Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 13:

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.10.2012. 1. behandling 30.11.2012. Betænkning 23.01.2013).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Alex Ahrendtsen som ordfører for forslagsstillerne.

Tak for det. Lad mig begynde med en lille fortælling fra det virkelige liv. På et debatmøde i Odense fortalte en projektchef om det nye indkøbscenter, der skulle bygges i den indre by, og hun strøede om sig med engelske modeord. Der ville bl.a. komme et foodcenter. Da det så blev tid til at stille spørgsmål, rakte en odenseaner hånden op og spurgte: Er det der foodcenter ikke bare et madtorv? Jo, det var bare et madtorv.

Hvorfor fortæller jeg så denne historie? Fordi der er en ganske bestemt grund til, at projektchefen havde så svært ved at tale jævnt dansk. Flere end 25 pct. af alle masteruddannelser bliver udbudt på engelsk: op til 25 pct. på humaniora, over 25 pct. på samfundsfag og mere end 50 pct. på naturvidenskab. Ser man på udviklingen i Danmark i et europæisk perspektiv, kan man se, at Danmark ligger på en andenplads med hensyn til mængden af udbud af engelsksprogede uddannelser på kandidatniveau. Holland ligger på førstepladsen.

Vi ser også, at folkeskoleelever undervises på engelsk. Danmarks Evalueringsinstitut vil neddrosle brugen af dansk. Erhvervsvirksomheder går over til engelsk, og dagligdagssproget erstattes i stigende grad af engelske udtryk. Dette er status i 2012.

I Folketinget er det kun Dansk Folkeparti, der vil gøre noget ved det lovgivningsmæssigt. Alle øvrige partier talte under førstebehandlingen imod vort beslutningsforslag om at styrke det danske sprog. Jovist, der er pæne ord i betænkningsbidraget, men det er jo sådan, at sproget ikke kun har brug for ord. Det har også brug for handling, og det bedste, vi kunne gøre, var lovgivningsmæssigt at forpligte os på, at undervisningssproget i Danmark var dansk slet og ret. Det er muligt, at Dansk Folkepartis forslag ikke er verdens bedste, men så har man da mulighed for at fremsætte noget selv, der er bedre, og det ville være skønt, hvis det skete. Jeg tror bare ikke, at der er vilje til det længere.

For nylig faldt mine øjne på nogle ord i Vandrehallen, som vi alle kender, ved Samtaleværelset. Det er et lille vers, det blev hængt op valdemarsdag i 1920, og det lyder således: Vi' fædreland/og modersmål/dit hjertes guld/din viljes stål.

Det står altså her i Folketinget. Det er lidt gammeldags, men meningen er klar, nemlig: Du, MF, skal styrke det danske sprog. Det gør vi ikke længere i Folketinget. Modtagelsen af beslutningsforslaget fortæller mig, at dansk ikke længere scorer højt blandt MF'erne. Dansk er ikke et hit mere. Jeg håber, at det vil ændre sig, for vort sprog fortjener det.

Hr. Christian Juhl har bedt om en kort bemærkning.

Jeg synes, det er en god idé, at de unge lærer mest muligt engelsk, tysk, fransk og spansk og alle de andre sprog, sådan at vi kan begå os i den store verden, men synes ordføreren ikke helt ærligt, at det var mere på sin plads at koncentrere sig om, at vi i Folketinget får de vigtigste papirer på dansk? F.eks. var ordføreren med til at stemme for, at vi skulle gå i krig, og vi kunne ikke engang få FN-resolutionen, som var grundlaget for hele beslutningen, på dansk. Det vil sige, at vi skulle tage beslutning om komplicerede folkeretlige spørgsmål på engelsk. Der er nogle af os, der ikke har lært så meget engelsk i skolen.

Var det ikke bedre at prioritere indsatsen lidt mere og sige: Der er nogle væsentlige ting, og så er der nogle ting, som man kan sige tja til?

Ordføreren.

Jeg er faktisk ret enig med ordføreren. Vores egen EU-ordfører, fru Pia Adelsteen, har jo også taget det op i Europaudvalget, hvor der er dokumenter, der ikke er oversat fra engelsk til dansk. Så der er vi jo helt på linje med hinanden.

Men det, forslaget går ud på, er jo, at vi skal have uddannelser på dansk, at vi ikke skal have uddannelser på engelsk, hvor det ikke giver mening. Der er jo simpelt hen et hav af uddannelser, som kun udbydes på engelsk, og det går kun én vej, og det er den vej. På sigt vil vi jo opleve, at engelsk bliver sådan en slags latin i universitetsverdenen. Det er sørgeligt. Vi skal selvfølgelig sikre, at vi har dansk som undervisningssprog, som forskningssprog, som videnskabssprog.

Så jeg ser egentlig ikke den store modsætning mellem Enhedslistens målsætning og Dansk Folkepartis – i hvert fald ikke her.

Hr. Christian Juhl.

Jeg vil høre, om der ikke er en forskel her. Hvis man vil forske, bør man jo nok kunne det. Altså, jeg har aldrig gået på universitetet, men hvis man vil forske, bør man vel kunne læse de andres tekster uden at have en tolk ved siden af sig. Men hvis man skal lave folkeligt politisk arbejde, skal adgangen til at deltage vel ikke begrænses.

Der skelner jeg meget, og det er derfor, jeg synes, at der er en verden til forskel på, om man siger, at de unge skal kunne noget engelsk, når de skal ud at forske, eller om det drejer sig om folkeligt arbejde, hvor vi gerne skal have involveret danskerne i beslutningerne, og hvor det skal være åbent og gennemskueligt, og det kan man altså ikke med meget komplicerede internationale tekster, f.eks. FN-resolutioner, på engelsk. Det kan man ikke forvente. Jeg tror ikke engang, at dem, der har gået på universitetet, forstod det, da man stemte. Undskyld, at jeg siger det.

Ordføreren.

Jamen det her handler jo ikke om forskning. Altså, den regering, som Enhedslisten støtter, går jo ind for internationale linjer og internationale folkeskoler, hvor undervisningssproget bliver på engelsk, tysk, fransk eller de øvrige sprog bortset fra dansk. Er det virkelig i den retning, at Enhedslisten vil gå? Altså, det her handler om, at vore uddannelser stadig væk foregår på vort modersmål, som er dansk.

At vi så også skal arbejde internt i Folketinget med at have dokumenterne på dansk, er vi jo helt enige om. Så hr. Christian Juhl skal jo prøve at tage en snak med vores EU-ordfører, fru Pia Adelsteen, om det. Jeg er sikker på, at vi kunne finde ud af noget sammen på det punkt.

Tak til ordføreren.

Der er, så vidt jeg har set, ikke flere, der vil have ordet, så vi går til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Der kan stemmes nu – og jeg spekulerer på, om ikke hr. Alex Ahrendtsen også gerne vil ned på sin plads og stemme for sit forslag.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 13 (DF), imod stemte 97 (V, S, RV, SF, EL, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.