Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
B 117 Bilag 3
Offentligt
1261590_0001.png
1261590_0002.png
1261590_0003.png
1261590_0004.png
1261590_0005.png
Til Folketingets Erhvervsudvalg

Frederiksberg 17. juni 2013

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) glæder sig over, at Erhvervsudvalget sætterEnhedslistens lovforslag B117 om ændring af lov om en rejsegarantifond på udvalgetsdagsorden. Enhedslistens lovforslag og den efterfølgende debat i Folketingssalen har rejst enrække relevante problemstillinger, som DRF her ønsker at adressere.Det er DRF’s klare holdning, at der er behov for at ændre rejsegarantifondsloven. Ændringenskal sikre en reel og gennemskuelig forbrugerbeskyttelse og samtidig være så afbalanceret,at der skabes lige konkurrencevilkår for erhvervslivet. I den nuværende ordning underRejsegarantifonden er det under 0,9 % af passagererne, der har været beskyttet imodkonkurs.DRF repræsenterer over 70 % af omsætningen i den danske rejsebranche – en omsætning,der skønnes at være på omkring 24 milliarder kroner. En stor del af DRF’s medlemmer erakkrediteret af luftfartselskaberne til at formidle salg af flybilletter på vegne afluftfartselskaberne. Rejsebureauerne formidler skønsmæssigt omkring 65-70 % procent afluftfartselskabernes samlede billetsalg i Danmark på – estimeret – over 12 milliarder kronerom året.Under behandlingen af Enhedslistens lovforslag B117 den 28. maj 2013 i Folketinget syntesder blandt ordførerne at være generel enighed om, at loven ikke er tidssvarende og underalle omstændigheder ikke fungerer efter hensigten – hvilket evalueringsrapporten fraErhvervs- og Vækstministeriet ligeledes bekræfter.DRF er sammen med både Forbrugerrådet og Rejsearrangører i Danmark fortaler for enløsningsmodel, der tager udgangspunkt i principperne om en obligatorisk ordning opkrævetvia en beskeden forhøjelse af lufthavnsgebyrerne (passagerafgiften), der ligger til grund forEnhedslistens beslutningsforslag.Der blev under behandlingen af lovforslaget bragt en række relevante problemstillinger op,som DRF ønsker at kommentere på. Størstedelen af disse problemstillinger kan rent faktiskløses via det forslag til en ændring af lov om en rejsegarantifond, som DRF tidligere harfremsendt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under dennes udarbejdelse afevalueringsrapporten i efteråret 2012.

DRF’s løsningsforslag

DRF’s forslag vil skabe en reel konkursbeskyttelse og sikre mere lige konkurrencevilkår forde selskaber, der opererer på det danske marked. Ordningen vil desuden beskyttepassagerne mod tab – både som følge af luftfartsselskabets og rejsebureauets konkurs.Ved et luftfartsselskabs konkurs vil tabene nemlig være dækket ind via det foreslåedeobligatoriske passagergebyr. Ordningen vil dække både den rejsendes direkte tab ogrejsebureauets tab, hvis flybilletten er formidlet via rejsebureauet. Går rejsebureauet
1
konkurs, vil den rejsendes tab ligeledes være dækket, primært via rejsebureauetsgarantistillelse og sekundært via det nye passagergebyr.Med den foreslåede ordning kan de nuværende meget restriktive og væksthæmmendegarantikrav reduceres. Størrelsen på de stillede garantier kan reduceres, fordi indførelsen afden obligatoriske gebyrordning for alle rejser med fly vil medføre, at det samlede tab iforbindelse med rejsebureauers konkurs vil falde væsentligt. Rejsebureauers konkursforårsaget af flykonkurser vil nemlig også være dækket af den nye passagerafgift.Samtidig sikrer en delvis fastholdelse af garantiordningen også ansvarlighed og selvjustits ibranchen, ligesom statskassen og Rejsegarantifonden ikke udsættes for en stor økonomiskrisiko i perioden indtil der er oparbejdet tilstrækkelige midler til, at ordningen medpassagergebyret må betragtes som værende selvfinansierende og dermed helt uden risiko.

En dansk løsning haster – den kommer ikke i EU-regi.

Det blev af flere partier i Folketingssalen fremført, at en løsning burde søges på europæiskplan ved at sikre et ensartet beskyttelsesniveau for alle europæiske borgere. DRF er heltenig i, at en fælles europæisk løsning vil være mest hensigtsmæssig, både ud fra etforbrugerbeskyttelsessynspunkt og ud fra en konkurrencemæssig vinkel.Siden år 2000 er omkring ti europæiske luftfartsselskaber gået konkurs hvert år, ogkonkurserne har også ramt de danske rejsende. Alene i 2012 var tre af de ti selskaber, dergik konkurs, store luftfartselskaber med en betydelig kapacitet på det danske marked. Detgennemsnitlige antal passagerer, der blev berørt af en konkurs, var i 2011 på 325.000 i heleEuropa – et tal, der af Kommissionen forventes at stige til lige under 500.000 i 2020.På trods af de mærkbare konsekvenser af en luftfartsselskabskonkurs er der desværreabsolut intet, der peger i retning af, at der skulle være vilje til at arbejde mod en fælleseuropæisk løsning. Tværtimod har Kommissionen i dens meddelelse af 18. marts 2013 (COM2013/129) tilkendegivet, at man fra Kommissionens side alene vil opmuntremedlemsstaterne til at se nærmere på konkursbeskyttelsen.Kommissionen vil i 2015 foretage en analyse med udgangspunkt i denne opfordring og førstpå den baggrund vurdere, om der overhovedet er behov for at lovgive på området. Meddenne betragtning in mente kan det roligt konkluderes, at der ikke gennemføres beskyttelsepå europæisk plan i de kommende mange år.Det nuværende udkast til et revideret pakkerejsedirektiv kommer heller ikke nærmere enkonkursbeskyttelse på køb af flybilletter alene. I udkastet er det stadig kun pakkerejser(fly+hotel/billeje), der sikrer den rejsende imod udbyderens konkurs. Heller ikke her kan detaltså forventes, at den rejsende sikres en fælles europæisk beskyttelse.Med den nuværende danske ordning, der som anført af alle ordførere ikke fungerer efterhensigten, kan vi ganske enkelt ikke byde de rejsende eller dansk erhvervsliv at vente på,om der overhovedet bliver taget stilling til, hvorvidt der på sigt skal lovgives på detteområde via en fælles europæisk løsning.
2

5 kr. påvirker ikke passagerantallet negativt

Det blev flere gange under behandlingen i Folketinget fremhævet, at det ved en obligatoriskordning vil være kompliceret at håndhæve garantikrav over for udenlandske selskaber, samtat man risikerer, at selskaberne ikke længere vil flyve fra Danmark.Med DRF’s løsningforslag er dette slet ikke et problem, idet Trafikstyrelsen med hjemmel iLuftfartsloven godkender de takstregulativer, som danner baggrund for det gebyr,lufthavnene opkræver, for at et luftfartselskab kan gøre brug af en lufthavn.Ved at forhøje det allerede eksisterende lufthavnsgebyr med nogle få kroner og gøreordningen obligatorisk vil der ikke længere være det samme behov for en individuelgarantistillelse, som den nuværende ordning fordrer og besværliggør håndhævelsen af.Den foreslåede ordning vil i løbet af få år kunne være selvfinansierende. Sammenholdesdette med en mindre restriktiv garantiordning over for flyselskaberne – eventuelt med etøvre loft på størrelsen af den stillede garanti – vil risikoen for, at statskassen lider tab somfølge af en flyselskabskonkurs således være yderst begrænset.Et beløb på 5 kr. per passager synes desuden ikke af meget, og det vil efter DRF’s opfattelsebestemt ikke medføre, at visse luftfartselskaber fravælger Danmark. I så fald ville detformentlig allerede være sket, da taksterne i 2012 blev hævet som følge af enfinansieringsomlægning af Trafikstyrelsens tilsyn med den civile luftfart. Her blev et såkaldt”safety bidrag” på 6 kr. nemlig tillagt lufthavnsafgifterne.I forbindelse med en analyse om afskaffelsen af den daværende passagerafgift på 75 kr.tilbage i 2005 konkluderede Skatteministeriets arbejdsgruppe, at afgiften på de 75 kr. iværste fald medførte en nedgang i passagerantallet på 3-4 %. På den baggrund er det sværtat forestille sig, at 5 kr. vil have en reel negativ indflydelse på passagerantallet.Sammenholder man således en stigning i lufthavnsafgifterne på 5 kr. med, at alle rejsendefremover er beskyttet mod konkurs, synes løsningen at ligge lige for.

Obligatorisk ordning skaber lige konkurrencevilkår

Det blev i Folketingssalen fremført, at en obligatorisk ordning ville være særligomkostningstung og skabe ulige konkurrencevilkår for de danske selskaber. Det er DRF’svurdering, at en udvidelse af ordningen netop imødegår den konkurrencemæssige ulempe,som den nuværende ordning har.Ved at sikre at alle luftfartsselskaber, der flyver til og fra danske lufthavne, underlægges desamme regler, vil der ikke længere være de ulige konkurrencevilkår, som den nuværendeordning medfører. I dag er det jo kun virksomheder etableret med salgskontor i Danmark,der er underlagt reglerne. Med en obligatorisk ordning via passagerafgiften vil alle selskaber,danske såvel som udenlandske, bidrage på lige fod.På denne måde er der ingen selskaber, der flyver fra danske lufthavne, der kan unddrage sigreglerne. Man undgår dermed også den nuværende uacceptable situation, hvor detnæststørste luftfartselskab i Danmark målt på passagerantallet (Norwegian) ikke erunderlagt reglerne.
3

Det er ikke nødvendigt at sondre mellem private rejsende og erhvervsrejsende

Det har været anført, at en obligatorisk ordning vil medføre, at mange erhvervsdrivende vilfå dækning, hvilket ikke er intentionen. Det er DRF’s opfattelse, at en ordning ikke lader siggøre på anden vis, da det vil være umuligt at foretage en reel og saglig adskillelse af,hvornår en rejse er henholdsvis af privat eller erhvervsmæssig karakter. Det blevtydeliggjort i forbindelse med Sterling Airways’ og Cimber Sterlings konkurser.Dertil kommer, atRejsegarantifondsloven261/2004 ikke sondrerfokuserer på at beskytteden øvrige lovgivning på rejseområdet; Pakkerejseloven,for så vidt angår pakkerejser, Luftfartsloven samt Forordningmellem private rejsende og erhvervsdrivende, men udelukkendeden rejsende.
Forslaget vil derfor alene medføre en overensstemmelse med den øvrige lovgivning påområdet.

Fælles ankenævn kræver også finansiering fra flyselskaberne

Enhedslistens beslutningsforslag lægger også op til, at der oprettes et fælles ankenævn foralle rejseydelser. DRF er enig i, at det vil være mere hensigtsmæssigt, hvis de rejsende kunskulle klage et bestemt sted, men med det store udvalg af regler, der beskytter de rejsende,lader det sig desværre ikke umiddelbart gøre.Sager, der vedrører forordning 261/2004 om boardingafvisninger, aflysninger og langeforsinkelser, kræver stor teknisk viden og indsigt. For at sikre en betryggende og fagligforsvarlig behandling bør disse sager fortsat ligge hos Trafikstyrelsen, der har væretklageorgan for dette område siden 2005.For så vidt angår såkaldte ”flight only”-rejser (dvs. flyrejser, hvor der ikke er købt andreelementer som f.eks. indkvartering sammen med flybilletten), har de sager siden 2008været behandlet i Forbrugerklagenævnet. Inden da blev disse sager også behandlet iPakkerejseankenævnet, men der kunne ikke opnås enighed med luftfartselskaberne om, atde skulle betale de faktiske omkostninger for sagsbehandlingen. Sagerne blev derfor flyttettil Forbrugerklagenævnet, da rejsebureauerne ikke længere ønskede at finansierebehandlingen af luftfartselskabernes sager i Pakkerejseankenævnet.Fra juni 2011 og frem til januar 2012 blev der igen forhandlet med luftfartsbranchen om etankenævn for flight only-sagerne. Desværre uden at parterne kunne opnå enighed omrammerne for et fælles ankenævn. Forhandlingsudvalget drøftede bl.a. finansiering,stifterrepræsentation og håndhævelse i forhold til udenlandsk etablerede luftfartsselskaber.DRF er fortsat åben over for en udvidelse af Pakkerejseankenævnets kompetence, men detforudsætter naturligvis en afklaring af disse forhold. Vælger man at lovgive om et fællesnævn, vil man bevæge sig bort fra den mangeårige tradition i Danmark for, at deerhvervsdrivende selv tager ansvar ved at oprette frivillige ankenævn.Vælger man at gå lovgivningens vej, et det derfor vigtigt at sikre, at de luftfartsselskaber,der kan indgives klager over, rent faktisk også bidrager til finansieringen med et beløb, dersvarer til, hvad det koster at behandle luftfartselskabernes sager.
4

Reel passagerbeskyttelse og lige konkurrencevilkår

Ovenstående bemærkninger har alene taget udgangspunkt i behandlingen af Enhedslistenslovforslag. DRF ser derfor frem til, at Erhvervsudvalget også vil behandle rapporten fraErhvervs- og Vækstministeriet af 27. maj 2013, hvor hele Rejsegarantifondsloven er blevetevalueret.Der er nemlig en række andre væsentlige udfordringer med den nuværende lov – særligt iforhold til Rejsegarantifondens tilsynsfunktion og garantikravene for rejsebureauerne. Disseudfordringer uddyber DRF meget gerne for udvalget i forbindelse med udvalgets kommendebehandling af evalueringsrapporten.Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller en uddybelse af punkterne, står DRFnaturligvis til rådighed og stiller gerne op til en gennemgang af det fremsatte løsningsforslagi udvalget. Det er vigtigt for DRF, at der skabes grundlag for et velafbalanceret forslag, dersikrer en reel passagerbeskyttelse og samtidig sikrer, at alle udbydere på det danske markedopererer under samme vilkår.DRF stiller derfor også gerne op med kort varsel til at forklare de fremsatte synspunkternærmere.
Med venlig hilsenDanmarks Rejsebureau Forening
Lars ThykierAdministrerende direktør
Jakob HahnAfdelingschef
5