Besvarelse af spørgsmål 1 til B117stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 6. juni2013efter ønske fra Henning Hyllested

(EL).

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. juni 2013 fra Rejsear-rangører i Danmark, jf. B 117 - bilag 1.

Svar:

I henvendelsen af 6. juni 2013 har Rejsearrangører i Danmark (RID) enrække kommentarer til nogle af de synspunkter og tilkendegivelser, somblev fremført under debatten i Folketinget i forbindelse med 1. behand-lingen af B 117. Kommentarerne går primært på spørgsmålet om nationallovgivning vs. EU lovgivning, indførelse af en passagerafgift på 5 kr. ogforholdet til såvel håndhævelse som konkurrenceevne samt nogle be-tragtninger omkring garantistillelse.For så vidt angår spørgsmålet om national lovgivning vs. EU lovgivningbemærkes, at jeg i min tale til 1. behandlingen nævnte, at jeg mener, atdet er nødvendigt at tænke bredere, hvis der skal findes en reel løsning påudfordringerne, som beslutningsforslaget peger på. Derfor bør vi arbejdefor en fælles europæisk løsning, som sikrer et ensartet beskyttelsesniveaufor europæiske borgere, når de står i den situation, at det flyselskab, somde skal flyve med, går konkurs. Det vil være en løsning, der giver en reelforbrugerbeskyttelse. En sådan fælles løsning er ikke noget, man skabermed et snuptag – det vil selvfølgelig kræve opbakning fra de andre lande,men det vil vi prøve at afsøge mulighederne for.Med hensyn til spørgsmålet om indførelse af en afgift på 5 kr. bemærkes,at indførelse af et passagergebyr ganske rigtigt villebetyde, at alle - såveldanske som udenlandske selskaber - er omfattet. Men en sådan ordninghar efter min vurdering også en række afgørende svagheder.For det første vil en rejsegarantiafgift på fx 5 kr. uden et samtidigt kravom garantistillelse være et markant brud med det nuværende princip irejsegarantifondsordningen, hvor virksomhedernedækker egen risiko iforhold til Rejsegarantifonden. Det sker i praksis ved, at alle tilmeldterejseudbydere skal stille en garanti (bankgaranti, kontantdeponering mv.),som dækker fondens risiko ved rejseudbyderens eventuelle konkurs.Denne ordning blev indført i 2004 for at beskytte fonden,og dermed ogsåforbrugere og konkurrerende rejseudbydere, mod tab på useriøse rejseud-bydere.

For det andet er der ingen sikkerhed for, at en rejsegarantiafgift kan fast-holdes på et lavt niveau som fx 5 kr. Hvis fx et stort udenlandsk selskabgår konkurs med et større milliontab for fonden, kan det, af hensyn tilfondens kapitalberedskab, være nødvendigt at hæve beløbet i ukendt om-fang.For det tredje er det relevant at vurdere nærmere, om en sådan løsning erproportionel i forhold til det, man ønsker at opnå. Eksempelvis vil ord-ningen ramme alle – også forretningsrejsende - fordi det på nuværendetidspunkt ikke i praksis er muligt at adskille ferierejsende fra forretnings-rejsende.Endelig vil indførelse af et passagergebyr betyde, at flyselskaber, som haren stor andel af rejsende fra Danmark, ville blive pålagt en disproportio-nal stor udgift, som deres konkurrenter med færre afgange fra Danmarkundgår. Det vil især ramme danske selskaber. Samtidig kan det have denkonsekvens, at særligt lavprisselskaberne vælger at flytte deres afgangetil fx Nordtyskland eller Syd-sverige, hvis omkostningerne ved at flyvefra Danmark bliver for store. Vi risikerer derfor, at forbrugerne i virkelig-heden får færre valgmuligheder, hvis flytrafikken flytter til andre lufthav-ne i udlandet. Dette skal ses i sammenhæng med, at en afgift, som kom-bineres med et krav om garantistillelse fra flyselskaber,vil være yderstvanskeligt at sikre i forhold til udenlandske flyselskaber. Dette skyldesprimært, at det rent praktisk er meget vanskeligt at håndhæve et krav omgarantistillelse overfor udenlandske selskaber.I forhold til spørgsmålet om garantistillelse anfører RID, at der ikke læn-gere er grund til at opretholde kravet om skærpede chartergarantier forcharterrejsearrangører. Hertil bemærkes, at vurderingen ved lovens tilbli-velse var, at charterrejsearrangørerne har en anden risikoprofil end øvrigerejsearrangører. Denne vurdering synes der pt. ikke at være grundlag forat ændre, idet konkurser hos charterselskaber fortsat må antages at kunnemedføre større omkostninger end det i reglen er tilfældet med andre rej-searrangører. Det skyldes, at charterkonceptet indebærer, at mange for-brugere rejser med det samme selskab til den samme destination, hvorvedden økonomiske risiko alt andet lige er mere koncentreret.