Enhedslisten har 10. april 2013 fremsat beslutningsforslag om fjernelse af transseksualitetfra listen over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i sundhedsvæsenetsklassifikationssystem.LGBT Danmark, landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersonerbemærker at beslutningsforslaget•i overskriften indeholder forslag om fjernelse af "transkønnede" fra sygdomslistenover psykiske lidelser,•i forslagsteksten foreslår at fjerne kategorien "transseksuelle" fra sundhedsvæsenetsklassifikationssystem, hvor "transpersoner" klassificeres i kategorien »psykiskelidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser«.Idet der både skrives "transkønnede" og "transpersoner" formoder landsforeningen, at deter hensigten med beslutningsforslaget ud over kategorien "transseksuelle" også at fjernekategorien "transvestisk fetichisme" fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem.Såfremt det ikke skulle være tilfældet, henstiller landsforeningen til, at der laves etændringsforslag til beslutningsforslaget, således at alle transkategorier fjernes frasundhedsvæsenets klassifikationssystem.Som omtalt i beslutnigsforslaget tog LGBT Danmark i 2011 initiativ til en kampagne for atfjerne transkøn fra sygdomslisten. Kampagnen modtog tilslutning fra 37 organisationer påverdensplan heriblandt talrige danske interesseorganisationer indenfor LGBT-områdetsåvel som fra behandlerorganisationer som Dansk Sexologforening og IMCC København.

I forlængelse heraf indsamlede LGBT Danmark underskrifter fra et stort antal læger,sygeplejersker, psykologer og sexologer, og Amnesty International indsamlede mere end11.000 underskrifter for fjernelse af sygeliggørelsen af transkønnede.Internationalt har institutioner som WPATH, WHO og Europa-Parlamentet taget afstand fraklassificering af transkøn i blandt psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.Adgang til behandlingEnhedslisten nævner, at behandlingen af transkønnede kan kodes på samme måde sombehandlingen af andre personer, der har behov for hjælp grundet uønsket hårvækst,uønsket brystvækst, uudviklede kønsorganer osv. Dette ligger fuldt ud på linje med denmodel for behandling landsforeningen har fremlagt for Sundhedsstyrelsen.I Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem findes allerede koder for sådannebehandlinger, og det er således ikke nødvendigt at tildele transkønnede en diagnose ikategorien psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forud for behandling jf.nedenstående case-eksempler.

Case 1En transkønnet kvinde henvender sig til sin læge med et ønske omhormonbehandling. Lægen undersøger hende, og vejleder om muligebehandlinger, herunder tilbydes hun rådgivning med henblik på at få størreklarhed over sine behov på samme måde som enhver anden kvinde, dermangler sin naturlige østrogenproduktion.Eftersom hun jo er født uden ovarier får hun diagnosen Q50.0 Agenesi afæggestok og henvises til hormonsubstitutionsterapi.Mens de taler sammen drøfter de også hendes overdrevne ansigtsbehåringog hendes stemme. Hun henvises til hårfjerning under diagnosen L68.0Hirsutisme og til stemmetræning under diagnosen R49.0 Dysfoni.I overensstemmelse med retningslinjerne i Standards of Care kan kvindenefter et år i hormonbehandling henvende sig til sin læge med henblik pågenitalkorrektion om ønsket. Eftersom hun blev født uden vagina udføresoperationen under diagnosen Q52.0 Agenesi af vagina.På intet tidspunkt i behandlingen er det nødvendigt at stemple hende somkønsvarierende eller at tildele hende en diagnose indenfor afsnittet ”Psykiskelidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.Case 2En transkønnet mand henvender sig til sin læge med et ønske omhormonbehandling. Lægen undersøger ham, og vejleder om muligebehandlinger, herunder tilbydes han rådgivning med henblik på at få størreklarhed over sine behov på samme måde som enhver anden mand, dermangler sin naturlige testosteronproduktion.LGBT Danmark– Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations

NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48[email protected]•WWW.LGBT.DK

Eftersom han jo er født uden testikler får han diagnosen Q55.0 Agenesi elleraplasi af testikel og henvises til hormonsubstitutionsterapi.Såfremt han henvender sig til lægen på grund af ubehag forbundet medoverdreven brystudvikling kan dette behandles under diagnosen N62.9AGynækomasti.I overensstemmelse med retningslinjerne i Standards of Care kan mandenefter et år i hormonbehandling henvende sig til sin læge med henblik pågenitalkorrektion om ønsket. Eftersom han blev født med en manglende ellerunderudviklet penis kan operationen udføres under diagnosen Q55.5AAgenesi af penis. Testikelimplantater kan tilbydes under diagnosen Q55.0Agenesi eller aplasi af testikel.Igen er det på intet tidspunkt i behandlingen nødvendigt at stemple ham somkønsvarierende eller at tildele ham en diagnose indenfor afsnittet ”Psykiskelidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.Der er altså ikke tale om at transkønnede mister adgang til behandling. Tværtimod handlerfjernelse af transkøn fra sygdomslisten om at ophæve en diskriminerende praksis isundhedsvæsenet, der har ført til at én gruppe af mennesker er kategoriseret somhavende psykiske lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser i forbindelse med et ønskeom en behandling, der ikke har udløst en sådan kategorisering hos andre med tilsvarendebehandlingsbehov. Kravet om fjernelse af transkøn fra sygdomslisten rummer således enparallel til intentionen om lige adgang til behandling i Sundhedslovens §2.

DiagnosticeringI beslutningsforslaget anføres, at transkønnede ikke automatisk skal gennemgå enpsykiatrisk udredning eller diagnosticering af transkøn som betingelse for behandling.Dette ligger fuldt ud på linje med Yogyakarta-principperne, og med LGBT Danmarks politiktil forbedring af transkønnedes vilkår.Sexologisk Klinik, der i dag foretager udredning af transkønnede med ønske omkønskorrigerende behandling har ved flere lejligheder svaret på spørgsmål omkringudredningen på klinikken. Herunder har de bekræftet at forhold som hvorvidt en personstår op eller sidder ned og tisser og hvorledes personen klæder sig indgår i vurderingen.Klinikken har imidlertid aldrig fremlagt kontrollerede kliniske undersøgelsr, der støtter disseeller andre af klinikkens udvælgelseskriterier. Klinikken udgav tillige i april 2011 enjubilæumsbog, hvor de beskriver behandlingen af transkønnede på stedet. Heri nævnes,med henvisning til materiale fra 1984 og 1998 kriterier som et livslangt ønske om at skiftekøn, personens seksuelle orientering samt personlighed. Kriterier World ProfessionalAssociation for Transgender Health Care tog afstand fra allerede i 2001. Det er LGBTDanmarks vurdering, at der ikke findes evidens for de kriterier, der indgår i vurderingen aftranskønnede. For så vidt angår udredning af transkønnede i det hele taget er der aldrigforetaget klinisk kontrollerede studier af livskvaliteten iblandt transkønnede, der harmodtaget behandling efter et observationsforløb på Sexologisk Klinik og transkønnede,LGBT Danmark– Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations

NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48[email protected]•WWW.LGBT.DK

der har valgt behandling i privat regi eller i udlandet. Der findes således ikkedokumentation for værdien af en udredning på Sexologisk Klinik.Et andet hovedproblem ved udredningsforløbene er at de resulterer i farvning af dentranskønnedes livshistorie fra den transkønnedes såvel som fra behandlerside. I vedlagteartikler fra Norge, der på mange måder ligner Danmark hvad angår behandlingen aftranskønnede fremgår at transkønnede føler sig tvunget til at lyve for at få behandling.Den ene artikel henviser til en undersøgelse, hvor mere end 60% af de transkønnede harangivet, at de ikke følte de kunne være ærlige om sig selv i forløbet. LGBT Danmark hørerom lignende oplevelser i blandt de transkønnede i Danmark, og der er fra tid til andendebattråde, hvor transkønnede drøfter med hinanden hvad der er gunstigt at fortælle iobservationsforløbet på Sexologisk Klinik. Vi oplever imidlertid også behandlere, der farvertranskønnedes historier således at de bedre passer til de officielle normer for forløbet.Eksempler herpå er transkønnede, der oplyser ved de indledende samtaler at de er i tvivlog ønsker at snakke om muligheden for operation, hvor det siden noteres i journalen atpersonen altid har følt sig placeret i den forkerte krop. Det kan være transkønnede,hvorom det skrives at de foretrak pigesysler som leg med dukker som børn, selvom dealdrig har ejet en dukke. Det kan være personer, hvis påklædning ved samtalernebeskrives anderledes end den faktisk har været således at de bedre svarer til gængsekønsstereotyper osv.Herudover har vi modtaget beretninger fra transkønnede, der motiveret af et ønske om atfremstå overbevisende overfor Sexologisk Klinik har påbegyndt behandlinger i privat regifør de selv følte sig parate til det. Udover at savne evidens medfører diagnosticeringenaltså at transkønnede og professionelles mulighed for at tale åbent om den enkeltesønsker reduceres væsentligt.Sundhedsministeren har i lighed med adskillige internationale aktører udtrykt, at detudelukkende er den enkelte selv, der kan afgøre sin kønsidentitet og hvordan personenønsker at forholde sig til sit biologiske køn. For at sikre at transkønnede kan reflektere fritog træffe velafbalancerede beslutninger herom finder landsforeningen det afgørende atdiagnosticering af transkøn bringes til ophør.

Psykiatrisk behandlingDer er ikke foretaget undersøgelser af danske transkønnedes brug af psykiatriskbehandling i nyere tid.Som tidligere omtalt har en stor del af de transkønnede imidlertid oplevet, at de ikke kunnevære sig selv i observationsforløbene på Sexologisk Klinik. Vi møder i landsforeningenpersoner, der søger støtte til at klare observationsforløbene og personer, der efter mødetmed Sexologisk Klinik søger støtte til at bearbejde de oplevelser de har haft på klinikken.Et problem i denne forbindelse er Sundhedslovens §115:”En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvisansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.”LGBT Danmark– Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations

NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48[email protected]•WWW.LGBT.DK

Vi har i LGBT Danmark journalmateriale, hvori der i konferencenotater optræderdiagnoser, som ikke er begrundet i psykologiske undersøgelser, pårørendesamtaler ellertidligere notater, som ikke er tildelt diagnosekoder og ikke fremgår af stedets epikriser.Flere personer i vores netværk har omtalt noget lignende. Det kan se ud til at væreadministrativ praksis at transkønnede, der ellers er psykisk sunde, af Sexologisk Klinikproforma tildeles psykiatriske diagnoser (udover transseksualisme) for at begrunde, at dehar ”betydelige sjælelige lidelser” jf. ovenstående.Det er imidlertid tabubelagt iblandt professionelle såvel som transkønnede, og kan ikkeudelukkes at nogle har søgt behandling for sådanne pseudolidelser.

Antal og fortrydelseI forhold til antallet af kønskorrektioner iblandt danskere har Sundhedsstyrelsen i brev af14. september 2010 oplyst, at der i perioden fra 2005 til 2010 var givet tilladelse tilkønskorrektion i Danmark for 18 ud af 18 transmænd, der søgte herom og for 6 ud af 10transkvinder, der søgte herom. I samme periode havde 3 transmænd og 14 transkvinder ifølge Sundhedsstyrelsen gennemført kønskorrektion i udlandet.Ovenstående svarer til, at der er givet tilladelse til omkring fire kønskorrektioner i Danmarkårligt, hvilket er væsentligt færre end i vore skandinaviske nabolande jf. bl.a. vedlagteartikler.Landsforeningen finder det bekymrende at mere end dobbelt så mange transkvinder harfundet det nødvendigt at søge udenlands for behandling i forhold til antallet aftranskvinder, der har opnået tilladelse til behandling herhjemme. Dette stiller spørgsmålved om der er let og lige adgang til behandling for transkønnede jf. intentionen iSundhedsloven såvel som ved den oplevede kvalitet af de danske behandlingstilbud.For så vidt angår transkønnedes livskvalitet efter operation henviser socialstyrelsen i sinudredning til flere undersøgelser, der viser at transkønnede opnår bedre social, psykisk ogarbejdsmæssig trivsel efter kønskorrektionen.I et studie med 232 opererede transkvinder fandt Anne Lawrence, at alle på nær énudtrykte markant øget livskvalitet efter kønskorrektionen. Ingen udtrykte vedvarendefortrydelse af indgrebet, mens få procent lejlighedsvist havde kastet nostalgiske tilbageblikpå tilværelsen før korrektionen. Hun fandt ingen sammenhæng med de faktorer, dertraditionelt indgår i udredning af transkønnede. Derimod havde manglende opbakning frafamilie og omgivelser og kvaliteten af de operative indgreb betydning for om personernekastede sådanne tilbageblik på tilværelsen før operationen. Væsentligst var antallet afoperationskomplikationer og fysiske funktionsproblemer.Fundene er i overensstemmelse med øvrig litteratur på området. Heriblandt harsvenskeregisterundersøgelser vist at 3,8 % af de personer, der blev opereret i 1972 –1992 senere ønskede deres juridiske køn tilbageført, hvorimod det tilsvarende tal for 1992– 2009 var 0,9 %. Faldet i antal af tilbageførsler er sket sideløbende med at der eropereret tre gange så mange om året i Sverige i den seneste periode, hvilket underbyggerbetydningen af de kirurgiske kompetencer. Det skal i samme forbindelse nævnes atLGBT Danmark– Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations

NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48[email protected]•WWW.LGBT.DK

Socialstyrelsen i sin udredning argumenterer for yderligere åbning af adgangen tilbehandling af transkønnede.Udover betydningen af omgivelsernes accept og kvaliteten af operationerne er der ilitteraturen eksempler på at transkønnede har følt sig pressede til at lyve for at leve op tilbehandlingssystemets normer eller direkte har følt sig pressede til at gennemførebehandlinger enten for at virke overbevisende overfor behandlerne eller for at leve op tiljuridiske krav eller andre normer. Eksempler herpå findes i den svenske dokumentar ”Jegvil ha’ min penis tilbage”, i vedlagte artikler og i bogen ”Ned til kvinderne”, hvor det oplysesat personen på operationsdagen udtrykker, at hun alligevel ikke ønsker operationen.LGBT Danmark finder det af yderste vigtighed at transkønnede kan reflektere frit overønsker vedrørende kønskorrektion. Observationsforløb og diagnosticering sætter alvorligebegrænsninger herfor. Landsforeningen anbefaler på baggrund heraf at praksis omkringdiagnosticering af transkøn som forudsætning for behandling bringes til ophør.LGBT Danmark tilslutter sig beslutningsforslag B 116 om fjernelse af transkøn fra listenover psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.