønsker jeg at fastholde, og hvorfor vi ønsker at fastholde den, begrunder jeg sådan set i det, jeg siger her.

Må jeg så ikke bare sige til hr. Christian Juhl, der får det til at lyde, som om det danske arbejdsmarked er en statisk størrelse, at der er x antal arbejdspladser og ikke spor andet, og at vi så skal deles om de arbejdspladser, at sådan forholder det sig jo ikke. Jeg ved godt, at hr. Christian Juhl er tilhænger af et andet politisk system end det, jeg er tilhænger af – jeg er tilhænger af markedsøkonomi og det liberale samfund – men hr. Christian Juhl glemmer jo, at der i Danmark findes 700.000 jobåbninger om året. Så det er jo ikke sådan, at arbejdsmarkedet er en statisk størrelse, og derfor er der selvfølgelig også muligheder. Der etableres nye job vel nok dagligt, vil jeg tro. Med 700.000 jobåbninger er der jo dagligt folk i det danske samfund, som får nyt job. Så selvfølgelig er der da muligheder.

Hr. Christian Juhl.

Jamen så synes jeg, at fru Ulla Tørnæs skal vælge en strategi i stedet for at snakke i øst og i vest. Lige før talte fru Ulla Tørnæs jobåbningerne ned og sagde, at det da var en tåbelig akutjobordning, der var lavet osv., for den skaber jo ingen nye arbejdspladser. Nej, det er rigtigt. Jobåbningerne skaber ingen nye arbejdspladser, og så er det da en dum argumentation at sige: Jo, de skaffer masser af nye arbejdspladser. Nej, de sørger for, at der er en vis rotation på arbejdsmarkedet. Der er ingen nye arbejdspladser i dem. Hvis vi skal skabe nye arbejdspladser, må en regering tage initiativ til det, og der har den nye regering taget visse initiativer – ikke nok endnu, det erkender jeg gerne. Arbejdsmarkedet er ikke statisk, det er jeg fuldstændig enig med fru Ulla Tørnæs i, og i øjeblikket mister vi arbejdspladser, og det vil sige, at de 160.000 plus de 44.000 plus de 35.000 skal slås endnu hårdere om endnu færre arbejdspladser. Hvorfor pokker skal vi så ikke have et dagpengesystem, så de i hvert fald kan føle sig en smule trygge, mens de skal slås om de her arbejdspladser? Det handler først og fremmest om tryghed og om en ordentlig social holdning til mennesker og ikke en pind andet, når man snakker om at have et ordentligt a-kassesystem.

Ordføreren.

Jeg er enig med hr. Christian Juhl i, at vi skal have et ordentligt a-kassesystem, og det synes jeg faktisk vi har. Vi har et rigtig godt dagpengesystem. Når vi sammenligner det med andre lande, har vi i Danmark en lang forsørgelsesperiode, og vi har også relativt set en høj kompensationsgrad. Så ja, jeg er fuldstændig enig med hr. Christian Juhl i, at vi skal have et godt a-kassesystem og dermed også et godt dagpengesystem. Det er en del af det danske velfærdssamfund, og det er en del af det, som vi kalder flexicurity, og det ønsker vi at fastholde.

Må jeg så ikke bare sige med hensyn til akutjob, at akutjobbene blev præsenteret af regeringen som svaret til de personer, som er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Svaret til dem er i min optik ikke akutjobordningen, for akutjobordningen skaffer, som hr. Christian Juhl tilsyneladende er enig i, ikke et eneste nyt job. Svaret til de ledige må være, at vi fører en politik, der understøtter jobskabelsen i det danske samfund, og det gør yderligere offentlige udgifter, skatter og afgifter ikke, vil jeg sige til hr. Christian Juhl.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne prøve at få opklaret, hvad ordføreren mener med ordet mange. Jeg hørte, at ordføreren sagde, at det var glædeligt at se, at der var kommet mange af de langtidsledige i arbejde.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har jo lige offentliggjort nogle tal, der viser, at ud af de her 44.000 mennesker, der har fået et brev om, at de står over for at ryge ud af dagpengesystemet i første halvdel af 2013, er det kun 5.300, der er blevet afmeldt, fordi de har fået job eller uddannelse. Så er der ca. 5.000, der af andre grunde ikke længere er i registeret – det skulle man måske også kigge på, men det vil jeg lade ligge lige nu – og så er der nogle, der er sygemeldt. Facit fra Arbejdsmarkedsstyrelsens tal er, at der altså p.t. er 35.000 mennesker, der stadig væk er i farezonen med hensyn til at ryge ud af dagpengesystemet næste år.

Synes fru Ulla Tørnæs på den baggrund, at der er tale om, at der er mange af dem, der har fået arbejde?

Ordføreren.

Altså, jeg ved ikke, hvordan hr. Finn Sørensen har det, men jeg synes faktisk, at 5.300 er mange. Det er rigtig mange familier, der har sikret sig et forsørgelsesgrundlag, fordi man er kommet tilbage på arbejdsmarkedet.

Pointen er jo her, at hr. Finn Sørensen sammen med regeringen har smidt endnu en redningskrans ud i form af den der underlige forlængede ordning, man har lavet, med en kontanthjælpslignende ydelse, som man giver selv til folk, som ikke har brug for en forsørgelse. Og dermed – og det var faktisk det, der var pointen i mit ordførerindlæg – får man jo ikke gevinsten af den dagpengeperiodeforkortelse, som vi indførte i 2010. Harald Børsting, LO's nuværende formand, sagde jo tilbage i 1998, da den socialdemokratiske regering under Poul Nyrup Rasmussens ledelse ændrede dagpengeperioden, at det var svært, men at det set i bakspejlet var det rigtige, fordi de ledige jo var kommet i job. Og det sagde han på baggrund af en ledighed, som var væsentlig højere end den ledighed, vi har i dag.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg vil gerne have fru Ulla Tørnæs til at forholde sig til helheden. Hvis man ikke kigger på den, kan 5.000 jo se ud til at være mange, men 35.000 er vel også mange, og 35.000 er altså det antal, der i øjeblikket står over for truslen om at miste dagpengeretten næste år. Det er vel også mange, og det vil jeg gerne bede ordføreren bekræfte.

Så vil jeg også gerne bede ordføreren bekræfte, at den seneste arbejdskraftundersøgelse viste, at mere end 200.000 mennesker – jeg tror, at den forrige viste 230.000, og i den næste var tallet vist en lille smule mindre – aktivt søger et job i Danmark uden at kunne få det. Det er vel et udtryk for, at der ikke er tilstrækkelig med arbejdspladser. Og er fru Ulla Tørnæs så ikke enig i, at hvis samfundet, dvs. fru Ulla Tørnæs, Folketingets flertal og arbejdsgiverne, ikke kan tilbyde et job til de mange mennesker, der aktivt søger et job, så er det fair, at de får en rimelig understøttelse, nemlig den, de har betalt til i mange år som medlemmer af a-kasseforsikringen?

Ordføreren.

35.000 står til at falde ud af dagpengesystemet – ja, de står til at modtage den ydelse, som hr. Finn Sørensen har været med til at give dem. Ingen ved, hvor mange af de 35.000 der egentlig har brug for den ydelse, men den har hr. Finn Sørensen her i Folketinget været med til at give dem. Det er helt i strid med, hvordan vi ellers tildeler kontanthjælp som den nederste maske i vores fintmaskede velfærdssamfund. Det mener vi ikke er udtryk for en god prioritering; det mener vi ikke er udtryk for en god forvaltning af vores skatteydermidler.

Vi mener selvfølgelig, at der skal gives offentlig forsørgelse til de personer i Danmark, der har brug for det, men med den ændring, den lovgivning, som hr. Finn Sørensen om et par uger får vedtaget her i Folketinget, vil hr. Finn Sørensen i princippet kunne give en kontanthjælpslignende ydelse til en ægtefælle, der f.eks. er gift med en direktør, og som man dermed må man antage ikke har brug for offentlig forsørgelse a la kontanthjælpen. Det strider fuldstændig mod vores opfattelse af, hvordan det bedst muligt sikres, at dem, der har brug for hjælp i det danske samfund, også kan få hjælp i det danske samfund.

Hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning.

Nu hører jeg, at fru Ulla Tørnæs, efter at hr. Bent Bøgsted har spurgt, hvad der er Venstres bud, kommer med kontanthjælpsreform og nogle ting, man har gjort for et par år siden. Det vil sige, at der ikke er nogen nye bud fra Venstre på, hvad man vil gøre. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om det, Dansk Folkeparti spurgte til. Hvad har Venstre gjort, hvad har Venstre foreslået efter valget? Har man nogen bud på det, eller hænger man bare fast i det samme, som man altid har gjort, og tænker, at det nok skal gå, og at man skal lade stå til, fordi det jo går fint? Sådan har vi set Venstre gøre siden valget.

Ordføreren.

Det vigtigste af det hele er jo, at der føres en ansvarlig økonomisk politik, der netop understøtter, at private virksomheder ikke flytter job til udlandet. Der har regeringen taget skridt i den forkerte retning, f.eks. med NOx-afgiften, som har betydet tab af rigtig mange arbejdspladser, og sukker- og fedtafgiften. Det sidste bliver der dog rettet op på nu, men det har allerede kostet rigtig, rigtig mange arbejdspladser, og det eneste, det har bidraget til, har været at øge grænsehandelen, og ikke til nogen som helst form for jobskabelse på den her side af den dansk-tyske grænse – desværre.

Så jeg må sige til hr. Leif Lahn Jensen, at vi i vores finanslovforslag og i det hele taget i den politik, som vi står for, har foreslået, at der føres en ansvarlig økonomisk politik, som netop bidrager til at gøre det attraktivt at oprette arbejdspladser – rigtige arbejdspladser, ordinære arbejdspladser – og frem for alt til at undgå, at arbejdsgivere er tvunget til at flytte deres arbejdspladser til udlandet.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Jeg hører ordene ansvarlig økonomisk politik. Det er interessant. Nu sagde hr. Bent Bøgsted, at den daværende regering mente, at krisen var hurtigt overstået, og at den jo derfor godt kunne gøre det med den genopretningsaftale. Krisen kom jo, som vi ved, som en kæmpestor overraskelse for den tidligere regering og den daværende statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen. Er det ikke korrekt, når Dansk Folkeparti, altså en af vennerne på højrefløjen, mener, at Lars Løkke Rasmussen-regeringen tog gruelig fejl i forhold til krisens størrelse, i forhold til hvornår den kom, og også i forhold til hvornår den stopper igen?

Ordføreren.

Bare lige af hensyn til historieskrivningen – for alt, hvad der bliver sagt her, bliver jo noteret ned – må jeg sige, at den krise, som man omtaler som den økonomiske krise, indtrådte i september 2008, og der hed statsministeren ikke hr. Lars Løkke Rasmussen. Det er bare lige, for at hr. Leif Lahn Jensen ikke gør sig skyldig i noget forkert her, når nu han spørger mig om, hvad den økonomiske krise er for en størrelse.

Må jeg ikke sige om den krise, som selvfølgelig har ramt Danmark, nøjagtig som den har ramt andre dele af Europa, at jeg faktisk mener, at vi i fællesskab i Folketinget kan glæde os over, at vi heldigvis ikke er ramt på samme måde, som man er i andre lande – vi behøver ikke at kigge ret langt væk, vi kan bare se til Irland eller til en række af de sydeuropæiske lande – og det skyldes bl.a. den tidligere regerings økonomiske politik, der gjorde, at vi var polstret til at kunne stå imod, at vi var polstret til at kunne gennemføre initiativer, som betød, at ledigheden ikke steg tilnærmelsesvis til de højder, som vi oplever at ledigheden er steget til i de sydeuropæiske lande i særdeleshed. Det mener jeg da at vi i fællesskab bør glæde os over her i Folketinget. Tak.

Hr. Leif Lahn Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. I slutningen af maj 2010 gik Dansk Folkeparti sammen med den daværende borgerlige regering om genopretningsaftalen. Som mange vil vide, var en halvering af dagpengeperioden fra 4 til 2 år et helt centralt element i aftalen.

Godt 4 måneder tidligere, den 9. januar 2010, havde Dansk Folkepartis nuværende formand, hr. Kristian Thulesen Dahl, ellers udtalt til Jyllands-Posten:

»Vi kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden«.

Men Dansk Folkeparti indgik aftalen alligevel og har således et hovedansvar for, at dagpengeperioden blev skåret ned til det halve. Den 4. oktober i år spurgte Ekstra Bladet hr. Kristian Thulesen Dahl om, hvad dagpengemodtagerne egentlig skal regne med, og jeg citerer svaret:

»De skal regne med, at vi er oprigtigt optagede af, hvordan deres muligheder er, når de ikke længere har dagpenge – om de har mulighed for at finde et arbejde«.

Her synes jeg det er vigtigt at bemærke, at den aftale, som Dansk Folkeparti indgik med Venstre og Det Konservative Folkeparti, ikke indeholdt nogen form for forbehold eller klausuler vedrørende ikrafttrædelse eller indfasning. Der nævnes ikke noget om at se på konjunkturerne eller se på udviklingen i beskæftigelsen eller ledigheden. Der tales heller ikke om, at aftaleparterne skal revidere aftalen løbende – ingenting. Så med de ord: Den begrundelse for en folketingsbeslutning kunne man måske godt have taget hensyn til under aftalen. Men aftalen var klar: Dansk Folkeparti halverede dagpengeperioden med en brat indfasning uden at sikre en ansvarlig overgang.

Dansk Folkeparti kommer så her i dag omkring 2½ år efter ridende ind på den hvide hest og forsøger at spille rollen som de arbejdsløses redningsmand. Jeg må sige ligeud, at det er hykleri af værste skuffe. Dansk Folkeparti ønsker nu at udsætte den 2-årige dagpengeperiode, som de selv er ophav til. Argumentet er, at man på aftaletidspunktet troede, at det ville gå bedre med samfundsøkonomien. Men hvorfor indførte man så ikke en stopklods eller et forbehold i aftalen?

Af genopretningsaftalen fremgår det, at en halvering af dagpengeperioden i 2013 ville bidrage med 1,5 mia. kr. til forbedring af statens finanser. Forstod Dansk Folkeparti virkelig ikke, dengang de indgik aftalen, at besparelserne jo opstod, fordi der ville blive udbetalt færre dagpenge, når man halverede dagpengeperioden, altså at aftalen ville ramme de arbejdsløse på pengepungen? Selvfølgelig vidste Dansk Folkeparti det. Man indgik aftalen med åbne øjne, og i dag løber man så fra ansvaret.

Dansk Folkepartis halvering af dagpengeperioden var ikke en enlig svale. Man har i årevis stemt for borgerlig politik og systematisk bidraget til at angribe og undergrave den danske model.

Min begrænsede taletid betyder desværre, at jeg ikke kan komme ind på alle de ugerninger, som Dansk Folkeparti har begået, men jeg vil dog nævne et par ting. Man har på grund af prisloftet forlænget ufaglærtes mulighed for AMU-kurser. Det var Dansk Folkeparti, der i foråret forslog en begrænsning af lønmodtagernes konfliktret og mulighed for at sige fra over for underbetaling – både fra Østeuropa og fra Vejle. Det var Dansk Folkeparti, der holdt fine taler, men stiltiende og uden at gøre noget som helst accepterede, at indsatsen mod social dumping blev frosset ned under den borgerlige regering. Det virker ærlig talt lidt sølle, at man nu vender rundt på en tallerken og kommer tilbage som lønmodtagernes redningsmand, og den tror jeg ikke der er ret mange der hopper på. Men lad os nu vende tilbage til det aktuelle alvorlige problem, der i langt højere grad er værd at bruge tid på.

Vi står i dag med en kæmpestor udfordring, fordi ekstraordinært mange mennesker risikerer at opbruge dagpengeretten i 2013. Derfor har regeringen taget en lang række initiativer. Der er kommet en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden, der er blevet indgået en aftale med centrale aktører på arbejdsmarkedet om en akutpakke, der er blevet lavet en aftale med offentlige og private arbejdsgivere om at tilvejebringe 12.500 jobåbninger, og i forbindelse med finansloven 2013 har vi indgået en aftale med Enhedslisten om at give uddannelse til mennesker, hvis dagpenge udløber i første halvår af 2013.

Dagpengemodtagerne har brug for, at politikere, kommuner, arbejdsgivere, de faglige organisationer, jobcentre og a-kasser alle sammen gør, hvad der skal til for at få igangsat initiativerne og få dem til at virke.

Det er Socialdemokraternes holdning, og jeg vil opfordre Dansk Folkeparti til at deltage konstruktivt. Vi siger ja til forpligtende aftaler med a-kasser og arbejdsgivere, som kan gavne de arbejdsløse. Vi siger ja til indsatser, men vi siger nej til Dansk Folkepartis forslag. Og SF stemmer også imod.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Det var da en værre gang vrøvl, der kom fra hr. Leif Lahn Jensen oppe på den talerstol. Det må jeg sige, når man tænker på, hvem der står bag muligheden for social dumping i Danmark. Det lå i den aftale, som hr. Leif Lahn Jensen og Socialdemokratiet indgik med V og K om adgang fra Østeuropa, og den aftale var Dansk Folkeparti var imod. Det er det, der har skabt problemerne omkring social dumping. Værre hykleri har jeg aldrig nogen sinde før har hørt fra talerstolen. Tænk, at det skulle komme fra hr. Leif Lahn Jensen.

Det, der kan undre mig her, er jo, at hr. Leif Lahn Jensen var en af dem, der sagde, at vi burde have en længere dagpengeperiode tilbage igen. Hvad er det, der er årsag til, at Socialdemokratiet nu helhjertet går ind for, at dagpengeperioden skal være 2 år, og tryner Enhedslisten noget så eftertrykkeligt i deres ønsker om at få forlænget dagpengeperioden og få den tilbage til 4 år? De får at vide, at der ikke er noget at rafle om, for Socialdemokratiet vil have en dagpengeperiode på 2 år, fordi det er det, der er det rigtige.

Det er egentlig det, Socialdemokratiet siger nu, så jeg ved ikke, hvem der hykler mest. Hvordan kan det være, at man i den forbindelse ikke vil lytte til Enhedslisten, når man selv har været ude at sige, at man vil have en 4-årig dagpengeperiode? Under valgkampen lovede man højt og helligt en 4-årig dagpengeperiode.

Ordføreren.

Det er da rart at høre, at hr. Bent Bøgsted bliver lidt varm. Kan hr. Bent Bøgsted også sige, at det var vrøvl, da hr. Kristian Thulesen Dahl den 9. januar 2010 sagde, at man under ingen omstændigheder kunne støtte reformer, der skar i efterlønnen eller forkortede dagpengeperioden? Selv samme mand gik ind og foreslog dagpengeperioden forkortet, og nu kommer man rendende tilbage og vil det stik modsatte. Er det også vrøvl?

Jeg kan sige, at det, der er forskellen på den her regering og Dansk Folkeparti – jeg ved godt, at Dansk Folkeparti nu har været med inde at støtte nogle indsatser – er, at den her regering gør noget for at få folk i gang. Vi forkorter ikke dagpengeperioden, som Dansk Folkeparti foreslog og fik gennemført, vi går ind og laver indsatser for at få folk i gang. Det vil sige, at vi tænker på det enkelte menneske. Det er noget, som også ville klæde Dansk Folkeparti i dag og dengang, de reelt havde mere magt, end de har i dag.

Hr. Bent Bøgsted.

Det kan da godt være, at hr. Leif Lahn Jensen siger, at Socialdemokratiet ikke gjorde det. Man lader andre lave arbejdet, og når det er lavet, siger man: Fint, det er det, vi køber, og så vil vi ikke høre snak om nogen mulig forlængelse. Det er det, hr. Leif Lahn Jensen siger. Men Socialdemokratiet lovede i valgkampen, at man ville have det tilbage til 4 år. Det vil man ikke nu. Nu går man ud og siger, at 2 år er perfekt, og at det er det, vi skal have.

Hvis ikke man havde syntes, at det var perfekt, havde man lyttet til Enhedslisten i forbindelse med finansloven. Det er egentlig det, der ligger i det. Men det gjorde man ikke. Man sagde til Enhedslisten: Dagpengeperioden skal ikke forlænges, den skal ikke op på 4 år igen, den skal holdes på 2 år. Så kan man lave en masse andre tiltag, og det er dem, som Dansk Folkeparti selvfølgelig også har støttet.

I Dansk Folkeparti står vi ved det, vi har lavet. Som det eneste parti – i hvert fald blå blok – har vi også erkendt, at krisen tog længere tid at komme over, og derfor kommer vi med det forslag om forlængelsen af dagpengeperioden. Men Socialdemokratiet er klokkeklart rendt fra sit løfte og har trynet Enhedslisten i det her spil.

Ordføreren.

Jeg er rigtig, rigtig glad for, at Dansk Folkeparti indrømmer noget, som fru Ulla Tørnæs ikke kunne. De indrømmer, at Dansk Folkeparti dengang tog gruelig fejl. Hvis Dansk Folkeparti dengang havde tænkt sig ordentligt om, kunne de bare have indført nogle klausuler eller et eller andet i genopretningsaftalen i forhold til dengang, da man forkortede dagpengeperioden. Det kunne man have gjort. Det kunne man åbenbart ikke se dengang, selv om jeg kan huske, at da vi herfra tog den debat, som var meget, meget lang, og som handlede om, at den tidligere regering forkortede dagpengeperioden, fortalte vi gang på gang og hele tiden den daværende opposition, hvad problemet var, og at krisen ikke bare lige var overstået.

Men jeg er da glad for, at Dansk Folkeparti er med på at lave de her indsatser, og jeg hører også Dansk Folkeparti sige, at det rigtige lige nu er at lave indsatserne. Det er at sørge for, at folk får uddannelse, at sørge for, at folk får et job, at sørge for, at der bliver snakket med folk, så vi kigger på den enkelte i stedet for bare at lave forringelser og forringelser og tro, at alt nok skal gå, ligesom den tidligere regering gjorde.

Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning.

Ligesom hr. Bent Bøgsted er jeg lidt optaget af at få at vide af Socialdemokraternes ordfører, hvad der gør en 2-årig dagpengeperiode sympatisk, menneskelig og rigtig. Da vi behandlede dagpengereformen tilbage i 2010 hed det, at en 2-årig dagpengeperiode er usympatisk, umenneskelig og forkert. Men nu agiterer hr. Leif Lahn Jensen så for en 2-årig dagpengeperiode, og derfor mener jeg, at det er helt på sin plads at spørge, hvad der gør en 2-årig dagpengeperiode sympatisk i dag, når den tilbage i 2010 var usympatisk. Ledigheden er jo nogenlunde den samme, så den begrundelse kan hr. Leif Lahn Jensen ikke bruge.

Ordføreren.

Det, som jeg siger er menneskeligt, sympatisk og rigtigt, er, at vi gør noget for de her mennesker. Det er indsatserne. Det er at skaffe dem en uddannelse, det er at skaffe dem arbejde, hvad ved jeg. Det er menneskeligt, sympatisk og rigtigt at gøre noget for de her mennesker.

Fru Ulla Tørnæs ved godt, at vi stemte imod, dengang der var det med dagpengeperioden. Fru Ulla Tørnæs ved også godt, at 60 pct. af vælgerne pegede på et parti, der gerne ville have forkortet dagpengeperioden til 2 år. Det ved fru Ulla Tørnæs udmærket godt.

Vi stod så med den abe, der var leveret af den tidligere regering. Det, vi gjorde ved det, var, at vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at kigge på det enkelte menneske og finde ud af: Hvordan får vi lige nøjagtig dig i gang? Hvordan får vi det enkelte menneske i job, i uddannelse? Der er jo et hav af mennesker, ufaglærte mennesker, folk derude, som ikke har en uddannelse, som ikke kan få job, og som har brug for en uddannelse. Det leverede den tidligere regering altså ikke, og det er det, vi leverer.

Fru Ulla Tørnæs.

Mage til hykleri skal man godt nok lede længe efter. Men man skal som bekendt høre meget, før ørerne falder af.

Når nu hr. Leif Lahn Jensen står der og bryster sig af alle de mange initiativer, som regeringen har taget, kan hr. Leif Lahn Jensen så ikke lige sige mig, hvor mange der kommer i job på baggrund af de initiativer? Det synes jeg kunne være relevant at vide for dem, som hr. Leif Lahn Jensen er optaget af at hjælpe med de forskellige initiativer, som regeringen har taget. Hvor mange nye job bliver der oprettet med akutjobpakken? Det synes jeg vi har krav på at vide.

Ordføreren.

Jeg kan sige, at vores mål er, at 12.500 kommer i akutjob. Vi har lavet kickstart og skabt job, så vi forventer, at der kommer 21.000 job i år 2013. Jeg vil også sige, at vi forventer at lave nogle rigtig gode indsatser, så flere kommer i uddannelse og i job senere. Jeg kan også sige, at hvis Venstre havde fortsat med at være ved regeringsmagten, var der kommet nul i job – nul i job. Så havde Venstre ikke gjort noget som helst. Og hvis Venstre var kommet til magten støttet af Dansk Folkeparti, ville mange af de her mennesker være faldet ud af dagpengesystemet den 1. juli 2012. Det vil sige, at mange af de her mennesker ikke ville have haft noget som helst at leve af i 5 måneder. Hvis Venstre var fortsat med at have magten og Dansk Folkeparti var fortsat med at støtte Venstre, var det sket. Så ville de ikke have haft noget at leve af i 5 måneder, og man ville ikke have lavet en eneste indsats for at få dem i gang, for man synes, det er ret og rimeligt, at de hænger derude uden noget at leve af. Det er det, der er forskellen, i forhold til hvad der sker med den ny regering.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge hr. Leif Lahn Jensen, om det ikke først og fremmest, når vi diskuterer sådan nogle ting her, drejer sig om indholdet af et forslag snarere end om, at der er nogle, der måske har taget fejl og så har fundet ud af det og så gerne vil være med til at rette den fejl. Nu kan jeg ikke huske det der citat fra Bibelen om, at man skal tage imod dem, der finder den rigtige vej undervejs. Der er jo også andre, der har lavet fejl. Altså, der er jo ikke nogen, der sådan kan sige sig helt fri for at have lavet en fejl eller to undervejs. Og jeg synes da, at hvis Dansk Folkeparti har erkendt, at situationen nu er sådan, at det er uholdbart med de 2 års dagpenge, skulle vi så ikke give dem den indrømmelse og sige: Indholdet er jo rigtigt nok, indholdet passer vel rigtigt nok til både ordførerens og min mening om, hvordan tingene skal være?

Ordføreren.

Man må jo sige, at Dansk Folkeparti og deres tidligere formand fru Pia Kjærsgaard og andre aldrig holder sig tilbage, når de skal fortælle, hvad andre har gjort, og hvad de ikke har gjort. Og når Dansk Folkeparti laver noget, der er så unfair og rammer mennesker så hårdt lige midt i panden, som det har gjort, og de så på den måde render baglæns og sidelæns, og hvad ved jeg, og slår krøller på halen for at komme væk, synes jeg også, det er min opgave at fortælle det.

Men hr. Christian Juhl har fuldstændig ret. Det drejer sig nemlig om de her mennesker, og det er jo også derfor, jeg i min tale brugte meget tid på at fortælle, hvad det er, vi har gjort sammen med Enhedslisten, og at jeg mener, at de her indsatser virkelig er noget, der tæller.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Når det nu er en fordel at få en bedre dækning for de arbejdsløse og dagpenge er notorisk bedre end kontanthjælp, det må man sige, og uddannelse er bedre end ingen uddannelse – så det er to forskellige ting, vi snakker om – vil jeg gerne høre: Er det Socialdemokraternes mål lige nu – helt ærligt – at beholde de nuværende dagpengeregler, som jeg kalder de forringede dagpengeregler, eller vil Socialdemokraterne arbejde for, eller drømmer Socialdemokraterne om at genoprette de skader, som de borgerlige lavede i 2010? Det er mere, fordi jeg somme tider har lidt svært ved helt at forstå det. For jeg har bestemt den opfattelse, at vi har stået skulder ved skulder i valgkampen for netop at forsvare, at vi ville genoprette dagpengesystemet.

Ordføreren.

Ja, hr. Christian Juhl har fuldstændig ret: Vi er indstillet på at genoprette alle de skader, som den tidligere regering har gjort på det her samfund. Det kan vi desværre nok ikke gøre i én valgperiode; det kræver lang tid, for de nåede at lave rigtig mange skader. De skader, som vi selvfølgelig gerne vil rette op på, vedrører uddannelse. Vi vil skabe mere uddannelse til mange af de her ufaglærte og generelt skabe mere uddannelse til folk, for vi får et problem, hvis ikke de får uddannelse, for så er der ikke arbejde til dem om mange år. Vi vil bruge kræfter på at skabe arbejdspladser. Vi vil bruge kræfter på at lave et bedre beskæftigelsessystem, og det er simpelt hen det, vi har stort fokus på.

Det ved jeg Enhedslisten vil hjælpe os med, og derfor er det rigtig, rigtig godt, at Enhedslisten også i finanslovaftaler går ind for det, som vi gør i forhold til de her ting.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Nadeem Farooq, der er ordfører for Radikale Venstre.

Når regeringen ønsker at gennemføre reformer, handler det i bund og grund om at ruste os til de udfordringer, dansk økonomi står over for både nu og i fremtiden. Det handler om at genskabe fremdriften i dansk økonomi; det handler om at forny den danske arbejdsmarkedsmodel, altså flexicuritymodellen; ja, det handler om at bekæmpe ledigheden og sætte turbo på beskæftigelsen.

En del af dette reformspor handler om en reform af dagpengesystemet, især af varigheden af dagpengeperioden. At afkorte dagpengeperioden kan ikke stå alene. Der skal gøres mange andre ting for at få reformen til at virke efter vores hensigt. Men dagpengereformen spiller en væsentlig rolle, fordi den giver et konkret bidrag til dansk økonomi i kroner og øre; fordi den understøtter tilliden til dansk økonomi – noget, som er utrolig vigtigt, især i en krisetid; og fordi noget så simpelt og vigtigt løfter beskæftigelsen. Derfor kan Det Radikale Venstre ikke støtte en udsættelse af dagpengereformen, som Dansk Folkeparti foreslår.

Nu skal jeg ikke motivforske i baggrunden for Dansk Folkepartis fremsatte beslutningsforslag, men det er da noget mærkværdigt, at Dansk Folkeparti før valget i 2011 var med i forliget, der afkortede dagpengeperioden, mens man nu er på vild faneflugt fra selv samme. Er det opportunisme? Er det bare almindelig rygsvømning? Eller er Dansk Folkeparti blevet klogere? Hvis sidstnævnte er årsagen, håber vi, at den her visdom spreder sig til andre politikområder. Men i bund og grund er det op til seerne her og vælgerne at afgøre dette.

Det er vigtigt for Det Radikale Venstre at understrege, at selv om reformen står ved magt, må vi erkende, at reformen bliver indfaset på en måde, så vi står med en stor gruppe udfaldstruede ledige danskere. Dem må vi hjælpe, dem må vi ikke svigte. Derfor har regeringen været meget optaget af at iværksætte initiativer, som giver de ledige muligheder. Vi har forlænget dagpengeperioden ekstraordinært – det gjorde vi i forbindelse med finansloven sidste år. Vi har anført, at vores meget, meget dygtige beskæftigelsesminister gennemførte en akutpakke og en pakke med akutjob samt investerede massivt i uddannelse og kompetenceløft, hvormed vi også bekæmper ungeledighed. Her vil jeg også gerne rette en tak til arbejdsgiverne, som har udvist stor ansvarlighed i forhold til at få akutaftalen til at lykkes.

Så er der jo rigtig mange, der har travlt med at nedgøre akutpakken og akutjob, og det kan man sikkert også gøre ved at finde eksempler på, at det ikke virker. Jeg vil appellere indtrængende til, at vi får udfoldet de muligheder, der ligger i hele perlerækken af reformer og tiltag, som regeringen har fremlagt. Det er der noget perspektiv i, og det er der mere perspektiv i end blot at lede efter hår i suppen.

For at opsummere: Det er vigtigt, at vi hjælper de ledige og de langtidsledige. Det gør vi ikke ved at lempe på dagpengereformen. Vi skal holde fast i reformen, samtidig med at vi hjælper de udfaldstruede. Ud over den mere håndholdte indsats, om jeg så må sige, er det bedste, vi kan gøre for at hjælpe de ledige, at gennemføre reformer og forbedre erhvervslivets rammevilkår, så virksomhederne igen så at sige får bud efter de lediges arbejdskraft. Det må være det vigtigste.

Med disse bemærkninger vil Det Radikale Venstre afvise beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Nu blev der sagt, at den 2-årige dagpengeperiode ikke måtte stå alene. Det, jeg falder over, er, at det ikke var det, Radikale var fremme med, efter at Radikale havde stemt for forkortelsen af dagpengeperioden til 2 år. Da snakkede man ikke om, at det ikke kunne stå alene, da var det helt fint. Men nu, hvor man er kommet i regering, skal man finde en eller anden løsning.

Jeg kan forstå på det hele, at det er Radikale, der får skylden for, at S, SF og Enhedslisten ikke kan komme igennem med det, de har lovet i valgkampen, med at bringe dagpengeperioden tilbage til 4 år. Det var egentlig det, hr. Leif Lahn Jensen stod og sagde, nemlig at Radikale har blokeret for det hele. Har Radikale så meget magt i regeringen, at man kan blokere for, hvad de andre to partier ønsker?

Ordføreren.

Nej, det er ikke den måde, vi arbejder på i regeringen. Regeringen består af tre suveræne partier, og det, vi så gør i regeringen, er, at vi sætter os ned med hver vores tilgang til det og sammen forsøger at finde ud af, hvordan vi får hjulpet de ledige, hvordan vi øger beskæftigelsen. Så kan vi have en diskussion om midler, og det har vi jo også, men det vigtige er, at regeringen er meget opsat på at bekæmpe ledigheden.

Så er vi enige om at holde fast i dagpengereformen, men vi er også enige om, at dagpengereformen ikke kan stå alene, at vi også må gøre en social indsats, at vi også må hjælpe den store gruppe af udfaldstruede. Så kan man jo vælge at sige: Jamen vi kan ikke se de her udfaldstruede, vi tror ikke, at de har brug for en ekstra indsats. Og så kan man bare fokusere på reformsporet. Det vælger vi ikke at gøre, vi vælger også at hjælpe dem, og det er det, akutpakken og akutjob er ment som redskaber til.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at regeringspartierne er enige om, at den 2-årige dagpengeperiode er den rigtige. Det vil jeg gerne bede ordføreren om at skære helt ud i pap, altså at både Socialdemokratiet og SF i regeringen har sagt, at den 2-årige dagpengeperiode er den rigtige, at det er den, man holder fast i, og at man dermed har opnået enighed.

Eller er det sådan, at de to partier har sagt, at de gerne vil have en 4-årig dagpengeperiode, men at De Radikale har sagt: Nej, vi holder fast i den 2-årige dagpengeperiode? Hvordan er det, det skal forstås? For det har lidt at gøre med, at ordførerne for Socialdemokratiet og SF har været så venlige at udeblive. De tør nok ikke tage den debat i dag, de havde jo lovet en hel del i forbindelse med valgkampen.

Men for at forstå det rigtigt: Er det sådan, at ordførerne for de to partier taler imod bedre vidende, når de egentlig mere eller mindre siger, at det er forkert at fastholde den 2-årige periode? Det er jo det, hr. Leif Lahn Jensen siger, han talte også meget udenom og ville ikke rigtig forholde sig til det. Men hr. Nadeem Farooq har jo klokkeklart sagt, at der er enighed, at det er alle tre partier, der er enige om, at den 2-årige dagpengeperiode er den rigtige.

Ordføreren.

For nu at rekapitulere sagde jeg, at vi har forskellige tilgange til forskellige problemstillinger, og det er også naturligt, for vi er tre suveræne partier. Og der er også en vis mangfoldighed i spænd mellem de tre partier, og det skal der være.

Regeringen står bag dagpengereformen, det står helt uanfægtet. Men det, regeringen også er optaget af, er, at reformen ikke kan stå alene, at vi bliver nødt til at iværksætte nogle initiativer, som gør, at den store gruppe af udfaldstruede bliver hjulpet, så vi ikke bare overlader dem til egen skæbne. Det er også derfor, vi har været meget optaget af at få gennemført en akutpakke og akutjob. Så arbejder vi nu i samarbejde med gode kræfter på at få foldet de her gode redskaber ud, så de kommer til at virke. Og det er der, jeg appellerer til, at vi giver ro og rum til, at de initiativer får lov at virke, i stedet for bare at tale dem ned.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl fra Enhedslisten.

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om Radikale Venstre aldrig har støttet en dagpengeperiode på længere end 2 år.

Ordføreren.

Det er ikke relevant, synes jeg. Det, det jo handler om, er, at vi på baggrund af Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger har valgt at gå med til at afkorte dagpengeperioden, fordi det var det rigtige at gøre. Efter vi har dannet en regering bestående af Socialdemokraterne, SF og Radikale, er vi blevet enige om, at vi så skal gøre andre ting på baggrund af den afkortede dagpengeperiode. Det er det, der er realiteten. Alt andet er spekulation.

Endnu en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jamen så forstår jeg Radikale sådan, at de synes, det er en rigtig god politik, at man har 4 års dagpenge i opgangsperioder og 2 års dagpenge i kriseperioder. Det lyder lidt ulogisk i mine ører, men det må jo være konklusionen.

Så siger ordføreren, at man ikke skal overlade de arbejdsløse til egen skæbne, og at vi derfor har sat en masse gode ting i gang. Jeg er fuldstændig enig i, at vi har sat en masse gode ting i gang. Men hvis nu ikke vores fælles projekt lykkes, overlader vi så ikke de arbejdsløse til egen skæbne?

Så siger ordføreren, at nu skal vi have lidt ro på. Mener ordføreren, at vi skal tage den med ro nu her, hvor vi skal prøve at se, om akutindsatsen lykkes? Det er min bedste opfattelse, at vi skal bruge alle kræfter til både at overvåge indsatsen, øge indsatsen, forbedre indsatsen og hele tiden være oppe på tæerne, ja, faktisk sove med træskoene på helt frem til den 1. juli 2013, hvis det her projekt skal lykkes. Så jeg vil høre: Er det rigtigt, at jeg hører, at Radikale Venstres ordfører siger, at vi skal tage den med ro?

Ordføreren.

Nej, det udsagn er taget meget ud af en sammenhæng, vil jeg sige. For det, jeg siger, er, at vi skal give de initiativer, vi har besluttet, ro og rum til at virke. Der er forskel på at tage den med ro, som nærmest vil sige, at man er ligeglad, og så det ligesom at sikre noget ro. Når jeg siger, at vi skal sikre ro, er det jo, fordi der går noget tid med det at designe en akutpakke, få den kommunikeret ud, besluttet det med de lokale aktører og så få den til så at sige at virke.

Jeg forstår godt, at mange er utålmodige, og det er jeg sådan set også selv. Jeg vil gerne se resultater her og nu, hellere i går end i dag. Men jeg er overbevist om, at summen af alle de aktiviteter og initiativer, vi har søsat, vil virke og vil få rigtig mange udfaldstruede ledige til at komme i uddannelse eller i job, og derfor er jeg meget fortrøstningsfuld.

Så kan man jo altid spekulere i: Hvad nu, hvis det ikke er nok? Der er det, at jeg henstiller til, at vi nu bruger kræfterne på at få det til at virke frem for at male fanden på væggen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Juhl, og hr. Christian Juhl er ordfører for Enhedslisten.

Det kan jeg ikke løbe fra.

Den 2-årige dagpengeperiode er usympatisk, umenneskelig og forkert. Det var et rigtig godt citat, som en anden havde fundet frem, nemlig Venstres ordfører, fra Socialdemokraternes ordførertale. Dansk Folkeparti stemte i 2010 for, at dagpengene skulle halveres osv., og det ligger i pakken. Da var der en krise i gang. Nu har de set skadernes omfang og vil gerne udskyde katastrofen, og det er vi enig med dem i. De vil gerne udskyde det til den 1. juli 2013. Jeg vil dog foreslå, at vi prøver at kigge på den dato for at se, om ikke vi skal trække den lidt længere, vil jeg sige til hr. Bent Bøgsted, for jeg tror, at det vil være rigtig godt at udskyde den yderligere. Jeg er ikke sikker på, at krisen er afsluttet den 1. juli 2013, jeg har meget på fornemmelsen, at det er en krise, der varer længere end 6 eller 8 år, men måske regner Dansk Folkeparti med, at krisen er ovre næste sommer, og det ville jo være dejligt, og det tror jeg vi alle sammen ville være glade for.

Det drejer sig om både at sikre uddannelse og forsørgelse i det initiativ, vi sammen med regeringen har taget. Uddannelse bør være en permanent indsats for arbejdsløse, som også arbejdsministeren nævnte det i sin starttale. En øget permanent indsats for, at ledige er på uddannelse, vil være rigtig, rigtig godt, og så skal de selvfølgelig sikres en forsørgelse, indtil de har noget at leve af igen. Det er den anden del af det. Jeg er nødt til at sige, at en forsørgelse på kontanthjælp godt nok ikke er ret stor, og jeg er meget mere interesseret i, at vi skaffer en forsørgelse, der svarer til dagpengestørrelsen. Dagpengene er heller ikke store, og de er faldet bagud af dansen de senere år og har også fået et hak nedad nu her med skatteforliget før sommeren. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg har meget mere tillid til, at folk forbliver i a-kasserne, at folk bevarer deres tilknytning til a-kasserne til fagforeningerne, fordi a-kasser og fagforeninger er en stor hjælp, når man skal søge et stykke arbejde, og når man skal finde frem til sit rigtige arbejde og sin rigtige uddannelse. Så er der en rigtig god ting i det, nemlig at det er et forsikringssystem. Jeg synes, det er godt og sundt, at man siger: Ja, jeg ønsker at være forsikret, jeg betaler mit kontingent og er dermed med til at bidrage til, at jeg kan få dagpengene, når jeg har brug for det. Derfor ligger der noget fornuft i det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat i dag, og det vil vi gerne være med til at arbejde videre med.

Jeg vil så sige, at hvis vi skal gøre det endnu bedre, så vi ikke endnu en gang, til sommer eller et andet tidspunkt næste år eller om halvandet år, skal til at have en pakke, jeg ved ikke, hvad nummer det så bliver til den tid, er vi nødt til at gå på to ben. Det vil sige, at vi skal skabe job og uddannelse til alle, det må være et ufravigeligt mål for en rød regering. Det er ikke godt kun at sige, at vi må prøve at se, om vi kan skaffe noget af det til nogle. Det andet ben er, at ingen skal føle sig utryg. Det er et gammelt princip fra arbejderbevægelsen, at vi skal skabe størst mulig tryghed, så folk ikke er nervøse for at blive arbejdsløse, for ellers er vi med til at lave et system, der er stift, og det skal være sådan, at man ikke er nervøs. Hvis man nu en dag bliver fyret, fordi der ikke er mere arbejde, så ved man, at man kan overleve, indtil der dukker noget arbejde op. Et forslag, der ville være bedre end Dansk Folkepartis forslag, ville jo netop være at rette op på skaderne én gang for alle, og det vil sige at få en kort genoptjeningsperiode, sørge for, at løntilskudstimer og jobrotationstimer tæller til genoptjening af dagpengene, sørge for en længere dagpengeperiode og så lempe reglerne for supplerende dagpenge. Det vil være fire gode elementer, som ville skabe et tryggere dagpengesystem, end vi har i dag.

Derfor er det fuldstændig rigtigt at sige: Den forringelse, den skade, der er sket på dagpengesystemet i 2010, er umenneskelig, usympatisk og forkert. Men i Enhedslisten vurderer vi det, uanset at Dansk Folkeparti har været med til det, i forhold til indholdet, og vi vil ikke begynde at give karakterer for den kunstneriske fremførelse undervejs, og vi vil heller ikke vurdere, hvem der har foreslået tingene. Vi stemmer for alle forbedringer, for flere job og for et bedre dagpengesystem, og derfor stemmer vi også for det her forslag, men vi har som sagt et ændringsforslag, fordi vi gerne vil have forlænget den periode, lovforslaget taler om.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Allerførst vil jeg lige sige tak for den positive tilgang til det. Så kan vi altid diskutere alt det andet, der ligger i det.

I forbindelse med finansloven var Enhedslisten også ude at forlange en forlængelse af dagpengeperioden. Og jeg kender godt Enhedslistens ønsker om at vende tilbage til 4 år; det står helt klart; det er slet ikke det, der er problemet. Men det, jeg godt vil høre hr. Christian Juhl om i den forbindelse, handler om, at Socialdemokratiet og SF før valget også var ude at snakke om en forlængelse eller muligheden for at vende tilbage til 4 år. Er det hr. Christian Juhls opfattelse, at grunden til, at de ikke vil være med til det nu, simpelt hen er, at De Radikale har fået så meget magt i regeringen, at Socialdemokratiet og SF har måttet bøje nakken i det her spil og så ikke har kunnet følge Enhedslisten i dens ønsker? Er det sådan, at det er De Radikale, der har trumfet så meget igennem der?

Ordføreren.

Tak. Jeg skal gerne vedstå, at vi i de tre røde partier jo stod skulder ved skulder i valgkampen og var meget enige om, at vi skulle forhindre ødelæggelse af efterlønnen og genoprette dagpengene. Det var en fornøjelse at føre valgkamp på den måde, fordi vi var så enige, som vi var.

Jeg har faktisk også overvejet at tilmelde mig psykologistudiet på universitetet – nu har jeg ikke så gode karakterer, at jeg lige kan komme ind med det samme – for jeg kan heller ikke helt greje, hvad det er, der sker med mine venner i de to andre partier, Socialdemokratiet og SF. Det kræver et vist studie, men jeg må i hvert fald indrømme, at Enhedslistens styrke ikke er helt så stor som Det Radikale Venstres er.

En kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Jamen jeg opfattede det egentlig som en bekræftelse på min mistanke om, at det er De Radikale, der har slået så meget igennem i det spil her. Og så er det jo lidt pudsigt at se især ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Leif Lahn Jensen, stå heroppe og tale imod det; han talte jo lidt udenom, når han blev spurgt om det her. Det forstår jeg sådan set også godt. Det er egentlig også træls at måtte erkende, at man er underlagt et andet parti, når nu ens eget parti har statsministerposten.

Men jeg kunne forstå på Enhedslisten, at de vil komme med nogle ændringsforslag. Jeg skal lige høre i den forbindelse: Hvor lang er den periode, som man vil foreslå at der yderligere forlænges med ud over det halve år, for det er jo et af ændringsforslagene?

Ordføreren.

Hvis vi kunne få et forslag igennem, hvor der stod, at vi udskød dagpengeforringelserne, så længe der er krise i Danmark, ville det være rigtig godt. Men hvis det er for stor en mundfuld at sluge for Dansk Folkeparti, kunne vi jo sige, at vi i første omgang tager et år, for så har vi finanslovforhandlinger igen.

Det at slutte en periode midt på året er ikke en god ting – det kan jeg fortælle Dansk Folkeparti alt om, for det var en af de ting, der gjorde, at jeg blev lidt ked af det, da vi lavede reformen i forbindelse med finansloven. Vi lavede den alligevel, fordi alternativet ville have været ingenting. Men da ville jeg allerhelst have haft den til at køre et helt år, fordi et helt år er rigtig godt, for så har man finanslovforhandlingerne klar igen, og så har man både noget at handle med og noget at lægge pres på regeringen med. Så derfor ville jeg meget, meget gerne gøre det.

Ellers har jeg gået og tænkt på, at det kunne være rigtig godt, hvis regeringen var ligesom et fodboldhold. Så kunne vi have en udskiftningsbænk, og så kunne De Radikale være på banen, når vi skulle snakke flygtninge og indvandrere, og Dansk Folkeparti kunne være på banen, når vi skulle snakke arbejdsmarkedspolitik. Det ville passe mig udmærket.

Tak for ordførerens indlæg her. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen, der er ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg skal på vegne af vores ordfører på området, hr. Joachim B. Olsen, holde denne tale:

Den tidligere socialdemokratiske finansminister i Sverige Kjell-Olof Feldt skrev i 1994 bogen »Rädda välfärdsstaten«. I den argumenterede han for nødvendigheden af at lave reformer, ikke bare af økonomiske hensyn, men også af menneskelige hensyn. I 1990 havde han trukket sig som finansminister med den begrundelse, at modstanden mod begrænsning af velfærden var for stor i hans eget bagland. I hans bog »Rädda välfärdsstaten« skrev han om dagpengeperioden i Sverige, og jeg citerer:

Man kan naturligvis hævde, naturligvis ikke uden grund, at ubetinget tab af dagpengeretten kan tvinge et antal mennesker til at blive afhængige af socialhjælp, men spørgsmålet er, om det er en værre skæbne end den, som nu truer titusinde af mennesker, nemlig at blive permanente modtagere af understøttelse, af a-kassen, med invalide- eller førtidspension som en helt given endestation. Langtidsarbejdsløsheden betragtes jo som den store fiasko for arbejdslivet, i og med at mennesker passiviseres. De vænner sig til den beskæftigelsesløse tilværelse med alle de sociale risici og ender uden for arbejdslivet for altid. At friste dem med relativt høje og sikre indkomster til at blive hængende i denne nedbrydende livsstil er ikke humant og heller ikke retfærdigt over for dem, det drejer sig om. Citat slut.

Der var altså i Sverige. I Danmark har man ad flere omgange forkortet dagpengeperioden, også i perioder, hvor arbejdsløsheden har været betydelig større, end den er nu, og hver gang har det vist sig, at langt størstedelen af dagpengemodtagerne, dvs. 85-90 pct., er kommet i beskæftigelse, inden dagpengeperioden er løbet ud. Danmark har i international sammenhæng en lang dagpengeperiode, også efter indførelsen af en 2-årig dagpengeperiode.

Der er mange gode ting at sige om den 2-årige dagpengeperiode. Det mest positive er, at den på sigt øger beskæftigelsen med 13.000. Det er altså 13.000 mennesker, som vil være i beskæftigelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Forkortelsen af dagpengeperioden er altså et ekstremt effektivt middel til at bekæmpe langtidsarbejdsløsheden. Det er altså positivt, at reformen virker efter hensigten. I disse måneder falder langtidsledigheden ganske markant. 25 pct. af dem, som stod til at miste deres dagpenge i juli måned, er allerede kommet i job.

Vi var imod, da man midlertidigt forlængede dagpengeperioden sidste gang, og vi kan derfor heller ikke støtte dette beslutningsforslag. De økonomiske vismænd påpeger, at den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden sidste gang modvirker de positive effekter af reformen, fordi det skaber en forventning blandt de ledige om, at politikerne hele tiden vil gribe ind. Det er ikke hensigtsmæssigt, og det er til stor skade for de ledige. Det bedste for de ledige er at komme ind på arbejdsmarkedet og søge bredt. For som Kjell-Olof Feldt påpeger, er den største fiasko for samfundet og for den enkelte langtidsledighed, og en yderligere forlængelse vil altså forstærke netop den.

Så skulle jeg til slut hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også indtager det standpunkt i denne sag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Ordføreren siger, at 2 års dagpenge bekæmper arbejdsløsheden. Jeg har endnu ikke helt forstået logikken i det der med, at ved at tvinge folk ud af dagpengesystemet skulle der af den blå luft opstå flere nye arbejdspladser. Hvordan kan det ske? Og hvis nu der er flere hundrede arbejdsløse i ordførerens egen valgkreds, der ikke er så heldige at blive ramt af denne mærkelige mirakuløse politik, hvad skal jeg så sige til dem? Jeg møder dem nemlig temmelig ofte i min gamle fagforening, og de er ikke overbeviste om, at den her kur virker. Nu har de søgt mange job, ja, nogle af dem har søgt helt op mod hundrede stillinger om måneden, og ingenting lykkes, selv om de står lige foran afgrunden.

Der er to ting at sige til den problemstilling. For det første er det vigtigt, at der føres en politik, der fastholder og skaber arbejdspladser i Danmark. Det vil sige, at det skatte- og afgiftstryk, vi har i Danmark, har sendt tusindvis af arbejdspladser ud af Danmark i de senere år, og det fortsætter under den nuværende regering med Enhedslisten som støtteparti. Det er den ene side af det.

For det andet kan vi læse det i historiebøgerne, nemlig at der, når man nærmer sig det tidspunkt, hvor dagpengeperioden stopper, er et væsentligt antal, der kommer i arbejde. Det kan man læse i historiebøgerne.

Så når man lægger de to ting sammen, ville det være tåbeligt at gøre det modsatte. Derfor er vi imod det her forslag.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Nu står det ikke i den historiebog, jeg har læst i, at det hænger sådan sammen. Jeg har endda læst den to gange. Er der ikke nærmere tale om et kynisk menneskesyn, der antyder, at arbejdsløse skulle være dovne og befinde sig godt i et dagpengesystem, som slet ikke fuldt ud dækker det løntab, man har haft? Et dagpengesystem i dag dækker helt ned til nogle og fyrre procent for de bedst lønnede, og det vil sige, at der ikke er noget særlig bekvemt ved at overgå til dagpenge i forhold til at være på løn. Og når så risikoen for at falde ud af systemet er så stor, som den er nu, er det jo, som om man antyder, at de folk nok gerne vil gå i det system, og at de nok ikke har lyst til at lave et stykke arbejde. Jeg synes, det er et meget kynisk menneskesyn, og jeg forstår slet ikke, at det hænger sammen med Liberal Alliances politik, at man bare siger: De må for pokker se at rubbe neglene.

Er det ikke mere sådan, at der ikke bliver lavet arbejdspladser i Danmark, og at vi derfor er nødt til at have et socialt system, som kan give de her folk en overlevelsesmulighed?

Ordføreren.

Jeg tror, det er helt rigtigt, at hr. Christian Juhl og jeg læser forskellige bøger – både forskellige historiebøger, og måske er det også forskellige bøger, vi kigger i i forhold til at forme fremtidens samfund. Jeg tror bestemt, vi kigger i forskellige bøger.

Det, der er virkeligheden, er jo, at den politik, der generelt føres, afgør, om der er arbejdspladser til rådighed eller ej. Nu har jeg jo noteret mig, at Enhedslisten den ene gang efter den anden ønsker skatteforhøjelser og afgiftsforhøjelser – der er man flittig ved de grønne knapper, når der skal stemmes om det. Det er direkte dræbende for muligheden for et dynamisk samfund, hvor der er arbejde til alle, og hvor der er arbejdspladser at få. Så fundamentet skal man være opmærksom på, og det skulle Enhedslisten kere sig om, hver eneste gang man ser på et lovforslag, sådan at det her samfund kunne komme i en anden retning. Det ville være humant, og det ville være et godt menneskesyn frem for det kyniske menneskesyn, der ligger i, at mennesker skal fastholdes i ledighed og dermed i en dårlig social situation, hvor man får det dårligere ved ikke at være en del af fællesskabet.

Så derfor tror jeg, at spørgsmålet om menneskesyn skal vi diskutere meget til bunds, vil jeg sige til hr. Christian Juhl, inden vi når frem til, hvem der har et kynisk menneskesyn.

En kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak. Nu var det sådan set ikke meningen, at jeg ville have stillet spørgsmål her – det vil jeg ikke, når det er en, der bare læser ordførertalen op – men jeg ved, at hr. Leif Mikkelsen er en erfaren mand inden for politik og ved lidt om alt, så jeg vil alligevel tillade mig at stille et spørgsmål.

Nu er det sådan, at man i Liberal Alliance kigger meget på, hvad der står i historiebøgerne, og hvad tænketanke og den slags kommer med af gode tanker. Og Arbejdsmarkedskommissionen har været fremme med, at der var mulighed for at forlænge perioden to gange ½ år, hvis arbejdsløshedsprocenten var over syv. Vil det dermed sige, at hvis nu det havde været sådan, at arbejdsløshedsprocenten havde været over syv, så havde Liberal Alliance fulgt Arbejdsmarkedeskommissionens tanker om, at man kunne forlænge det i to gange ½ år?

Ordføreren.

I Liberal Alliance lytter vi gerne til kloge folk, og vi læser også gerne, hvad kloge folk siger – hvad enten det er vismænd eller en række af de kommissioner, vi har haft nedsat. Og hvis ellers man i dette Ting læste lidt mere i den slags bøger inden lovforslagenes fremsættelse, ville der blive ført en anden politik på en række felter, især i forbindelse med vores skatte- og afgiftspolitik og også vores arbejdsmarkedspolitik. Jeg har citeret vismændene for at pege på problemstillingen i forbindelse med den sidste forlængelse, og hvad det ville betyde. Så jeg vil sige til hr. Bent Bøgsted, hvis ellers det var det, hr. Bent Bøgsted mente, altså om Liberal Alliance læner sig op af den slags udtalelser: Ja, det gør vi i en række sammenhænge. Desværre kan vi konstatere, at det gør hele Folketinget ikke.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Jamen hr. Leif Mikkelsen svarede så ikke på det spørgsmål, jeg stillede. Det var, at når nu Arbejdsmarkedskommissionen havde anbefalet, at man kunne forlænge perioden i to gange ½ år, hvis arbejdsløshedsprocenten var over syv, mener Liberal Alliance så, at man, hvis vi i dag havde haft en arbejdsløshedsprocent, der var over syv, skulle have fulgt Arbejdsmarkedskommissionens indstilling?

Ordføreren.

Det ville bero på en konkret vurdering. Vores første vurdering ville være spørgsmålet om, om det er godt for mennesker at blive fastholdt i en arbejdsløshedssituation, eller om man skal udnytte den situation anderledes. For vi kan se i historiebøgerne, at når man nærmer sig udløbsdatoen, er der mange, der finder job, og så sker der en udvikling på området. Og det er en afvejning af, hvilke af de dele man anser som det vigtigste.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg kan ikke se flere ordførere i salen, så ordføreren for forslagsstillerne får ordet for en afsluttende bemærkning. Værsgo til hr. Bent Bøgsted.

Tak, formand. Jeg vil starte med at sige tak til alle partierne og til ministeren for den gode debat, vi har haft her i dag. Den viser jo, at det er et emne, der berører rigtig mange.

Ministeren spurgte, hvor der er en klausul om, at man kan ændre på aftalen. Det er sådan normalt med en aftale, at det flertal, der ikke indgik aftalen, egentlig godt kan ændre den. Der skal vi lige huske på, at det var V, O og K, der indgik aftalen, og de tre partier tilsammen har ikke flertal i dag. De Radikale stemte for aftalen, og det har også vist sig i den politik, som regeringen fører, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er blevet sat på plads med hensyn til det her. Så alle de løfter, de kom med før valget, har de glemt alt om; nu er det De Radikales ønsker, der står på spil her.

Venstre kom med, at de ikke vil være med til tiltag, der får de ledige nærmere job, kan man sige – det var det, der blev sagt om de tiltag, som regeringen er kommet med – men at man bare skal føre en ansvarlig politik. Spørgsmålet er, om det egentlig bare er den eneste løsning, og hvilke tiltag skal man så komme med i den forbindelse? Der mangler vi måske at få lidt mere viden, men man skal jo heller ikke fyre det hele af på en gang, så det kan godt være, det kommer her i foråret, hvad Venstre egentlig vil på det her område. Det vil jeg selvfølgelig se frem til med spænding.

Til hr. Leif Lahn Jensen vil jeg sige – og det er lidt svært, for normalt har vi det egentlig rigtig godt sammen – at det godt nok var en gang vrøvl, der blev sagt her fra talerstolen. Men når man er gode kollegaer, må man gerne skyde lidt på hinanden. Her stod Socialdemokratiet med alle muligheder for at få forlænget dagpengeperioden i forbindelse med finansloven – Enhedslisten ville levere stemmerne, og jeg ved, at hr. Leif Lahn Jensen inderst inde ønsker at forlænge perioden, også op til 4 år – men må så alligevel erkende, at det nok er Radikale, der har magten i det spil. Hvis det ikke er det, er det Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, der har ændret holdning til dagpengeperioden og har sagt: Vi synes, det er alle tiders med 2 år, og det vil vi ikke røre ved. Jeg har sådan set også hørt ministeren sige, at det står fast, så der er ikke noget skjult der, men så skal man jo lade være med at hykle en masse om, at det er helt forkert at sætte den ned til 2 år, når man så står fast på, at det skal være 2 år. Jeg tror, at vi får en masse debatter.

Så kom der noget om social dumping, og Dansk Folkeparti får jo skyld for ikke at presse regeringen. Når man så tænker på, at lige nøjagtig med hensyn til Østeuropa og tilgang af arbejdskraft fra Østeuropa har den tidligere VK-regering lavet politikken sammen med Socialdemokratiet, De Radikale og SF. Dansk Folkeparti har været imod, og så får vi skyld for, at vi ikke har presset regeringen. Nej, det kunne vi ikke, for den havde flertallet med Socialdemokratiet. Det var på plads, og vi kunne ikke få nogen af vores ønsker igennem. Så det her med, hvem der har lukket op for social dumping, tror jeg godt at vi kan tage en større debat om alle mulige steder i landet – om det så er herinde i Folketingssalen eller ude til møder, kan det blive en meget spændende debat.

Hr. Nadeem Farooq er desværre gået, og det er forkert at skyde på partier, der ikke er her, men jeg vil alligevel sige, at jeg fik en bekræftelse på, at Radikale nok har lidt mere magt, end hr. Nadeem Farooq rigtig ville være ved.

Til hr. Christian Juhl vil jeg sige tak for tilslutningen til forslaget. At vi ikke er helt enige om det hele, var jeg klar over på forhånd, men Enhedslisten står ved det, de altid har sagt, og at de vil stemme for en forbedring uanset hvad. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet, og jeg vil da selvfølgelig bringe det videre i min gruppe med de ændringsforslag, som hr. Christian Juhl vil komme med. Om vi så kan blive enige om dem, vil jeg ikke stå her på talerstolen og love, men tak for den positive tilgang.

Med hensyn til Liberal Alliance var det nok, hvad man kunne forvente. De har også en klar holdning til tilgangen til arbejdsmarkedet.

Jeg er så lidt ked af, at SF ikke er til stede, for de var jo om nogen ude i forbindelse med valgkampen og love, at der skulle være 4-årige dagpengeperioder og forlængelser og det ene og det andet. De må have det rigtig slemt med at være trynet så grueligt af Radikale, at de ikke kan få nogen af deres ønsker igennem på det her område.

Konservative er så ikke til stede, og det beklager jeg, men det kan der være andre årsager til. Ordføreren har været her i salen, så der kan være andre årsager til, at de ikke lige er her nu. Men jeg var også klar over deres tilgang til forslaget.

Jeg vil sige tak for en spændende og god debat. Det har da kastet lidt lys over de forskellige problemstillinger, der er. Jeg tror også, at vi i nogle senere debatter får kastet lidt yderligere lys over, hvilke problemstillinger der er i denne forbindelse. Som Dansk Folkeparti har sagt tidligere, stemmer vi for de forbedringer, der kan hjælpe de ledige her. Det har vi gjort; vi har sagt ja til akutpakken, vi har sagt ja til akutjobpakken, og vi har også sagt ja til det forslag om uddannelse og kontanthjælp, der kom, og som Enhedslisten nok har stået fadder til. Det har vi også sagt ja til at bakke op om. Tak for en god debat.

Der er en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Jamen jeg har det da også rigtig godt med hr. Bent Bøgsted, og det har jeg da stadig væk. Jeg smiler da, hver gang jeg ser hr. Bent Bøgsted, men derfor behøver jeg jo ikke at være enig i hr. Bent Bøgsteds og Dansk Folkepartis politik.

Men grunden til, at jeg tog det frem, som jeg gjorde, lidt direkte eller meget direkte under min ordførertale, var netop, at jeg faktisk var meget forvirret, og det tror jeg også folk er. For når vi hører hr. Kristian Thulesen Dahl i 2010 sige, at man overhovedet ikke vil sænke dagpengeperioden, og vi så oplever, at man faktisk selv går ind og foreslår det og gør det og så nu går den anden vej igen, synes jeg da, at alle mennesker, at alle folk i det her land har brug for at høre, hvorfor Dansk Folkeparti hopper rundt, som de gør.

Jeg kunne da godt tænke mig så at spørge hr. Bent Bøgsted, om ordføreren ikke godt kan forstå, at både jeg og resten af den danske befolkning er forvirrede i forhold til DF i forbindelse med det her forslag.

Ordføreren.

Jeg ved ikke rigtig – den kapacitet, hr. Leif Lahn Jensen besidder, mener jeg må gøre, at hr. Leif Lahn Jensen ikke bliver forvirret. Jeg kunne måske tiltro nogle andre det, men måske ikke lige hr. Leif Lahn Jensen.

Men i Dansk Folkeparti står vi ved, at vi har været med til at forkorte perioden ned til 2 år. Vi mener stadig væk, at det er det rigtige, og set i forhold til resten af Europa er det også det rigtige. Vi har så som det eneste borgerlige parti erkendt, at krisen tog længere tid, end vi var stillet i udsigt, og derfor har vi foreslået de forlængelser. Det gjorde vi også før valget, da foreslog vi også at forlænge med ½ år, og vi stemte for det forslag, som regeringen kom med i finansloven for 2012 om en forlængelse.

Nu ser vi så, at det egentlig er i tråd med det, Arbejdsmarkedskommissionen skrev, nemlig at man kunne forlænge den med to gange ½ år. De skrev så, at det skulle være, hvis der var over 7 pct.s arbejdsløshed. Men der ser vi altså i Dansk Folkeparti på, hvordan udviklingen er på arbejdsmarkedet. Hvis der er over 7 pct. ledige og en udvikling med, at der kommer flere og flere nye job, så er det måske ikke så slemt, som hvis der er 6,4 pct. og ikke kommer nogen nye job. Så vil jeg egentlig foretrække, at der er over 7 pct. ledige og man kan se, at der er en udvikling, med hensyn til at der kommer nye job. Derfor har vi sagt, at vi gerne vil være med til at forlænge det i yderligere ½ år.

Endnu en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Jamen der er bare nogle ting, jeg er nødt til at spørge ind til. For det, jeg hører hr. Bent Bøgsted sige, er, at man dengang var oprigtigt bekymrede, altså at Dansk Folkeparti dengang var oprigtigt bekymrede, altså at man, dengang man lavede det, var bekymrede for, om det her nu ville holde stik, eller om det var en kort periode, vi havde krisen. Eller hvad er det? Det er faktisk det, jeg hører hr. Bent Bøgsted sige.

Så er jeg bare nødt til at spørge: Hvis man var så bekymrede dengang i 2010, hvor man aftalte den her forkortelse af dagpengeperioden, hvorfor skrev man så ikke sine bekymringer ned i aftalen med hensyn til en eller anden form for evaluering eller en eller anden form for indfasning? Det havde man jo alle muligheder for; det ved vi jo, når man laver forlig. Hvorfor gjorde man ikke det? Eller skal det ses på en helt anden måde, altså sådan, at Dansk Folkeparti faktisk blev taget lidt ved næsen af den tidligere regering?

Ordføreren.

Nej, jeg vil nu ikke påstå, at vi blev taget ved næsen. Man kan altid være bagklog og sige, at det kunne vi have skrevet ind, men dengang var der ikke nogen, der kunne vide, at krisen blev så langtrukken, som den er blevet. Det er egentlig den korte forklaring på det. Og så kan man sige, at hr. Leif Lahn Jensen jo også har været med til en hel del, hvor han måske heller ikke har fået skrevet klausuler ind om, at man kan tage det op igen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl fra Enhedslisten.

Jeg vil gerne fortsætte det der psykologistudie fra tidligere. Hvorfor kunne Dansk Folkeparti ikke forudse, at en krise, der lige var startet i 2008, ville fortsætte i mere end 2 år? Var SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten for dårlige til at advare Dansk Folkeparti i den der aktuelle situation? Nu sad jeg ikke selv i Folketinget dengang, men det kunne være rart at høre. Eller var V og K meget hårde ved Dansk Folkeparti og sagde, at det havde DF bare at stemme for, ellers ville det gå galt? Eller havde Dansk Folkeparti slet ikke kontakt ud til erhvervslivet, som jo godt vidste i 2010, at man nu skulle begynde at rebe sejlene, fordi krisen jo blev længerevarende?

Ordføreren.

Man kan altid begynde at vurdere, hvem der var ude at sige hvad om, hvor lang tid krisen ville vare. Jeg kan forstå på det, hr. Christian Juhl siger nu, at Enhedslisten dengang sagde, at krisen ville vare i 7 år, før den var ovre. Det er det her med syv fede år og syv magre år. Så er vi næsten tilbage i Bibelens tid med de gode og de dårlige år.

Som jeg erindrer det, var der heller ikke rigtig nogen af Danmarks førende økonomer, der var ude at sige, at krisen ville blive så langvarig; heller ikke på verdensplan var man ude at sige, at den ville blive så langvarig. Der var ikke nogen, der kunne forudse, at Sydeuropa ville være ved at kollapse og – gud bedre det – måske kunne ødelægge hele EU; det ville måske heller ikke være så dårligt igen. Hvor mange har egentlig mulighed for at spå om fremtiden, altså at spå flere år frem i tiden? Vi har ikke nogen i Dansk Folkeparti, og jeg tror heller ikke hr. Christian Juhl har nogen, og hr. Christian Juhl var nok ikke i Folketinget, hvis han kunne spå om, hvad der sker flere år frem i tiden.

En kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jamen nu troede jeg, at det var mig, der måtte stille spørgsmål til ordføreren og ikke omvendt. Men jeg prøver igen:

Jeg forstår, at det i hvert fald ikke var SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet, der ikke advarede Dansk Folkeparti. Det gør mig rolig at vide. Det vil sige, at så er der to muligheder: Enten var det erhvervslivet, der tav stille, måske fordi Dansk Folkeparti glemte at spørge dem, eller også var det det dengang ledende regeringsparti, Venstre, for de afviste nemlig totalt, at der var krise, ja, det gør de jo nærmest stadig væk. Man kan godt blive forblændet af sådan en regeringsleder, der siger: Vi har skam styr på problemerne, der er ingen krise, og lige om lidt er det hele på plads igen, det skal vi ikke gøre noget for at ændre.

Jeg spørger, for man skal jo altid skal minimere muligheden for at lave fejl i fremtiden. Var Dansk Folkeparti ikke helt vågen i den situation? For så kunne man jo, som f.eks. Socialdemokratiet sagde, have lavet en klausul, der sagde, at man nok hellere lige måtte gøre status om 2, 3 eller 4 år for en sikkerheds skyld, hvis nu det skulle gå helt galt.

Jeg kan se på hr. Bent Bøgsteds hårfarve, at vi jo er lidt oppe i alderen begge to. Tilbagevendende kriser har der jo været, uanset hvor lang tid de har varet, og det vil sige, at vi jo ved, at der ikke findes en krisefri kapitalisme. Jeg kunne godt tænke mig at høre den egentlige grund.

Ordføreren.

Jamen det er jo ikke så vanskeligt igen. Når man sidder og forhandler – det ved hr. Christian Juhl jo også af egen erfaring – så får man oplysninger lagt på bordet, og de kommer fra dem, man sidder og forhandler med. De kommer fra økonomer og diverse steder, hvor de nu kommer fra, og der var ikke nogen af de oplysninger, vi fik lagt på bordet, der sagde, at krisen ville vare så længe og blive så langtrukken, som den blev. Så kort kan det siges.

Så er der ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.