Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om placering af statslige arbejdspladser i hele landet.

Af Eva Kjer Hansen (V) og Mai Henriksen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 26.10.2012).

Ministeren.

Så er vi kommet til det andet beslutningsforslag fra oppositionen om statslige arbejdspladser. V og K opfordrer regeringen til som udgangspunkt at placere nye statslige institutioner uden for hovedstadsområdet og i videst muligt omfang at placere tilbageværende opgaver uden for hovedstadsområdet, når statslige enheder sammenlægges.

Som jeg nævnte under behandlingen af B 15 for lidt siden, er regeringen ikke modstander af at prioritere statslige arbejdspladser og heller ikke i landdistrikterne, tværtimod, selv om vi nok desværre må konstatere, at de kommende år i højere grad vil bestå af tilpasninger frem for oprettelse af nye arbejdspladser, når vi taler om det statslige område. Det er jo, fordi det er en vanskelig økonomisk situation. Vi står midt i en krise. Vi overtog en økonomi med over 70 mia. kr. i underskud på de offentlige finanser, og derfor er der behov for, at vi fremadrettet sikrer en ordentlig økonomi.

Men udflytningen af statslige arbejdspladser skal som sagt ske på et økonomisk og fagligt forsvarligt grundlag, og det forstår jeg også at både V og K har ment hele tiden. Jeg står her med den sidste landdistriktsredegørelse, der blev givet, da V og K var i regering, og der står præcis det samme som i beslutningsforslaget, og jeg citerer:

Nye statslige institutioner skal som udgangspunkt placeres uden for hovedstaden. Der skal tages regionale hensyn ved effektiviseringer af eksisterende arbejdspladser.

Så siger man omme på side 77, og det er på siden lige efter:

Endelig er der det forhold i udviklingen af statslige regionale forvaltninger, at det også er vigtigt at være opmærksom på, at nye statslige arbejdspladser i et område ikke nødvendigvis skaber vækst ud over de pågældende arbejdspladser i sig selv. Yderligere vækst skabes, hvis der kan opnås positive synergieffekter mellem den statslige institution og erhvervslivet. Udflytning af statslige institutioner skal også ses i en sammenhæng med institutionernes rekrutteringsmuligheder, hvis de placeres i et nyt område.

Det er altså præcis det samme, som vi har sagt i dag, og jeg håber da også, at V og K står ved det, de mente, sidste gang VK-regeringen afgav en redegørelse om udviklingen i vores landdistrikter.

Udflytningen af statslige arbejdspladser skal, som jeg siger, bare ske på et forsvarligt økonomisk grundlag, og jeg synes også, at hensynet til landdistrikter skal indgå i regeringens overvejelser i sådanne situationer på linje med en lang række andre overvejelser.

Som jeg redegjorde for under behandlingen af B 15 rejser udflytningen af statslige arbejdspladser selvfølgelig væsentlige spørgsmål om erfaringen med effekterne. Ud over de faktiske arbejdspladser, der flyttes, kan disse være tvivlsomme i nogle tilfælde, men i tillæg skal vi også se på, hvilken risiko der er for, at specialiserede medarbejdere ikke flytter med, men forlader virksomheden, som jeg redegjorde for under eksemplerne fra Stockholm. Så det er det, vi skal tage med.

Lad mig så gå direkte til forslaget. Venstre og Konservatives beslutningsforslag sparker på en eller en måde en åben dør ind, men som der siges i Bibelen, kendes træet som bekendt på frugten, og sådan er det også med mennesker. Derfor vil jeg godt beskrive den omorganisering af statsforvaltningernes organisation, som vi gennemfører på grund af det hul, som der var i kassen efter den tidligere regering. Det har været nødvendigt at frigøre ressourcer i den statslige administration, og den fremtidige bevillingsprofil på det her område medfører, at der vil ske en tilpasning af antallet af medarbejdere. Da statsforvaltningen er en regional organisation, vil en del af medarbejdertilpasningen ske regionalt, og det gælder såvel den nuværende struktur som i den fremtidige struktur.

Løsningen er blevet, at alle fem regioner bærer en del af reduktionen i antallet af medarbejdere, men København og en lang række af de øvrige større byer tager den største andel af tilpasningen. Her er der altså et klokkeklart eksempel på, at vi tager hensyn til vores landdistrikter.

En væsentlig del af ændringen af opgaverne ligger i forhold til borgerkontakten. Alle opgaver, der ikke involverer direkte borgerkontakt, bliver specialiseret og samlet et sted. De forskellige typer opgaver placeres på forskellige lokaliteter, herunder af hensyn til den regionale fordeling af statslige arbejdspladser. Som udgangspunkt placeres ledelsen og hovedkontoret i Aabenraa, fællesjournalen i Ringkøbing, et callcenter på Bornholm, bidragssager vedrørende børneloven, forældremyndighed og navnesager i Ringkøbing, byggesager i Nykøbing Falster og kommunalt tilsyn i Ringkøbing.

Forslagsstillerne opfordrer i bemærkningerne til, at regeringen bruger placeringen af statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet til at vise, at den tager sit eget regeringsgrundlag alvorligt. Vi er i regeringen meget opmærksomme på, at betydningen af statslige arbejdspladser i landdistrikterne er stor, men det skal, som jeg har sagt nogle gange, foregå på en intelligent måde. Placeringen af arbejdspladser skal ske der, hvor det økonomisk og fagligt er mest hensigtsmæssigt.

Så var der den tidligere diskussion om B 15. Spørgsmålet er, om der er fremsat nogle lovforslag i Landdistriktsudvalget. Der skal jeg gøre opmærksom på, at der er et byfornyelsesforslag og der er også et forslag på vej om friboliger. Det er bare, så vi har lagt den ned, at der ikke er kommet nogle lovforslag.

Så synes jeg egentlig, at det er væsentligt, når vi diskuterer landdistrikterne og den sammenhæng, der skal være, at vi gerne vil skabe vækst og udvikling i hele landet, som S og SF skrev før valget, og der vil jeg godt sige, at det er vigtigt at se tingene i en helhed.

Vi er på vej med at fremsætte et forslag om ændring af planloven, hvor vi laver en ny landdistriktsbestemmelse, der giver mulighed for andet landbrug, gartneri og fiskeri til at være ude i vores landdistrikter. Det forudsætter, at det er et landdistrikt i tilbagegang enten arbejdspladsmæssigt eller bosætningsmæssigt. Jeg håber virkelig, at Folketinget bakker bredt om det her. Der er i hvert fald et bredt forlig i Folketinget om det.

Vi sikrer også, at man kan bruge bygningerne til, at iværksættere kan komme i gang i vores landdistrikter, og det, der er afgørende i den her bestemmelse, er, at kommunerne ligesom har det med i deres plangrundlag. I modsætning til den tidligere regering, som kun havde det i 29 kommuner, udbreder vi det til hele landet. Jeg har noteret mig, at Venstres formand for Landsbyerne i Danmark, Carsten Abild, som jo bestemt ikke er socialdemokrat, siger, at det er et af de vigtigste forslag, der er kommet de sidste 30-40 år på landdistriktsområdet. Det er bare for, at man lige har det med.

Vi er i gang og har lavet en udligningsreform med 400 mio. kr. Der er ændret i fordelingen til vores yderområder, til Vandkantsdanmark. Vi kommer med et forslag om friboliger, der sikrer, at danskere, der har lyst til at købe sig en bolig uden for de større byer, nu får ensartede regler over hele landet. Man skal ikke tilbage til den gamle energistandard, og Dansk Erhverv og Fritidshusudlejernes Landsforeningen vurderer, at det kan give helt op til 7.000 nye arbejdspladser i vores landdistrikter.

Vi kommer med et forslag om at få stoppet boligspekulanter, de her grove boligspekulanter, som Låsby Svendsen-typerne er, som udlejer boliger, der er kondemnerbare, til nomadefamilier og andre børnefamilier, som ikke selv går ind og protesterer over det. Vi giver nu kommunerne muligheden for at indklage de her bolighajer, skruppelløse boligudlejere, for huslejenævnet – efter tre gange, hvor man får et påbud, som ikke efterfølges, kan man dømmes ude.

Vi har på transportområdet i forbindelse med den store infrastrukturpulje på 1 mia. kr., der blev lavet, fået afsat over 57 mio. kr. om året til forsøg med udvikling af den kollektive trafik i vores yderområder.

Vi har lavet en bred aftale, som sikrer, at der bliver 10 MB-bredbånd i hele landet. 99,8 pct. af landet bliver dækket ind med det, der hedder 10 MB. Jeg forstår, at det er sådan, at man kan streame fjernsyn. Det er noget, som virkelig betyder noget for vores yderområder, hvis iværksættere og andre end dem, der er derude i forvejen, skal bosætte sig dér.

Vi har, synes jeg, i fællesskab bidraget til, at der er kommet en helt anden debat og fokus på hele landdistriktområdet. Derfor vil jeg også kvittere for, at V og K sætter det her på dagsordenen i dag. Men som sagt har man jo ment det tidligere, og så er der alligevel sket voldsomme centraliseringer, og arbejdspladser er forsvundet. Lad mig bare tage Udbetaling Danmark, der jo skar voldsomt ned på antallet af kommunale medarbejdere. En indgang, en kommune, hele slagordet forsvandt jo, da man lavede Udbetaling Danmark, centraliserede voldsomt og flyttede medarbejdere fra kommunerne.

Nogle gange har det været fagligt forsvarligt, og i samme redegørelse, hvor man åbenbart har fundet teksten, som den tidligere regering jo kom med, skriver man, at det skal være fagligt forsvarligt, og der er jeg sådan set enig med V og K, men også med de initiativer, som jeg har redegjort for, som er en række af de initiativer, vi har taget i regeringen, hvor vi også har lavet en kickstart, et energiforlig, som jo efter alt at dømme vil betyde en række biogasanlæg landet over. Jeg ved, at man arbejder med det i Holstebro, man arbejder med det i Tønder osv., og det vil give arbejdspladser. Der synes jeg at vi er godt på vej.

Jeg synes, at vi har et helhedssyn på vore landdistrikter, og jeg synes, at vi har taget en lang række hensyn, og vi gør det stadig væk, og det er det, der er humlen i at have en minister for området og et landdistriktsudvalg i Folketinget, nemlig det, at vi kan tage det tværgående hensyn, hvor vi diskuterer de udfordringer, som der er i landdistrikterne.

I forhold til det, hr. Leif Mikkelsen og andre sagde før, synes jeg alligevel, vi har præsteret en lang række nytænkninger, fjernet barrierer, forsøgt at give nogle ordentlige rammer i forhold til landdistrikterne. Der kan sikkert tænkes endnu mere, men man skal huske, og det ved jeg at Liberal Alliance også er optaget af, at det skal ske under skyldig hensyntagen til den økonomi, som vi også har, hvor vi er inde i en benhård krise, og så ikke mindst, når man gør op, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gjort, hvordan der er forsvundet private arbejdspladser. Som jeg nævnte i den tidligere tale til det tidligere forslag, er der alene på Fyn forsvundet næsten 18 pct. af de private arbejdspladser.

Så vores yderområder er ramt rigtig hårdt, og der har vi selvfølgelig en forpligtelse, også når vi skal kigge på, hvordan vi skaffer private arbejdspladser, som Bendt Bendtsen sagde tilbage i 2004, hvilket jeg citerede før, nemlig at det at lægge statslige arbejdspladser ud jo er et plaster på såret, men jeg vil medgive, at det ikke kan løfte de private arbejdspladser. Der skal helt andre ting til, og der skal vi have gang og vækst i økonomien igen og styre vores egen økonomi. Men statslige arbejdspladser er gode at have, fordi de også supplerer, som flere ordførere har sagt, det, at der kan være job til ægtefællen, det kan være højtuddannet arbejdskraft, som er der.

Med disse ord vil jeg afslutte min tale her.

Der er lige nogle spørgere, først Erling Bonnesen.

Jamen tak for det, og tak til ministeren for svaret og redegørelsen. Der er i hvert fald en ting, vi er helt enige om, netop at det skal foregå på et fagligt forsvarligt grundlag. Vi er fuldstændig enige, det kan vi ikke blive uenige om.

Når vi så tager tilgangen til det, siger ministeren også i starten, at man egentlig ikke er modstander af det sigte, der ligger i vores forslag. Ministeren bruger også et ordvalg om, at vi faktisk løber en åben dør ind, og så kommer der selvfølgelig en række gode forklaringer på det. Konklusionen på det må jo egentlig være, at så kan regeringen faktisk stemme for det, der ligger her.

Vi fik jo heller ikke sådan lige helt klart at vide – så blev det i hvert fald pakket meget fint ind – om regeringen var for eller imod det her forslag, som vi nu fra Venstre og Konservative Folkepartis side fremsætter. Så hvor står regeringen i forhold til det her? For ud fra ordvalget og det, der ligesom ligger i det fra ministerens side, så burde man jo faktisk kunne stemme for det, vi har fremsat her – og specielt jo da også, når vi tager, hvad sigtet i forslaget er, for det er jo ikke, som vi nu diskuterer, at flytte noget. Næh, det er jo, når man i forvejen har noget på bordet, en omorganisering ...

Så er det ministeren!

Jeg vil godt takke hr. Erling Bonnesen for at stille spørgsmålet, for når jeg siger, at man løber en åben dør ind, er det, fordi vi jo i forvejen tager alle de her hensyn og er kommet med en lang række nye initiativer, som jeg redegjorde for.

Vi mener faktisk ikke, at der er behov for det her forslag, for vi gør det, at vi tager vidtgående hensyn. Der er jo ingen grund til, at vi skal pålægges yderligere, når vi gør det via alle de her lovforslag, som jo er en del af »Effektiv administration i staten«. De 5 pct. besparelser i staten, som den tidligere regering vedtog, har vi jo effektueret, men vi har taget vidtgående hensyn til landdistrikterne. Så vi ser ikke nogen grund til at stemme for det her forslag.

Så var min pointe bare at sige, at der, hvor man jo har hentet det fra, åbenbart må være fra den seneste landdistriktsredegørelse, man har afgivet til Folketinget, hvor man har sagt de her fine ord, som man gør nu, og samtidig har sagt, at det skal ske på et fagligt grundlag, sådan som vi andre gør det. Det vil sige, at det i virkeligheden jo er tingenes tilstand, som den er nu, altså hvor vi virkelig kigger på, hvad vi kan gøre for at beskytte vores yderområder, hvad vi kan gøre for at skabe arbejdspladser, hvis der er sammenhæng og faglig forsvarlighed i det.

Så er det Erling Bonnesen.

Jo, men der er jo lige præcis brug for så at komme helt ind til kernen, for hvis man ser det i sammenhæng med, hvad der skete tidligere på dagen, altså når man kommer ind under ordene, om bag ved skærmen og ser, hvad man reelt mener, så gik forslaget om jordbrugskommissionerne jo netop ud på – når man havde en sag på bordet og skulle nyplacere ved en omorganisering – at få arbejdspladser placeret i provinsen, landdistrikterne, og der valgte regeringen jo at stemme for at flytte dem til København.

Derfor er det jo meget relevant at få det her på bordet nu. Alle de kønne ord, der nu er sagt i talen om at gøre det ene, det andet og det tredje, og at man vil så gerne, holder jo ikke, når man så alligevel i sidste ende flytter det til København. Så var det sådan set en forkert beslutning, man traf her til formiddag, om at flytte jordbrugskommissionerne til København.

Ministeren.

Nu er det sådan, at jeg synes, at hver eneste arbejdsplads, der bliver tabt i vores landdistrikter, er et tab. Men når man er pålagt af et meget, meget bredt flertal i Folketinget at udmønte »Effektiv administration i staten«, bl.a. for at skaffe penge til boligjobordningen, vi jo har holdt hånden under indtil nu, under den private beskæftigelse, også for at skaffe penge til en kickstart, ja, så er man jo nødt til at effektuere den beslutning.

Der er min pointe blot, at 85 pct. af de arbejdspladser, der er nedlagt, jo altså er blevet nedlagt i København, mens det kun gælder 15 pct. ude i vores landdistrikter. Hver gang er det en for meget, men man er nødt til at tage hensyn til, at der ligger meget administration rundtomkring. Det vil jeg godt sige, og det, jeg også sagde nu, var, at jeg ikke tror, at der fremadrettet i de næste år, der byder på en snæver økonomi og krise, vil være en hel masse nye arbejdspladser, vi kan lægge ud. Men jeg er ikke imod, og regeringen er ikke imod, at vi kigger på det og vurderer det fra situation til situation. Det skal bare ske, ligesom den tidligere regering skrev det, nemlig fagligt forsvarligt hver eneste gang.

Så er det fru Mai Henriksen.

Jeg synes, det var rigtig rart med en tale, som ikke kun handlede om VK-regeringens her – den tidligere regerings – politik, men som faktisk også handlede om regeringens egen politik.

Jeg tror egentlig, at det, som sådan er substansen i den her debat, er, hvorvidt man anerkender, at arbejdspladser i provinsen er flyttet til hovedstaden, og de konsekvenser, som det har.

Jeg tror egentlig, at der er mange af dem, som måske sidder og følger debatten, der studsede lidt over ministerens formuleringer om, at der ikke er noget behov for det her beslutningsforslag, og at det ikke lyder, som om der er noget problem. Jeg tror faktisk, det betyder rigtig meget for de mennesker, som enten mister deres job, eller hvis job bliver flyttet til hovedstaden. Jeg tror, at det måske er at koge det ind til en bouillonterning at sige, at der ikke er noget behov for det, for de oplever jo netop, at de enten bliver arbejdsløse eller også skal rykke hele familien op med rode og flytte til København. Det må man ærlig talt også tage ind i denne diskussion.

Så er det ministeren.

Jeg er enig med fru Mai Henriksen i, at det er vigtigt, at oppositionen hele tiden holder regeringen ansvarlig for den regeringsførelse, den har. Sådan er det; det er opgavefordelingen mellem Folketing og regering.

Men når det så er sagt, læste jeg jo op af den tidligere regerings landdistriktsredegørelse. Der havde man præcis de samme formuleringer, som står i beslutningsforslaget. Der er jo ikke noget sige til, at man er inspireret af sin egen redegørelse. Det kan jeg sagtens forstå. Men på side 2 står alle de ord, som jeg har sagt i dag om, at det skal være fagligt forsvarligt, at det skal hænge sammen osv., så de hensyn har vi også taget. Jeg tror, at når man står med ansvaret, når man dertil.

Men det, vi har gjort yderligere, er, at vi virkelig har taget hensyn til, at de fleste af de effektiviseringer, som måtte ske, fordi et bredt flertal i Folketinget er enige om, at der skal være en effektiv administration, er sket i København, og vi har taget en lille smule hensyn til vores landdistrikter.

Så er jeg fuldstændig enig med fru Mai Henriksen i, at det med hver eneste arbejdsplads, der forsvinder, er hårdt for den enkelte. Det er også hårdt for de yderområder, som de forsvinder fra. Derfor har vi også prioriteret, som vi har gjort. Men vi har ikke helt kunnet undgå det.

Fru Mai Henriksen.

Nu er det jo også sådan, at der er en del af de her arbejdspladser, der er blevet flyttet, som altså er blevet flyttet til København.

Ministeren nævnte, at alle ordene står på side 2. Jeg tror faktisk, at de, der enten har mistet deres job, kommer til det eller skal flytte til København, er ret ligeglade med ord. Jeg tror, at det, de rigtig gerne vil have, er handling, så de kan være forvisset om, at der også er nogen, der tænker på dem og tænker på, at de også har en familie, en bopæl og et lokalområde, som de er tilknyttet. Hvis man spørger dem, som f.eks. rammes af flytningen af de fynske arbejdspladser – det er Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen – så tror jeg da, at de er kede af, at de fremover skal pendle til København for at arbejde, og at de hellere havde set, at man havde bevaret de arbejdspladser lokalt på Fyn. Det er jo ikke arbejdspladser i Odense, der er tale om. Det er arbejdspladser uden for Odense, så det ville jo have været i landdistrikterne, at de arbejdspladser ville være placeret. Jeg tror, at de er rigtig kede af, at det kun er ord, der kommer fra ministeren, og at der ikke er mere handling.

Så er det ministeren.

Jeg tror bare, at vi skal være helt enige om, at når det er sådan, at et flertal i Folketinget vil en politik om en effektiv administration, skal regeringen efterleve den. Det har vi også gjort. Det er også for at skaffe de penge, der er nødvendige, så vi ikke skal skrive flere skatter ud osv.

Jeg er fuldstændig enig med fru Mai Henriksen i, at for hver eneste person, der mister deres job, er det ærgerligt, og de bliver kede af det. Det forstår jeg sagtens. Jeg har lige så meget følelse og forståelse for dem, som jeg havde for alle de mennesker, der mistede deres job på Lindøværftet eller andre steder i den private sektor. Det er lige ærgerligt hver gang.

Derfor handler det jo om, at vi skal skabe vækst og udvikling i hele Danmark, så kagen bliver større. Det er jo det, vi har forsøgt med vores kickstart. Det er det, jeg har gjort med min anden kasket på, nemlig som boligminister. Her har vi jo lavet brede aftaler, også med De Konservative, for at holde hånden under væksten og beskæftigelsen på byggeområdet. Så det er rigtig, rigtig vigtigt.

Men det betyder ikke, at vi i en krisetid ikke skal leve op til de aftaler, vi har. Der har vi i videst muligt omfang taget hensyn til vores landdistrikter. Det betyder ikke, at det ikke er brandærgerligt, når vi mister bare én arbejdsplads derude. Men vi er nødt til at leve op til det, vi har truffet beslutninger om.

Så er det hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Vi har ligesom fået konstateret, at det er meget svært for den til enhver tid siddende regering at få det ført ud i livet. Det viser sig, når man ser historisk på det, og jeg har nævnt, at vi desværre kan få det samme at se her.

Vi har en minister, der har det her som sit særlige ansvarsområde, men hvordan er stemningen omkring det egentlig i regeringen? For det må åbenbart være det, det har knebet med tidligere, altså at alle ministre ikke har været opmærksomme på det. Det kan godt være, at det er lukket land for os andre og ikke til at blive indviet i, men jeg vil alligevel godt spørge ministeren om, hvordan stemningen i hele regeringen er.

Er finansministeren opmærksom på det her? Er andre tunge ministre opmærksomme på den her problemstilling, eller er det hr. Carsten Hansen, der hver gang skal løfte pegefingeren og sige, at landdistrikterne også lige skal huskes? Hvordan foregår det? For noget kunne tyde på, at de mangler et talerør. Vi kan se på tallene, at det i hvert fald har været sådan med tidligere regeringer. Jeg ved ikke, om det er blevet anderledes nu, og måske er det at løfte sløret for meget for de interne ting i regeringen. Men nu spørger jeg alligevel hr. Carsten Hansen.

Ministeren.

Det er sådan, at man generelt ikke må citere fra hverken ministermøder eller lukkede møder, men jeg kan oplyse hr. Leif Mikkelsen om, at stemningen er god. Vi synes selv, at vi gør det godt. Vi er i gang med stille og roligt at forandre Danmark med nogle klare prioriteringer og styr på økonomien. Det synes vi er godt, og det står i modsætning til tidligere, hvor det jo sejlede rundt. Et underskud på 70 mia. kr. jo rigtig, rigtig stort, det er mange penge. Det ved hr. Leif Mikkelsen godt, så derfor er vi rigtig glade for, at vi er i gang med at få styr på tingene, og vi prioriterer uddannelse og beskæftigelse osv.

Når det er sagt, så er det klart, at når man har fået en minister på området, så forpligter det også. Det at være landdistriktsminister betragter jeg som en meget, meget stor ære, men også som en stor forpligtelse, og jeg kan oplyse hr. Leif Mikkelsen om, at jeg ikke forsømmer nogen lejlighed til at tage en diskussion om landdistrikternes udvikling. Så hvis der skulle være en enkelt minister, der glemmer det, så tænker de, når de får øje på mig: Hov, hov, der er noget, vi hellere må tage hensyn til her.

Hr. Leif Mikkelsen.

Det er jo meget betryggende at vide det. Jeg håber meget, at ministeren så også vil minde om – som han allerede har gjort i dag – at det jo ikke er nok med statslige arbejdspladser.

Derfor går jeg ud fra, at ministeren virkelig løftede en stor advarende pegefinger ved regeringsdannelsen, da man udskrev 5 mia. kr. i skatter og afgifter, hvilket jo trækker den anden vej og betyder, at der forsvinder arbejdspladser – måske især i de områder, som hr. Carsten Hansen har ansvaret for.

Mit spørgsmål er så: Er der lige så meget opmærksomhed fra landdistriktsministerens side, når der er ministerier, der rykker den forkerte vej i forhold til rammevilkår og skatter og afgifter osv., sådan at vi af hensyn til landdistrikternes udvikling måske har set den sidste skatte- og afgiftsstigning fra den her regerings side? Det ville være rigtig godt, vil jeg sige til hr. Carsten Hansen.

Ministeren.

Jeg er enig i hr. Leif Mikkelsens udsagn om, at det ikke kun handler om statslige arbejdspladser. Det kan selvfølgelig være med til at løfte en udvikling, hvis det er nyttigt og fornuftigt og passer ind i sammenhængen, men det, der er helt afgørende, er, at vi får gang i den private sektor igen.

Jeg tror, at regeringen og Liberal Alliance har et lidt forskelligt syn på det, men det betyder ikke, at vi ikke mener, at diagnosen er lidt den samme, og så kan man diskutere, hvad for nogle virkemidler der skal bruges.

Man kan altid gå ind i den diskussion, men jeg vil sige, at det, jeg har kigget på, er rammevilkårene – der, hvor vi har haft mulighed for også at gå på tværs. Vi har lavet en udligningsreform, som jeg nævnte, og så har jeg kigget på, hvem der kan bosætte sig i landdistrikterne, hvordan vi kan få flere boliger, hvordan vi kan stoppe boligspekulanterne, og hvad vi kan gøre for i det hele taget at løfte it- og teleområdet, som er en vigtig forudsætning for, at man bosætter sig i landdistrikterne og nye virksomheder tiltrækkes.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg blev fanget lidt af, at ministeren sagde, at man havde sikret internet, altså 10 Mb-forbindelser til hele landet, og at det dækkede 99,8 pct. Så vil jeg høre, om ministeren ikke kan bekræfte, at det ikke er i hele landet, men at det er i 207 postnumre ud af de ca. 1.050 postnumre, vi har i Danmark. Og hvis det er noget, ministeren kan bekræfte, hvad så med de postnumre, hvor folk bor, som så ikke får den her forbindelse? Hvad vil ministeren gøre for dem?

Så vil jeg spørge, om ministeren er klar over, at der altså her er tale om en delt ressource, hvilket vil sige – fordi det er mobilnettet, vi snakker om – at det godt kan være, at der er en kapacitet på f.eks. 1.000 enheder, og at de får de 10 Mb, men hvad tror ministeren der sker, hvis der pludselig kommer 10.000 enheder på? Det kan jo være mobiltelefoner, og det kan være computere osv. Har de så stadig væk 10 Mb? Jeg kan så godt hjælpe med at svare: Nej, det har de ikke. Kan ministeren fortælle, om de har udendørs dækning eller indendørs dækning på de 10 Mb? At der er det udendørs, er jo ikke nødvendigvis godt nok for en iværksætter, som sidder inde på sit kontor.

Ministeren.

Jeg skal sige til hr. Dennis Flydtkjær og også til de øvrige folketingsmedlemmer, at jeg bestemt ikke er it-ekspert, og jeg kan høre, at hr. Dennis Flydtkjær ved en masse om det. Så lad os få det slået fast med det samme. Men det, som har været vigtigt med den aftale, vi lavede i forhold til de der 800 Hz-netværk, og som jeg også mener Dansk Folkeparti var en del af, og det synes jeg er vigtigt at sige – nå, var Dansk Folkeparti ikke med? Undskyld. Men i hvert fald var det for hele teleforligskredsen rigtig vigtigt, at vi fik teleselskaberne med på, at de 207 eller 208 postnumre blev dækket ind. Det, vi efterfølgende har gjort sammen med erhvervs- og vækstministeren, er at tage ud til regionale møder. Vi har holdt møder med de forskellige kommuner, og vi har været ude i otte kommuner og afdække det der, hvor der har været særlige udfordringer. Det, vi så yderligere har gjort, og som jeg ikke har skitseret i dag, er faktisk, at vi med den landdistriktsbestemmelse, som kommer i forhold til planloven – jeg mener, Dansk Folkeparti også er med i den del af løsningen – får lejlighed til at sætte mobilmaster op i hele Danmark. Det er det, vi har gjort, men jeg kan ikke gå sådan helt i dybden med det udendørs og det indendørs. Hr. Dennis Flydtkjær må stille skriftlige spørgsmål, hvis jeg skal svare på den del af det.

Så er det spørgeren.

Jeg kender personligt godt svaret. Jeg blev bare fanget af, at ministeren sagde noget, der var forkert. Det var egentlig bare derfor, at jeg lige ville have bekræftet, at det ikke passede. Og det er fair nok, at ministeren ikke kan gå ind i alle ressortområder, og it-området hører jo ikke til ministerens område. Men så har vi i hvert fald fået rettet den fejl.

Noget andet, jeg gerne vil spørge ind til, er det med, at ministeren sagde, at det kunne være positivt at lave specialiseringer inden for det offentlige, og det er jeg egentlig meget enig i, for det kan selvfølgelig gøre, at man bruger pengene bedre. Jeg vil gerne høre ministeren om, hvilke kriterier der sådan typisk ligger til grund for, at man laver de her specialiseringer. Hvis man lægger en afdeling i København eller i Herning eller i Aalborg, eller hvor man nu lægger den, er det så de trafikale forhold, der spiller ind? For så kan det undre, at 28 pct. af de statslige stillinger ligger i København, når man tænker på, at man fra regeringens side har villet lave en betalingsring, som skulle holde folk ude af København, simpelt hen fordi der kom for mange mennesker ind. Så kunne man jo starte med at flytte nogle statslige arbejdspladser ud igen. Eller er kriterierne, at man skal have billigere husleje? Jeg tror, at det er offentligt kendt for de fleste, at huslejerne er højere i København, end de er i yderområderne. Eller er det nu lønniveauet, man vil spare på? Så er det typisk også sådan, at lønniveauet er højere, end hvis man kommer ud i provinsen. Hvad er kriterierne, der gør, at 28 pct. af de statslige arbejdspladser skal ligge inde i København? Og når man typisk kommer frem til, at der skal ligge flere inde i København, hvad er så kriterierne for det? De kriterier, jeg har nævnt, taler i hvert fald ikke for det.

Ministeren.

for det første ved hr. Dennis Flydtkjær godt, at der jo ligger en del institutioner i København helt naturligt også, fordi vi har ministerier og alt mulig andet til at ligge der. Men det, som har været min pointe i dag, er at sige, at den her regering faktisk har taget vidtgående hensyn, altså videst mulige hensyn for at sikre, at når der skulle skæres som følge af det, som er en fokuseret og effektiv administration, som den tidligere regering har vedtaget, og som vi skal videreføre på grund af den meget stramme økonomiske situation, ja, så er stort set de fleste af arbejdspladserne, altså over 85 pct., forsvundet i København mod 15 pct. udeomkring.

Så gav jeg et eksempel med statsforvaltningerne, hvor man har specialiseret sig og sikret, at der blev noget i hver eneste region. Det kan jo være forskelligt fra det ene ministerområde til det andet. Men det her eksempel er et meget godt eksempel på, at man har bevaret regionale arbejdspladser, på trods af at man skulle finansiere et underskud, der var i forhold til statsforvaltningerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og det er hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Rigtig mange har mange gange og længe talt om, at det er vigtigt, at man styrker udviklingen i landdistrikterne, yderområderne og områderne uden for København. Regeringen har også talt om det, vi har blot ikke rigtig set så meget handling endnu. Derfor fremsætter Venstre og Det Konservative Folkeparti dette beslutningsforslag, hvor vi opfordrer regeringen til at bidrage til udviklingen i hele Danmark. Det skal som udgangspunkt ske ved at placere nye statslige institutioner uden for hovedstadsområdet, og når statslige enheder sammenlægges, skal de tilbageværende opgaver i videst muligt omfang placeres uden for hovedstadsområdet.

Faktisk ser vi netop nu desværre, at regeringen gør lige det modsatte i den aktuelle sag om jordbrugskommissionerne, hvor regeringen sammen med sit flertal flytter ca. 15 arbejdspladser fra hele landet, centraliserer det og samler det i København. Netop et område som jordbrugskommissionerne var da oplagt at placere et sted uden for København, men nej, regeringen siger, at det skal til København. Det er lige det modsatte af, hvad man tidligere har sagt, også i den seneste valgkamp, hvor det ikke skortede på den gode vilje til at styrke landdistrikterne og områderne uden for København. Denne sag er et eksempel på, at regeringen siger ét, men gør noget andet.

Hvis vi vil sikre en positiv udvikling i alle dele af Danmark, kræver det politisk vilje til at handle, og den vilje har regeringen tilsyneladende ikke. Når regeringen flytter statslige arbejdspladser til København, bidrager den til stagnation og tilbagegang i resten af landet og ikke til udvikling. Det er vigtigt, at vi får stoppet københavneriet. De statslige institutioner tiltrækker ofte højtuddannede mennesker, som ikke bare er en gevinst for arbejdspladsen, men også for lokalområdet, og derfor er placeringen af statslige arbejdspladser oplagt at bruge til at skabe udvikling, også uden for hovedstaden, og det prøver vi nu at få regeringen til at forstå. Lige præcis i forhold til jordbrugskommissionerne, som i den grad vedrører landdistrikterne og provinsen, er det oplagt at bevare arbejdspladserne i netop landdistrikterne og provinsen. Denne centralisering skaber problemer med tab af viden, lokalkendskab og arbejdspladser, og det udhuler mulighederne i landdistrikterne og provinsen.

Andre eksempler kan være Forsvarets Auditørkorps, som ser ud til at skulle flytte til København fra Karup. Hvorfor ikke samle netop det i Karup? kunne man spørge. Naturstyrelsens miljøcentre nedlægges. Hvorfor ikke placere dem i Ribe, Ringkøbing eller andre steder i landet? kunne man spørge. Antallet af embedslægeenheder skal ændres fra fem til tre, og de vil fremover skulle være i Kolding, Randers og København, foreslår Sundhedsstyrelsen. Væk ryger institutionerne i Sorø, Ribe, Århus og Aalborg, og det ligner et samlet nettotab af arbejdspladser uden for København.

Venstre og Det Konservative Folkeparti håber med dette forslag, at vi kan få stoppet københavneriet og få en reel styrkelse af yderområderne, landdistrikterne og områderne uden for København, og på den baggrund anbefaler vi forslaget. Tak.

Der er nogle enkelte spørgsmål. Fru Annette Lind.

Der bliver sagt, at københavneriet skal stoppes. Hvordan kan det være, at vi skal tro på det, når man så sent som i maj måned sidste år sagde nej til den tidligere oppositions forslag om at lave en udkantskommission. Dengang sagde man nej fra Venstres side, det ville man ikke. Det var netop sådan, at en udkantskommission havde til formål at analysere regional udvikling og udarbejde forslag til spredning af økonomi, vækst og offentlig service. Hvorfor ville man bare ikke sidste år?

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at fru Annette Lind føler sig lidt ramt, når man siger københavneri, specielt når der i valgkampen er blevet sagt en masse andre gode ting, synes vi. Så synes jeg også, man skal stå på mål på for det.

Derfor synes vi ikke, der er brug for en kommission til lange udredninger på det her område. Kernen i det her forslag er, at når man i forvejen har en sag oppe at vende om, at man skal effektivisere og rationalisere og lægge om, hvilket jo kan være udmærket, for at bruge pengene bedst muligt, skal man netop sørge for at placere arbejdspladserne uden for København. Det er sådan set at tage konkret stilling i de enkelte sager.

Vi har jo omtalt jordbrugskommissionssagen flere gange. Der er ikke brug for at skabe yderlige kommissionsarbejde på det område. Det kræver blot handling. Vi synes så, regeringen handlede forkert. Vi ville have handlet anderledes, vi ville nemlig have placeret det uden for København.

Fru Annette Lind.

Vil ordføreren ikke give mig ret i, at en udkantskommission netop har til formål at analysere regional udvikling og udarbejde forslag til spredning af økonomi, vækst og offentlig service, der jo netop kommer landdistrikterne til gode? Hvorfor vil man det i dag, når man ikke ville det for 1 år siden?

Ordføreren.

Jeg synes i den grad, at fru Annette Lind modsiger sig selv nu. Vi har lige før det her haft et forslag, der gik på at nedsætte en arbejdsgruppe – det var så ikke en kommission – for at få undersøgt nogle muligheder. Det blev afvist af fru Annette Lind. Nu foreslår man så noget, der, som jeg forstår det, er endnu mere omfangsrigt. Så jeg må bare konstatere, at det ligner meget mere bureaukrati og tilsanding, og at man pakker tingene ind og faktisk pakker dem væk.

Vi vil meget hellere med vores forslag, altså med forslaget fra Venstre og Det Konservative Folkeparti, foreslå, at når man i forvejen har nogle sager oppe at vende – og det er jo kernebudskabet i det – skal der omorganiseres og alligevel flyttes rundt på nogle arbejdspladser. Det gælder f.eks. med jordbrugskommissionerne. Så lad os da sørge for at placere det der, hvor det ligger bedst. Det er da et glimrende eksempel på, at man burde have placeret jordbrugskommissionerne uden for København. Det kan jeg bare forstå at man ikke vil fra regeringens og Socialdemokraternes side. Det synes vi er ærgerligt.

Der er ikke flere spørgsmål. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Annette Lind.

Fra Socialdemokraternes side er vi optaget af at sætte gang i hjulene i hele landet, særlig i vores landdistrikter. Vi står i en meget svær økonomisk tid, men vi investerer i arbejdspladser, uddannelse og grøn omstilling af hele vores samfund. Det gør vi alt sammen for at skabe vækst og udvikling og for at komme ud på den anden side af krisen. Vi er nødt til at vende hver en krone og være sikre på, at vi bruger vores fælles penge på den bedste måde. Det betyder også, at der er blevet gennemført effektiviseringer i staten. Vi skal bare være åbne for, at vi kan gøre det en lille smule bedre.

Flere af de eksempler, som nævnes af V og K her i forslaget, er der som en følge af VK-regeringens egne forslag om bl.a. effektiv administration i staten. Men lad mig tage et eksempel om jordbrugskommissionerne. VK-regeringen gennemførte i 2010 en liberalisering af jordbrugsloven, som betød langt færre opgaver til jordbrugskommissionerne og færre regler, som skulle administreres. Det betyder konkret en omlægning inden for Fødevareministeriets ressort med en nettotilgang til provinsen på 17 nye arbejdspladser, mens 125 stillinger nedlægges i Københavnsområdet.

Helt overordnet er det allerede i dag meget vigtigt med regional afbalancering, når der sker ændringer i forhold til de statslige arbejdspladser. Men det har aldrig været nogen let beslutning at skulle nedlægge stillinger. Desværre overtog vi en statskasse med et stort, gabende hul og et land, som havde mistet ikke mindre end 150.000 private arbejdspladser fra 2008 til 2011. Det er altså cirka hver tiende private arbejdsplads og lønmodtagerjob, der blev tabt med V og K ved roret i 10 år og under krisen. Størstedelen er uden for hovedstadsområdet, viser en opgørelse fra AE.

Der er derfor ingen tvivl om, at der har været hårdt brug for en regering, der ønsker at holde hånden under arbejdsmarkedet, og som har satset massivt på arbejdspladser og atter arbejdspladser. VKO besluttede i slutningen af VK's regeringstid, at der skulle skæres 5 pct. i staten. Vi skånede provinsen, for ifølge Finansministeriet er 85 pct. af de statslige arbejdspladser nedlagt i København og dermed kun 15 pct. udenfor.

Jeg kan nu forstå, at Venstre ønsker sig nulvækst fremover. Beregninger viser, at det vil betyde 25.000 færre offentligt ansatte frem mod 2020. Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvordan det hænger sammen med det her forslag. For Socialdemokraterne er det afgørende med et Danmark, der hænger sammen. Derfor arbejder vi aktivt på at få arbejdspladser i hele landet. Vi synes, det er godt, at regeringen allerede i dag tager regionale hensyn, når der skal placeres statslige arbejdspladser.

På den baggrund støtter vi ikke det her forslag.

Hr. Erling Bonnesen har et spørgsmål.

Kernen i det her forslag er, at når man har en sag oppe at vende, hvor man i forvejen har besluttet, at der skal ske en omorganisering – det kan være en effektivisering osv. – så er det med økonomien jo fuldstændig på plads, kan man sige. Så er der det konkrete i forhold til placeringen af arbejdspladserne, og det er dér, vi går ind og markerer, at det jo netop er en måde, man så kunne styrke udviklingen i landdistrikterne på; altså har det her i sig selv sådan set ikke noget med økonomi og den slags at gøre, men det handler om, hvordan man så får placeret de arbejdspladser bedst.

Synes ordføreren ikke, at det er en oplagt måde at prøve at styrke udkantsområderne på, og specielt i forhold til jordbrugskommissionssagen? Nu har vi diskuteret den flere gange, men jeg vil gerne spørge til det principielle i det, altså at når man i forvejen har det oppe at vende, kunne man så ikke ligesom prøve at hæve blikket lidt og sige, at man godt kunne placere dem uden for København?

Ordføreren.

Altså, det, jeg vil sige, er, at regeringen og vi i Socialdemokraterne faktisk ikke behøver en opfordring fra Folketinget til, at vi skal tage hensyn til landdistrikterne, for det gør vi, når der sker ændringer i de offentlige virksomheder. Hensynet til landdistrikterne indgår i sådan nogle situationer i regeringens overvejelser på linje med en række andre væsentlige overvejelser, som vi i forvejen gør os. Så det mener jeg da er svar nok.

Hr. Erling Bonnesen.

Der er kun en halv millimeter hen til at sige ja, for ordføreren vil egentlig gerne sige ja til indholdet, men vil ikke stemme for ved afstemningen. Så jeg vil spørge, om ordføreren ikke er enig i sigtet i det, som vi har lagt frem her fra Venstre og Konservatives side. Er sigtet ikke rigtigt, altså at når man i forvejen omorganiserer et område, er det fint at prøve at tage en overvejelse med i det og så eventuelt placere det uden for København? Er ordføreren enig i sigtet?

Ordføreren.

Jeg tror, at samtlige partier i det her Folketing er enige om, at vi skal yde landdistrikterne en stor hjælp, og det er det, vi gør hver evig eneste gang vi flytter en arbejdsplads, og hver gang vi tænker på at flytte dem ud. Og derfor er overvejelserne selvfølgelig, hvordan vi kan sikre arbejdspladser ikke bare i København, men også ude i provinsen, og vi tænker særlig over det, når vi flytter arbejdspladser fra provinsen.

Hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Det var en meget flot tale, ordføreren holdt, om alt det, Socialdemokratiet vil med et Danmark i balance, grøn omstilling osv. Det var rigtig flot, og det lød rigtig godt. Jeg vil godt stille spørgsmålet om, hvad der er vigtigst for Socialdemokratiet: Er det offentlige arbejdspladser – altså statslige arbejdspladser – eller er det at skaffe private arbejdspladser? Hvad har højest prioritet for at skabe det samfund?

Ordføreren.

Jamen for at have offentlige arbejdspladser er det tvingende nødvendigt at have private arbejdspladser. Det er noget, der bliver nødt til at gå hånd i hånd. Men det er selvfølgelig klart, at vi har brug for private arbejdspladser.

Hr. Leif Mikkelsen.

Hvad gør regeringen så, når man nu så gerne vil have et Danmark i balance? Skatter og afgifter og rammevilkår går jeg ud fra at vi er enige om sådan set er de parametre, man kan jonglere med. Hvordan har ordføreren det med, at den her regering startede med at lade skatter og afgifter stige? Det må tyde på, at man har svækket de private arbejdspladser og nu vil lappe på det gennem statslige arbejdspladser, hvis ellers fru Annette Linds vision om et Danmark i balance skal føres ud i livet. Hvordan passer det med den praktiske politik, der føres? Er den ikke præcis lige så hul som den, vi i dag har kunnet høre man har beskyldt VK-regeringen for at føre? Vi er i præcis samme gænge. På det område betyder det ikke ret meget, hvem der er i regering. Man svigter alligevel.

Ordføreren.

Det har ordføreren simpelt hen ikke ret i. Det er sådan, at den regering, der sidder nu, fra dag et har skabt arbejdspladser. Vores sigte nummer et er at skaffe arbejdspladser til danskerne. Vi har faktisk bevist ret mange gange, at vi faktisk vil det, senest nu her med akutjobordningen.

Der er ikke flere, der har ønsket at stille spørgsmål. Så er det hr. Dennis Flydtkjær.

Så behandler vi forslag nr. 2 om udflytning af statslige arbejdspladser, og i det her beslutningsforslag fra Venstre og Konservative er det sådan, at man som udgangspunkt skal placere nye statslige institutioner uden for hovedstadsområdet, hvilket jeg synes vi kan støtte fuldt ud fra Dansk Folkepartis side, plus at det skal være muligt, i det omfang man foretager sammenlægninger eller placeringer, at disse statslige institutioner så også skal ligge ude i yderområderne, og det kan jeg sige at vi fuldt ud kan støtte fra Dansk Folkepartis side.

Så vil jeg i øvrigt også nævne, at jeg kan huske, at ministeren i sit indlæg til det forrige beslutningsforslag, altså B 15, sagde, at nu var der splittelse i oppositionen, fordi vi ikke alle sammen stod på det samme beslutningsforslag. Jeg synes da, at de supplerer hinanden meget godt. Det tidligere forslag var egentlig for at skabe et mere kvalificeret grundlag for at tage debatten videre, hvor det her så går ud på, at man tager fremtidige institutioner og siger, at de så skal ligge i yderområderne. Jeg synes egentlig, at de to beslutningsforslag går meget godt hånd i hånd, og derfor kan vi jo selvfølgelig også støtte begge to.

Jeg vil sige, at jeg synes, det er vigtigt, at vi får den her debat. Skal der ske noget, er vi nødt til at vise noget vilje her fra Folketingets side, og nu er der i hvert fald tre partier, der her i dag har løftet debatten, og nogle har selvfølgelig også udtrykt sig positivt i forhold til at gøre noget, men der skal som sagt handling til, for at der sker noget. Og derfor vil jeg da opfordre resten af partierne til ligesom Dansk Folkeparti at stemme for begge forslag.

Det er jo utrolig vigtigt, at vi får kigget på placeringen af de statslige arbejdspladser, for de kan være utrolig vigtige for de områder, de kommer til at ligge i, fordi det hjælper til i forhold til rekrutteringen. Som jeg sagde i min tidligere ordførertale, skal folk, der har fået en videnarbejdsplads eller får et arbejde i en privat virksomhed, jo have deres hustru eller ægtefælle med, og der er det mange gange svært at finde f.eks. en anden videnarbejdsplads til de pågældende akademikere. Og det ville være supergodt at have nogle af de her statslige arbejdspladser bedre fordelt, så de ikke bare ligger inde midt i København, og så man måske har en større chance, også fra de private virksomheders side, for at rekruttere de rigtige medarbejdere.

Jeg synes også, det er en vigtig faktor med hensyn til placeringen af de statslige arbejdspladser, at når der kommer en krise som den, vi lige har været igennem, så rammer den hårdere i de områder, hvor der ikke er rigtig mange offentlige arbejdspladser. For de offentlige arbejdspladser er jo med til at pumpe penge ud i samfundet hele tiden. Det kan ikke opveje det alene, men det betyder trods alt, at landingen bliver blødere, for folk fra de statslige arbejdspladser, der er i et område, går jo også ned og får lavet deres bil ved mekanikeren, de går også ned i dagligvarebutikkerne og handler noget mad, de går også til frisøren, de har også børn, der går i daginstitutionen, osv. Så det er altså penge, der kommer ud i samfundet, og som gør, at hånden bliver holdt under beskæftigelsen, når der er krisetid. Når vi har 28 pct. af de statslige arbejdspladser i København, betyder det altså, at det kun er i Københavnsområdet, man hovedsagelig – i hvert fald i forhold til den del – holder hånden under beskæftigelsen. Det er også derfor, man kan se, at krisen rammer mildere i København, end den gør i yderområderne. Så det synes jeg også er en vigtig faktor, vi skal have med i debatten om, at det derfor er vigtigt, at flere statslige arbejdspladser bliver placeret mere jævnt.

Men som afslutning kan jeg sige, at vi fra Dansk Folkepartis side i hvert fald kan støtte forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så det er hr. Eigil Andersen som ordfører.

SF ser gerne, at der bliver oprettet flere statslige arbejdspladser i provinsen, men det her forslag indeholder jo nogle formuleringer, der gør, at hvis det blev vedtaget, ville der nok kunne opstå store fortolkningsuenigheder. Der står eksempelvis i forslaget:

»Folketinget opfordrer regeringen til at bidrage til udvikling i hele Danmark ved som udgangspunkt at placere nye statslige institutioner uden for hovedstadsområdet ...«.

Man ønsker altså som udgangspunkt at placere nye statslige institutioner uden for hovedstadsområdet. Det er jo virkelig et udtryk med elastik i. Man kunne også kalde det en gummiagtig formulering.

Man kan sige, at hensigten med forslaget sådan set er god nok, men jeg kan levende forestille mig store debatter om, hvorvidt man har overholdt det i praksis, hvis det bliver vedtaget.

Apropos debatten om Venstres nulvækst vil jeg da i øvrigt også sige, at jeg ikke tror, at der med Venstres nulvækst bliver oprettet en eneste ny statslig institution. Det vil slet ikke være dagsordenen. Dagsordenen vil være, at der skal skæres ned, der skal skæres i massevis af stillinger bort inden for det offentlige, som jeg har været inde på tidligere.

Den anden del af forslaget går så ud på, at man i videst muligt omfang skal placere de tilbageværende opgaver uden for hovedstadsområdet, når statslige enheder sammenlægges.

Det er jo på samme måde en meget gummiagtig formulering. Det er jo meget fortolkeligt, om det vil blive overholdt, at man i videst muligt omfang skal placere de tilbageværende opgaver uden for København. Så også her kan jeg forestille mig, at der vil opstå store debatter om, hvorvidt regeringen har opfyldt det, hvis forslaget eventuelt bliver vedtaget.

Jeg mener, at det er vigtigt – som også andre har gjort det heroppe fra talerstolen – at pege på, at hvad angår antallet af job i yderområderne i Danmark, er det helt, helt store problem private arbejdspladser. Der er under den tidligere regering forsvundet 150.000 job i perioden 2008-2011, som det er blevet nævnt. Og det har især ramt provinsen.

Det er sådan, at på Fyn er det hvert sjette private job, som er forsvundet, mens det i hovedstadsområdet kun er et sted mellem hvert tyvende og hvert treogtredivte job, som er forsvundet – det viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse. Så hvis man for alvor skal gøre noget, handler det om at pege på, at den tidligere regering har ladet stå til, mens private job forsvandt i massevis.

Jeg nævnte i mit tidligere indlæg under det foregående punkt, at noget af det, der er sket under den nuværende regering er, at mindre og mellemstore virksomheder har fået bedre lånemuligheder gennem den udviklingspakke, som blev aftalt i marts måned i år.

Så vil jeg afslutningsvis sige, at nu har man fra borgerlig side gjort et stort nummer ud af at tale om jordbrugskommissionerne og de 15 job, der er tale om der. Men som fødevareministeren også beskrev ved debattens start her kl. 13.00 i dag, er forholdet det, at jordbrugskommissionerne er en lille flig af en større helhed, som handler om, hvad der er sket på Fødevareministeriets område som helhed.

Det, der er sket, er, som ministeren også sagde det for nogle timer siden, at man har nedlagt i alt 167 stillinger på Fødevareministeriets område som helhed. Af de stillinger er der nedlagt 8 i provinsen og 159 i København. Så når den beklagelige situation er, at der skal skæres ned – og det er dybt beklageligt, men det kræver den økonomiske situation på en række punkter – må man sige, at så har regeringen gjort særdeles meget for at friholde provinsen fra de her nedskæringer på Fødevareministeriets område med hensyn til antallet af job.

Derfor er det misvisende, når man så tager et enkelt punkt ud, som hedder jordbrugskommissionerne; man skal selvfølgelig se på helheden. Men problemet er, at den helhed, der er på Fødevareministeriets område, selvfølgelig generer Venstre og andre borgerlige partier, fordi man her må erkende, at der er taget et stort hensyn til at bevare job i provinsen.

Der er lige et par spørgere. Først hr. Erling Bonnesen.

Tak for, at SF's ordfører erklærer sig enig i sigtet i det forslag, vi har fremsat fra Venstres og Konservative Folkepartis side, om, at man, når man i forvejen er ved at om organisere, lige præcis skal prøve at kigge på, om ikke det var fornuftigt at placere de arbejdspladser, der kommer ud af omorganiseringen f.eks., uden for København. Dermed siger SF's ordfører jo også, at det var en forkert beslutning, regeringen traf her i formiddags lige præcis på jordbrugskommissionsområdet, for der var jo taget det her helhedssigte.

Jeg kan henvise til det svar, som ministeren har afgivet i sagen, hvor han blev spurgt, hvor mange arbejdspladser der bliver løftet ud af provinsen og flyttet til København, for der blev rigtigt sagt, at det er 15 i den konkrete sag. Det kan man så prøve at sløre og alt muligt, men hvorfor er det, at man ikke vil prøve at leve op til de intentioner, som man selv har? Man siger på den ene side, at man er enig i sigtet, men på anden side efterlever man det ikke i praksis. Nu sagde ordføreren selv, at der var gummi i det, så jeg vil sige, at det svar, jeg har fået, lidt ligner et gummisvar.

Ordføreren.

Altså, jeg vil holde fast i, at man, sådan som jeg også prøvede at beskrive det, bliver nødt til at se på Fødevareministeriet som en helhed. Hvis jeg må komme med en sammenligning, vil jeg sige, at hvis man skal belyse Danmarks situation, nytter det jo ikke noget, at man nøjes med at belyse Samsøs situation, og det er det, der sker her. Jordbrugskommissionerne er i min sammenligning Samsø, mens Fødevareministeriet som helhed vil være beskrivelsen af Danmark. Jeg håber, man forstår, hvad jeg tænker på. Og derfor er det misvisende bare at hive det enkelte aspekt ud. Det må ses som en helhed inden for Fødevareministeriet.

Jeg mener ikke, at der er nogen, der med rimelighed kan kritisere, at når der skal skæres ned, hvilket Venstre jo er enig i, og man nedlægger 167 job, så placerer man de 159 jobnedlæggelser i København. Så er der taget et stort hensyn til provinsen.

Hr. Erling Bonnesen.

SF's ordfører siger, at vi skal se på helheden. Ja, og når man så gør det og også tænker på, at her har vi med et område at gøre, som handler om administration af landbrugslovgivningen m.v. – som også kræver et vist lokalkendskab, når man skal tage stilling til tingene – så er det da oplagt at prøve at se på, når man skal placere dem, om de ikke akkurat lige så godt kunne have været placeret i f.eks. Tønder eller Aalborg eller et andet sted uden for København.

Taber man ikke ligesom den helhed, som SF's ordfører selv siger der skal være, når man ikke lige præcis prøver at se på, hvad arbejdsindholdet er i de områder, man er ved at placere, i stedet for at man siger: Det kan godt være, at det vedrører en hel masse omkring provinsen – nærmest mest det – men vi flytter det alligevel til København? Så ryger helheden da, og det er også derfor, vi er så kritiske over for det.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at Venstres ordfører ikke drager i tvivl, at jeg har ret i, at for Fødevareministeriet som helhed er der tale om en særdeles velafbalanceret løsning, når man kun nedlægger 8 job i provinsen og 159 i København. Det er jeg meget glad for ikke bliver draget i tvivl.

Med hensyn til det konkrete i forhold til jordbrugskommissionerne må jeg være ærlig og sige, at jeg ikke er så dybt inde i den opgave, der her er tale om, at jeg for alvor kan gå ind i en indholdsmæssig diskussion af det. Det er selvfølgelig beklageligt, men jeg har besluttet for lang tid siden, inden jeg blev politiker, at hvis der var noget, jeg ikke vidste, ville jeg vedgå åbent, at jeg ikke vidste det. Og det gør jeg så desværre ikke her.

Fru Mai Henriksen.

Jeg hæfter mig ved, at hr. Eigil Andersen siger, at en del af formuleringen sådan er til fortolkning, bl.a. udtrykkene »som udgangspunkt« og »i videst muligt omfang«. Det er sådan set for at indramme det, at vi jo ikke bare for enhver pris vil flytte alle statslige institutioner til provinsen. Ikke at jeg ville modsætte mig, at Statsministeriet blev flyttet til Fyn, men der skal selvfølgelig være en faglig begrundelse for det.

Hvis man nu forestillede sig, at SF rent faktisk bakkede beslutningsforslaget op, ville det jo netop være regeringen, som skulle komme med et udspil, som vi kunne vedtage, om, nøjagtig hvilke institutioner der skulle flyttes hvorhen. Så jeg tror egentlig ikke, det kan betegnes som andet end en god idé, at der er den her luft og det, som ordføreren kalder en elastik. Det er i hvert fald til SF's egen fordel.

Ordføreren.

Nu er det ikke vores mening, at vi vil støtte det her forslag, vil jeg lige sige for en sikkerheds skyld, men jeg tror, at der vil opstå stor politisk debat om, hvorvidt man nu har overholdt det fra regeringens side, eller man ikke har overholdt det. Sådan kender jeg i hvert fald den politiske debat også under den nuværende regering, og jeg ved, hvad oppositionspartierne kan finde på.

Men apropos Fyn vil jeg da sige, at hvis man skulle løfte blikket lidt og tænke på en større helhed, kunne man efter min personlige opfattelse godt overveje – jeg tror ikke, det er praktisk muligt – at flytte Københavns funktion som hovedstad til Odense. Det er ikke noget, jeg har SF's opbakning til, for vi har ikke diskuteret det, men sagen er jo, at København er fejlplaceret. Altså, hvis man skulle planlægge hovedstadens placering i Danmark i dag med det udseende, Danmark har, hvor vi ikke har Skåne, Halland og Blekinge, ville den jo aldrig blive placeret i København. Så ville den formentlig blive placeret i Odense som det mest hensigtsmæssige sted.

Fru Mai Henriksen.

Der tror jeg godt at vi kan få dannet en lille alliance, vil jeg sige. Jeg kunne også sige – og det har jeg selvfølgelig heller ikke nogen som helst opbakning til – at hovedstaden skulle flyttes til Fyn, og min personlige overbevisning ville være, at det da ikke ville være helt så tosset, som vi siger på Fyn.

Nej, spøg til side, den her debat er jo vigtig. Den er vigtig, fordi der er tale om mennesker af kød og blod, som jo mister deres arbejdspladser, og som bliver tvunget til at tage hele deres familieliv i det lokalområde, hvor de er placeret – hvor de bor, og hvor de arbejder – og rykke det op med rode og så flytte eksempelvis til København i en række af de eksempler på arbejdspladser, som vi jo ser ikke bliver nedlagt, men som bare bliver flyttet til hovedstaden, altså bliver effektiviseret, som det jo bliver kaldt i dag.

Jeg vil egentlig bare gerne høre SF's svar til de mennesker, som har bosat sig i lokalområdet, som har lyttet til regeringen, der har sagt, at den vil skabe vækst og udvikling i alle områder af Danmark, også i provinsen, og som nu ærlig talt må stå og føle sig en smule snydt ved at få tæppet trukket væk under sig på den måde, når det så viser sig, at den reelle politik rent faktisk bare afspejler, at arbejdspladserne ender med alligevel at blive flyttet.

Ordføreren.

Ja, først vil jeg lige om det her tankeeksperiment med at flytte hovedstaden sige, at jeg da som jyde masser af gange har tænkt på, at det er helt klart, at afstanden fra Jylland til København ikke betyder noget særligt, men fra København til Jylland betyder den meget. Så på den måde ville vores rejsetid som jyder jo blive væsentlig kortere, og det ville dermed blive mere hensigtsmæssigt, hvis man flyttede hovedstaden fra København. Men jeg tror, at vi må sige, at det nok er et meget langsigtet projekt.

Så vil jeg om det her med arbejdspladserne sige, at der er et problem i det her, som er det grundlæggende, med hensyn til at der også er nedlagt visse statslige arbejdspladser i provinsen, og det er et sparekrav. Det skyldes jo vores kæmpe underskud, som den tidligere, borgerlige regering har skabt, og som vi forsøger at rette op på. Det har så desværre også den konsekvens, at der er blevet nedlagt et mindre antal arbejdspladser i provinsen, beklageligvis.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går så tilbage i ordførerrækken til hr. Andreas Steenberg.

Jeg undskylder igen, at jeg var til et andet møde og måtte haste ind og ikke nåede at komme ind i den korrekte rækkefølge.

Det her beslutningsforslag fra Venstre og Konservative minder jo meget om det forslag, vi diskuterede tidligere i dag, nemlig det beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, der hedder B 15, og derfor er der selvfølgelig risiko for, at jeg kommer til at sige nogle af de samme ting.

Det her handler om at få skabt noget udvikling og noget vækst i landdistrikterne, og der vil jeg gerne rose VK for at have været med i nogle afgørende store reformer, både da de selv havde magten og nu også efter regeringsskiftet. Det mest afgørende for vores samlede landdistrikter er jo, at vi får gang i den private vækst og den private beskæftigelse og erhvervslivet, for vi kan jo godt komme til et enkelt eller tre landdistrikter og placere et par arbejdspladser, men det, der skal løfte alle landdistrikter, er, at der kommer privat vækst og noget indtjening, som kan løfte hele området, og nogle indtægter fra at producere en vare, som man så kan sælge til udlandet og tjene penge på til en given kommune eller et givent landdistrikt.

Der vil jeg igen nævne den her statistik, der viser, at vi har tabt 10 pct. af alle private job det sidste par år under VK-regeringen. Det svarer til 160.000 private job i Danmark, som er meget, meget skævt fordelt. I København har man tabt 3 pct., mens det i Vestjylland er 12½ pct., på Fyn er det 16,7 pct., og i Nordjylland er det 13 pct. Så det er altså især landdistrikterne og yderområderne, som er blevet ramt af den tilbagegang, der har været i økonomien.

Jeg er rigtig stolt over, at den her regering har været primus motor for at få lavet nogle af de reformer af arbejdsmarked og skat, som skal genoprette vores konkurrenceevne stille og roligt, så vi kan få nogle private arbejdspladser igen og især i produktionserhvervene, som jo altså i høj grad er placeret i landdistrikterne.

Det konkrete forslag, VK kommer med i dag, har to dele. Den ene handler om, at nye statslige institutioner skal placeres uden for København, og den anden del er, at når man skal omprioritere og omfordele og spare i det offentlige, skal man lukke i København.

Vi tager det sidste først: Den her regering arvede en besparelse på 5 pct. på staten, og der synes jeg helt oprigtig talt, at det er godt gået, at den besparelse er blevet udført på en måde, der gør, at 85 pct. af de job, der er blevet nedlagt, er blevet nedlagt i København – hvis man altså ser på det i en landdistriktsvinkel. Den del af forslaget synes jeg faktisk vi har tænkt på i den her meget store sparerunde, vi har været igennem i staten. Vi har også lavet en besparelse på statsforvaltningerne, og der havde VKO bare ladet underskuddene køre videre og ikke taget fat om nældens rod. Der er selvfølgelig blevet afskediget nogle, men igen her har vi forsøgt at tage hensyn til landdistrikterne.

Jeg forstår jo ikke helt, at Venstre kan fremsætte et beslutningsforslag, hvor man siger, man slet ikke vil lukke nogen arbejdspladser i landdistrikterne, fordi Venstre jo lægger op til nulvækst. Det er en ny politisk parole, man har fundet på, og man er ikke så god til at sige, hvor de her effektiviseringer skal findes, for alle er enige om, at udgifterne til medicin og pleje og sygehuse nok kommer til at stige, fordi der kommer flere ældre og flere syge. Og det vil sige, at man så skal finde nogle penge et andet sted og omprioritere.

At man som Venstre kan stå og garantere, at det ikke kommer til at gå ud over landdistrikterne på en eller anden måde, forstår jeg ikke, og jeg tror simpelt hen ikke på, at det kan lykkes at finde så mange penge i omprioriteringer, uden at der også bliver lukket et eller andet i landdistrikterne. Det synes jeg Venstre mangler at svare på.

Den anden del af VK's forslag her er, at fremtidige nye institutioner skal placeres uden for København. Det synes jeg vi må diskutere, når der skal laves nye institutioner. Men generelt at sige, at alle nye institutioner skal placeres uden for København, kan jeg ikke rigtig se man kan binde sig op på. Jeg har f.eks. som transportordfører været med til at lave en trængselskommission for hovedstaden, og det ville være lidt mærkeligt at lægge den i Ringkøbing, selv om det ville skabe nogle arbejdspladser, men jeg synes, det ville være lidt underligt.

På samme måde kunne jeg forestille mig, at man vil lave et eller andet for narkomaner eller psykisk syge, og der må vi indrømme, at der er en meget stor andel af psykisk syge og narkomaner i København, så det vil jo være logisk at lægge i hvert fald sådan en institution i København. Så det med at binde sig fuldstændig op på, at alle nye institutioner skal ligge uden for København, synes jeg er lidt svært som et generelt princip.

Med de ord vil jeg sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er lige et par spørgsmål. Hr. Erling Bonnesen.

Kernen i det her forslag er, som det jo er blevet tydeliggjort, at når man i forvejen har et område oppe at vende for at rationalisere, effektivisere og omlægge arbejdspladser, spørger man så i forbindelse med den behandling: Hvor skal vi så placere dem, der nu skal omlægges?

Nu har vi jo brugt jordbrugskommissionssagen som eksempel. Og der synes vi jo netop, at man skulle have det helhedssyn og sige: Jamen få dem placeret der, hvor de er tæt på, og hvor det vedrører området. Der er det da oplagt f.eks. at placere dem uden for København.

Kunne ordføreren ikke være enig i sådan en stillingtagen? Man kan sige, at det økonomiske er på plads, og det saglige er på plads. Var det så ikke det, man skulle gøre, lægge dem der, hvor de er tættest på? Det er sådan set det, der er kernen i sagen.

Ordføreren.

Kernen i sagen er også, at i forbindelse med den her store besparelse, vi har foretaget, har vi skånet landdistrikterne. Men det er rigtigt, at vi ikke har skånet landdistrikterne hundrede procent.

Jeg synes, at det er naivt, at Venstre og De Konservative har sat en så stor besparelse i gang, åbenbart i den tro, at der så slet ikke vil blive lukket noget udenfor København. Det er jo en besparelse, vi har arvet fra VK-regeringens tid. Og det er altså kun 15 pct. af de job, der er lukket, der ligger uden for København. Det synes jeg er godt gået.

Jeg synes, at det er naivt at tro, at man vil kunne lave en så stor besparelse helt uden at lukke noget i landdistrikterne, ligesom jeg synes, at det er naivt at tro, at Venstre kan stå for en nulvækstpolitik med meget store omprioriteringer og så stå her og garantere, at der slet ikke sker noget i landdistrikterne.

Det tror jeg simpelt hen ikke kan lade sig gøre. Og jeg synes, at vi har sparet landdistrikterne i den her sparerunde, der er lavet. Og det synes jeg er godt gået.

Hr. Erling Bonnesen.

Det er fuldstændig rigtigt, at der er en sammenhæng med, da vi liberaliserede landbrugslovgivningen og forenklede den. Der blev der så mindre administration, det var altså en forenkling, en afbureaukratisering. Det var også det, som mange talte om tidligere, og der synes vi så også, at det skulle føres hele vejen igennem på det område her. Derfor er det også, at vi så at sige har bidt os godt fast i den sag, for vi synes, at de hører hjemme uden for København. Og det er der, vi synes kæden hopper af for regeringen.

Så kan man sige, at det drejer sig om mange, eller at det drejer sig om få, men det bliver jo bekræftet i forbindelse med sagen, at der bliver flyttet de her arbejdspladser, der ligger uden for København; de bliver samlet og flyttet til København på et område, hvor det sådan set var oplagt at gå den modsatte vej. Det er det, vi synes er kritisabelt, og det er det, vi så gerne vil markere med det her forslag.

Nu er der en beslutning i forbindelse med den anden sag tidligere på dagen, så det kan åbenbart ikke gøres om. Men så kunne man jo få en tilkendegivelse her til sidst fra Det Radikale Venstres side af, om ikke intentionen er rigtig, så vi i hvert fald kan undgå en gentagelse af en så jordbrugskommissionslignende sag.

Ordføreren.

Jeg synes, at intentionen er god. Min pointe er bare, at jeg synes, at vi netop har fulgt den i den her store sparerunde, hvor det altså kun er 15 pct. af de job, der er blevet nedlagt, der er blevet nedlagt uden for København. Så jeg synes netop, at vi har fulgt den. Intentionen er fulgt set med mine øjne.

Hr. Tom Behnke.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage ordet i den her debat, men jeg føler mig noget provokeret af, at flere regeringsordførere bliver ved med at sige, at det ikke kan lade sig gøre, hvis man skal effektivisere, rationalisere og lave besparelser, at undgå at lukke arbejdspladser, også arbejdspladser i provinsen. Det er jo slet ikke det, debatten handler om.

Debatten handler om at flytte arbejdspladser fra provinsen til København. Det er altså en centralisering, der sker. Man flytter arbejdspladser. Det synes jeg overhovedet ikke ordføreren har nævnt med et ord eller har forholdt sig til. Er det ikke rigtigt, at der er stor forskel på, om man lukker arbejdspladser eller flytter arbejdspladser?

Ordføreren.

Min pointe var netop, at jeg ikke synes, vi har centraliseret. Ja, der er nogle enkelte eksempler, bl.a. miljøcentrene. Men generelt er det altså lykkedes at lave en meget stor besparelse, som i høj grad går ud over de mange arbejdspladser, der er her i København.

Det, der så bare er min pointe, er, at jeg synes, det er noget underligt noget, at V og K kan stille sig op og sige, at de går ind for nulvækst og meget store rationaliseringer i den offentlige sektor uden at sige, at det kommer til at have betydning for landdistrikterne. Hvis man laver nulvækst, er jeg helt sikker på, at der vil være flere skoler, flere uddannelsesinstitutioner, flere sygehuse rundtomkring i Danmark, som bliver lukket for at opnå nogle stordriftsfordele, der skal give de besparelser, som V og K nu lægger op til i det offentlige budget.

Hr. Tom Behnke.

Det er jo en helt anden og meget mere vidtrækkende diskussion, som jeg ikke skal kaste mig ind i her. Men nu er vi så blevet enige om, at det er noget helt andet at lukke arbejdspladser, fordi de ikke længere skal være der, fordi man ikke længere har brug for den opgavevaretagelse. Det er jo fair nok. Man vil selvfølgelig lukke dem der, hvor de er. Alt andet ville jo være meget, meget mærkeligt.

Det, jeg så vil høre den radikale ordfører om, er, om det er radikal politik, at man kæmper imod centralisering, kæmper imod, at der flyttes statslige arbejdspladser fra provinsen til København. Vil ordføreren i sin egenskab af ordfører kæmpe imod centralisering?

Ordføreren.

Det vil jeg. Som jeg var inde på før, mener jeg også, at i den store sparerunde, vi har været igennem, har vi prioriteret at skåne landdistrikterne. Men jeg mener ikke, at man fuldt og helt kan skåne landdistrikterne og hele provinsen, når man laver så stor en sparerunde, som vi har været ude i.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet nu. Undskyld, det har fru Mai Henriksen.

Jeg skal gøre det ganske kort. Det var, fordi ordføreren kun lige nævnte miljøcentrene som et eksempel på arbejdspladser, som bliver flyttet væk. Så synes jeg da også lige, at man skylder at nævne Fødevarestyrelsen og Naturstyrelsen i hvert fald på Fyn, for Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen har jo flyttet deres lokale arbejdspladser fra Fyn til København. Man kan også tage sådan noget som Forsvarets Auditørkorps. Det er også blevet flyttet væk fra lokalområderne.

Så kunne man jo også være så fræk at tage Forskningscenter Årslev. Her er der, sådan som jeg i hvert fald har hørt det fra eksperter, planer om at centralisere. Det skal så bare til Århus, men alt andet lige er der jo forskel på Årslev og Århus. Jeg kan fortælle, at Årslev er en lille by, der ligger syd for Odense, og som måske ikke så mange har hørt om, men det må dog være at betegne som et lokalområde og som et landdistrikt i den her sammenhæng.

Ordføreren.

Min partikollega, hr. Morten Østergaard, er jo minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, og jeg er sikker på, at han kan svare på det her med Årslev. Jeg må indrømme, at jeg ikke er i stand til at svare på, hvad der ligger af planer der.

Hvis vi tager de to andre områder, vil jeg sige, at fru Mai Henriksen kan være sikker på, at jeg som landdistriktsordfører selvfølgelig synes, at landdistrikterne og de job, der er der, skal beskyttes. Men jeg mener også, at det er naivt at tro, at man kan lave så stor en besparelse som 5 pct. af statens budget, uden at man også bliver nødt til at se på, om der kan spares noget i landdistrikterne. Jeg synes, at det er godt gået, at det kun er 15 pct. af jobbene, der er blevet nedlagt uden for København, i den store sparerunde, vi har været igennem.

Fru Mai Henriksen.

Jeg synes aldrig, det er godt gået, når man nedlægger arbejdspladser. For som ministeren sådan set anerkendte, og som også flere ordførere har anerkendt, så er det jo altså mennesker, der mister deres job. Det er jo mennesker af kød og blod, som oplever, at deres job enten forsvinder, fordi de rykker til København, eller at de ganske enkelt ikke kommer til at eksistere i deres nuværende udformning, altså at de bliver nedlagt.

Jeg tror, at man skal være meget opmærksom på, at det forpligter, når man i sine politiske programmer har besluttet sig for, at man vil sikre et Danmark i balance – og det har regeringen jo. Regeringen ønsker jo et Danmark i balance og ønsker ikke et Danmark, der brækker midt over, eller som er skævt. Og det forpligter lige så meget, når man så vælger at lave de her centraliseringer. Jeg tror faktisk, at ordføreren er en af de få, som egentlig står på mål for de centraliseringer, der er lavet, og det synes jeg egentlig tjener ordføreren til ære. Men man skylder bare lige at tænke på, at der altså er nogle mennesker her, som mister deres arbejde ude lokalt, og som muligvis bliver nødt til at tage deres familie og flytte fra lokalområdet til hovedstadsområdet.

Ordføreren.

Altså, nu må vi også stå ved den politik, som både regeringen og VK er gået ind for, og det var en 5-procentsbesparelse på statens budget. Det var noget, den tidligere regering indførte, og det er noget, vi så har gennemført for at finansiere genopretningen af dansk økonomi. Man kan jo ikke lave en så stor besparelse, uden at der er nogle, der ikke skal være ansat mere. Det er jo deri, besparelsen ligger, og derfor kommer der med sådan en stor sparerunde også til at blive fyret nogle uden for København. Jeg kan ikke se, at det kan være anderledes. Det er jo sådan set det, der er meningen, nemlig at få færre offentligt ansatte. Det er der, besparelsen ligger.

Jeg synes, at det er o.k., godt gået, acceptabelt – man kan bruge de ord, man vil – at vi nøjedes med at nedlægge 15 pct. af jobbene uden for København. Det synes jeg at man set fra landdistrikternes side må være tilfreds med, når vi skal igennem sådan en stor sparerunde.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er det hr. Lars Dohn.

Jeg skal gøre det kort. Selve det, at nye statslige arbejdspladser som udgangspunkt skal placeres ude i landdistrikterne, er rigtig fornuftigt, men selvfølgelig skal man følge de, synes jeg, fornuftige anvisninger, der var i Frank Bundgaard-udvalgets rapport her for ca. 10 år siden, hvor de netop anlagde nogle gode kriterier. Så derfor skal man selvfølgelig ikke gøre det hovedløst. Men nye statslige arbejdspladser, ja. Bliver der nogle af dem? Hvis der skal spares 30 mia. kr. i den offentlige sektor, så bliver der jo ikke rigtig nogen nye statslige arbejdspladser.

Så vi vil stille os konstruktivt kritiske over for forslaget. Hensigten i forslaget er jo rigtig og god. Men vi vil stille os konstruktivt kritiske over for forslaget og se, hvad udvalgsarbejdet bringer. Derefter vil vi så tage stilling til, hvilken endelig holdning vi vil have til beslutningsforslaget.

Der er ikke nogen, der har ønsket at stille spørgsmål. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Egentlig er det jo et ret uskyldigt forslag. Folketinget opfordrer regeringen til at bidrage til udviklingen i hele Danmark. Ja, det burde jo være enhver regerings opgave til hver en tid, så egentlig burde det være fuldstændig overflødigt at fremsætte et sådant forslag. Og så er det flere gange i dag blevet fremført, at det gør den her regering også allerede, for det er fantastisk godt gjort, at man kun har måttet sænke de statslige arbejdspladser med 15 pct. som følge af den her besparelse. Nu skal det jo – det er ikke rigtig blevet nævnt – sammenholdes med, at tre fjerdedele, næsten 75 pct. af alle statslige arbejdspladser sådan set er i Region Hovedstaden, så den fordeling, hvis man tog det ligeligt, er ikke så langt fra, at det er virkelighedens verden. Så man skulle faktisk have været længere, hvis man virkelig skulle nævne det så mange gange fra Folketingets talerstol som en hel bedrift. Så stor er bedriften sådan set ikke. Hvis man lineært gjorde det, lander man i nærheden af det her alligevel. Så det er blot for at sige det til regeringen. Der er næsten ikke en regeringsordfører, der ikke har været oppe at sige det. Så jeg nævner bare, at så stor er bedriften heller ikke.

Men det her forslag mener vi sådan set er overflødigt. Nu har ministeren for landdistrikterne understreget, at der er en rigtige god stemning i regeringen, og at der ikke findes en minister, der ikke er fuldt opmærksom på det her område, og skulle det glippe for dem, vil han minde dem om det gang på gang. Det er vi selvfølgelig meget trygge ved og spørger ind til, og der er endda vidner, der overværer det, så det vil sikkert ske, og det er vi meget begejstrede for. Så vi er sådan set ikke interesseret i, at der skal vedtages særlige regler for det her. Vi vil fastholde enhver regering på, at det er opgaven til hver en tid, og derfor mener vi sådan set ikke, at det er spild af tid, at vi står her, for det er et godt debatemne, men vi mener måske, at det her forslag er inderlig overflødigt og i bedste fald uskyldigt. Så derfor spiller vi ikke med på det.

Der er ikke nogen, der har ønsket at stille spørgsmål. Så er det fru Mai Henriksen.

Tak, formand. Konservative er optaget af at sikre en balance i Danmark, men normalt, når vi taler om balance, taler vi om balancen mellem frihed og socialt ansvar, men også når det gælder placeringen af statslige arbejdspladser, arbejder vi for balance. Vi vil sikre en balance mellem øst og vest, mellem by og land, mellem provins og hovedstad, for uden en balance brækker Danmark midt over. Balancen betyder, at det skal være godt at bo og arbejde i alle dele af landet. Men når regeringen nedlægger arbejdspladser i provinsen og rykker dem til hovedstadsområdet, så opstår polariseringen, hvor udvikling kun skabes i den ene del af landet, og Danmark brækker midt over.

Der er god grund til at sætte fokus på de statslige arbejdspladser, for de bliver i stigende grad lukket ned eller flyttet. Der er nok at tage fat på. Landet er i krise. Fra Skagen til Gedser kan krisen mærkes. Ledigheden gnaver, og krisen kradser, og mange har mistet deres job. Mange er også bange for at miste deres job. Det må og skal vi tage alvorligt, og især i landdistrikterne er ledigheden høj. På Fyn, hvor ministeren jo er fra, ligger Kerteminde og Langeland i top. Det kræver en særlig indsats, om ikke andet kræver det da, at man som minimum ikke udsulter provinsen. Derfor er det beskæmmende, at regeringen nu vælger helt bevidst at fjerne arbejdspladser fra landdistrikterne.

Udryddelsen af statslige arbejdspladser retfærdiggøres med DJØF-lignende argumenter som effektivisering, rationalisering, stordriftsfordele osv. osv. Og hvis vi bare nævner et par af dem, som enten er blevet flyttet eller nedlagt, så kan vi se, at både Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen på Fyn har flyttet eller flytter deres fynske arbejdspladser væk fra Fyn som en del af en centralisering. Der er jordbrugskommissionerne, som lukker; omorganisering af statsforvaltningerne; Forskningscenter Årslev, som går fra på et tidspunkt at være forskningscenter til at blive forsøgsfacilitet, og hvor eksperter altså vurderer, at hovedparten af de 90 ansatte vil overgå til Aarhus. Der er omorganisering af embedslægerne, sammenlægning af Vejdirektoratets vejcentre, flytning af forsvarets auditørkorps osv. osv.

Arbejdspladser kommer gennem vækst, og de private arbejdspladser, vi har tabt, ser ikke ud til at komme igen, bl.a. fordi visse job er blevet flyttet til udlandet på grund af, at konkurrenceevnen i Danmark er så dårlig, eller fordi industriarbejdspladser er lukket med, fordi den internationale konkurrence simpelt hen er for hård. Og svaret på vækst sidste år hos regeringen var kickstart, men da afgifterne samtidig blev forøget med 5 mia. kr., var grænsehandelen det eneste, der blev kickstartet – forsøgt kickstartet, som ministeren jo sagde.

Så der er brug for vækst i yderområderne, og det nytter ikke, at regeringens eneste offensiv er nedlæggelsen af statslige arbejdspladser. Netop derfor ønsker vi at forpligte landdistriktsministeren til at placere nye statslige institutioner uden for hovedstadsområdet i videst muligt omfang. Det er en ansvarlig politisk kurs, som skal være med til at sikre, at Danmark ikke brækker midt over.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Sagt sådan med et glimt i øjet er det jo tydeligt, at debatten her i løbet af dagen har gjort et vist indtryk, når vi kan nå så langt, at nogen – selvfølgelig også med et glimt i øjet – begynder at foreslå, at vi skulle overveje, om Odense skal være den fremtidige hovedstad. Man må sige, at så har det gjort et vist indtryk. Men nok om det.

Kort og godt kan man jo sige, at flere, også i regeringspartierne – sådan mere end imellem linjerne, ja, næsten helt tydeligt – har sagt, at man faktisk er enig i sigtet i det her beslutningsforslag. Men så er der en række problemstillinger, man prøver at hæfte det op på for at nå frem til, at man må stemme imod. Men nu, hvor vi sådan står ved opsamlingen, er jeg i hvert fald glad for, at man kunne sige, at sigtet i det nok ikke var så tosset. Derfor burde man selvfølgelig stemme for det, så vi kunne undgå flere sådan – skal vi kalde det jordbrugskommissionslignende sager. Men så langt når vi nok ikke.

Det har i hvert fald været godt at få rejst debatten, og jeg er meget glad for, at vi i Venstre og Det Konservative Folkeparti har fået sat, om jeg så må sige, spot på det her. For når man har kørt en valgkamp igennem og holdt mange, mange taler, hvor det bliver sagt tydeligt hele vejen rundt fra rigtig mange partier, at nu skal vi altså have styrket landdistrikterne og yderkommunerne osv., så går det ikke, når det kommer til den konkrete handling, at kæden ryger af lige i den allersidste stund, som det f.eks. skete i jordbrugskommissionssagen.

Så jeg tror, den her sag har været med til at gøre det tydeligt, at det altså ikke går med flere af den slags sager, hvor man centraliserer, samler og så flytter til København. Og vi vil selvfølgelig holde et vågent øje med det her område fremover, sådan at vi kan leve op til netop det, som vi jo mere eller mindre alle sammen har sagt, og som ministeren også har været inde på, nemlig at vi skal interessere os for at skabe udvikling i hele landet. Så tak for debatten.

Jeg siger tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Der er ikke nogen, der har indvendinger.

Det vil så ske.