Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 123:

Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne frihed til at bruge overskud fra parkeringsafgifter til at gøre den kollektive transport billigere.

Af Finn Sørensen (EL) og Lars Dohn (EL).

(Fremsættelse 17.04.2013).

Forhandlingen er åbnet. Økonomi- og indenrigsministeren.

Enhedslisten foreslår med B 123, at kommunerne får lov til at bruge overskuddet fra betalingsparkering til at nedsætte taksterne i den kommunale kollektive trafik, uden at kommunerne modregnes i statstilskuddet. Beslutningsforslaget lægger således op til at ændre loven om nedsættelse af statstilskud til kommuner ved forhøjelse af de kommunale parkeringsindtægter, som Folketinget vedtog i 2011.

Formålet med den lov, man vedtog i 2011, var at støtte det, som allerede er hensigten efter vejloven, nemlig at kommunerne ikke må lægge fiskale hensyn til grund for betalingsparkering. Med andre ord må man ikke via betalingsparkering opkræve en slags skat.

Der er ved udformningen af reglerne givet mulighed for, at kommuner, der har indført betalingsparkering, kan beholde visse indtægter og kan finansiere udgifter til parkeringsanlæg. En modregning bliver således først aktuel, hvis kommunens indtægter fra betalingsparkering overstiger 70 pct. af kommunens indtægtsniveau i 2007. Dertil kommer fradrag for investeringer.

Kommunen kan også undgå modregning ved at drive hele sin betalingsparkeringsordning ved en balanceordning, det vil sige, at indtægterne ikke må overstige udgifterne.

Faktisk er det ganske få kommuner, der på baggrund af den lovændring har fået nedsat sit bloktilskud. Vedrørende indtægterne fra 2011 var der bare en samlet modregning på 4 mio. kr. fordelt på tre kommuner. Det skal selvfølgelig ses i lyset af reglernes indfasning og muligheden for fradrag og investeringer.

Men også hvis man ser fremad, og det er der jo god grund til at gøre, når vi behandler et beslutningsforslag om det fremadrettede, vil det være relativt få kommuner og selvfølgelig primært de større byers kommuner, som har mulighed for at opnå indtægter og et overskud fra betalingsparkering. Der vil altså være tale om indtægter, som vil være skævt fordelt.

Man må også stille det spørgsmål, om det overhovedet er rimeligt, at nogle kommuner med regulering af en skattelignende indtægtskilde skulle have særlige finansieringsmuligheder for et bestemt udgiftsområde, her lige kommunens udgifter vedrørende kollektiv trafik.

Kommunerne har jo mange opgaver. Kommunerne skal i deres jobcentre understøtte ledige i at finde arbejde, de skal undervise børn i folkeskolen, de skal passe sårbare og udsatte ældre og børn, de skal give handicappede muligheder for at få kompensation for deres handicap på forskellig vis. Det er alt sammen opgaver, som er vigtige, og som må indgå i en samlet prioritering af udgifterne, når en kommune skal få sit budget til at balancere og opfylde lovgivningen som helhed.

Selvfølgelig er kollektiv trafik også vigtig, men det er vel ikke rimeligt, at lige kollektiv trafik ikke skal indgå i den helhedsbetragtning, som kommunen må anlægge, når den prioriterer sine udgifter. Når det er sagt, er det jo også vigtigt at fremhæve, at den omtalte lov ikke står i vejen for, at kommunen bruger penge på kollektiv trafik.

Regeringen støtter jo også, at der sker en udvikling af den kollektive trafik, og at den gøres billigere der, hvor man har mest effekt af det. Således har vi valgt at prioritere målrettede takstnedsættelser uden for myldretiden, for det er ved sådan nogle målrettede takstnedsættelser, der fås den største effekt målt som, at folk faktisk også bruger den kollektive trafik uden for myldretiden.

Desuden har regeringen jo sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti med aftalen om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik fra 2012 aftalt at afsætte 300 mio. kr. årligt til takstnedsættelser på 20 pct. i lokaltrafikken uden for myldretiden. Der indføres et nyt ungdomskort, som gør det billigere og endnu mere attraktivt for unge at benytte den kollektive trafik. Hvis man har sådan et kort, vil man have gratis kollektiv trafik i hele takstområdet, som man bor i, og vil kunne rejse til fordelagtige priserne i lokaltrafikken og landsdelstrafikken.

Det handler jo netop ikke blot om, at den kollektive trafik skal være billigere. Dertil kommer også en række forbedringer af den kollektive trafik, f.eks. en række opgraderinger og nyanlæg til gavn for landsdelstrafikken og på regionale strækninger. Og der er lokale investeringer som etablering af den nye metrocityring i København og de nye letbaner i henholdsvis Ring 3-korridoren i København og i Aarhus.

Senest prioriterer regeringen jo med forslaget om en togfond til 27½ mia. kr. at virkeliggøre to helt centrale transportpolitiske emner, en elektrificering af hele hovedbanenettet og markante forkortelser i rejsetiden med tog gennem en meget stor del af de danske byer, hvor toget i fremtiden vil kunne være hurtigere end bilen.

Alt i alt kan regeringen ikke støtte forslaget.

Hr. Finn Sørensen har en kort bemærkning.

Tak, og tak til indenrigsministeren for fremlæggelsen. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at lytte opmærksomt, men jeg fandt da ikke rigtig noget argument imod det konkrete forslag, vi har fremsat. Jeg hørte godt, at regeringen – og det skal jeg ikke bestride – sammen med Folketinget i forskellige kombinationer gør noget for den kollektive trafik, og det er fint.

Men det ene udelukker vel ikke det andet. Og her er et meget konkret forslag, der i øvrigt kommer på baggrund af et ønske fra en kommune, nemlig Svendborg Kommune, og som jo vil gavne den kollektive trafik, som vil være til gavn mod forureningen og alle mulige andre gode ting.

Så jeg forstår simpelt hen ikke, hvad det store problem skulle være, så det vil jeg gerne bede ministeren om ministeren kan forklare mig. Så skal jeg nok prøve at lytte endnu mere.

Så et sidste spørgsmål: Så vidt jeg husker, var ministerens parti sammen med de andre regeringspartier modstander af den lov i sin tid og så den som et utilbørligt indgreb i det kommunale selvstyre, så var det så ikke en god idé at give kommunerne bare en lille smule indflydelse tilbage?

Ministeren.

Man kan jo ikke ligefrem sige, at det er indflydelse, som Enhedslisten gerne vil give med det her forslag. For man vil jo netop øremærke et overskud fra betalingsparkering til lige præcis kollektiv trafik, og det er endda en øremærkning, som kun vil komme en række kommuner til gavn, altså kommuner, hvor der er et sådant pres på betalingsparkeringen, at man faktisk kan få et overskud på sin betalingsparkering.

Det er ud fra den rimelighedsbetragtning, regeringen ikke kan støtte forslaget. Hvis kommunen vil gøre noget særligt for den kollektive trafik, må det indgå i den prioritering, som kommunen i øvrigt foretager, i stedet for at man udnævner et særligt område til at være et sted, hvor kommunerne kan generere en indtægt, som de så kan bruge til den kollektive trafik.

Så det er ud fra en rimelighedsbetragtning over for borgerne og i forhold til, at kommunerne bør foretage en samlet prioritering og ikke have et snævert fokus på at kunne øge indtægterne fra betalingsparkering med henblik på at kunne investere i kollektiv trafik, regeringen ikke støtter forslaget.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Vil ministeren så mene, at kommunerne har mere indflydelse på anvendelsen af indtægterne fra parkeringsafgifter i den nuværende lovgivning? Eller er det ikke rigtigt, som Enhedslisten foreslår, at kommunerne vil få en lille smule mere indflydelse på det, nemlig mulighed for at bruge pengene på noget kollektiv trafik i det omfang, der opstår et overskud, som kan anvendes til det?

Er det ikke rigtigt, at med det her forslag vil vi give kommunerne en lillebitte smule kommunalt selvstyre tilbage?

Ministeren.

Jamen jeg tror, vi ser forskelligt på det, vi har to forskellige holdninger. For fra regeringens side synes vi ikke, at betalingsparkering skal generere et overskud, som kan anvendes til andre ting.

Vi synes, at betalingsparkering kan være en fornuftig ting, hvis man gerne vil have, at folk har en given adfærd, altså lader være med at køre alle deres biler ind til midtbyen i Aarhus eller til det centrale København, men parkerer andre steder og benytter kollektiv trafik – altså en adfærdsregulering – og så kommunerne kan få finansieret de omkostninger, de har ved at etablere parkeringsanlæg.

Det synes vi er rigtigt. Det synes vi er godt. Men vi synes ikke, at parkeringsafgifter skal være en særlig skat på at parkere, som så kan bruges til andre ting, det være sig i det her tilfælde kollektiv trafik; det kunne såmænd være så mange andre ting. Og vi synes det da slet ikke, i lyset af at det vil være en slags skatteindtægt, som vil være forbeholdt de byer, hvor det at parkere centralt er et begrænset gode, hvilket det bestemt ikke er i alle kommuner.

Tak til ministeren. Så er det hr. Jacob Jensen som Venstres ordfører.

Tak for det. Ministeren gav jo en udmærket gennemgang af selve det indholdsmæssige i forslaget, så det skal jeg nok spare Tinget og også eventuelle tilhørere for. For jeg er sådan set enig i både ministerens gennemgang af indholdet og også langt hen ad vejen i de politiske bemærkninger, som ministeren var inde på, i særdeleshed om netop formålet med, hvorfor vi i dag har nogle regler, som gør, at kommunerne ikke bare kan gøre det, som forslaget her lægger op til, nemlig at hæve nogle afgifter for at bruge pengene på et andet formål. For os at se er det afgørende, at man ikke med det forslag her kan indføre en mere eller mindre skjult skatteskrue. Det er vi fra Venstres side i hvert fald imod.

Jeg vil også sige, at vi så til gengæld er for, at man har et frit valg og har nogle muligheder for at benytte sig af forskellige transportformer. Vi har forskellige behov også for at kunne transportere os til og fra arbejde eksempelvis. Nogle kan med lethed bruge den kollektive trafik, for der passer det med, hvor man nu bor, og med, hvordan mulighederne er for det. Andre har et anderledes behov for at kunne transportere sig med egen bil eksempelvis. Den mulighed synes vi også der skal være plads til, herunder også at kunne komme af med sin bil i forbindelse med sin arbejdsplads, eksempelvis ved et parkeringsanlæg. Der kan også være håndværkere, som jo ikke bare kan tage den kollektive trafik, men ret beset skal have deres arbejdsredskaber med, altså blandemaskiner og værktøj i det hele taget. Det kan man jo ikke bare sådan lige læsse ind i toget eller i bussen. Det kan være sælgere og andre, som også bruger deres køretøjer til et arbejdsmæssigt formål. De skal også have en mulighed for at kunne komme af med deres bil. Så det synes vi sådan set fortsat skal være en mulighed, altså at der er rimelige forhold for, at man kan få parkeret sin bil, uden at man skal betale mere, end man i forvejen gør, og mange steder er der i forvejen relativt høje afgifter.

Når man så også læser bemærkningerne til forslaget, ser man bl.a. en passus, som i hvert fald stødte mig lidt. Der siger man, at den her bestemmelse, hvad ministeren også var inde på, og som vi indførte i 2011, har ført til en unødvendig binding og en stærkt irrationel anvendelse af kommunale midler. Så vil jeg bare sige, at for os at se er det altså i udgangspunktet ikke kommunale midler, vi taler om her. Der er det altså private midler, som man så opkræver i form af afgifter efterfølgende. Så det er ligesom for at sige, at der har vi nok et noget anderledes udgangspunkt end det, Enhedslisten lægger frem her. Pengene er jo i første omgang de privates, og så bliver man efterfølgende opkrævet penge i afgifter.

Så vil jeg også tilslutte mig det, som ministeren var inde på, så det ikke misforstås. Der blev faktisk investeret massivt i den kollektive trafik. Det var faktisk historisk. Det, der er gjort, er noget, der er blevet sat i værk allerede under VK-regeringen. Det er så blevet fulgt op på forskellig vis af den nuværende regering og er også støttet af Venstre langt hen ad vejen: Metrocityringen, store jernbaneprojekter ind over Sjælland. Andre steder kan vi nævne signalprojekter, letbaner osv. Så det er ikke sådan, at man negligerer den kollektive trafik på nogen måde. Nogle kunne måske sige, at hvis der er nogle, der negligerer det, skal vi måske kigge ned på regeringsbænkene. Der var i hvert fald nogle, der lovede noget med betydeligt lavere priser på den kollektive trafik. Det kan, når de andre ordførere kommer på banen, blive spændende at høre, hvordan de så har tænkt sig at løse det. Det var der nogle, der lovede. Det er vist ikke helt blevet indfriet endnu.

Men for vores vedkommende er det i hvert fald vigtigt at sige, at man skal have en mulighed for at kunne tage den kollektive trafik eller den private, alt efter hvad ens eget behov måtte være. Og sådan skal det også fortsat kunne være. Derfor kan vi i sagens natur ikke støtte det forslag, som ligger her. Det er efter vores vurdering en skat, som man så efterfølgende skal bruge på et andet formål. Og der deler jeg sådan set også ministerens holdning. Nu skal man jo ikke altid rose sine politiske modstandere, men i den her sammenhæng vil jeg gerne gøre det, netop rose den argumentation, som ministeren var inde på: Hvorfor skal man så lige præcis bruge de her midler på et bestemt formål, altså hvor er sammenhængen?

Man kan selvfølgelig godt sige, at det alt sammen har noget med trafik at gøre. Men et eller andet sted tror jeg i hvert fald, at det for os, der hylder det kommunale selvstyre, ligger os fjernt. Det vil ligge os fjernt at skulle gå ind og sige, at en del af det provenu, som kommunerne opkræver på det her felt, skal de så bruge på det og det formål. Der må man jo trods alt gå ind i en samlet vurdering og prioritering fra kommunens side og sige, hvad det så er for en afgift, de opkræver, og hvad det så er for et provenu, de får ind. Og hvordan vil man så inden for den samlede økonomi og de samlede opgaver, som de skal løse, prioritere? Herunder kunne man jo også forestille sig, at man slet ikke opkrævede de afgifter og måske satte afgifterne ned for måske at fremme erhvervslivets interesser, eller hvad ved jeg. Det kunne jo også være en mulighed. Det kunne man i hvert fald overveje.

Så med de bemærkninger skal jeg sige, at vi ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Er det ikke rigtigt, at den nuværende ordning også er en skat, og at det pålægges kommunerne at bruge et eventuelt overskud til et ganske bestemt formål, nemlig til investeringer i parkeringsanlæg? Det er jo indholdet i den nuværende ordning. Den accepterer Enhedslisten bare med den variation, at et eventuelt overskud også kan bruges på den kollektive trafik. Det er sådan set den eneste forskel, der er mellem den gældende lov og Enhedslistens forslag. Så det ville da være rart, hvis ordføreren ville forholde sig til det konkrete indhold.

Så vil jeg bare sige, at der står altså ikke noget i Enhedslistens forslag om, at man skal betale mere, end man gør i dag. Det handler bare om, hvordan et eventuelt overskud skal anvendes; at man ikke behøver at putte det i statskassen eller investere i parkeringsanlæg, men at man også kan bruge det på den kollektive trafik. Det vil jeg også gerne have ordføreren til at forholde sig til.

Så en ting til sidst: Vores forslag begrænser da ikke borgernes muligheder for at komme af med deres bil, tværtimod. Hvis flere tager bussen, bliver der jo også mere plads i parkeringsanlæggene. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Man kan jo beskatte sig til mange forskellige måder, en udvikling skal være på. Jeg vil selvfølgelig gerne forholde mig til det indholdsmæssige, og det forsøgte jeg egentlig også åbent og ærligt før at gøre ved at sige i mit indlæg, at når man giver mulighed for, at den afgift, der bliver opkrævet med det formål at sikre en bestemt ydelse, nemlig at der bliver bedre parkeringsforhold, og herunder vedligeholdelse af parkeringsanlæg, og det provenu, der bliver opkrævet på den konto, kan bruges på noget andet, må det vel være at opfatte som en skjult skat.

Det kan vel ikke opfattes på anden måde – sådan opfatter jeg det i hvert fald – af dem, der skal betale for det her. Hvis det er sådan, at man betaler for noget – i det her tilfælde betaler en parkeringsafgift – og pengene så går et helt andet sted hen, kan jeg ikke se, at det kan opfattes på anden måde. Det her er jo sådan set brugerfinansieret, netop ved at man får betaling af folk, når de parkerer et sted, og det, der skal til for at drive de her parkeringsanlæg, er så det, provenuet går til og ikke andet.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Det er jo ikke rigtigt at sige, at det går et helt andet sted hen. Det går jo til nogle trafikale formål, der jo også hænger sammen med bilisternes muligheder for at parkere.

Jeg vil gerne bede ordføreren om at forholde sig til det, jeg sagde før. Er det ikke rigtigt, at jo flere, der tager bussen – og det kan man jo stimulere ved at bruge nogle penge på den kollektive trafik – jo mere plads bliver der i parkeringsanlæggene?

Ordføreren.

Jo, det kan man jo godt sige, men det ændrer jo ikke ved det forhold, at der er nogle, der så er tvunget til det. Nu nævnte jeg et par eksempler før, og der er altså folk i det her land, som står op hver morgen og tager på arbejde, for hvem det ikke bare er nemt og en naturgiven sag, fordi de måske bor et sted, hvor der er langt til den kollektive trafik. Vi bor ikke alle sammen et sted, hvor man kan gå ned om hjørnet og tage en bus hvert femte minut eller tage S-toget eller metroen, eller hvad det nu er. Der bor mange, men der bor vi ikke alle sammen. Alternativet for dem er altså ikke at tage den kollektive trafik. For dem vil det jo ikke være nogen specielt stor fordel, hvis de skal betale ekstra for at komme af med deres bil. Der er ikke noget alternativ til det i dag. Der vil de bare komme til at opleve en prisstigning på det, de i forvejen har mulighed for.

Derudover er der altså folk, som arbejder, eksempelvis håndværkere, som jeg nævnte, servicefolk, sælgere og andre, som netop vil opleve det her som en ekstra omkostning på det arbejde, de ellers udfører. De kan jo ikke bare tage blandemaskinen med i bussen eller toget. Derfor vil det være en skat og dermed en omkostning, og det er vi i Venstre ikke tilhængere af.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

Her til aften behandler vi et beslutningsforslag om klingende mønt. Man kan ligefrem høre, hvordan mønterne triller efter hinanden gennem parkeringsanlæggene i landets store byer og enkelte andre steder.

Overskriften på forslaget kunne vel egentlig også være: De kommuner, som tjener mange penge, skal have lov, men de, som ikke tjener mange penge, må ikke. For det er desværre konsekvensen af Enhedslistens beslutningsforslag, hvor man ønsker, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, som giver kommunerne lov til at bruge overskud fra parkeringsafgifter på den kollektive trafik.

I dag er det et fåtal af kommunerne, som har indtægter fra parkeringsafgifter, og ud af det fåtal er det et endnu mindre fåtal – hvad jeg har kunnet finde ud af vist nok tre kommuner, bl.a. Frederiksberg Kommune – som har et lille overskud, og som derved vil få gavn af Enhedslistens forslag. Derfor er det vores opfattelse, at Enhedslistens forslag vil stille nogle udvalgte kommuner bedre end andre ved at give dem mulighed for at anvende afgifter fra parkeringsområdet som en ekstra skat – eventuelt jo fra andre kommuners borgere, som kører ind i den pågældende kommune, parkerer i kommunen og betaler skatten.

Jeg mener derfor, at forslaget gør Danmark mere skævt. Selv hvis vi for en stund forestiller os, at alle de kommuner, som rent faktisk har indtægter fra parkeringsafgifter, også vil lave et overskud – jeg mener, de kunne jo give taksterne en ordentlig en over nakken i prisstigende retning – ja, så er det stadig skævt, for der er ingen indtægter fra parkeringsafgifter på Lolland og i Guldborgsund; der er ingen parkeringsindtægter i Kerteminde; der er ingen parkeringsindtægter i Norddjurs, Syddjurs, Struer, Lemvig, Thisted, Morsø, Mariagerfjord eller i Albertslund, Ishøj og mange andre kommuner. Jeg synes, man ligesom aner et mønster.

I dag må kommunerne bruge vejloven til at opkræve betaling for parkering til at dække udgifterne til at indrette og drive særligt indrettede parkeringsanlæg, ligesom man gerne må opkræve betaling for parkering for at regulere parkeringsadfærden. Så langt så godt. Men det er med vejloven besluttet, at kommunerne ikke bare må bruge parkeringsafgifter som en skattelignende indtægtskilde. Det betyder, at parkeringspenge skal gå til parkeringsanlæg, men ikke til andre udgiftskrævende opgaver i kommunen.

Nu foreslår Enhedslisten så, at mønterne, der triller gennem parkeringsanlæggene, godt må bruges som en skattelignende indtægt, altså reelt set en ny skat – i det her tilfælde til den kollektive trafik. Min tanke er bare, at kommunerne varetager rigtig mange opgaver, som jeg er sikker på de godt kunne bruge lidt ekstra parkeringsmønter på, så man må jo spørge sig selv og også forslagsstillerne: Hvorfor ikke også give pengene til ældreplejen, til de socialt udsatte grupper, til de hjemløse, til narkomanerne, til børnehaver, til folkeskolen eller måske til huller i vejene rundtomkring? Ideerne er mange, men spørgsmålet er, hvorfor den kollektive trafik ikke længere skal indgå i en helhedsbetragtning i prioriteringerne i kommunernes budgetter.

Jeg synes ikke, det er rimeligt på den her måde at indføre en ekstra skat ad bagvejen, men hvis jeg forsøger at sætte mig ind i Enhedslistens tanke med forslaget – og det vil jeg faktisk gerne, for jeg synes, det er en relevant og en spændende debat – har jeg altså også svært ved at se, hvorfor den nye skat kun skal gå til kollektiv trafik og ikke til andre opgaver.

Så meget om de relativt få kommuner, hvor man i dag har indtægter fra parkering og måske – også ved at skrue lidt på taksterne – kan få et lille overskud ud af det.

Jeg vil gerne slutte med at fremhæve det stille flertal, kunne man kalde dem, altså de kommuner, hvor der i dag ikke er nogen indtægter fra parkering, og som forslaget dermed enten går udenom eller opmuntrer til at indføre nye og dyre parkeringsafgifter.

Der er jo mange steder i Danmark, hvor bilen er et nødvendigt transportmiddel. Det er den for familierne, som skal ind til byen for at handle, eller når børnene skal til fodbold eller andre fritidsaktiviteter, for der går ikke busser, eller de går måske meget sjældent. Mange steder nyder børnefamilierne godt af, at der netop ikke er indført parkeringsafgifter, når de skal ind at handle eller til fodbold. Med Enhedslistens forslag i dag vil flere kommuner få tilskyndelse til at opkræve denne ekstra skat – eller noget, der de facto er en skat – fra de samme børnefamilier og andre, og det synes jeg ikke er rimeligt.

Det er alt sammen baggrunden for, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Hr. Finn Sørensen, en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren. Med den argumentation forstår jeg simpelt hen ikke, at ordførerens parti, da den gældende lov blev vedtaget, var modstander af den lov – for den ville da om noget kunne medføre den forskelsbehandling, som ordføreren nu gør til sit hovedargument for at afvise forslaget. Er det ikke rigtigt?

Så hvad er der egentlig sket i ordførerens og ordførerens partis analyse af den her problemstilling, siden man, dengang den gældende lov blev vedtaget, var en meget stærk modstander af den? Det var man, fordi man mente – jeg citerer her den daværende ordfører – at forslaget ville hæmme kommunernes muligheder for at planlægge og styre trafikforholdene i byerne til skade for borgerne og byudviklingen.

Det var ordførerens partis mening om den gældende lov, da det borgerlige flertal stemte den igennem. Det var da noget, som ville fremme ulighed mellem kommunerne. Så hvad er der lige sket i forbindelse med det?

Ordføreren.

Jeg tror bare, at man må forholde sig til, at det forslag, der behandles i dag, ville gøre, at nogle kommuner fik en særlig mulighed, som andre kommuner ikke ville få.

Jeg synes, at økonomi- og indenrigsministeren redegjorde flot for, hvordan vi gerne vil den kollektive trafik, altså hvordan vi gerne vil nedbringe taksterne og også målrettet gøre det uden for myldretiden, fordi vi dér får den største effekt; hvordan der også er et loft over takststigningerne; hvordan vi investerer massivt i tog og kollektiv trafik generelt.

Så det her emne fylder meget for os, men det er ikke det samme, som at det forslag, der behandles i dag, er godt. Jeg synes ikke, det er godt, fordi jeg mener, det er at åbne for en skattekilde, som potentielt kan blive rigtig dyr for rigtig mange mennesker, bl.a. de børnefamilier, som skal ind at handle og til fodbold. Så det er baggrunden for, at vi ikke kan støtte det her forslag i dag.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg tror, at der i virkelighedens verden er nogle meget snævre grænser for, hvor højt kommunerne kan sætte de der parkeringsafgifter. Så jeg frygter slet ikke den udvikling, og det gjorde ordførerens parti heller ikke, dengang den gældende lovgivning blev vedtaget. Tværtimod var man dengang enig med Enhedslisten om, at det var sådan noget mistillidskultur, der trivedes blandt det tidligere folketingsflertal omkring det. Så jeg spørger igen: Hvad er der lige sket?

Så vil jeg lige sige: Prøv nu lige at læse det. Det her forslag kommer fra en lille kommune, som, hvis den fik lov til det, som Enhedslisten foreslår, med ét slag kunne halvere taksterne på den kollektive trafik. Det er da ganske fornuftigt. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man i den grad vil modsætte sig nogle kommunale muligheder på det her område. Så ordføreren må lige prøve en gang til.

Ordføreren.

Det skal jeg gerne gøre. Altså, medmindre man skal lave en lex Svendborg – jeg tror, det var den kommune, der var nævnt i beslutningsforslaget – altså lave lovgivning kun for en enkelt kommune, så går jeg da også ud fra, at Enhedslistens ordfører er enig med mig i, at det her vil åbne for lignende skattemuligheder i samtlige af landets kommuner, også i de kommuner, hvor man ikke i dag er gået ind i at opkræve høje og nye parkeringsafgifter. Det er noget af det, som jeg forestiller mig kunne blive dyrt, altså hvis man åbner for det, som Enhedslisten foreslår i dag, for de børnefamilier rundtomkring i det ganske land, som har behov for deres bil.

Så nævner ordføreren ordene tillid og selvstyre. Det er også meget godt – de bliver nævnt mange gange i den her Folketingssal – men et eller andet sted er det jo ikke særlig tillidsvækkende, at man vil binde de nye indtægter til kun at måtte handle om kollektiv trafik. Så skulle ordføreren jo næsten slå sig løs og svinge det kommunale selvstyre derop, hvor pengene kunne gå til hvad som helst inden for de kommunale budgetter. Det går jeg ud fra at vi får et svar på, når ordføreren skal holde sin ordførertale.

Hr. Jacob Jensen, en kort bemærkning.

Man indførte fra den daværende regerings side i maj 2011 det loft og det princip, som vi nu diskuterer om skal ophæves. Og jeg vil sådan set godt give hr. Finn Sørensen ret i det bemærkelsesværdige i – og det kan jeg så stille spørgsmål om som opfølgning på hr. Finn Sørensens indlæg – at man fra Socialdemokraternes side dengang var imod det, og det er altså omkring 2 år siden.

Så kunne ordføreren måske lige uddybe, hvad grunden er til, at Socialdemokraterne har rykket sig fra at være imod det i 2011, altså det, som VK-regeringen indførte, til nu at støtte princippet om, at det skal ligge, som det gør, og dermed være imod det, som Enhedslisten foreslår i dag? Det er jo en hundredeogfirsgradersvending på 2 år.

Der har selvfølgelig også været et folketingsvalg i mellemtiden, det ved jeg godt, og der er jo sket mange ting der. Men måske ordføreren kunne uddybe sit synspunkt på det felt.

Ordføreren.

Nu havde vi jo fornøjelsen af at diskutere med Venstreordførerens kollega, hr. Jan E. Jørgensen, her den anden dag om kovendinger inden for et andet område, det kommunale område. Og på den måde kan man selvfølgelig se nogen skifte holdning.

Noget af det, vi så, og som var den faktiske udvikling, var, at når parkeringsindtægterne var en åben indtægtskilde, en skattelignende indtægtskilde, havde de en tendens til bare at stige og stige.

Derfor synes jeg, at vi må tage til os, at det er et fornuftigt princip, der er lagt ind i loven, og ikke et princip, som vi vil bryde med. Det er derfor, vi er imod forslaget i dag.

Hr. Jacob Jensen.

Jamen jeg er sådan set enig med ordføreren i, at man har set en tendens til, at afgifterne vil stige og stige. Men hvorfor var det så, at Socialdemokraterne var imod, at vi netop lagde det her loft ind? Altså, hvis man er imod de her stigninger, som man så åbenbart har set og også bekræfter i dag er det, der typisk vil ske, hvorfor var det så, man var imod, at vi dengang lagde loftet ind?

Ordføreren.

Jamen jeg synes jo, at vi kredser om noget, som er helt centralt for det her område. Altså, vi har mulighed for i kommunerne at opkræve parkeringsafgifter. Det er penge, der så skal gå til parkeringsanlæg. Det er besluttet.

Så synes jeg jo bare, at man må tage bestik af den situation, der også er i dag. Vi har ikke til sinds at åbne for at lave en mulighed for en skat ad bagvejen, som det her ville være, hvis man indførte det. Sådan er stillingen i dag. Det er den selvfølgelig på baggrund af den udvikling, vi har set, herunder også stigningen i de her afgifter. Det synes jeg er et fornuftigt princip og ikke et, vi har tænkt os at bryde med.

Noget af det, vi skal diskutere i dag, er jo, hvorfor man, hvis man skal bryde med det, har tænkt sig alene at låse pengene fast til at vedrøre den kollektive trafik og ikke lade dem gå ind i budgetterne generelt.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg skal bare forstå, hvad det er for nogle stigninger, vi har set, siden VK-regeringen indførte loftet i 2011, som gør, at Socialdemokratiet nu mener, at det er en god idé, at der er et loft. Eller taler vi om de stigninger, der lå forud for, at VK-regeringen i 2011 indførte et loft, og som ordføreren nu siger var en god idé at VK-regeringen indførte – man mente bare noget andet i 2011?

Ordføreren.

Jamen det giver jo sig selv. Jeg synes ikke, at det her behøver at være så kompliceret, som man i Venstre gerne vil gøre det.

Når man kan se en afgift stige og den er steget over nogle år, særlig måske i nogle udvalgte byer i forhold til andre, jamen så lægger man et loft ind, og det er selvfølgelig for at modvirke de stigninger, der ellers ville komme.

Det loft gælder i dag. Og det er det, jeg siger Socialdemokraterne står bag. Det er derfor, vi ikke er for det forslag, der behandles i dag.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg vil gerne kvittere for svaret. Jeg vil gerne kvittere for, at man nu synes, at det var et problem, at der var stigninger op til 2011. Man ville så ikke gøre noget ved det i 2011, men man glæder sig over, at de er indført, og derfor vil man ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Jeg lærte i skolen, at man altid skal glæde sig over de omvendte. Det gør jeg så i dag.

Ordføreren.

Ja, der er ikke nogen grund til at få skolepengene tilbage i den henseende.

Jeg forstår altså slet ikke, hvad vi sådan skal bruge debatten til i forbindelse med det konkrete forslag. Altså, det er jo ærligt talt ikke noget, der bringer noget nyt til diskussionen om, hvad de her midler skal bruges til eller ikke skal bruges til. Og det savnede jeg måske så lidt i Venstres ordførertale, men det et jo så for sent at stille spørgsmål til nu.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Jeg kan da godt forstå, at der er nogle vælgere, der måske sidder hjemme og følger den her debat og bliver en kende frustrerede og måske også har et par spørgsmål, de ikke synes at de fik besvaret.

Nu var det jo sådan, at dengang vi indførte de her regler, som gælder nu, tilbage i juni 2011, var det fru Sophie Løhde og hr. Rasmus Jarlov, der forhandlede sammen med undertegnede, og så var det hr. Bertel Haarder, som var minister på daværende tidspunkt. Vi blev jo – jeg har det sådan set i ganske frisk erindring, selv om det er et par år siden – tæppebombet. Der var jo et sammenrend herinde af politikere. Borgmesteren på Frederiksberg og overborgmesteren i København og alle mulige andre rendte jo Kommunaludvalget på dørene, for det her var simpelt hen et overgreb imod det kommunale selvstyre – det var et overgreb imod det kommunale selvstyre. Det var jo i hvert fald det, vi fik at vide, og der var den kritik, som blev fremført fra socialdemokratiske politikeres side også her i Folketinget. Jeg husker specielt, at hr. Rasmus Prehn, som dengang var ordfører på kommunalområdet, i den grad kritiserede regeringen og det flertal, som gennemførte de her lovændringer.

Derfor kan man jo godt forstå, at der måske findes folk rundtomkring i landet, som synes, at det er en kende underligt, at nu har vi så en socialdemokratisk ordfører, som nærmest står og glorificerer den eksisterende lovgivning. Men nok om det, jeg har sådan set min egen ordførertale, den er nu ikke så lang, kan man sige, den er der faktisk overhovedet ikke. (Munterhed) .

Jeg synes, at det er en oplevelse i sig selv at se, at et parti i den grad kan rende fra sin egen politik. Vi andre må stå på mål for den og blive kritiseret fra ende til anden, og nu er der så nogle, der vil ændre i det, og så står man simpelt hen og synes, at det en fantastisk lov, vi har på det her område. Fakta er jo, at de socialdemokratiske kommuner over en kam, Aarhus, København og andre, var dybt imod den lov, der eksisterer nu. Derfor kan man da godt forstå, at der er nogle her i salen, som vælger at sætte spørgsmålstegn ved det.

Vi, der så støttede lovforslaget, som det er i dag, gjorde det jo ud fra det, at vi havde en bunden opgave med at sikre, at der er en balanceret ordning, således at der ikke bliver spekuleret i at skrue de her indtægter op og så bruge pengene andre steder. Vi var simpelt hen nødt til at sikre os, at de penge, der bliver brugt og inddraget på parkeringsområdet, så også går til målrettede investeringer inden for trafikken. I København er det selvfølgelig til at sikre, at der kommer flere parkeringspladser, eller at de parkeringspladser, der er her, bliver moderniseret og f.eks. går fra det her med at tage de klingende mønter, som ordføreren var inde på, til også at kunne tage et dankort, så det ikke klinger så meget – i hvert fald i ørerne.

Det var nogle af de helt grundlæggende udfordringer, der lå i den nuværende lovgivning. Jeg synes faktisk, at vi fik en god lov på plads tilbage i juni 2011. Derfor synes jeg også, at vi skal bibeholde den lov, som vi har nu, og derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte det her beslutningsforslag fra Enhedslisten, for det vil gøre op med det, der er intentionerne bag det aftaleforlig, som der ligger i øjeblikket.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Den sidste bemærkning forstår jeg ikke, for ordføreren sagde jo noget, som jeg synes lød rigtig godt, nemlig at pengene i ordningen skal bruges til målrettede investeringer i trafikken. Jamen det er jo det, Enhedslisten foreslår. Så hvorfor er ordføreren egentlig modstander af vores forslag?

Ordføreren.

Det er jo, fordi pengene bliver brugt et andet sted. Altså, det, som Enhedslisten lægger til grund for deres beslutningsforslag, er jo bl.a., at man ønsker at kanalisere pengene fra parkeringsafgifter over i den offentlige trafik og bruge dem til bybusser, til takstnedsættelser osv. Og det var ikke det, der lå i den aftale, der ligger til grund for det lovregulativ, der gælder nu. Det er netop, at pengene skal blive i systemet.

Altså, Københavns Kommune skal sørge for, at der forhåbentlig kommer nogle flere parkeringspladser i København. Det kunne være en opgave. Man skal gå ud at sikre, at de parkeringspladser, der er her, også bliver vedligeholdt og udbygget. Man skal gå væk fra de klingende mønter og gå over til dankortterminaler; man skal have bedre skiltning og – hvad ved jeg – ny asfalt på parkeringspladserne. Sådan nogle ting skal pengene gå til.

Det er sådan set en form for hvile i sig selv-princip, hvor dem, der bruger og benytter parkeringspladserne, også er med til at betale for driften af parkeringspladserne. Det, der var udsigten dengang for 2 år siden, var jo, at man i stigende grad gik over til at bruge pengene til andre ting.

Hr. Finn Sørensen.

Jo, men Enhedslistens forslag går altså ikke ud på, at man ikke må bruge penge til at vedligeholde parkeringsanlæg med. Forslaget går ud på, at hvis der er et overskud, så må det gerne bruges til målrettede investeringer i en anden del af trafikken, nemlig den kollektive trafik. Og så må ordføreren lige forklare mig: Hvad er problemet i det?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om det er mig, der skal belære andre ordførere, men der er altså forskel på parkeringsautomater og bybusser. Det håber jeg da også at Enhedslisten erkender. Der er forskel på det. Det må man jo erkende. Det skal der ikke så mange års erfaring til i trafikken for at se.

Det, vi kan se, er, at det tidligere var blevet til lidt af en pengemaskine, og at de penge, der førhen blev brugt inden for det her område, sådan kom ind på en forkert måde. Så lavede man den ordning, der gælder nu, som sådan set mere eller mindre skal hvile i sig selv, sådan at hvis man får større indtægter, end man har udgifter inden for de rammer, der er, vil man kunne få en modregning i sit bloktilskud.

Der er ganske få steder, hvor det har været nødvendigt, men det er sådan set heller ikke det, der var intentionen med det. Det var at sikre, at de penge, der kommer ind som indbetalinger i vores parkeringssystem, også går til parkeringsområdet. Og med al respekt: Det er altså ikke det samme som bybusser.

Tak til ordføreren. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg vil oplæse min kollega fru Marlene Borst Hansens tale, da hun ikke kunne være her.

I Det Radikale Venstre vil vi altid meget gerne diskutere, hvordan vi får endnu flere til at benytte den kollektive transport, og også meget gerne, hvordan vi kan støtte den kollektive trafik, herunder finansieringsmåder til også at tilføre området flere penge. Men det her forslag fra Enhedslisten kan vi ikke støtte, og det kan vi ikke, fordi vi ikke tror, det kommer til at give flere penge til den kollektive trafik, og fordi der simpelt hen er mennesker, der er afhængige af en bil og vil være det i mange år fremover. Det er ikke, fordi de er onde mennesker eller fuldstændig ligeglade med miljøet, men fordi det rigtig mange steder i Danmark simpelt hen ikke er muligt at få hverdagen til at hænge sammen med et arbejde, der skal passes 37 timer om ugen, små børn, som skal transporteres til det ene eller det andet, indkøb, som skal foretages, og alt muligt andet.

Når man skal bruge en bil, skal man også have et sted at parkere den. Som reglerne er i dag, er der loft for, hvor mange penge kommunen må indkræve i p-afgift, og kommer de over det beløb, trækkes de i bloktilskud. De penge, som de så indkræver, kan de bruge på at forbedre og vedligeholde eksisterende p-pladser eller bygge nye p-pladser. Der er altså tale om et system, hvor man ikke bare skruer op for afgifterne, når der mangler penge i kommunekassen, og det system synes vi i Det Radikale Venstre sådan set er fint.

Jeg forstår godt, at mange kommuner kunne bruge ekstra penge til at forbedre såvel børnepasning, ældrepleje som folkeskolen og også den kollektive trafik, men det er ikke rimeligt, at det er mennesker, der har brug for en bil og dermed en parkeringsplads, som så at sige skal betale en ekstra skat til at finansiere andre gode ting; det må være et fælles ansvar. Problemet med forslaget er netop, at det kan godt være, man siger, at pengene fra parkeringsafgifterne kun må bruges til offentlig transport, men hvis man nu bare bruger de penge, man i dag har afsat til offentlig transport, og siger, at de kommer fra parkeringsafgifterne, har man jo pludselig en besparelse og en åbning for, at man i realiteten kan bruge det sparede beløb på hvad som helst.

Så fordi forslaget reelt åbner for, at parkeringsafgifter kan blive en kommunal indtægtskilde, som kan bruges til hvad som helst, kan vi fra radikal side ikke støtte forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Ja, jeg beklager også at være vikar, men da vores ordfører på området samtidig er ordfører på folkeskoleområdet, er hun desværre ikke til stede på grund af de igangværende forhandlinger i forligskredsen. Men jeg skal selvfølgelig nok tage imod bemærkninger og spørgsmål.

Forslaget fra Enhedslisten skal gøre det muligt for kommunerne at bruge et eventuelt overskud fra den lokale parkeringsordning til at finansiere en takstnedsættelse i den kollektive trafik. Sidstnævnte, nemlig at gøre den kollektive trafik billigere, er SF som bekendt stor tilhænger af, og derfor er det også glædeligt, at vi har fået taget hul på udfordringen, bl.a. ved at sænke priserne uden for myldretiden og gennem det nye rejsekort, der eksempelvis i hovedstadsområdet også giver billigere rejser end de klippekort, som rejsekortet afløser.

Som ministeren også var inde på, er der også blevet oprettet en togfond på 27 mia. kr., der er finansieret af olien i Nordsøen. I det hele taget har vi bl.a. sammen med Enhedslisten og Folketingets øvrige partier fået sat gang i en række initiativer, der skal gøre den kollektive attraktiv for flere, så udviklingen forhåbentlig kan vende, og så den kollektive trafik bliver et reelt alternativ for langt flere. I den forbindelse er prisen bestemt ikke uvedkommende, og vi har så vidt sympati for Enhedslistens forslag. Da Venstre i 2001 fremsatte lovforslag om det, stemte vi imod det, fordi vi dengang var bekymret for, om det blev alt for bureaukratisk at administrere, men det har så siden hen vist sig ikke at holde stik. Vi kan derfor ikke støtte Enhedslistens forslag.

Der er også forholdsvis få kommuner, der rent faktisk har et større overskud på deres parkeringsordninger, idet de fleste kommuner har valgt løsninger, der hviler i sig selv. Der vil det også kun være nogle få kommuner, der kan bruge den mulighed, og de vil kun kunne gøre det i de budgetår, hvor der er overskud på netop den konto. Det er ikke på den måde, vi i SF helst ser et løft på området. Det bør ske ved et generelt blivende løft, som vi bl.a. har aftalt med Enhedslisten i forhold til takster m.m., og det vil vi fortsat arbejde for at prioritere. SF kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jacob Jensen for en kort bemærkning.

Selv om ordføreren er vikar, og det derfor er normal kutyme, at man ikke stille spørgsmål, så kunne jeg forstå, ordføreren gerne ville tage imod dem. Det kvitterer jeg for, og det giver mig anledning til lige at spørge: Jeg husker, at SF i hvert fald havde et forslag, måske oven i købet et løfte, om, at man ville sænke taksterne i den kollektive trafik med i omegnen af 40 pct., hvis ikke jeg husker meget galt. Og her i forslaget fra Enhedslisten fremgår det jo faktisk meget specifikt, at man vil give frihed til at anvende indtægterne fra parkering til at nedsætte taksterne på den kollektive trafik. Hvorfor er det så, at man stemmer imod det her fra SF's side eller er modstander af det, når det nu faktisk flugter med det løfte, men jo gav før valget? Er det, fordi man har skiftet holdning på det punkt, eller hvad skyldes det?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at SF gav nogle løfter om, at hvis vi kom til magten, ville vi arbejde for 40 pct. billigere busbilletter. Det er ikke sket over hele landet, men jeg håber dog alligevel, at hr. Jacob Jensen vil anerkende, at der er sket rigtig meget – bl.a. også med hjælp fra Venstre – og at den kollektive trafik i Danmark har fået et gevaldigt løft over de seneste par år.

I forhold til netop det her beslutningsforslag vedrører det jo en enkelt kommune. Vi kan jo ikke lave en lex Svendborg, tror jeg det var den socialdemokratiske ordfører der kaldte det, når vi skal lave lovgivning, der vedrører samtlige kommuner. Som jeg også var inde på i min ordførertale, er det rigtigt, at vi i 2011 stemte imod, da Venstre havde fremsat lovforslaget, bl.a. med den hovedbegrundelse, at vi var bange for, at det var alt for besværligt og bureaukratisk at administrere. Det har så vist sig, at det er det ikke, så det er derfor, at vi stemmer for at ændre lovgivningen tilbage igen.

Hr. Jacob Jensen.

Jamen tak for svaret. Det er jo heller ikke, fordi jeg sådan set skal stå og forsvare eller fremføre, kan man sige, Enhedslistens forslag. Det tror jeg hr. Finn Sørensen er langt bedre til end mig. Men det er mere for lige at forstå SF's position på det her felt. Og positionen er jo, kan jeg så forstå, og det bliver også bekræftet af ordføreren her, at man gav et løfte om, at taksten på busbilletter skulle sænkes med 40 pct. Og det her forslag går jo faktisk i den retning, må man forstå, når man læser bemærkningerne til beslutningsforslaget, altså netop at indtægten fra parkering kan bruges til at nedsætte taksterne på den kollektive trafik, herunder også busbilletter, må jeg forstå.

Det er derfor, jeg ikke helt forstår argumentationen fra SF's side, når Enhedslisten fremsætter det her forslag, som måske kan trække i den retning og dermed give mulighed for, at SF bare tilnærmelsesvis kommer i nærheden af at indfri det løfte, man selv har givet, så vælger man alligevel at sige nej tak. Det forstår jeg ikke.

Ordføreren.

Nej, det her forslag kan ikke finansiere en generel 40-pct.'s-nedsættelse. Det tror jeg heller ikke at Enhedslisten er inde på.

Det er rigtigt, at der er blevet sagt en masse ting inden valget om, hvad man ville arbejde på, og en masse af de ting og andre ting også er jo heldigvis blevet til virkelighed sammen med Enhedslisten og sammen med Venstre: togfonden, generelt billigere billetter uden for myldretiden og investeringer i kollektiv trafik. Så jeg synes faktisk, at vi gør rigtig, rigtig meget, og det her konkrete forslag vil kunne have en effekt i nogle enkelte kommuner.

Men når det kommer til kommunerne, bliver vi nødt til at lave lovgivning herindefra, der dækker samtlige kommuner, og vi støtter ikke, at vi skal gå tilbage til den gamle ordning. Hermed også sagt, at den frygt, vi havde tilbage i 2011, for, at det ville blive enormt bureaukratisk, ikke har vist sig at holde stik.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Tak. Det her er jo et fantastisk godt forslag, hvis ellers formålet er at drille de regeringspartier, man selv er støtteparti for – så lykkes det over al forventning, kan vi høre her i salen. Det udstiller så jo også meget godt, hvad vi før har været i nærheden af, nemlig at der er stor forskel på holdningen, alt efter om man er i opposition eller i regering. Vi har også af og til været vidne til, at især ministre bliver meget klogere, når de ikke længere er i regering. Jeg har nævnt det før og vil nævne det igen med hr. Ole Sohn, der pludselig havde en helt anden holdning til erhvervsbeskatningen, hr. Claus Hjort Frederiksen, der pludselig kunne se fordelene ved det svenske system, og hr. Bertel Haarder, hvor vi i sidste uge var vidne til det med personnumre. Og nu kan vi allerede konstatere, at den nuværende økonomi- og indenrigsminister også har ændret holdning, og det er endda lykkedes for denne minister at blive klogere, inden hun har forladt ministerstolen, og det er jo da en bedrift, vi skal notere os. Og så er det ikke engang nødvendigt med en rokade for at nå til denne klogskab og åbenbaring.

Men det er i hvert fald et godt drilleforslag, må vi sige. Det er lykkedes over al forventning.

På mit papir står der – og jeg var faktisk lidt positiv – større kommunal frihed, og på den ene side står der mere skat. Og det er jo så en afvejning. Nu er det så bare, man må sige til Enhedslisten, at det er til at overse med den kommunale frihed, der ligger i det her forslag, når de så siger, at det skal bruges til noget andet. Så de frihedsgrader til kommunerne, som vi i mit parti forsøger at forfølge næsten ved enhver given lejlighed, kunne vi ikke få øje på i tilstrækkelig grad, til at det kunne afløse det, der bestemt også er et kerneområde for os, nemlig at der ikke skal åbnes op for muligheder for at opkræve mere i skat.

Der er blevet hæftet navn på dette drilleforslag nogle gange, og det vil kun kunne have den betegnelse, og derfor er det sådan set meget nemt til sidst at konkludere – vi har nemlig ikke noget behov for sådan et forslag for at drille regeringspartierne og oppositionspartierne, vi kan bare konstatere, at det lystigt sker – at vi ikke kan støtte forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak for debatten. Jeg tror lige, jeg er nødt til at ridse op, hvad det her forslag egentlig drejer sig om, for jeg synes da, der er nogle ordførere, der enten ikke har forstået det, eller også har ordene måske sådan taget magten fra dem, at de har fået snakket sig væk fra, hvad det egentlig er, de skal forholde sig til. Baggrunden for det her forslag er et ønske fra Svendborg Byråd, som ønskede at anvende overskuddet fra parkeringsafgifterne til at gøre dele af den kollektive trafik gratis eller billigere i en periode i 2011. Dette blev afvist af Indenrigsministeriet i et svar af 23. september 2011 med henvisning til den gældende lovgivning om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af kommunale parkeringsafgifter.

Egentlig mente og mener Enhedslisten, at denne lovgivning burde afskaffes, så der også på det her punkt var kommunalt selvstyre. Det mente de tre nuværende regeringspartier også, da loven blev vedtaget den 30. maj 2011. Her sagde den socialdemokratiske ordfører Vibeke Grave:

»Forslaget« – altså det, der senere blev lov – »vil hæmme kommunernes muligheder for at planlægge og styre trafikforholdene i byerne til skade for borgerne og byudviklingen« .

SF's daværende ordfører, Meta Fuglsang, talte om »indgreb i det kommunale selvstyre«. Det er rigtigt, at hun også som den eneste ordfører fra de nuværende regeringspartier nævnte, at det var bureaukratisk. Men det var da helt tydeligt spørgsmålet om indgreb i det kommunale selvstyre, der var det afgørende for SF på det tidspunkt.

Bente Dahl fra Det Radikale Venstre sagde: »Endnu en overflødig og skadelig indgriben i kommunernes dispositionsret og selvstyre«.

Men det var så før valget.

Af et svar fra indenrigsministeren til hr. Jacob Jensen af 16. februar 2012 kan vi se, at ministeren ikke har nogen planer om at ændre den pågældende lov. Vi forsøger derfor nu, realistiske og resultatorienterede som vi er i Enhedslisten, at fremsætte et langt mere beskedent forslag, der ganske enkelt går ud på, at kommunerne kan få lov til at anvende overskud fra parkeringsafgifter til at nedsætte taksterne på den kollektive trafik i kommunerne, men inden for den gældende lovs rammer. Det vil sige, at vi respekterer den gældende lovs ånd om, at indtægterne ikke må bruges til såkaldt fiskale formål, som det blev nævnt i bemærkningerne til loven, eller til serviceudgifter i bred forstand. Vi foreslår, at det skal være lovligt at bruge overskuddet inden for det trafikale område, men således at pengene øremærkes til at styrke den kollektive trafik, selvfølgelig når der er foretaget de fornødne investeringer i parkeringsanlæg.

Vi forstår simpelt hen ikke, hvad problemet skulle være i det. Det er da et rent win-win-win-forslag. For det første styrker det den kollektive trafik – eller giver mulighed for det, hvis kommunen ønsker det – og nedsætter dermed behovet for parkeringsanlæg. Eller, sagt på en anden måde, giver det mere plads i parkeringsanlæggene til dem, der stadig væk vil bruge deres bil. Hvordan det skulle være chikane af privatbilister, forstår jeg simpelt hen ikke. Det styrker for det andet den sociale profil, fordi borgere uden bil får nemmere ved at komme rundt, og det styrker for det tredje miljøet, fordi mindre privatbilisme og mere kollektiv trafik betyder mindre CO 2 -forurening og mindre belastning af vejene.

Hvis vi fortsætter med den nuværende ordning, risikerer vi tværtimod at stimulere en adfærd, der trækker i den anden retning, som f.eks. ved at skabe overflødige investeringer i parkeringsanlæg for at få balance i ordningen eller ved, at man i højere grad baserer sig på private parkeringsanlæg, fordi de gerne må give overskud. Og dermed risikerer vi jo at understøtte en stigning i parkeringsafgifterne den anden vej rundt.

Så kort og godt: Vi foreslår, at vi giver kommunerne en lille bid af det kommunale selvstyre tilbage, som den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti tog fra dem. Hvorfor skal det være så svært at blive enige om det? Det forstår jeg ikke.

Når man samtidig ser på et andet lovforslag, vi behandler herinde i salen i øjeblikket, L 188, om en lang række forsøgsordninger for kommunerne, ser man, at der ligesom ingen smalle steder er, når det drejer sig om at give kommunerne lov til at prøve hvad som helst. Men når vi kommer med noget, der understøtter en målsætning og kan bruges til at understøtte en målsætning, som regeringspartierne og Enhedslisten har tilfælles, nemlig mere kollektiv trafik – et lille, beskedent forslag – er der jo ingen grænser for, hvor mange store problemer man kan rulle op her.

Til de borgerlige partiers indlæg om at styrke det kommunale selvstyre vil jeg sige, at jeg må indrømme, at der altså ikke er et øje tørt, når man hører på det, men de forsvarer samtidig et lovforslag, der jo helt entydigt giver en langt større begrænsning af det kommunale selvstyre end det, Enhedslisten foreslår.

Så jeg vil bare til allersidst sige, at de her skræmmescenarier med, at det vil åbne for et eldorado for de kommuner, der gerne vil drive rovdrift på bilisterne i form af langt højere parkeringsafgifter, tror jeg alle godt ved ingen gang på jorden har, for det er der ikke nogen kommuner der slipper godt af sted med. Det er heller ikke hensigten med det her forslag. Det vil borgerne og alle dem, der kører bil, nok hurtigt gøre kommunen opmærksom på, hvis den forsøger på det.

Så jeg synes da, at man skulle vende skråen en gang, hele vejen rundt i Folketingssalen, og lade være med at skrue sig så højt op over et lille, uskyldigt praktisk forslag, der kan gavne en målsætning, som alle siger de gerne vil fremme, om kollektiv trafik. Når det samtidig tilgodeser bilisterne, kan jeg simpelt hen ikke se, hvad problemet er.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Simon Kollerup.

Jeg skal nok prøve at lade være med at skrue mig op i noget gear, men anerkende, at det er et lille forslag, det her.

I den forstand har jeg nemlig et par spørgsmål. Når man ser på indtægterne i den kollektive trafik, ser man, at de er i omegnen af 8 mia. kr. årligt. Hvis vi samtidig ser på det, forslaget handler om, nemlig overskuddet på parkeringsanlæggene i kommunerne, kan vi se, at fra 2011 var overskuddet på omkring 4 mio. kr. Derfor er mit spørgsmål: Hvad skal vi forvente af taksterne på parkeringsanlæggene for at få det her til at flytte noget? Jeg mener, at når det er 4 mio. kr. over for 8 mia. kr. i indtægter fra den kollektive trafik, så kræver det noget af en volumen.

Så er spørgsmålet bare: Hvad betyder det mon for tømrerlærlingen, der skal ind til byen med sine redskaber og udføre arbejde som tømrer? Kunne man forestille sig, at nogle af de kommuner, der i dag ikke arbejder med betalingsparkering, vil indføre betalingsparkering, så det dermed bliver dyrere for flere bilister, der har behov for bilen rundtomkring i nogle af de kommuner, jeg selv nævnte i min ordførertale?

Ordføreren.

Jeg har ikke nogen forventning om, at det skulle medføre det. I værste fald ville det jo betyde, at tømrerlærlingen vil få nemmere ved at komme af med sin bil, fordi der bliver mere plads på parkeringspladsen.

Så vil jeg sige til ordføreren, at vi med det her forslag ikke har foregøglet noget. Tværtimod prøver jeg at beskrive det som en rimelig lille ting. Vi har jo ikke foregøglet, at det her skulle løse alle problemer med den kollektive trafik, og at vi så skulle lægge alle mulige andre initiativer døde, fordi vi giver kommunerne lov til at bruge en sådan mulighed, som ligger her.

Simon Kollerup.

Nu skal jeg nok stadig væk passe på ikke at skrue mig for højt op, men jeg synes måske, at man kan komme til at foregøgle folk, der sidder og følger debatten, at det her vil få eldoradoagtige konsekvenser for billetpriserne i den kollektive trafik. Jeg gør bare lige opmærksom på, at overskuddet på den her parkeringsordning er 4 mio. kr., og at indtægterne på den kollektive trafik er 8 mia. kr. Det er bare, så vi har proportionerne på plads.

Så er det bare, at jeg i al beskedenhed siger, at jeg godt kunne forestille mig, at det vil føre til takststigninger på parkeringsanlæg, og så har vi debatten med ham tømreren igen.

Nå, men lad mig så hoppe til et helt andet spørgsmål. Hvis man åbner for det her som en indtægtskilde for kommunen, mener ordføreren så, at det skal indgå ligesom andre kommunale indtægter som en del af udligningssystemet, for det gør det nemlig ikke i dag? Mener ordføreren, at hvis man åbner for det her, altså parkeringsanlæg, som en almindelig indtægtskilde, skal det indgå i udligningssystemet?

Ordføreren.

Jeg kan bare sige, at vi ikke har taget stilling til, om det skal det. Hvis det er et punkt, man gerne vil tage højde for eller forholde sig til, er der mulighed for det, hvis beslutningsforslaget vedtages, for så kommer der jo en mere lovteknisk udformning af det bagefter, hvor man jo også kunne tage højde for de her store bekymringer, der er, for, at parkeringsafgifterne vil eksplodere. Det er jo muligt at lave nogle mekanismer, måske noget i stil med det, der ligger i forvejen, hvis man vil føre forslaget ud i livet.

Jeg siger tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.