Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 121:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af hastighedsgrænser og anvendelse af automatisk fartkontrol på farlige steder i trafikken.

Af Karsten Nonbo (V), Kim Christiansen (DF), Leif Mikkelsen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 16.04.2013).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak, formand. Med beslutningsforslaget lægges der navnlig op til en lang række ændringer af hastighedsgrænserne, som vi lige kunne høre, så man bl.a. skal kunne køre stærkere med lastbiler og campingvogne og også traktorer. Regeringen har jo med fremsættelsen af et lovforslag, nemlig L 183, som vi har behandlet den 19. marts i år, om de såkaldte Tempo 100-busser, tydeligt tilkendegivet, at vi er parate til at hæve hastighedsgrænserne, hvor det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der er med det her beslutningsforslag jo reelt tale om syv forslag. Jeg vil derfor på grund af de tidsmæssige rammer, der er, ikke gå voldsomt i detaljer, men bare forholde mig ganske overordnet til dem, idet regeringens holdning til alle syv elementer er den samme, nemlig at vi ikke kan støtte forslagene.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen vægter hensynet til færdselssikkerheden meget højt. Alt for mange dør i trafikken. Alt for mange kommer til skade. Det skal vi have bragt ned, men vi er selvfølgelig også indstillet på løbende at overveje, om vores hastighedsgrænser og i øvrigt også vores kontrolstrategi er tidssvarende. Det viser det føromtalte lovforslag, altså lovforslag L 183, jo også med al tydelighed.

Den første del af beslutningsforslaget vedrører en forhøjelse af hastighedsgrænsen på motorveje for køretøjer, der trækker campingvogne og trailere, samt for de såkaldte mobilehomes, som jo også er kendt som campingbiler eller autocampere, om man vil. Summa summarum skal hastigheden for det hele hæves til 100 km/t. Det er fortsat regeringens opfattelse, at en sådan ændring af hastighedsgrænserne ikke vil øge færdselssikkerheden, nærmere tværtimod. Der er efter vores opfattelse ikke det fornødne færdselssikkerhedsmæssige grundlag for at hæve hastighedsgrænserne for disse køretøjer. Når man kigger på de hastighedsgrænser, der gør sig gældende for den her type af køretøjer i andre lande, kan man også se, at vores hastighedsgrænser bestemt ikke er utidssvarende. Regeringen kan derfor ikke bakke op om den del af forslaget.

Med den anden del af beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at øge hastigheden for lastbiler, busser og mobilehomes i tættere bebyggede områder, hvis den konkrete strækning er opskiltet til en højere grænse end 50 km/t. Jeg vil hertil gerne minde om, at den nuværende hastighedsgrænse for lastbiler blev fastsat til 50 km/t., fordi størstedelen af trafikulykker med lastbiler skete inden for bymæssig bebyggelse. Samtidig var uheldsfrekvensen for lastbiler i byområder væsentlig højere end uheldsfrekvensen for den samlede vognpark. Endelig var langt størstedelen af de dræbte og tilskadekomne i trafikuheld med lastbiler personer, der befandt sig så at sige uden for lastbilerne. Man skal jo også have for øje, at lastbiler har væsentlig dårligere bremseevne end personbiler. Hertil kommer, at en sådan ændring af hastighedsgrænserne, som der lægges op til, under alle omstændigheder vil skulle vurderes nøje og selvfølgelig under inddragelse af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Regeringen kan derfor ej heller her støtte beslutningsforslaget.

Forslagsstillerne ønsker også hastighedsgrænsen for traktorer hævet fra de nuværende 30 km/t. til 40 km/t. Hertil må jeg sige, at en sådan forøgelse af hastighedsgrænsen vil kræve, at erhvervelse af kørekort til traktor bringes på samme niveau som erhvervelse af kørekort til f.eks. lastbil eller lastbilvogntog, og der vil også skulle stilles yderligere krav til traktorernes indretning og udstyr samt skærpede krav til registreringspligten. Det kræver altså en helt anden ordning end den, som vi har i dag, hvor en traktor bl.a. kan føres af personer, der har erhvervet sig et særligt kørekort til traktor. Et sådant særligt kørekort kan i dag udstedes til en person, der er fyldt 16 år, og der er ikke noget krav om, at man gennemfører en egentlig køreuddannelse for at få sådan et kørekort. Der er alene krav om en bestået teoriprøve og en praktisk prøve. Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det på nuværende tidspunkt ikke er forsvarligt at hæve hastighedsgrænsen for traktorer.

Det fjerde element i beslutningsforslaget er et forslag om at hæve hastigheden for eldrevne cykler. Den skal øges til 30 km/t. Færdselsloven indeholder ikke en maksimumhastighed for cykler, men cykler skal selvfølgelig overholde de almindelige regler for færdsel, som jo selvfølgelig er fastsat i færdselsloven. Så jeg går derfor ud fra, at forslagsstillerne henviser til den bestemte hastighed på 25 km/t., hvorefter motoren på den eldrevne cykel slår fra.

Her må jeg indrømme, at her bliver det lidt mere teknisk. Ifølge EU-direktivet om godkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer anses eldrevne cykler med en tophastighed på højst 25 km/t. som, i gåseøjne, cykler. Har en eldreven cykel en tophastighed på over 25 km/t., anses den derimod for en knallert. Forslaget vil derfor medføre, at eldrevne cykler med en tophastighed på mellem 25 og 30 km/t. ligesom alle andre små knallerter skal være godkendt i henhold til det her EU-direktiv. Hertil kommer, at elcykler med en hastighed på 30 km/t. i kraft af både deres højere hastighed og også vægt i forhold til almindelige cykler udgør samme fare for føreren og andre trafikanter som små knallerter.

Rigspolitiet har oplyst, at der i forhold til eldrevne cykler også er det ekstra faremoment, at de jo stort set er lydløse. Derfor får fodgængere, cyklister og øvrige trafikanter jo ingen advarsel om, at nu kommer der altså en trafikant med stor fart, som man ellers får, når der kommer en knallert eller scooter forbi, eller den nærmer sig en. Regeringen kan på den baggrund heller ikke støtte den del af beslutningsforslaget.

Det femte element er vedrørende evaluering af et igangsat forsøg med differentieret hastighed på udvalgte strækninger på statsvejnettet. Forsøget hører, som forslagsstillerne udmærket godt ved, under Transportministeriet, som har oplyst, at forsøgsordningen løber fra 2011 til 2014, og der er planlagt en midtvejsevaluering efter sommerferien 2013, altså efter sommerferien her i år. Derfor finder vi fra regeringens side, at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage en endelig evaluering af forsøget med udgangen af juni 2013, som det foreslås.

Så lægges der også op til en reduktion af de motorvejsstrækninger, hvor hastigheden er nedsat til 110 km/t. Den generelle hastighed på motorveje for bl.a. personbiler blev som bekendt hævet til 130 km/t. i 2003. Det blev i den forbindelse forudsat, at hastighedsforhøjelsen skulle ske på en måde, som jo selvfølgelig skulle være færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig. Det er derfor nødvendigt, at hastighedsforøgelsen sker gradvist på de strækninger, der er bedst egnet hertil, og det vil typisk være de senest anlagte strækninger. Det er Transportministeriet, som har ansvaret for opskiltningen, som man kalder det på det her område, og Transportministeriet har oplyst, at der løbende foretages en vurdering af, om de aktuelle hastighedsgrænser på motorvejene er hensigtsmæssige. Det er samtidig Transportministeriets vurdering, at der ikke aktuelt er strækninger på det nuværende motorvejsnet, hvor det vil være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve hastighedsgrænsen til 130 km/t. Derfor kan regeringen heller ikke støtte denne del af forslaget.

Det syvende og sidste element af beslutningsforslaget vedrører brugen af ubemandede mobile stærekasser. Tiden tillader jo ikke at gå ind i en lang debat om stærekasser kontra automatisk trafikkontrol, de såkaldte ATK-vogne, og synspunkterne er vel også i den her debat rigelig kendte. Jeg vil gerne slå fast, at høj og fortsat styrket færdselssikkerhed er en central prioritering for regeringen. Vi ønsker at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Ønsket herom var drivkraften, da vi i august 2012 lancerede en ambitiøs trafiksikkerhedspakke, der bl.a. indeholder en massiv forøgelse af den automatiske trafikkontrolindsats, de såkaldte ATK-vogne. Vi er samtidig helt opmærksomme på, at vi løbende skal overveje andre og nye teknologiske løsninger, som på sigt kan fungere som supplement til ATK-bilerne, f.eks. en eller anden form for ubemandet teknologi. Regeringen finder dog ikke på nuværende tidspunkt grundlag for ved siden af den massive forøgelse af ATK at indføre nye kontrolformer.

Det var så mine relativt overordnede, men dog alligevel lidt detaljerede bemærkninger til enkeltdele af forslaget, så lad mig bare opsummere: Regeringen kan ikke støtte forslaget i dets helhed.

Tak til justitsministeren. Hr. Rasmus Prehn som socialdemokratisk ordfører. Er hr. Rasmus Prehn ikke socialdemokratisk ordfører? Jamen så er det hr. Rasmus Prehns tur nu. (Rasmus Prehn (S): Jeg troede, det var Venstre, der skulle først). Nej, for Venstre er ordfører for forslagsstillerne og vil til sidst. Det er ikke altid sådan. Værsgo.

Det skal jeg beklage. Jeg var sikker på, det var Venstre, der skulle før mig.

Fra socialdemokratisk side afviser vi det her beslutningsforslag. Der er ikke nogen tvivl om, at der er mange gode intentioner i forslaget. Fra socialdemokratisk side kan vi naturligvis godt støtte, at man kan kigge på, om man kan tilrettelægge hastighedsbegrænsningerne på en klogere måde, og om man kan differentiere i det. Men som justitsministeren netop har været inde på, er det et arbejde, man er i gang med i Transportministeriet. Så der er rigtig meget i det her beslutningsforslag, som sådan set er noget, vi er i gang med allerede.

Jeg vil gerne understrege fra socialdemokratisk side, at med den nye regering har vi sat en ny og en stærk dagsorden i forhold til trafiksikkerhed. Det er indskrevet i regeringsgrundlaget, at der skal være større trafiksikkerhed, og jeg vil gøre opmærksom på, at vi så sent som den 21. marts i den store og brede trafikforligskreds, nemlig den grønne transportpolitiske kreds, blev enige om at udmønte hele 72,6 mio. kr. til bedre trafiksikkerhed i 2013. Som justitsministeren også har været inde på, er der altså derudover afsat 335 mio. kr. til over de næste 2 år at sikre flere mobile fartkontroller, altså ATK'er. Det betyder konkret, at man kommer til at gå fra 26 fotovogne til 100 fotovogne fordelt over hele landet, hvilket vil være med til at sikre, at folk ikke bryder de hastighedsgrænser, der er.

Jeg synes, det er en glædens dag i dag, fordi vi tidligere vedtog lovforslaget om Tempo 100-busser. Det er jo et eksempel på, at vi fra socialdemokratisk side har været med til at bane vejen for en nytænkning på det her område. Tidligere har man talt rigtig meget om, at turistbusser og andet skulle have lov at køre som godkendte Tempo 100-busser ligesom i Tyskland. Men det lykkedes altså ikke at få ændret det her under den tidligere regering. Det er først noget, der er blevet til noget, da vi fik en socialdemokratisk ledet regering, og det har været glædeligt at se, at det kom igennem i dag. Så der er altså rigtig stor villighed fra socialdemokratisk side til at kigge på det her område.

Men nogle af de konkret forslag, der kommer frem om traktorer, elcykler og andre ting, er ting, som ikke er tilstrækkeligt belyst endnu, og det vil vi ikke være med til at ændre, så længe vi ikke har tilstrækkelig dokumentation for, at det er det rigtige.

Så vil jeg gerne sige – det var også derfor, jeg havde håbet, at Venstre var kommet op, så jeg kunne have stillet nogle spørgsmål til dem – at det forekommer ganske besynderligt, at Venstre nu slår sig op på et forslag, hvor man vil til at lade millionerne rulle igen i forhold til investeringer på det her område. For sagen er jo den, at vi ikke skal længere tilbage end til Jyllands-Posten tirsdag den 26. marts 2013, hvor Venstre retsordfører, hr. Karsten Lauritzen, er ude med sådan en bandepakke. Og i den meget flotte artikel kan man se, at et af de punkter, der er linet op som finansiering af en bandepakke, er, at man vil flytte årsværk væk fra færdselspolitiet, væk fra trafikkontrol. Man vil altså bruge mindre på trafikkontrol, mindre på trafiksikkerhed, og det er det, man vil finansiere det med. Så Venstre er altså i fuld gang med at prøve at blæse og have mel i munden på samme tid. Det er upassende, at man prøver at slå sig op på at love noget, man helt tydeligt har været ude at sige man ikke vil være med til, fordi man vil bruge pengene et andet sted.

Så det vil jeg gerne stille nogle kritiske spørgsmål om senere, men jeg synes i hvert fald, det virker noget dobbeltmoralsk, at man går ud og lover at reducere på et område, og samtidig er man så ude at sige, at der sagtens kan bruges mere. Det hænger slet ikke sammen.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Kim Christiansen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Som medforslagsstiller til det her forslag kan det jo ikke komme bag på ret mange, at vi synes, det er et rigtig godt forslag.

Noget af det, der skaber farlige situationer i trafikken, er, hvis der er for mange forskellige hastigheder, og med det her forslag lægger vi jo netop op til at harmonisere hastighederne på motorvejene, så vi ikke har trailere, der kører 80 km/t., og vi har busser, der nu må køre 100 km/t. Så har vi lastbiler, der kører et sted midtimellem, og så har vi alle personbilerne. Det er altså det, der skaber de farlige situationer, og det er med til at mindske flowet og tilgængeligheden på motorvejene.

Jeg vil også fokusere lidt på stærekasserne. Der fik vi jo faktisk en rigtig fornuftig evaluering af det tidligere stærekasseforsøg. Der har den nuværende regering så valgt at sige, at det synes de ikke at de vil fortsætte. De vil hellere indkøbe og bemande 75 politibiler, altså med politibetjente, som kunne gøre gavn med noget egentlig politiarbejde i stedet for at holde på lur rundtomkring på de danske landeveje. Det har jo intet som helst med trafiksikkerhed at gøre, eftersom man har indbudgetteret det her i finansloven som en relativt stor indtægt. De mobile stærekasser var jo også, da forsøget kørte, tydeligt skiltet og kunne dermed også henlede bilistens opmærksomhed på, at der altså var en fotofælde. Det gjorde, at bilisterne sænkede farten. Dermed havde de så den præventive virkning, som må være sigtet med det. Det må aldrig blive en pengemaskine. Det skal være for at øge trafiksikkerheden og for at få farten ned. Det gør der altså kun, hvis det er skiltet, og jeg har ikke fået en helt klar tilkendegivelse af, at man vil skilte med de kommende fotovogne på helt samme måde.

Der er mange gode elementer i det her, og det er mig en gåde, at man fra Socialdemokratiets side er så afvisende over for at begynde at undersøge det her. Det gælder også det med fart med fornuft. Det handler jo også om, hvis der er en lige vejstrækning, hvorfor så ikke sætte hastigheden lidt op, så bilisterne får en større respekt for de her fartgrænser? Der har været kørt nogle forsøg, og det, vi beder om i forslaget, er egentlig bare at få det evalueret og så sige, at det kunne man måske gøre nogle flere steder.

Det gælder også for motorvejene. Nu ligger jeg selv temmelig tit og kører mellem landsdelene på motorvejene, og der er altså masser af strækninger, hvor det ikke giver nogen mening, at hastigheden kun er 110 km/t., når vi har andre strækninger, hvor man må køre 130 km/t. Som der også står i bemærkningerne til forslaget, har det faktisk haft den effekt, modsat hvad alle kloge hoveder og eksperter sagde, at antal dræbte og tilskadekomne er faldet støt og roligt, siden man i 2005 hævede grænsen til 130 km/t. på motorvejene. Jeg står ikke og plæderer for, at man bare skal sætte hastigheden højere og højere op, og så bliver der færre dræbte, sådan tror jeg ikke at det hænger sammen. Men i tilfældet med motorvejene har det haft en positiv effekt, at man har tilladt en lidt højere hastighed.

Derfor er det også vigtigt, at man også får de andre med, for jo mere man øger hastigheden på motorvejene, jo større bliver springet til de langsomt kørende køretøjer. Og det er altså det, der dels skaber trængsel, dels skaber de farlige situationer.

Så det er et rigtig godt forslag, som jeg håber at vi i hvert fald kan få en fornuftig debat om i det fortsatte udvalgsarbejde.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Dansk Folkepartis ordfører taler om fart med fornuft, og det lyder jo fornuftigt nok, at man skal have fart med fornuft. Men hvor fornuftigt er det egentlig lige, at man skal til at have lastbiler til at køre hurtigere inde i byerne? For det er jo sådan set det, forslaget her lægger an til. Man vil, når det gælder de lastbiler, som vi i forvejen ved er involveret i de fleste uheld, og som vi ved har den markant længste bremselængde, sætte hastigheden op nogle steder inde i byerne, der, hvor der er flest skrøbelige trafikanter. Er det virkelig fart med fornuft, at vi skal have endnu hurtigere lastbiler inde midt i byerne, hvor vores børn cykler rundt og går rundt og virkelig er sårbare i trafikken?

Ordføreren.

Nu fremstiller hr. Rasmus Prehn det jo nærmest, som om der sådan skal køres noget væddeløb med lastbiler inde i bymæssig bebyggelse, men det er jo ikke det, vi lægger op til. Vi lægger op til noget andet. Hvis man f.eks. på en motorringvej i et bymæssigt område har opskiltet til 60 km/t., så giver det jo ingen mening, at lastbilerne stadig væk kun må køre 50 km/t., og det er sådan set det, forslaget lægger op til at se på. Og rent trafiksikkerhedsmæssigt er der altså ingen problemer i det her, heller ikke hvis der er skiltet op til 70 km/t. på en firesporet motortrafikvej; det er ikke dér, vores børn leger og cykler; det håber jeg i hvert fald ikke. For der vil i alle tilfælde være afgrænsede arealer både til gående og til cyklende. Så jeg tror, det er, fordi hr. Rasmus Prehn muligvis ikke forstår forslaget, at han siger det, men det kan vi selvfølgelig få præciseret bedre under udvalgsarbejdet.

Hr. Rasmus Prehn.

Det er jo vigtigt at få de her ting præciseret. Det, der er svagheden ved det her beslutningsforslag, er jo, at det er en række hurtige skud fra hoften, som ikke er særlig underbyggede, og som ikke hænger sammen med nogen form for evidens i forhold til trafiksikkerhed. Vi har jo fra socialdemokratisk side understreget, at vi også gerne vil være med til at kigge på fart med fornuft, men vi skal vide, om der er sikkerhed forbundet med det her, og derfor er det godt at få de her ting præciseret. Og jeg synes bare, at beslutningsforslaget her er for uunderbygget.

Så tak for hr. Kim Christiansens uddybning på det her område, men det fremgår altså ikke særlig tydeligt af det, der er skrevet i beslutningsforslaget.

Ordføreren.

Så er det jo godt, at vi har udvalgsarbejdet til netop at få klarlagt sådan nogle ting. Så vil jeg godt lige gøre hr. Rasmus Prehn opmærksom på, at det jo er et beslutningsforslag; det er ikke et detaljeret lovforslag. Der kan jeg da godt huske, at Socialdemokratiet, da man selv var i opposition, også kom med lignende beslutningsforslag, som jeg betragter som et idéoplæg. Og det er det her også. Men kan man i øvrigt være enige om substansen i det her, selv om der kan være enkelte punkter, man kan være uenige om, så medvirker vi da gerne til den dialog i det fortsatte arbejde med beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Det Radikale Venstre kan ligesom resten af regeringen ikke støtte dette beslutningsforslag. Regeringen har eksempelvis allerede fremlagt en lov, der giver busser lov til at køre 100 km/t. på motorveje, og det gør vi primært, fordi busser må køre 100 km/t. i mange andre lande, og dér har der ikke været problemer med trafiksikkerheden.

Det, som Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance foreslår i dag, er at give campingvogne og lastbiler mulighed for at køre hurtigere, bl.a. også inden for bebyggede områder. Det er vi modstandere af, da vi ikke mener, at det vil øge sikkerheden i trafikken. Tværtimod har campingvogne og lastbiler længere bremselængde, og der sker også mange ulykker med lastbiler i byerne. Derfor synes vi ikke, at de skal have lov til at køre hurtigere – især ikke i byerne.

I dag er det jo sådan, som mange af os ved, at man kan køre 110 km/t. nogle steder på motorvejene, og andre steder kan man køre 130 km/t. Transportministeriet foretager løbende vurderinger af, hvor det er hensigtsmæssigt at have de her to forskellige hastighedsgrænser. Det Radikale Venstre har ikke i sinde at vedtage politisk, hvilke vurderinger der skal foregå om, på hvilke strækninger man skal have lov til at køre de her 130 km/t., og vi har tillid til det arbejde, der foregår i Transportministeriet. Hvis forslagsstillerne her har nogen konkrete strækninger, hvor de ikke synes det giver mening, at man ikke må køre 130 km/t., vil jeg da opfordre forslagsstillerne til at henvende sig til Transportministeriet og få en konkret vurdering af lige præcis den strækning. Omkring i landet har vi også tilladt 90 km/t. frem for 80 km/t. på landeveje som et forsøg. Det forsøg slutter, så vidt jeg husker, i 2014.

Forslagsstillerne foreslår, at den ordning evalueres, og selvfølgelig skal den det, og det bliver den også jævnfør den aftale, der er om det her forsøg, så det er der sådan set ikke noget nyt i. Jeg ser frem til den evaluering, og vores udgangspunkt er, at man godt kan fortsætte med 90 km/t., hvis ikke der har været nogen negativ effekt for trafiksikkerheden.

Men som jeg startede med at sige, kan vi ikke støtte dette beslutningsforslag, som det ligger her.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

Det her forslag er jo sådan også lidt alt godt fra havet. Det spænder jo over alt lige fra eldrevne cykler til lastbiler på motorvejene og campingvogne. Helt overordnet vil jeg sige, at det da altid er velkomment, at man gerne vil diskutere nogle af de her spørgsmål. Jeg ville jo trods alt så omvendt gerne have, at vi også havde en diskussion af indholdet af det, og der undrer jeg mig lidt over at man laver sådan et forslag som en gryderet, bliver det lidt, med rigtig mange forskellige forslag.

På den baggrund vil jeg også sige, at vi fra SF's side ikke kan støtte forslaget. Der er, som også både den radikale og den socialdemokratiske ordfører var inde på, en række forbehold og en række udfordringer med hensyn til at øge hastigheden for campingvogne på motorvejene – det er der trafiksikkerhedsmæssige udfordringer ved – på trods af at jeg tror, vi er mange, der oplever frustrationen ved at hænge bag ved en campingvogn på E 45 i løbet af forårsmånederne eller sommermånederne. Men det ændrer jo ikke på, at vi stadig væk er nødt til at tage et trafiksikkerhedsmæssigt hensyn.

Ligeledes gælder det med hensyn til lastbilerne, at der er udfordringer ved at sætte hastigheden op for lastbilerne i byerne. Vi ved, og det kan man også se i statistikkerne, at lastbiler også i byerne er en af de store risikofaktorer, der er i forhold til ulykker, der i sidste ende har dødelig udgang.

Derfor skal der undersøges noget mere i forhold til det her, men umiddelbart kan vi fra SF's side ikke støtte forslaget, da vi simpelt hen mener, det er for uunderbygget, og vi mener simpelt hen, at der er en lang række ting, som i sidste ende kompromitterer sikkerheden for de mange andre trafikanter, der også er i trafikken, hvis man ene og alene skal tage hensyn til lastbiler og campingvogne.

Tak til SF's ordfører. Hr. Henning Hyllested som Enhedslistens ordfører.

Heller ikke Enhedslisten kan støtte det foreliggende beslutningsforslag. Det er, som det er sagt, et forsøg på både i forhold til nogle udvalgte køretøjer og i forhold til nogle udvalgte vejtyper at hæve fartgrænserne, og er der noget, vi i Enhedslisten er imod sådan helt generelt og nærmest af princip, er det at hæve fartgrænserne.

Forslagsstillerne nævner i indledningen af bemærkningerne til forslaget, at trafikmoralen og motivationen til at overholde gældende hastighedsgrænser generelt styrkes, hvis man tillader fornuftige og logiske hastighedsgrænser. Ja, jo, men hvad er fornuftige og logiske hastighedsgrænser? Det bliver meget nemt sådan en individuel vurdering, og således bliver hastighedsgrænser jo i virkeligheden anset for at være vejledende i sidste ende, hvis man fortsætter ad den sti der.

At det skulle anses som et forslag, som vil højne trafiksikkerheden, har jeg dog godt nok meget, meget svært ved at se. Jeg synes egentlig, det er en underlig logik, der ligger bag forslaget, altså at man nærmest vil hæve fartgrænserne for at højne trafiksikkerheden. I mine øjne dræber fart. Det er vist en ganske veldokumenteret kendsgerning. Det giver længere bremselængde, som nogle har været inde på, og man kører meget længere i reaktionstiden osv. osv.

Det er rigtigt, som forslagsstillerne nævner, at antallet af dræbte på motorveje er faldet siden 2005, hvor man faktisk hævede hastighedsgrænsen til 130 km/t. Men jeg tror også, at der kan peges på ganske mange andre årsager. Det er en kendsgerning, at vi i mellemtiden også har fået meget sikrere biler, og vi får i øvrigt også bedre veje, så jeg tror, der er rigtig mange baggrunde for det her. Det er også det, der afspejler sig i den almindelige statistik på området, nemlig at antallet af dræbte og tilskadekomne på vores veje i det hele taget er kraftigt faldende. Og som sagt har man nået ganske flotte mål på nuværende tidspunkt.

Næsten hver gang, vi har et forslag på dagsordenen om at hæve fartgrænserne, henviser man til udlandet. Jeg kan simpelt hen bare ikke forstå, hvorfor man har så vældig travlt med at henvise til udlandet: »Det gør man jo også i udlandet« og hist op og kom her ned. Der er jo en grund til, at vi i Danmark rent faktisk har så flotte resultater. Så jeg har det sådan, at jeg er meget, meget konservativ på det her punkt. Jeg synes på mange måder, at det, der virker – og det må det jo gøre, siden vi har så flotte tal – skal man holde fast i, i hvert fald indtil man er meget, meget overbevist og det er veldokumenteret, at der er grund til at ændre på det.

Så synes jeg også, man skal være opmærksom på – og det vil jeg da gerne gøre samtlige andre partier opmærksom på, og der bliver jo direkte henvist til det i beslutningsforslaget her – det, som vi jo har vedtaget her tidligere på dagen, og som den socialdemokratiske ordfører nævnte, nemlig forhøjelsen af hastighedsgrænsen for de såkaldte tempo 100-busser. Det er meget typisk, at det så nu også bliver brugt som begrundelse for, at vi også skal hæve fartgrænserne for andre køretøjer. Det var faktisk noget af det, som Enhedslisten advarede mod under behandlingen af forslaget om tempo 100-busser, nemlig at det her bare vil føre til et forøget pres og blive en glidebane for, at andre køretøjer så tilsvarende skal have lov til at køre 100 km/t., og til sidst ender vi også med at de store lastbiler og lastvognstog skal have lov til at køre det. Det er det næste, der formentlig kommer. Der tages allerede hul på det her, i og med at man vil have lov til at forhøje hastigheden inde i byerne, hvor man jo altså kun må køre 50 km/t., men der, hvor der er mulighed for det, skal de altså have lov at køre stærkere. Det er bare den logiske konsekvens, som Enhedslisten også advarede imod, der kommer af, at man begynder at give los på nogle områder.

Det eneste, vi har sympati for i beslutningsforslaget, er måske det sidste om de her stærekasser, som man vil anvende. Det er jo en gammel diskussion efterhånden, og vi har jo konstateret mange gange, at politiet har satset på en anden strategi, der hedder bemandede fotovogne, og det er sådan set der, vi står lige nu. Men Enhedslisten har bestemt sympati for forslaget om at anskaffe mobile stærekasser til brug på farlige steder. Det har vi sympati for, men det er dog trods alt så lille en del af forslaget, at vi jo ikke på nogen måde kan stemme for det her forslag.

Vi tror, at det, der i sidste ende skal løse nogle af de her problemer og højne trafiksikkerheden, i virkeligheden er et øget kontroltryk. Der har vi en meget, meget større bekymring efterhånden i Enhedslisten, for vi mener ikke, at politiet får de midler til rådighed, som de skal have til at gennemføre den fornuftige færdselskontrol, som der skal til for at sikre, at vi fortsætter den gode udvikling på området og reducerer antallet af døde og tilskadekomne på vores landeveje.

Tak til ordføreren. Fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Vi kender alle sammen til irritationen over at køre bag en lastbil eller en bus, der kører 50 km/t. i bymæssig bebyggelse, selv om det er opskiltet, at fartgrænsen på strækningen er højere. Vi kender også alle sammen til irritationen over at køre bag en traktor, der kører langsomt og fylder så meget på vejen, at den oven i købet er svær at overhale. Disse irritationer fører hver dag til, at personbilister bliver utålmodige, dytter, udøver chikane eller overhaler hasarderet. Det er forseelser, som sker hver eneste dag, og som er til fare for trafiksikkerheden.

Derfor mener Liberal Alliance, at der er sund fornuft i at ændre fartgrænserne de steder i trafikken, hvor bilister bliver irriteret, således at loven tillader busser, lastbiler, campingvogne, trailere og traktorer at køre med højere hastigheder, end tilfældet er i dag. Vi er nemlig overbevist om, at disse tilpasninger vil sikre et bedre flow i trafikken og samtidig styrke trafiksikkerheden samt mobiliteten.

Det er dog ikke kun på de store veje, at fartgrænserne mangler logik. Hvem har ikke prøvet at køre mere end 25 km/t. på cykel? O.k., det er måske ikke alle, men i hvert fald i medvind kan det ske. Derfor mener vi heller ikke, at det giver mening, at en eldreven cykel har en fartgrænse på 25 km/t. Vi ønsker at hæve fartgrænsen til 30 km/t. for eldrevne cykler, så sikkerheden og fremdriften på cykelstien øges.

Alt i alt skal der være logik og sund fornuft i de regler, vi sætter for borgerne. Hvis borgerne kan se denne logik, vil sandsynligheden for, at de overholder reglerne, være større. Det er derfor en selvfølge, at Liberal Alliance støtter dette beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

I modsætning til SF's ordfører, hr. Jonas Dahl, synes jeg, at forslaget her er fuldstændig krystalklart. Det er skåret ud, lige præcis hvad det er, beslutningsforslaget går ud på. Forslagsstillerne har taget fat i alle områder omkring hastighedsbegrænsninger og muligheder og taget dem punkt for punkt og lagt en vurdering ind på, hvor man så synes, at der skulle ske nogle ændringer. Det kan ikke skrives mere tydeligt, end forslaget her er beskrevet, så jeg synes sådan set, forslagsstillerne for den del skal have ros.

Jeg vil også sige, at fra konservativ side er vi helt enige med forslagsstillerne i, at vi skal have styrket trafiksikkerheden og det personlige ansvar, som man skriver en hel del om. Vi skal for så vidt også meget gerne med konservativ støtte udbrede differentieret hastighed, altså at man de steder, hvor man på fuldt betryggende vis kan sætte hastighedsgrænserne op, selvfølgelig skal gøre det, så man har en differentieret hastighed, således at ligegyldigt hvor vi kører rundt, er der en hastighed, der passer til de omgivelser, vi nu engang kører i. Det synes jeg er helt på det rene, og det kan vi støtte fra konservativ side.

Vi er også enige i, at efterhånden som cykler bliver bedre og bedre, vil det være hensigtsmæssigt, at man også får kigget på hastighedsbegrænsningerne for eldrevne cykler.

Vi er også enige i, at det at køre traktor i vore dage jo er noget helt andet, end da traktoren blev opfundet. Der er meget større sikkerhed i forhold til styreegenskaber, bremseegenskaber osv. Det er noget helt andet. Der er intet sikkerhedsmæssigt til hinder for, at en traktor kan få lov til at køre 40 km/t. i stedet for 30 km/t. Det er der intet, der taler imod, men det er, som om nu har der været 30 km/t. de sidste 100 år, vel nærmest før traktoren blev opfundet, og så holder man bare fast i det, fordi så ved man da, hvor man står henne. Det synes vi er noget pjat.

Vi synes for så vidt også, at man kunne gå ind og kigge på hastighedsbegrænsningerne for biler, der trækker campingvogne eller trailere. Hvis de kan synes og godkendes til formålet, så kunne man tillade dem at køre 100 km/t. på motorvej. Det synes vi faktisk også ville være ganske fint, fordi så har vi igen sikkerheden i højsædet. Køretøjerne er synet og godkendt til at køre med den hastighed. Ingen problemer i det.

Så er der sikkert nogle, der sidder og tænker: Gad vidst, hvorfor Det Konservative Folkeparti så ikke er medforslagsstiller på det her beslutningsforslag? Og hvorfor når jeg så alligevel til den konklusion, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, når nu der er så mange gode elementer? Det er, fordi der er ét element, som vi ikke kan støtte, og vi har faktisk prøvet at forhandle lidt om, om ikke det var en god idé at parkere den problemstilling, og det er lige præcis, når vi taler om lastbilernes hastighed i bymæssig bebygget område. Det er nemlig sikkerhedsmæssigt ikke forsvarligt.

Når man ser på mange vejstrækninger specielt i de større byer, hvor man f.eks. ved Aarhus, hvor jeg kommer fra, har mulighed for at køre 80 km/t. inden for bymæssig bebygget område, så kan det godt gå, så længe man kører i bil. Der kan man godt nå at standse for rødt lys, man kan godt nå at tage højde for de ting, der sker i vejens forløb, men en lastbil har væsentlig længere bremselængde – væsentlig længere – og det vil uvilkårligt give nogle farlige situationer. Det kan man jo også se, og det har jeg også erfaring for fra det job, jeg havde i Aarhus, nemlig at de lastbiler, der kommer i uheld på de vejstrækninger, er dem, der har kørt for stærkt. Det er, når farten kommer for højt op, og så bliver det svært at styre, når man pludselig skal til at undvige eller man skal tage farten af køretøjet, og lastbiler har væsentlig længere bremselængde end personbiler. Det duer bare ikke. Der er også det faktum, at mange af de uheld, vi ser i byerne, har lastbiler involveret.

Så vi ser ikke, at der er nogen grund til, at vi sætter hastigheden op for lastbiler i bymæssig bebygget område, og det er vi så store modstandere af, så det ene punkt ud af de syv, jeg har nævnt, er altså nok til, at vi samlet set bliver nødt til at sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det foreligger, men alle de andre punkter, er vi enige i.

Hr. Rasmus Prehn har en kort bemærkning.

Ja, man kan jo ikke lade være med til at tænke, at det ikke tegner alt for godt for oppositionen, hvis de ikke er i stand til at blive enige om bare sådan et forslag her.

Den konservative ordfører giver udtryk for, at det her forslag er krystalklart: at der intet er at være i tvivl om, at det står tydeligt, hvad man mener, og at man er enige om alt bortset fra det der med lastbilerne inde i byerne. Det er jo godt nok.

Jeg skal med hensyn til hastighedsbegrænsningen for cykler – for nu er ordføreren jo også politibetjent – høre den konservative ordfører: Er det sådan, at det er forbudt at overskride hastigheden på 25 km/t., hvis man f.eks. kører ned ad bakke på cykel? Eller er det forbudt i forbindelse med cykelløb at køre hurtigere end 25 km/t.?

Ordføreren.

Cyklister skal på samme måde som alle andre trafikanter overholde de hastighedsbegrænsninger, der er. Det er da ikke det, forslaget handler om. Det handler om typegodkendelse af eldrevne cykler. De typegodkendes til 25 km/t., hvor forslagsstillerne ønsker, at de skal have lov til at køre 30 km/t., for det kan man sådan set gøre ved at trampe i pedalerne på en hvilken som helst anden cykel, hvis man gider. Det er det, forslaget går ud på. Igen vil jeg sige, at det jo er indlysende logisk.

Så vil jeg, i forhold til hvordan det tegner for fremtiden, altså hvis vi kigger i meningsmålingerne, sige, at der ikke er nogen tvivl om, at vi får en borgerlig regering, lige så snart den nuværende indser det og giver op. Og i forhold til at kunne enes vil jeg nok sige, at hvis det er sådan nogle små detaljer, man skal ned at rode i for at se forskellene på de blå partier, der skulle danne regering efter valget, så er der ikke meget at komme efter. Der vil jeg sige, at hr. Rasmus Prehn måske burde kigge på sine egne partifæller og sit eget partis samarbejde. Der har vist været væsentlig større problemer i den sammenhæng. Jeg kan jo opremse langt over 100 løftebrud, altså hvor man gik ud i valgkampen og lovede det ene og det andet, til højre og til venstre, men når de tre partier så skulle finde ud af, hvad de kunne blive enige om, så viste det sig, at der egentlig ikke var helt så meget, man kunne blive enige om; det er jo derfor, at vi har set alle de løftebrud.

Så til det der med at have vanskeligheder med at samarbejde vil jeg sige, at det tror jeg er noget, hr. Rasmus Prehn har med hjemmefra. Da vi havde en VK-regering, gik det sådan set ganske forrygende.

Hr. Rasmus Prehn.

Den konservative ordfører må indrømme, at det ser lidt pudsigt ud, at man ikke kan blive enige om sådan en detalje som den her. Og det ser pudsigt ud, at man ikke er i stand til fra Det Konservative Folkepartis side at stoppe den øvrige opposition fra at komme med det forslag, nemlig at bringe menneskeliv i fare ved at sætte hastigheden for lastbiler op. Det ser pudsigt ud.

Lad os tage et andet spørgsmål, nemlig det her spørgsmål om finansieringen: Er det sådan, at Det Konservative Folkeparti er enig med Venstre i, at for at øge trafiksikkerheden skal vi bruge færre penge på trafiksikkerheden, altså ved at bruge politiets ressourcer andre steder, netop som hr. Karsten Lauritzen foreslår her i sit bandeudspil?

Ordføreren.

Den del vedrørende hr. Karsten Lauritzen står jo ikke i beslutningsforslaget her, det har slet ikke noget med det at gøre; det er en anden debat og diskussion.

Så til det der med, at det skulle være pudsigt, at selv sådan noget her kunne man ikke finde ud af at blive enige om, vil jeg sige, at der jo er forskel på de fire partier – det tror jeg er indlysende for enhver – og der er nogle ting, man vægter højere end andre. Men når man har regeringsansvaret, så samarbejder man, og det var det, VK gjorde igennem 10 år sammen med Dansk Folkeparti og fik en lang række flotte resultater ud af. Så det er slet ikke noget problem. Vi har sådan set vist, at det går meget godt, når man gør det.

Så det, at hr. Rasmus Prehn i et beslutningsforslag, som hedder B 121 – det siger lidt om, hvor mange beslutningsforslag vi har været igennem her i Folketinget – ud af syv punkter kan finde ét punkt, hvor to partier måske ikke er helt enige om, hvordan den skal skæres, er jo ikke det, der vil være problematisk i forhold til at føre en regering. Jeg tror heller ikke, at en regering står og falder med, om en lastbil må køre 60 eller 50 km/t. i et bymæssigt bebygget område.

Tak til den konservative ordfører. Så er det hr. Karsten Nonbo fra Venstre som ordfører for forslagsstillerne.

Tak, og især tak for debatten. Hovedformålet med det her forslag er jo, som det også hedder, at få fart med fornuft, altså at vi justerer lidt i den lave ende. For vi oplever jo gang på gang, at det ikke er i den lave ende, færdselsuheldene sker; de sker i den høje ende. Det her forslag skal være med til at motivere folk til, at når der så er en hastighedsgrænse, skal den til gengæld overholdes.

Vi har haft problemet før på motorvejen. Nu har der været henvist til, at vi har øget hastighedsgrænsen på motorveje til 130 km/t. Og vi ved godt alle sammen, at det jo ikke er det, at hastighedsgrænsen blev forhøjet, der har givet den større sikkerhed, men at det er motivationen for at overholde hastighedsgrænsen, der har givet større sikkerhed.

Nu er det slut med, at man gider at køre over 160 km/t.; det tør man selvfølgelig ikke, for så er der klip i kørekortet eller – hvad hedder det? – betinget frakendelse af kørekortet. Så det er et spørgsmål om at gøre det folkeligt og motivere folk til at overholde hastighedsgrænserne, der er meningen med det her forslag.

Jeg vil godt sige tak. Justitsministeren gennemgik på ganske glimrende vis de forskellige forslag. Og det er da rigtigt, at der er syv forslag. Vi kan så senere tage dem et ad gangen, hvis det er sådan, at der er utilfredshed med, at alle syv er med. Det har vi også oplevet fra regeringens side, altså at der kommer lovforslag, som indeholder en fem, seks, syv forskellige ting – alt godt fra havet – så det er ikke det store problem for mig.

Jeg var lige ved ikke at kunne styre mig i min taknemlighed, da vi behandlede forslaget om Tempo 100-busser, så jeg var lige ved at tage ordet, men det lykkedes mig at styre mig. Det er jo en fælles aftale, vi har haft om, at man godt kunne køre 100 km/t. i busser på motorveje, når de var godkendt, og det vil jeg godt takke justitsministeren for. Det fik vi godkendt her tidligere på dagen, og tak for det, det var flot.

De enkelte forslag, f.eks. om campingvogne, trailere og mobilhomes på motorvejene, var justitsministeren i mine øjne ikke helt afvisende over for. Det kan jeg godt forstå, for justitsministeren har været medforslagsstiller på et lignende forslag i 2005, hvor Socialdemokraterne foreslog, at hastighedsgrænsen for campingvogne på motorveje skulle øges til 100 km/t. Så det kan jeg godt forstå at ministeren ikke var helt afvisende over for.

Jeg tager det som en kvittering, at man sagde, at man er løbende indstillet på at drøfte de her forhold. Derfor tager jeg det heller ikke sådan, at vi sidder i hver sin grøft.

Det, der har været debatteret meget, er lastbiler og busser i tættere bebyggede områder. Der vil jeg også godt, som hr. Tom Behnke var inde på, fortælle hr. Rasmus Prehn, at det er meget præcist. Et tættere bebygget område er et, som man kører ind i fra silhouettavlen, altså 50-kilometertavlen.

På visse ringveje og andre steder, hvor man mener at hastigheden kan være det højere, skilter man hastigheden op til 60 km/t. eller 70 km/t., det vil sige, at man stadig væk holder sig inden for køretøjets normalhastighed på landeveje.

En ting, jeg ikke køber, er modargumentet om, at det er inde i byerne, i tættere, bymæssigt bebyggede områder, de fleste ulykker sker. Ja, højresvingsulykkerne sker altså mange gange med en hastighed på under 10 km/t. Det er jo de der ulykker og de der statistikker, der bliver brugt helt forkert. Det er jo derfor, at vi netop ikke får differentieret den her debat; man bruger et argument til at lægge noget andet ned med, som intet har med det at gøre.

Jeg vil gøre opmærksom på, at både for campingvogne, trailere og lastbiler er standselængden jo stadig væk den samme, også ude på landet. Men det, som bl.a. Liberal Alliance helt rigtigt var inde på, er jo, at det drejer sig om, at man får en hastighed, der gør, at man flyder med trafikken.

Jeg kan garantere for, at der desværre er mange, som har kørekort til personbil, som ikke ved det, som bliver irriterede og dytter og skaber aggressioner i trafikken, fordi de ikke er klar over, at lastbiler ikke bare må flyde med trafikken, hvis hastigheden er opskiltet til 50 km/t. eller 60 km/t. inden for bymæssig bebyggelse. Det giver de her aggressioner.

Til gengæld ved jeg så godt, at hvis man så går ud og vurderer, at nu skal lastbilerne også køre med den opskiltede hastighed, kan det være, at man nogle steder skal gå ud og sige: Jamen o.k., så skal det ikke være 70 km/t., der skal stå på skiltet mere, så skal vi ned på 60 km/t. Og det er fint nok med mig. Det drejer sig bare om, at vi får den flydende hastighed, som skal være gældende for alle køretøjer.

Hvad angår traktorerne, er der sådan set kun to eller højst tre EU-lande, hvor man har hastighedsgrænser på 30 km/t. for traktorer, og i resten af EU-landene har man 40 km/t., i nogle har man grænser på 50 km/t. – jeg tror sågar, at man er endnu højere oppe i England. Men der er vist Danmark og Schweiz og så et tredje lille land – jeg tror, at det er Malta – hvor der er en hastighedsgrænse på 30 km/t. tilbage for traktorer, andre har grænser på 40 km/t.

Når vi vil putte det ind, er det også til debat, at man eventuelt kunne sige, at så skulle det være synede og godkendte traktorer. Det står også i beslutningsforslaget.

Med hensyn til evalueringerne køber jeg beskeden fra transportministeren via justitsministeren om, at man vil evaluere de differentierede hastigheder lidt før end først lovet. Så jeg vil sige tak for, at vi her har fået en indrømmelse, en konstruktiv indrømmelse, om noget, som vi alle sammen godt vil være med til at se på.

Så er der de ubemandede stærekasser. Jeg kan lige så godt svare på spørgsmålet, før hr. Rasmus Prehn rejser det. Han vil sige, at det da er forfærdeligt, at Venstre vil pille folk væk fra at hastighedsmåle, og at det er imod trafiksikkerheden, og hvad ved jeg.

Jamen vi vil sådan set erstatte de 75 personer, som regeringen vil pille væk fra patruljering, for regeringen vil pille 75 personer ud til at sidde inde i en varebil eller langs landevejen og kigge på et fotoapparat, der fotograferer. De sidder bare og kigger, de gør hverken fra eller til, for fotoapparatet fotograferer dem, der kører for stærkt, og ingen andre. Og det sidder man og kigger på.

Jamen det eneste, man sidder der for, er for at undgå hærværk mod udstyret. Der kunne man lige så godt gøre, som de gør i Sverige. De kører en ubemandet trailer eller noget andet ud, og så gør de det, at de henter den – ja, man kan hente den 24 eller 48 timer senere – og så tager den billeder af de folk alligevel.

Så kunne man bruge de 75 folk til noget andet, og det kunne så være til at flytte rundt i landet. Man kunne også bruge dem til sætte op på en motorcykel, så vi fik yderligere hastighedskontrol. Så det argument fra hr. Rasmus Prehns side er meget, meget skudt ved siden af skiven.

Ellers synes jeg i hvert fald, at jeg vil takke Dansk Folkeparti og Liberal Alliance og også Konservatives hr. Tom Behnke, som helt klart på saglig vis argumenterede om, at der er for og imod. Når man er for seks forslag, har vi valgt, at vi godt her fra Folketingssalen tør debattere syv forslag, selv om man ikke er enige om det syvende.

Jeg er sikker på, at det kan vi nok godt blive. For vi kan sætte vores argumenter sammen, og jeg kan eksempelvis sige til hr. Tom Behnke: Jamen vi kan jo mødes om, at man nogle steder må indrømme, at opskiltningen bare skal gå 10 km ned, og så bliver der en kortere standselængde.

Men hvis man bruger argumentet om, at man ikke vil sætte hastigheden op, fordi der sker for mange uheld i bymæssig bebyggelse, siger jeg: Så lad os da gå ind og analysere de der uheld i bymæssig bebyggelse. Og der er jeg stensikker på, at de alle sammen sker med en hastighed på mellem 0 km/t. og 20 km/t., i hvert fald næsten alle sammen. Der sker i hvert fald alle de der højresvingsulykker, både med fodgængere og cyklister. Og det er desværre der, vi stadig væk har nogle, der bliver dræbt i trafikken af lastbiler.

Summa summarum: Jeg synes, at vi har haft en god debat, og jeg skal ikke udelukke, at der er nogle af forslagene, man vil se fremsat i den kommende folketingssamling enkeltvis, for så kan man i hvert fald ikke komme med undskyldningen om, at vi ikke kan vedtage det, fordi man ikke kan vedtage to ud af de syv forslag.

Jeg skal takke for debatten.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Venstres hr. Karsten Nonbo taler om, at det er skudt helt ved siden af skiven, når det er, vi rejser den her debat med hr. Karsten Lauritzen om hans forslag.

Jeg er altså bange for, at Venstres ordfører, når vi taler om trafiksikkerhed, er kørt helt af banen. For det konkrete forslag stod jo i Jyllands-Posten tirsdag den 26. marts. Og der stod jo sort på hvidt, at det, Venstre vil, er at nedprioritere politiets indsats på færdselsområdet, altså med mindre færdselspoliti og mere politi på nogle andre områder.

Kan hr. Karsten Nonbo bekræfte eller afkræfte, at det er det, der er Venstres forslag her i Jyllands-Posten den 26. marts 2013?

Ordføreren.

Beklageligvis har jeg ikke læst Jyllands-Posten af den dato.

Det er sådan, at hvis det er skrevet af en journalist, er det journalistisk bukket. Jeg ved ikke, om det er en pressemeddelelse, om det direkte er et afskrift af noget, som Venstre har skrevet under på. Jeg tror, at det er en overfortolkning af det, at det journalistens logik, der har gjort, at det er blevet sådan.

Jeg siger, og jeg gentager gerne: I stedet for at putte 75 mænd ind at sidde og kigge i varebiler kan man jo bruge dem et andet sted, så lås dem ud af varebilerne. Så kan det godt være, at der skal sendes nogle et sted hen på et andet område, men der er stadig væk et overskud, for 75 personer puttet ind i varebiler er ret mange, synes jeg.

Hr. Rasmus Prehn, anden korte bemærkning.

Det er simpelt hen ikke rimeligt. Nu koketterede Venstres ordfører også med, at han lige så godt kunne svare på spørgsmålet, inden jeg nåede at stille det. Så har der jo også været lejlighed til at tjekke op på det og læse den her artikel, som jeg nævnte i mit indlæg.

Derudover er det jo ikke bare en journalistisk artikel. Det er en direkte pakke fra Venstre, en pakke, som også er refereret på Venstres hjemmeside, og som består af fem konkrete punkter. Og ud af de fem konkrete punkter er der et punkt, som handler om, at man skal bruge mindre politi på færdselskontrol og mere politi på noget andet. Så det er altså Venstres eget udspil.

Hr. Karsten Nonbo er jo medlem af Venstre og Retsudvalget og er med til, går jeg ud fra, i Venstres folketingsgruppe at godkende de udspil, Venstre har. Der er fem punkter i det her udspil fra marts måned – så lang tid er det heller ikke siden. Er det eller er det ikke en del af Venstres udspil på det her område, at man skal nedprioritere færdselspolitiet?

Ordføreren.

Jeg prøver igen at forklare, at det ikke er at nedprioritere at pille de 75 mand ud af varebilerne og bruge dem til noget andet. Jeg vil kalde det en nedprioritering, regeringen kommer med, når regeringen tager 75 mand og putter dem ind i varebiler og siger: Nu kan I sidde dér låst inde og kigge på et fotoapparat, der fotograferer.

Det er da i den grad en nedprioritering. For der kunne have været taget nøjagtig det samme antal – og endnu flere – fotos, hvis man havde sat fotoapparatet op på en trailer, som de gør i Sverige, og så havde ladt den stå i mere end 8 timer; den kunne sådan set stå der i 24 timer. Så det er en klar prioritering, som man laver fra regeringens side, når man ikke gør det.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.