B 13 - 2012-13 - Bilag 4: Betænkning afgivet den 23/1-13

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov[af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.]1. UdvalgsarbejdetBeslutningsforslaget blev fremsat den 23. oktober 2012og var til 1. behandling den 30. november 2012. Beslut-ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandlingi Kulturudvalget.MøderUdvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-stiller beslutningsforslaget tilforkastelse.Socialdemokratiets, Radikale Venstres og SocialistiskFolkepartis medlemmer af udvalget mener ikke, at der er be-hov for en overordnet lovgivning for det danske sprog.Forslaget om en sproglov er tidligere blevet vurderet af etekspertudvalg. De afleverede deres konklusion i 2008 i rap-porten »Sprog til tiden«, og den var klar: En sproglov er ik-ke vejen til at udvikle, fastholde og styrke det danske sprog.S, RV og SF mener derimod, at eventuelle initiativer ogindsatser skal gennemføres på områder, hvor der kan identi-ficeres konkrete behov.Det danske sprog er en uundværlig del af vores hverdag,vores relationer, vores samfund og vores kultur, og partiernemener det er vigtigt, at det danske sprog skal bruges, udvik-les og bevares. Samtidig er det vigtigt at styrke danskernesfremmedsprogskompetencer.Den sprogpolitiske indsats i Danmark skal dermed ske påto fronter:Vi skal ruste os til en verden, hvor informationer, uddan-nelser og netværk i stigende grad går over landegrænser ogsproggrænser, og hvor fremmedsprogskompetencer er heltog aldeles afgørende for, at Danmark kan følge med i kon-kurrencen om at have en veluddannet, kompetent arbejds-kraft.På samme tid skal vi arbejde for, at danske børn og ungemestrer det danske sprog i tale og på skrift.Sprog udvikles ikke mindst gennem uddannelse, og parti-erne mener, at regeringens sats på et uddannelsesløft af dendanske befolkning er et væsentligt bidrag til en fortsat ud-vikling af det levende danske sprog.I de senere år er der gennemført en række vigtige tiltag.Der er indført obligatorisk sprogvurdering i dagtilbud, ogbørne- og undervisningsministeren har igangsat et udvik-lingsprogram målrettet dagtilbud, hvor der er fokus påsproglig forståelse. Der er indført i alt seks ekstra ugentligelektioner i dansk i 1. til 3. klasse. På de 3-årige gymnasialeuddannelser er der arbejdet med et øget fokus på elevernesstudieforberedende skrivekompetencer, og på erhvervsud-dannelserne er der sket en målrettet indsats om læsevejled-ning i forbindelse med den nationale læsehandlingsplan.Ligeledes er der på finansloven for 2012 afsat 25 mio. kr.til at styrke læse-stave-indsatsen over for de mere end700.000 voksne danskere, der har svært ved sproget, og ogsåpå finansloven for 2013 er der afsat midler til initiativer overfor denne gruppe.Dansk som arbejds- og undervisningssprog er en naturligog grundlæggende del af de videregående uddannelsers vir-ke. Institutionerne er ikke blot brugere af sprog, men harsom forsknings- og uddannelsesinstitutioner en nøglerolle iforhold til den løbende udvikling af dansk som et komplet,funktionsdueligt sprog inden for videregående uddannelserog forskning. Dette forhold skal balanceres med hensynet tilinternationaliseringen. Uddannelserne skal forberede de stu-derende til et globaliseret arbejdsmarked, hvor fremmed-sprogskompetencer, herunder både engelskkompetencer ogøvrige fremmedsprogskompetencer er helt centrale, ligesomden forskning, der foregår på landets universiteter, skal væreaf høj international klasse.S, RV og SF har noteret sig, at Uddannelsesministerietsnart etablerer et uddannelsesregister, der giver mulighed forat monitorere udviklingen i undervisningssproget for allelandets videregående uddannelser. Uddannelsesregisteret vilsom noget nyt indeholde informationer om, hvilke sprog de

enkelte uddannelser udbydes på. Regeringen er altså i højgrad opmærksom på det danske sprogs betydning. Regerin-gen iværksætter løbende tiltag, som løfter de dansksprogligekompetencer, og holder i øvrigt øje med den sprogpolitiskeudvikling på landets uddannelsesinstitutioner.Det danske sprog lever altså i bedste velgående; det for-nyer sig hele tiden. Der produceres masser af dansksprogetmusik, der produceres dansksproget teater og dansk littera-tur. Danskerne samles om dansksprogede tv-serier som»Borgen« og »Forbrydelsen«, og der produceres dansk-sprogede film, som både sælger billetter i Danmark og vin-der internationale priser.Dansk Folkeparti lægger med dette beslutningsforslag optil, at der ikke må gives dansk støtte til film på andre sprogend dansk – til nød på nordiske sprog. Det er ødelæggendefor dansk film. Ikke alene ville det forhindre, at man støttedeLars von Triers fantastiske film, som har bragt Danmark in-ternational berømmelse, men også film af andre danske in-struktører, såsom Susanne Bier, der har vundet en Oscar foren udenlandsksproget film, ville det ikke være muligt atstøtte i Danmark. Det er helt perspektivløst. Hvis det står tilDansk Folkeparti, skal studieværter i f.eks. DR også havepåtaler, hvis de kommer til at bruge engelske ord i DRs pro-grammer. Det er absurde forslag, særlig set i lyset af DR'sindsats i forhold til at hævde og udvikle det danske sprogbl.a. ved ansættelse af en egentlig sprogredaktør.Vi skal bevare og udvikle det danske sprog, og vi skalstyrke danskernes kompetencer i fremmedsprog. Det gør vimed fornuftige tiltag der, hvor der er behov for det, og ikkemed symbolske slag i luften og absurde forslag. Socialde-mokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti kanderfor ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag.Venstres medlemmer af udvalget ønsker at værne om vo-res fælles sprog og nationale identitet. I en globaliseret ver-den er det vigtigt at kende sine historiske og folkelige rød-der. Her spiller det danske sprog en afgørende rolle, da detmedvirker til at definere os som folk og som nation. Derforer sproget afgørende for vores kulturelle fællesskab og hi-storie. Af samme årsag vil Venstre beskytte og sikre voresmodersmål.Det danske sprog skal også fremover stå centralt somDanmarks kultursprog. Vi mener imidlertid ikke, at redskab-erne til styrkelse af dansk sprog skal være forbud og unødig

regulering. I stedet skal vi benytte tiltag såsom en endnubedre danskundervisning, sprogstimulation og en styrkelseaf sprogkompetencerne hos lærere og pædagoger.VK-regeringen gennemførte sammen med bl.a. DanskFolkeparti en stribe initiativer, som har forbedret vilkårenefor det danske sprog. Blandt initiativerne var flere timer tildansk i folkeskolen og fremme af sprogstimulation hos to-sprogede børn. Desuden var der generelt fokus på at styrkesprogkundskaberne hos de studerende, ligesom public ser-vice-kontrakterne med DR betonede dansk sprogbrug. Ven-stre vil gerne kvittere for Dansk Folkepartis medvirken tildisse tiltag, som har gavnet vores modersmåls position ogudvikling.I Venstres optik er det vigtigt, at Danmark vedbliver medat være et åbent og internationalt samfund. Vi må i den for-bindelse forholde os til, at forskningsområdet i høj grad erinternationaliseret. Derfor er det vores opfattelse, at vi skaltræde varsomt med krav om dansk sprogbrug på dette felt.Det samme gør sig gældende på uddannelsesområdet. Kund-skaber i engelsk og eventuelt andre fremmedsprog er nemligvigtigt i en globaliseret tidsalder.Afslutningsvis vil Venstre understrege, at det er vigtigt,at dansk sprog fortsat styrkes og udvikles. Vi bifalder derforhensigten med beslutningsforslaget og glæder os over beto-ningen af danskundervisningens afgørende rolle i folkesko-len.Samlet set kan Venstre imidlertid ikke tilslutte sig beslut-ningsforslaget.Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalgetlægger stor vægt på at værne om dansk sprog og kultur. Mendet kan ikke ske ved lovgivning, der er baseret på forbud ogrestriktioner. Derfor kan Det Konservative Folkeparti ikkestøtte forslaget.Etmindretali udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla-get tilvedtagelse uændret.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.