LGBT Danmark ønsker at præcisere vores holdning til spørgsmålet om klassificeringen aftranskønnede.Landsforeningen bemærker, at beslutningsforslag B116 indeholder to hovedpunkter1. Et forslag om at fjerne transkøn fra listen over psykiske lidelser ogadfærdsmæssige forstyrrelser2. Et forslag om at afskaffe den obligatoriske udredning for transkønnethed forud forbehandlingLGBT Danmark forstår på debatten, at de politiske ordførere er enige om at transkøn ikkeskal klassificeres som en psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse, hvorimodlandsforeningen forstår, at der er uenighed om hvorvidt der skal foretages en udredningfor transkønnethed.Landsforeningen ønsker at præcisere, at der er tale om to uafhængige spørgsmål og vil idet følgende behandle dem individuelt.

Forslaget om at fjerne transkøn fra listen over psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser

Som det fremgår af landsforeningens politik til forbedring af transkønnedes vilkår og afbeslutningsforslaget er transkøn ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk lidelse.Thomas Hammarberg udtalte i 2009, at det hverken ud fra et menneskeretligt ellersundhedsfagligt perspektiv er nødvendigt at give transkønnede en psykiatrisk diagnoseforud for behandling. Ud fra et ligebehandlingsperspektiv er der tale om at en gruppe afmennesker kategoriseres som psykisk syge eller havende en adfærdsmæssig forstyrrelseforud for en behandling, som andre grupper tilbydes uden en lignende kategorisering.Forslaget om at fjerne transkøn fra listen over psykiske lidelser og adfærdsmæssigeforstyrrelser er således et forslag, der tilgodeser menneskerettighederne, som de er udledti Yogyakarta-principperne og bringer diskrimination i sundhedsvæsenet til ophør.At fjerne transkøn fra listen over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser ogtilbyde transkønnede behandling ud fra de samme koder som anvendes ved tilsvarendebehandlinger hos personer, der ikke er transkønnede forhindrer ikke i sig selv at der kanforetages lægelige undersøgelser forud for de ønskede behandlinger. Det er jo ogsåtilfældet, når personer, der ikke er transkønnede opsøger tilsvarende behandlinger.Ud fra et fagligt synspunkt spænder transkønnedes helbredsbehov imidlertid vidt lige frabehandlinger, såsom stemmetræning, der er fuldstændigt reversibel over hormon-behandling, der er delvist reversibel, til genitalkirurgi, der ikke er reversibel.Landsforeningen finder det, i overensstemmelse med anbefalingerne i Standards of Care,hensigtsmæssigt at transkønnede har været i behandling med kønshormoner i en periodeforud for genitalkirurgi, der gør personen afhængig af fortsat hormonbehandling, hvorimodet sådant krav ikke er relevant forud for fx stemmetræning.I lyset af, at der er tale om så bredt et spektrum af behandlinger finder vi det hensigts-mæssigt at behandlingerne tilbydes ud fra eksisterende enkeltdiagnoser frem for ud fra ensamlet diagnose. Samtidig undgår man derved at gøre transkøn i sig selv til en medicinskeller psykiatrisk lidelse i overensstemmelse med intentionen, og man anerkender denbehandlingssøgende som en person af et givet køn hvis krop på et eller flere punkter ikkeharmonerer hermed.LGBT Danmark er enig i at transkøn ikke bør betegnes som en psykisk lidelse eller enadfærdsmæsig forstyrrelse og opfordrer til at Danmark bringer en sådan klassificering tilophør. Det bør ikke vente til 2015 eller gøres afhængigt af den internationale proces.

Forslaget om at afskaffe udredningen for transkøn forud for behandling

I beslutningsforslag B116 fremgår desuden, at der ikke skal foretages en psykiatriskudredning eller diagnosticering for transkønnethed som forudsætning for behandling. Somdet tidligere er fremført anfører menneskerettighedseksperter, at den enkelte bør kunnedefinere og få anerkendt sin kønsidentitet, og sundhedsministeren har udtalt, at detudelukkende er den enkelte selv, der kan tage stilling til sin kønsidentitet herunderhvordan personen forholder sig til sin krop. Kønsidentiteten er altså subjektiv.For nuværende er det således, at Sexologisk Klinik varetager observation af transkønnedeforud for behandling. Klinikken har bl.a. udtalt, at forhold såsom om transkønnede står opeller sidder ned, når de tisser, påklædningen og deres seksualitet indgår i vurderingen.Klinikken har imidlertid aldrig fremlagt evidens for at nogen af deres undersøgelser harklinisk relevans. På mødet i Fællessalen 21. maj 2013 bekræftede overlæge Anna-MariaGiraldi, at der ikke er evidens for at forløbet i det hele taget har indflydelse på omtranskønnede oplever tilfredshed med behandlingen efterfølgende.Modsat fremgår det af tidligere indsendte materialer at et stort antal transkønnede opleverat rammerne i forløbene forhindrer fri og ærlig refleksion over deres livssituation og køn.Adskillige undersøgelser heriblandt levevilkårsundersøgelsen Lige eller ulige? –Homoseksuelle, biseksuelle og transpersoners levevilkår melder om høje andele afselvmordsforsøg i blandt transkønnede.Landsforeningen finder det ikke fagligt forsvarligt at gennemføre en udredning, hvorom derikke findes klinisk evidens for at den gavner nogen, når det er dokumenteret, at denreducerer ansøgernes mulighed for at reflektere over sin situation og sandsynliggjort, atden kan koste menneskeliv.LGBT Danmark ønsker jf. vores politik til forbedring af transkønnedes vilkår pkt. 6.2 atkønskorrigerende behandling tilbydes på baggrund af informeret samtykke.Eftersom det kun er den enkelte selv, der kan afgøre sin egen kønsidentitet herunderhvordan personen ønsker at forholde sig til sin krop er det ikke muligt for andre atdiagnosticere transkøn. Derimod kan der, i lighed med hvad der er tilfældet for øvrigebehandlinger i sundhedsvæsenet, foretages en undersøgelse for om personen kan afgiveinformeret samtykke såfremt den behandlende læge finder anledning til tvivl herom.