Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 114:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af genoptjeningskravet for ret til dagpenge.

Af Christian Juhl (EL) m.fl.

(Fremsættelse 09.04.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første er beskæftigelsesministeren.

Undskyld, jeg er blevet oplyst om, at vi skulle behandle de to forslag sammen, men det gør vi så åbenbart ikke. Så tager vi diskussionen helt forfra, tror jeg. Jeg tror, at de flestes indlæg og taler vil have en enslydende karakter, min vil i hvert fald, og jeg gentager gerne, hvad jeg allerede ad flere omgange har sagt i dag:

Vi har lavet en rigtig god aftale for vores udfaldstruede dagpengemodtagere. Det er en aftale, der er indgået for ganske få dage siden, og som skaber den tryghed og den sikkerhed, der er nødvendig i menneskers liv, når de står i en rigtig, rigtig svær situation. Samtidig med det har vi fra regeringens side bebudet, at vi nedsætter en dagpengekommission, fordi det selvfølgelig altid er relevant at afdække, om vi kan modernisere vores dagpengesystem endnu bedre.

Med de ord afviser jeg også beslutningsforslaget her.

Tak for det. Der er to medlemmer, der har meldt sig for korte bemærkninger.

Jeg skal selvfølgelig beklage, hvis der er lidt forvirring i salen om behandlingen af forslagene.

Det første medlem, der har bedt om en kort bemærkning, er Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Jo, men jeg medgiver da gerne, at de her tre forslag sådan set godt kunne have været behandlet under et, for det bliver jo en ret langtrukken debat, fordi de omhandler de samme ting. Men jeg ville egentlig gerne spørge ministeren om noget. Nu spurgte jeg bl.a. SF's ordfører tidligere i debatten om det her med, hvad der har været oppe i forhandlingerne i forbindelse med den aftale, der blev indgået i mandags – og nu håber jeg, at ministeren har tid til lige at lytte til spørgsmålet, så jeg kan få et svar, ellers må jeg jo stille det igen. Jeg vil meget gerne høre ministeren, for jeg går ud fra, at ministeren har været med til forhandlingerne: Hvilke af de her tre beslutningsforslag blev fremsat i de forhandlinger, der var med Enhedslistens repræsentanter? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

Jeg refererer selvfølgelig ikke fra politiske forhandlinger – det gør jeg af princip ikke – og det er ligegyldigt, hvem jeg forhandler med. Men jeg kan her uden at afsløre store statshemmeligheder sige, at Enhedslisten ved gentagne lejligheder også har ønsket at fremme det, der er indholdet af de beslutningsforslag, der behandles i salen i dag.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu har jeg fået 13 minutters taletid, kan jeg se; det er dejligt. Nå, der røg de 12 minutter, desværre.

Men jeg vil alligevel gerne spørge ministeren om noget, for jeg synes jo, det er underligt. Nu er jeg ikke selv minister, og jeg bliver det nok heller aldrig, men hvis jeg var minister og jeg om mandagen havde indgået en aftale med mit parlamentariske grundlag om en sikring af de folk, der står til at være udfaldstruede i forhold til vores arbejdsmarked og i forhold til dagpengesituationen osv., så ville jeg have det underligt ved at skulle stå her i Folketinget i dag, nu 3 døgn efter, og debattere tre beslutningsforslag fremsat af dem, som jeg lige havde indgået et forlig med, og hvor man går imod de forligspartnere, som man har indgået et forlig med. For det er jo Enhedslisten, der har fremsat de her beslutningsforslag, og det er beskæftigelsesministeren, som står på den anden side i forbindelse med de forhandlinger, der har været. Og der er det jo bare, at vi andre i oppositionen egentlig bliver en kende frustreret over det, man har gang i. Altså, det er jo ikke normalt, at man kommer med den her slags forslag, umiddelbart efter at man har indgået et forlig.

Ministeren.

Altså, først vil jeg sige, at der ikke er indgået et forlig omkring dagpengeområdet; der er lavet en politisk aftale om en ny arbejdsmarkedsydelse og en fortsættelse af uddannelsesydelsen, fordi regeringen sammen med Enhedslisten ønsker at sikre både forsørgelse og uddannelse til den gruppe af borgere, der nærmer sig et dagpengeudløb bl.a. i indeværende år.

Så vil jeg derudover sige, at det selvfølgelig er fuldt ud legitimt at fremsætte de beslutningsforslag, man som politisk parti her i Folketinget mener er de rigtige at fremsætte.

Tak. Der er yderligere et medlem, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg vil gerne spørge arbejdsministeren, om der i den værktøjskasse, som ministeren synes skal i brug, når vi engang skal have lavet ændringer af dagpengesystemet, ligger en ændring af genoptjeningskravet, eller om det er fuldstændig udelukket.

Ministeren.

Jamen jeg er måske lidt ked af, at vi skal gentage den samme diskussion så mange gange i løbet af en dag, for når jeg nu engang har givet det svar, som jeg mener det er det rigtige svar at give, så får man jo ikke et andet, fordi man bliver ved med at spørge. Nu har vi været igennem snart 10-15 beslutningsforslag, tror jeg, af relativt enslydende karakter, og mit svar er fortsat det samme som det, der allerede er givet et par gange i løbet af dagens debat, nemlig at jeg er glad for den aftale, vi netop har indgået; vi nedsætter en dagpengekommission, der skal afdække, om man kan indrette dagpengesystemet på en klogere måde. Og det er mit svar.

Hr. Christian Juhl.

Ja, så er det jo ikke til debat.

Så ville jeg gerne høre, om arbejdsministeren ikke tror, at det kan risikere at blive en forlængelse af processen at sætte en kommission i gang først om et år og så med endnu et år til at arbejde i. Ville det ikke have været mere naturligt at inddrage dem, som vi i gamle dage inddrog, når vi skulle lave dagpengeændringer, nemlig de tre parter, altså arbejdsgiverne, fagforeningerne og regeringen, og så prøve at se på det i løbet af nogle måneder og finde ud af, om man ikke kunne finde en løsning? Ville det ikke være mere direkte? Og gør det her reelt ikke, at vi så skubber processen, sådan at man alligevel skal til at lave trepartsforhandlinger til den tid?

Ministeren.

Nu ved jeg ikke helt, hvorfor Enhedslisten siger det med, at sådan plejer vi at gøre, når vi laver ændringer på dagpengeområdet. Mig bekendt har Enhedslisten hverken i den ene eller den anden eller den tredje afskygning lagt stemmer til de arbejdsmarkedsreformer, som tidligere har gjort sig gældende på dagpengeområdet; det er andre partier, der traditionelt har taget ansvaret i præcis de situationer.

Jeg vil gerne endnu en gang kvittere for det gode samarbejde, vi har haft om indførelsen af en arbejdsmarkedsydelse og videreførelsen af uddannelsesordningen, som jeg synes er vigtig for de mennesker, der står i en svær situation, som både skyldes indfasningen af dagpengereformen og den nuværende konjunktursituation, vi befinder os i.

Derudover vil jeg sige, at jeg synes, det er helt naturligt at nedsætte en kommission, når der er et spørgsmål, der har en vis volumen i vores samfund, og det må dagpengereglerne siges at have.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger.

Som det klart er fremgået af ministerens indlæg, talte ministeren over begge beslutningsforslag ved sin sidste fremlæggelse. Hvis det også gælder andre medlemmer her, kan man jo overveje, om man vil gentage det samme en gang til, og jeg vil under alle omstændigheder appellere til, at medlemmerne i salen ikke stiller spørgsmål, de allerede har stillet, til de samme personer en gang til.

Så er det ordføreren for Venstre, hr. Hans Andersen.

Tak for det. Det er et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der handler om nedsættelse af genoptjeningskravet for retten til dagpenge. Enhedslisten ønsker, at det skal ændres fra 1.924 timer til 461 timers arbejde med ikrafttrædelse den 1. juli 2013. Ligesom vi netop har hørt under den overståede behandling af B 113, blev de krav her gennemført som en del af genopretningspakken fra 2010, og derfor er det jo rigtigt, at det godt kan gå hen og blive lidt af en gentagelse af, hvad der tidligere er sagt.

Vi står sådan set ved den genopretningspakke, som vi var med til at vedtage i 2010. Da var der andre partier, der var store modstandere af bl.a. dagpengereformen, og man kan sige, at heldigvis er meget ændret siden, og der er også partier, der var imod dagpengereformen, der nu har været med til at implementere den. Der har jo allerede været en debat om det, men man kan selvfølgelig diskutere og spørge ind til, hvorfor Enhedslisten så har fremsat de her forslag, vi behandler her i dag, når blækket nærmest ikke er blevet tørt på den aftale, som Enhedslisten har lavet med regeringen, som bl.a. omhandler arbejdsmarkedsforhold, og vi nu står her i dag og diskuterer ændringer på dagpengeområdet.

Men vælgerne må vurdere, lytterne må vurdere, hvor meget Enhedslisten har fået igennem ved de seneste forhandlinger, og vurdere, om det er meget eller lidt. Man kan jo vurdere, at det ikke er særlig meget, siden man fortsat har ønsket at behandle de her beslutningsforslag i dag. Men der kan også være det formål, at det handler om at fiske stemmer hos regeringspartiernes vælgere.

I Venstre kan vi i hvert fald ikke støtte det her beslutningsforslag. Vi står bag den dagpengereform fra 2010. De ledige skal sådan set i arbejde. De drømmer ikke om at være på offentlig forsørgelse; de drømmer om at komme i arbejde, og det er det, vi er optaget af, og det er det, jeg synes, Venstre synes, at vi skal bruge vores kræfter på, nemlig at skabe vækst i Danmark, og det forudsætter bl.a. også, at det altid kan betale sig arbejde.

Med de ord vil jeg bare meddele, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort kommentar. Det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg tror – jeg vil i hvert fald gerne appellere til – at alle forslag bliver behandlet ordentligt, og jeg vil sige, at hvis dirigenten ville have haft det sambehandlet, havde vi sagt, at det ville vi gerne have været med til. Jeg ved ikke, hvorfor de forslag bliver behandlet hver for sig. Jeg har fået at vide en gang, at jeg ikke må kommentere formandens ageren og handlen, og det vil jeg også undlade den her gang. Jeg vil bare sige, at jeg har været forberedt på begge ting, og jeg vil bare bede om, at man får lov til at behandle de forslag, der fremsættes her i salen, på ordentlig vis. Den der fornærmethed over for et forslag, man ikke synes om, kan jo ikke nytte noget. Altså, vi bliver alle sammen præsenteret for forslag, vi ikke synes om. Det var til proceduren.

Til det der med at fiske stemmer: Nej, der kan hr. Hans Andersen være helt rolig. Det her drejer sig om de arbejdsløse, som er i klemme. Det drejer sig om, at selv om vi lavede en pakke, som hjalp en masse mennesker, så er der stadig væk et grundlæggende problem i vores dagpengesystem. Det er ikke tilpasset krisen, og jeg kan forstå, at Venstre ikke ønsker at tilpasse dagpengesystemet til det. Folk skal stå til rådighed. Det har jeg forstået, og det vil sige, at folk er nogle skakbrikker, som man bare kan flytte med, og så kan man sige: I må passe jer selv, indtil der er brug for jer igen.

Tak. Inden jeg giver ordet til ordføreren, vil jeg bare sige, at vi jo alle sammen er til stede her i salen i dag, og jeg tror, det meget klart fremgår, at der er sket en eller en form for misforståelse, hvad jeg jo synes vi skal prøve at kunne favne, også i den måde, vi reagerer på det. Og det er sådan set det, min appel går på.

Så er det ordføreren.

Tak for det. Jamen her er der bare en grundlæggende uenighed mellem Enhedslisten og Venstre, i forhold til hvordan man ser på arbejdsmarkedet, og hvordan man ser på dagpengereformen, som vi taler om nu.

Enhedslisten foreslår at nedsætte genoptjeningskravet for retten til dagpenge, og det er Venstre ikke enige i. Vi lavede sådan set en lang række ændringer tilbage i 2010, som nu er implementeret med bred opbakning i Folketinget, og det er sådan set ikke, fordi vi synes, vi vil tage noget fra nogen. Det er sådan set, fordi vi er optaget af, at der er tillid til dansk økonomi, og vi på den baggrund kan være med til at skabe noget vækst og medvirke til, at der kommer flere arbejdspladser, så det bliver nemmere at gå fra ledighed til job. Det er jo det, vi er optaget af, og det tror jeg sådan set også de ledige drømmer om. Det er den medicin, vi gerne vil bruge. Tak.

Tak valg. Så er det hr. Christian Juhl.

Genoptjeningskravet er jo en sikkerhed for, at folk i hvert fald en gang imellem får lov til at komme ud eller har mulighed for at komme ud eller skal ud at tage et stykke arbejde. Det kan udtrykkes, alt efter hvilket temperament man har. Vi har i Danmark nogle af de hårdeste genoptjeningskrav overhovedet i hele Skandinavien, hvis vi tør at sammenligne os med de lande.

Er det rimeligt, når vi nu siger, at vi i hvert fald skal prøve at være konkurrencedygtige på alle områder? Skal vi så ikke også på velfærdsområdet være en smule konkurrencedygtige, så arbejdskraften har lyst til bare at vandre frit frem og tilbage mellem landene, og så man ved, at i Danmark er det lige så nemt eller lige så trygt at være i dagpengesystemet som i Sverige og Norge – og Finland for den sags skyld?

Ordføreren.

Jeg synes, at de regler, vi har lige nu – både dem, der handler om 2 års dagpengeret, og dem, der handler om genoptjeningskravet – sådan set er rimelige krav. Det skaber en tryghed i forhold til den periode, man kan være på dagpenge. Men der bliver jo også stillet krav om, at man skal være på arbejdsmarkedet i en vis tid, for at man kan få genoptjent sin ret til dagpenge.

Jeg synes, at de rettigheder og pligter sådan set hænger udmærket sammen, og derfor finder vi ikke anledning til at ændre på det. Tak.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte kommentarer. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Leif Lahn Jensen.

Mange tak. Enhedslisten fremhæver i forslaget, at dagpengesystemet er uegnet som sikkerhedselement i den danske model. Samtidig sammenligner Enhedslisten vores system med Sveriges og Finlands. Jeg vil ikke igen komme ind på alt det, regeringen har gjort for at hjælpe alle de tusinde mennesker, der har været ved at falde ud af dagpengesystemet. Der er brugt en del tid på dette under behandlingen af det forrige beslutningsforslag.

Jeg vil dog påpege, at dagpengesystemet og den sikkerhed, som det giver det enkelte menneske og den enkelte arbejdsløse, betyder utrolig meget for Socialdemokraterne. Derfor har vi også brugt rigtig meget tid på at sikre, at ingen falder ud af dagpengesystemet før de 4 år. Det er altså dermed en bedre og mere human indfasning af dagpengereformen. Samtidig sikrer vi selvfølgelig mange mennesker en uddannelse eller et arbejde.

Vi er også optaget af, at dagpengesystemet har en god fremtid som den ekstra sikkerhed, der er så vigtig i den danske model. Derfor har vi også netop besluttet at sætte hele det fremtidige dagpengesystem i kommission, så vi kan få os et bud på et klogt, moderne og fleksibelt dagpengesystem.

Jeg synes, det er svært at sammenligne os med andre lande, da det ikke er så enkelt endda, men jeg mener bestemt, at vi skal kigge på andre gode eksempler, når vi i den nærmeste fremtid skal diskutere hele dagpengespørgsmålet.

Jeg glæder mig til at se kommissionens færdige oplæg og til at tage fat på den politiske diskussion, og jeg mener derfor, at vi skal afvente dette store arbejde, og Socialdemokratiet stemmer derfor imod forslaget.

Tak for det. Der er to medlemmer, der har meldt sig med korte bemærkninger. Den første er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg kunne godt tænke mig at høre Socialdemokratiets ordførers holdning til, hvor et godt genoptjeningskrav skal ligge. Nu har vi jo haft forskellige genoptjeningskrav, i hvert fald igennem min tilværelse og selvfølgelig også igennem ordførerens tilværelse, selv om den måske indtil nu har været kortere. Hvor ligger et godt snit henne, når vi skal tage højde for, at det skal kunne holde både i krisetider og i gode tider?

Ordføreren.

Det er meget, meget svært at sige. Det kræver temmelig sikkert et større udredningsarbejde. Jeg er bare nødt til at sige, at alle folk, selv Enhedslisten, jo godt ved, hvor vi stod, dengang det blev ændret af den borgerlige regering.

Hr. Christian Juhl.

Nu har vi jo så ladet os inspirere af Dansk Metal. De kom jo med en helt ny model, hvor de havde kigget til et af nabolandene. AK-Samvirke har jo adskillige gange prøvet at beskrive ideer til et nyt system. Er det virkelig nødvendigt, at vi gør andet end at bruge vores ideer og så ser at komme i gang? Jeg er lidt utålmodig.

Jeg synes, det vil være rigtig fint, hvis vi fik skruet et system sammen, i stedet for at vi nu skal have en kommission, som måske kommer med noget før et valg, og vi når måske ikke at lave noget før efter et valg, og hvis vi så skulle opleve det forfærdelige, at de borgerlige kommer til, får vi slet ingen forandringer. Det ville da være en god idé at komme i gang med at lave en forandring nu. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre Socialdemokraternes holdning til genoptjeningskravet. Hvor ligger snittet?

Ordføreren.

Det, vi nu har brugt kræfter på, er jo at hjælpe alle de her mennesker. Det har været det mest presserende problem. Det har vi også gjort sammen med Enhedslisten. Vi har taget flere tiltag, og det seneste – det, der kom nu her – er rettet mod det, der har plaget mange mennesker. Det er både fagbevægelsen og alle andre. Vi har hjulpet de her mennesker.

Vi skal så også diskutere det her dagpengesystem. Jeg tror ikke, at det er så nemt. Enhedslisten peger jo også selv på, at der er alle mulige andre lande, der har rigtig gode ting – der er så også dårlige ting i de lande. Vi har så nogle gode ting her. Der tror jeg egentlig at man skal bruge rigtig meget tid på at se på, hvad det er for et samfund, vi har, og hvad det er for et dagpengesystem, vi skal have. Lad nogle arbejde med det og lad os tage den politiske diskussion dér. Det glæder jeg mig rent faktisk til. Jeg kan heller ikke forestille mig andet, når jeg kender dem fra Enhedslisten, end at det vil de også glæde sig til. Det er da dejligt, at Enhedslisten er utålmodig. Det gør da ikke noget. Men jeg kan nu ikke lade være med at glæde mig til det, for jeg tror, at den diskussion bliver rigtig spændende.

Tak for det. Det næste medlem, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslisten.

Jeg hørte jo hr. Leif Lahn Jensen sige, at Socialdemokratiet stemte anderledes før valget, og måske synes han, at han nu de næste 2 år skal sige, at der kommer en kommission. Men er det ikke rigtigt, at vi i dag har en 2-årig dagpengeperiode, og at man så har 1 år til genoptjening? Som udgangspunkt skal man efter 1 år have et fuldtidsarbejde for overhovedet at genoptjene dagpengeretten, når de 2 års dagpenge er udløbet.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig klar over de regler, der er i forhold til genoptjening, og hr. Jørgen Arbo-Bæhr har også fuldstændig ret i, at vi stemte imod dengang. Der kom jo så siden et folketingsvalg, hvor 60 pct. af vælgerne pegede på partier, som ville den dagpengereform, vi har.

Det, som jeg synes er interessant, er, at der senere kom en meningsmåling, hvor i hvert fald 60 pct. af dem, der blev spurgt – og det var en del mennesker – jo egentlig gerne ville lave dagpengereformen om. Det vil sige, tror jeg, at hele den del omkring dagpengene, alt det her med, at mennesker har været ved at falde ud af dagpengesystemet, har gjort, at rigtig, rigtig mange mennesker godt kan se, at det måske ikke er helt, som det skal være, at der måske er nogle ting, som skal være anderledes.

Derfor synes jeg, at tiden er til, at vi tager en god diskussion i forhold til hele dagpengesystemet. Det gælder selvfølgelig alle de ting, der er, det kan vi ikke undgå, alt er i spil, og så tager vi en god diskussion om det. Det tror jeg at der er en del der mener, både i fagbevægelsen og blandt andre almindelige mennesker. De har også henvendt sig til mig for at sige: Det bliver spændende, det skal vi da diskutere. Det tror jeg bliver rigtig godt, og det er tiden til nu.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg synes, det er godt, når hr. Leif Lahn Jensen hører efter, hvad befolkningen siger, så derfor vil jeg prøve at spørge hr. Leif Lahn Jensen, om ikke det er rigtigt, at dagpengesystemet var bedre før valget, end det er efter valget. Altså, de 2 års dagpenge er jo indført, og der er også 1 års dagpengeret, som man så skal genoptjene for at få dagpenge igen. Så derfor vil jeg prøve at spørge hr. Leif Lahn Jensen: Synes han ikke, at dagpengesystemet var bedre før valget, end det er efter valget?

Ordføreren.

Dengang det var til diskussion og debat og afstemning sidste gang, stemte vi nej og imod den tidligere borgerlige regering, det tror jeg bare man kan gå ind og se. Det, vi vil, og det, vi skal fokusere på, er at kigge fremad og sige: Hvordan kan vi så få et dagpengesystem, som matcher det samfund, vi har i dag, som sørger for at skabe et sikkerhedsnet eller en sikkerhed for alle de her mennesker i samfundet, og som sørger for at matche den danske model og holde fast i de her ting? Jeg synes, det er det vigtige nu.

Lad os gøre det, lad os se fremad og så også sammen med Enhedslisten og alle andre sige: Hvordan sikrer vi et ordentligt dagpengesystem, vi alle sammen kan være stolte af og glade for?

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Lidt i forlængelse af hr. Jørgen Arbo-Bæhrs spørgsmål, men måske på det lidt mere personlige plan vil jeg spørge ordføreren: Hvordan har han det egentlig med her en hel eftermiddag og før den her eftermiddag rigtig mange gange at stå og forsvare en dagpengereform med afkortet dagpengeperiode og fordoblet genoptjeningsperiode, og hvad ved jeg? Hvordan har ordføreren det med at skulle stå på Folketingets talerstol og forsvare noget, som jeg må formode at ordføreren trods alt stadig væk er inderlig imod?

Det har undret mig nogle gange, når vi har diskuteret det her, for jeg kender jo hr. Leif Lahn Jensen lidt, og vi har en fælles fortid som havnearbejdere. Det kan undre mig, at man så indædt kaster sig ud i et forsvar for noget, som jeg som sagt går ud fra at ordføreren er inderlig imod. Eller det kan være, at ordføreren vil afkræfte, at han er inderlig imod dagpengereformen, som den er blevet udmøntet.

Ordføreren.

Jeg vil da gerne indrømme, at verden havde set meget bedre ud, hvis Socialdemokratiet alene havde fået over 90 mandater. Det vil jeg godt give hr. Henning Hyllested ret i, det hele havde da set meget bedre ud og været meget nemmere. Men jeg vil bare ikke være så negativ, for lige nu, i de her dage, er jeg i rigtig godt humør. For hvis man kigger tilbage, kan man se, at dem, der sidder i den højre side af salen, jo rent faktisk havde sørget for, at alle de her mennesker ville være faldet ud af dagpengesystemet den 1. juli 2012. Det vil sige, at i snart et år ville de her mennesker ingenting have haft at leve af. De kunne være gået fra hus og hjem, de ville ingen penge have haft på lommen.

Vi har altså et helt år nu sørget for, at de har kunnet beholde et rimeligt forsørgelsesgrundlag, og vi har samtidig sørget for at indfase den her dagpengereform på en fornuftig måde. Vi har sørget for at skabe arbejdspladser. Vi har sørget for at skabe masser af muligheder for, at folk kan få en uddannelse, og så tillader vi os samtidig med det at sige: O.k., skal vi så prøve at kigge på en anderledes dagpengereform?

Jeg er faktisk lige nu i rigtig, rigtig godt humør. Nu kender ordføreren mig lidt, han kan se, at når jeg smiler, er det, fordi jeg mener det. Jeg er i godt humør, fordi jeg synes, at der i det sidste par dage har været grund til at være stolt som socialdemokrat.

Hr. Henning Hyllested.

Det er dejligt at høre, at hr. Leif Lahn Jensen er i godt humør, uha, det går derudad.

Jeg vil dog stadig væk spørge: Er det virkelig magtens pris, som gør sig gældende? Vi har faktisk kunnet konstatere her i løbet af foråret, at Dansk Folkeparti jo i virkeligheden har fortrudt det, man var med til at lave i sin tid. Så vi må egentlig konstatere, at hvis Socialdemokraterne og SF'erne ville være med, kunne vi faktisk begynde at ændre på det dagpengeforlig, der dengang blev indgået. Og regeringen er jo ikke bundet af det. De Radikale har ikke indgået forlig, men har jo bare stemt for det, som VKO dengang lavede.

Det er også noget af det, vi har prøvet ligesom at påpege hele foråret: Hvorfor hopper man så ikke med på det – stadig væk under henvisning til det, jeg tidligere har sagt, nemlig at jeg tror, at ordføreren er inderlig imod det, han her står og forsvarer? Men chancen er der jo for det. Er det virkelig magtens pris, er det prisen værd?

Ordføreren.

Efter et valg kunne Socialdemokratiet, Radikale og SF jo se, at her havde vi mulighed for at tage regeringsmagten, få de blå væk fra regeringsmagten. Den tog vi. Efterfølgende har Enhedslisten haft mulighed for at få indflydelse på politikken. Det har de ikke haft de sidste 10 år, og det har de nu. Så det vil sige, at Enhedslisten nu har mulighed for at få indflydelse, det havde de ikke før. Så det, at vi er gået ind og har taget noget ansvar, er vel egentlig godt for Enhedslisten. Er Enhedslisten ikke glad for det? Burde Enhedslisten ikke være glad for, at vi er gået ind og har taget ansvar?

At Enhedslisten så kun vil være med til det sjove og holder fingrene fra det, der er knap så sjovt, er så en anden ting. Men er Enhedslisten ikke lidt glad for det? Det tror jeg at Enhedslisten er.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, formand. Det her forslag går ud på at ændre i genoptjeningsretten. Man havde jo sat genoptjeningsperioden ned fra 1 år til 13 uger, og de 13 uger kom jo med det forslag, som HK og Metal var ude med. Det var godt nok, at de satte genoptjeningsperioden til 13 uger og dagpengeperioden til 1½ år, men de 1½ år har Enhedslisten ikke kunnet lide, og derfor lavede man så det forrige forslag med en dagpengeperiode på 4 år og en genoptjeningsperiode på 13 uger.

13 uger er altså meget lidt; det er til et sommerferiejob, og så kan man gå på evige dagpenge, hvis man sørger for at have et sommerferiejob hvert eneste år. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte det her, men vi har tilbudt at gå med til at sætte perioden ned til 26 uger i op til 2 år, indtil krisen er ved er være overstået, og det svarer sådan cirka til det, som den her såkaldte lappeløsning, Enhedslisten har fået igennem, lyder på. Det har vi tilbudt, og det er vi stadig væk villige til at lægge stemmer til, hvis det er det.

Men om de 13 uger, vil jeg sige, at hvis Enhedslisten virkelig havde villet, men det ville Enhedslisten jo ikke, så havde man taget det med. Enhedslisten har jo overhovedet ikke haft de her forslag med til forhandlingerne, de er slet ikke blevet smidt på bordet. Det fremgår jo klart af en artikel om Enhedslisten den 26. maj i Avisen.dk, hvor hr. Per Clausen siger, at det ikke kommer på bordet, for det her er ikke noget, man kan få igennem. Så de her lappeløsninger, som Enhedslisten siger det er, har slet ikke været til forhandling.

Det er det, der er lidt mærkværdigt. Hvis man virkelig havde villet noget, havde man selvfølgelig taget det med til forhandlingerne, men det har man bare ikke gjort. Ellers passer det, som hr. Per Clausen har udtalt til Avisen.dk, i hvert fald ikke. Jeg skal så ikke kunne sige, om det passer, men jeg går ud fra, at han har sagt til journalisten, at det var det, der holdt stik, for han var jo trods alt med til forhandlingerne.

Men det er bare lidt mærkværdigt, må jeg sige. Havde det som sagt været en midlertidig nedsættelse af genoptjeningsperioden fra 52 til 26 uger i op til 2 år, kunne Dansk Folkeparti have støttet det.

Det var det, vi havde sagt vi var villige til, det, vi havde tilbudt regeringen, men de 13 uger er altså en meget kort periode. Det er, som jeg sagde før, det samme med, at man kan tage et sommerferiejob eller være juleassistance, som normalt kører fra oktober, og gøre det samme under januarudsalget, og så kan man ellers gå på dagpenge resten af tiden. Det er vi i hvert fald ikke indstillet på. Men skulle Enhedslisten finde på at lave ændringsforslag, så det bliver til 26 uger til en 2-årsperiode, vil vi være villige til at kigge på det.

Der er to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først hr. Christian Juhl.

Nu er Enhedslisten generelt både tålmodige, beskedne, forsigtige og meget tilbageholdende i deres krav over for regeringen. Vi gør det i et tempo, så alle kan være med. Det burde også være sådan, at Dansk Folkeparti kunne være med i det tempo, vi gør det i. Vi har ikke fremsat 15 forslag, vi har nøjedes med at fremsætte 11 beslutningsforslag og 1 lovforslag for at tage og samle de forslag op, der har været rundt i fagbevægelsen og andre steder.

Nu siger hr. Bent Bøgsted så, at 26 uger vil være helt o.k. Så vidt jeg husker – nu må hr. Bent Bøgsted jo rette mig, hvis det er forkert – er det muligt for et parti som Dansk Folkeparti at stille et ændringsforslag til det her. Og jeg skal gerne garantere for, at hvis Dansk Folkeparti stiller et ændringsforslag, så stemmer vi også for 26 uger, for så kan vi da tage det med. Men en lille smule arbejde må man da forvente at Dansk Folkeparti vil gøre for at rette lidt op på fortidens synder, eller er det for meget forlangt?

Ordføreren.

Nej, men altså jeg vil gerne se på det og tage en snak, når vi kommer til udvalgsarbejdet, om, hvordan vi gør det her. Men de 13 uger er for kort tid, det kan vi ikke gå med til. Men vi ved også godt, at de 26 uger også blev stemt ned – regeringen har jo erklæret, at det kommer ikke til at ske. Med den aftale, der er indgået med Enhedslisten, er der jo lukket af for nogen som helst ændringer af perioden, og det er lagt ud i en kommission, og Dansk Folkeparti synes også, det er helt fint, at det bliver behandlet i en kommission. Men hvis det skulle være her og nu, står vi fast ved det tilbud, vi har givet, altså at man kunne suspendere ordningen i op til en 2-årig periode og sætte det ned til 26 uger, og så når den 2-årige periode var gået, var man tilbage på 1 års genoptjening. Men det er så heller ikke det, hr. Christian Juhl ønsker.

Hr. Christian Juhl.

Der kommer jo lidt ekstra til hver gang. Jeg vil gerne sige til hr. Bent Bøgsted, at han kan forestille sig det billede, at en brandstifter ude på landet har stukket ild til et stråtækt hus – jeg prøvede at forklare det før – så står han bare kigger, og så kommer der nogle andre, så kommer vi, og slukker ilden. Den her brandstifter med halm i træskoene står og skælder ud over, at det ikke går stærkt nok. Er det ikke sådan lige frækt nok? Jeg synes, brandstiftere skulle skamme sig, og jeg synes brandstiftere skulle tage en spand vand og hjælpe med at få slukket det her hus, når de selv har været med til at stikke ild til det, og så bagefter hjælpe med at få det bygget op igen. Det er det, vi prøver nu; nu har vi slukket ilden, og lige om lidt – faktisk fra i dag og fremad – skal vi til at have bygget det hus op. Vi tager en ting ad gangen: Ilden skal være slukket, før vi kan komme til at bygge op. Det er klart, at i det tempo gjorde det ikke noget at dem, der har hovedansvaret for, at huset er brændt ned, også hjalp med at få slukket og få bygget op igen. Og der synes jeg, det er lidt, skal man kalde det arrogant bare at sige: Nej, det gider jeg ikke, og hvis jeg skal, skal jeg i hvert fald have en spand, der ikke vejer ret meget, eller jeg har ti forbehold, som skal respekteres, før jeg flytter mig ud af stedet. Det er en besynderlig holdning, må jeg sige.

Ordføreren.

Jamen hr. Christian Juhl taler, som om vi har fortrudt alt, hvad vi har været med til i Dansk Folkeparti. Vi har hele tiden sagt, at vi synes, en 2-årig periode er en o.k. periode, men på grund af krisen kunne vi godt se, at der var behov for at forlænge dagpengeperioden, at det var for hurtig en indfasning; det giver vi regeringen fuldstændig ret i, altså at indfasningen var for hurtig. Det var også derfor, at vi før valget i 2011 sagde, at vi var klar til at forlænge dagpengeperioden. Vi foreslog også, at vi kunne forlænge den med ½ år ekstra ud over det halve år, den blev forlænget. Vi har så foreslået, at vi kunne suspendere genoptjeningsretten og sætte den ned til 26 uger i en 2-årig periode og så se, om krisen ikke var ovre på det tidspunkt. Men det er jo blevet afvist, det er jo ikke blevet modtaget. Og heller ikke Enhedslisten har lavet andre aftaler med regeringen i stedet for, det kan vi jo bare konstatere. Fordi der så er blevet nedsat en kommission, er det jo udelukket at få noget igennem, indtil den kommission er færdig – for der vil altid blive henvist til kommissionen.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er lidt underligt at høre hr. Bent Bøgsted. Hr. Bent Bøgsted har lavet en dagpengereform, hvor genoptjeningskravet blev sat op fra ½ år til 1 år. Man skal have 1.924 timer for at genoptjene retten til dagpenge. Så har jeg jo set, at hr. Bent Bøgsted har været med til at fremsætte et beslutningsforslag, som ikke tager hånd om genoptjeningskravet. Derfor bliver jeg nødt til at spørge hr. Bent Bøgsted: Har han ændret mening, sådan at han, hvis vi stiller et forslag om et genoptjeningskrav på 26 uger, vil stemme for? Eller vil han stemme imod?

Ordføreren.

Jeg synes, at jeg klart sagde, at det, vi havde tilbudt at lægge stemmer til, var en suspendering af genoptjeningskravet, så man for en periode på 2 år gik tilbage til 26 uger, og at man, når de 2 år var gået, var tilbage på 1 år.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

En suspendering vil sige, at hr. Bent Bøgsted mener, at når de 2 år er gået, skal genoptjeningskravet være på 1 år. Betyder det, at hr. Bent Bøgsted synes, at der skal være en suspendering i 2 år? Og hvad sker der i løbet af de 2 år?

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvad hr. Bent Bøgsted siger, for genoptjeningsperioden er noget andet end dagpengeperiodens længde. Det har noget at gøre med, at folk skal arbejde i så og så lang tid – dvs. i 1 år på fuld tid – for at genoptjene deres dagpengeret. Hr. Bent Bøgsted har tidligere sagt, at hvis vi stiller et ændringsforslag om 26 uger i stedet for 13 uger, vil han i hvert fald tænke over det. Derfor vil jeg gerne høre: Hvis vi stiller et ændringsforslag om 26 uger for at genoptjene retten til dagpenge, vil hr. Bent Bøgsted så stemme for eller imod?

Ordføreren.

Jeg kan godt sige det for tredje gang, og så er der måske en chance for, at det bliver opfattet rigtigt af Enhedslisten: Det, Dansk Folkeparti hele tiden har sagt, er, at vi på grund af krisen godt kan se, at der er nogle problemer, og at det er en for hurtig indfasning. Derfor er vi villige til at suspendere genoptjeningskravet og sætte det ned fra 52 uger til 26 uger i op til 2 år. Når den 2-årige periode er gået, skal kravet tilbage på 52 uger. Det synes jeg er ret klart tale, jeg er kommet med. Det burde være til at forstå.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen som radikal ordfører.

Tak. I lighed med det forrige punkt, vi behandlede, må jeg sige, at vi fra radikal side i 2010 stemte for at indføre den nuværende dagpengeperiode. Vi er i sagens natur dermed også af flere årsager imod Enhedslistens forslag. Vi går dels ind for den eksisterende ordning, dels må jeg i øvrigt henvise til det pågående kommissionsarbejde om eventuelle fremtidige ændringer i dagpengesystemet. Vi er imod Enhedslistens forslag. Tak.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg har lovet mig selv, at vi ikke skal stille de samme spørgsmål i de her debatter. Selv om de ligner hinanden, er der meget forskel på dagpengeperiodens længde og genoptjeningsperioden og for den sags skyld også de supplerende dagpenge. Det er fuldstændig forskellige emner, i hvert fald for os, der arbejder lidt med det.

Jeg vil så gerne høre, og det er i en helt anden boldgade, for det har jeg slet ikke spurgt om: Hvis nu regeringens liv for alvor var truet, fordi nogle forlangte genoptjeningskravet sat ned, ville Det Radikale Venstre så blokere totalt for det og lade regeringen falde på sådan et spørgsmål? Jeg kan ikke rigtig finde ud af det, og jeg har jo diskuteret med hr. Helveg Petersen og hr. Farooq mange gange, hvor man gentager det samme og siger: Jamen det er da rigtigt. Vi skal ikke lave om på det. Vi ved godt, at der er nogle, der falder ud og har det ad pommern til. Vi ved også godt, at der er nogle, der ingen penge har, og vi ved også godt, at de bliver arbejdsløse og ikke selv er skyld i det, men det skal blive sådan. Det er sådan omkvædet.

Hvis nu en dag regeringen kom i en situation, hvor den ikke kunne finde flertal, hvis ikke vi fik genoptjeningskravet med, hvad ville Det Radikale Venstre så gøre?

Ordføreren.

Jeg takker for spørgsmålet, som det er mig umuligt at svare på. Det er jo også noget, vi selvfølgelig ville skulle drøfte i De Radikale parti, og ikke noget, den enkelte ordfører ville skulle afgøre. Det er klart, at vi prøver at fremlægge vores politik, og det er også klart, at politik også består af afvejninger af, hvordan man skal agere i forskellige situationer. Jeg kan simpelt hen ikke svare på spørgsmålet.

Jeg vil dog gerne sige, at en genoptjeningsperiode på 1 år mener jeg er meget fint og fornuftigt, i forhold til at folk dermed får en meget lang tilknytning til arbejdsmarkedet, når de optjener dagpengeretten.

Hr. Christian Juhl.

Ikke forstået, må jeg sige. Hvis genoptjeningskravet er en garanti for at komme ud på en arbejdsplads, kunne jeg endda forstå det, men hr. Rasmus Helveg Petersens parti afviste Enhedslistens allerførste forslag om en jobgaranti, hvor man var garanteret job en gang hvert tredje år. Det var i den første debat, vi havde for 1 måned og 3 dage siden. Da foreslog vi netop, at alle arbejdsløse skulle have ret til mindst 1 års arbejde.

Til hr. Bent Bøgsted vil jeg sige: Hvis arbejdsløse bare kunne få arbejde i en sommerferieperiode, altså 3 måneder, ville der være arbejdsløse i det her land, der ville være jublende lykkelige. De ville være jublende lykkelige for at få lov til at arbejde i 3 måneder. Det skal man ikke kimse ad.

Men hvis de skulle have lov til at arbejde i 1 år, hvis det er det, hr. Helveg Petersen mener, havde det været en rigtig god idé at stemme for vores forslag om jobgaranti hvert tredje år.

Ordføreren.

Tak. Nej, så enige er vi ikke. Vi har en dyb uenighed mellem Enhedslisten og Radikale Venstre, når det gælder arbejdsmarkedets indretning. Og det ønske, vi har i forhold til at have en 1-årig optjeningsperiode, er, at folk selv skaffer sig et job på ordinære vilkår og fastholder det i 1 år og dermed opnår en meget tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, før dagpengeretten er opnået.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Det er vel rigtigt forstået, at det er Det Radikale Venstre, der svinger piske i regeringen, om jeg så må sige, og modsætter sig enhver ændring af dagpengesystemet i forhold til det, man nu har besluttet, og som man jo i sin tid fra Det Radikale Venstres side stemte for. Er konsekvensen så ikke, at vi hopper fra tue til tue, som vi nu har gjort?

Vi laver brandslukning. Nu er det tredje gang, vi er i gang, først forlængede vi dagpengeperioden, så lavede vi en uddannelsesydelse, og nu laver vi en arbejdsmarkedsydelse, og når det engang udløber i 2016, går jeg ud fra, at vi i virkeligheden skal i gang igen. Er det en rimelig måde at køre det her system på, om jeg så må sige? Skaber det ro om dagpengesystemet?

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i udlægningen af det, og i øvrigt synes jeg, at spørgsmålet på mange måder er selvmodsigende. Vi har netop i samarbejde med Enhedslisten lavet en ny indfasning af det her dagpengesystem. Det er vi glade for, og det gjorde vi sammen, fordi vi syntes, det var ret og rimeligt. Vi har ikke tænkt os, når vi når frem til 2016, at lave yderligere ændringer. Det ligger ikke lige for. Men den enighed, vi har opnået i øvrigt også med Enhedslisten og i regeringen om både at lave en lidt lempeligere indfasning og om at nedsætte en kommission, står vi da fuldstændig på mål for sammen i regeringen. Der er ikke tale om, at vi har vindere og tabere her. Det er simpelt hen noget, vi er rigtig glade for.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Jeg tror, at jeg bliver nødt til at forklare hr. Helveg Petersen noget om arbejdsmarkedet, for hr. Helveg Petersen siger, at folk kommer ud og får et fast arbejde i 1 år, og at det jo er godt. På det danske arbejdsmarked er der store grupper, bl.a. 3F'ere, bygningsarbejdere, som får fast arbejde, men de får det ikke i 1 år. De får arbejde i 2 måneder, så er de arbejdsløse i måske 2 måneder eller 3 måneder, og i løbet af 2 år og 1 års genoptjeningsret skal man have arbejdet hver anden dag, og der er rigtig, rigtig mange løsarbejdere, som ikke, selv om de har fast arbejde, kan genoptjene retten, hvis de er blevet arbejdsløse på et tidspunkt i deres liv.

Så jeg vil bare spørge hr. Helveg Petersen, om det ikke er et meget, meget hårdt krav, at de hver anden dag skal gå på arbejde for at genoptjene retten, hvis de er blevet arbejdsløse.

Ordføreren.

Tak, også for belæringen. Jeg mener ikke, at det er for hårdt et krav, men jeg mener selvfølgelig, at det stiller krav til folk at opnå dagpengeret. Den 1-årige optjeningsperiode, der ligger i det nuværende system, finder jeg aldeles rimelig, og det modsatte ville jeg ikke finde rimeligt, altså hvis man vedtog de to forslag, Enhedslisten har fremsat i dag, om dels at have en optjeningsperiode på 3 måneder, dels at have en dagpengeperiode på 4 år. Så ville jeg simpelt hen mene, at det, man skulle yde, var for lidt i forhold til en dækning, som jeg ville synes var for lang. Jeg er simpelt hen udmærket tilfreds med det nuværende system, og jeg mener også, at jeg er det med åbne øjne, selv om jeg som sagt skal takke for oplysningerne.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jamen nu snakker vi om ét krav, og det er nemlig kravet om genoptjening. Og jeg vil bare spørge hr. Helveg Petersen, om ikke det er et meget hårdt krav. For der er rigtig mange mennesker, som synes, de har fast arbejde, men som løsarbejdere er de arbejdsløse en del af året, og så kan de ikke genoptjene i forhold til kravet, og det betyder jo, at de så falder ud af dagpengesystemet. Så skal de på kontanthjælp, hvis de kan få det. Men man skal huske på, at det jo kun er en midlertidig løsning, vi har lavet.

Jeg skal også lige rette hr. Helveg Petersen: Det er ikke en dagpengereform, vi har lavet sammen med Radikale, for det er jo ikke dagpenge. Så jeg vil spørge hr. Helveg Petersen, om han ikke kan være med til, at vi skal kigge på genoptjeningskravet i løbet af efteråret.

Ordføreren.

Tak. Vi kan ikke kigge på genoptjeningskravet i løbet af efteråret, eftersom vi netop har nedsat en kommission, der om 2 år skal barsle med – jeg behøver næsten ikke at sige resten, for det er blevet sagt mange gange fra talerstolen i dag – sit arbejde. Vi kommer ikke til at gå med på ændringer i dagpengesystemet af nogen art, før den her kommission har barslet med sit arbejde.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Eigil Andersen som SF's ordfører.

Det var meget giftige beslutninger, som et flertal med hr. Lars Løkke Rasmussen og fru Pia Kjærsgaard i spidsen tog i sommeren 2010. Man indførte en 2-årig dagpengeperiode, og man indførte en fordobling af det såkaldte arbejdskrav. Det betød, at hvor man hidtil skulle have haft 26 ugers arbejde for at være berettiget til dagpenge - hvis man efterfølgende blev arbejdsløs - så blev kravet sat op til det dobbelte: 1 års arbejde for at få fornyet ret til dagpenge fra a-kassen i tilfælde af fyring. Og disse voldsomme stramninger vedtog man endda på et tidspunkt, hvor vi var kommet ud i en økonomisk krise med stor arbejdsløshed.

Resultatet af det har vi set nu: Der var som nævnt 30.000 arbejdsløse, der stod til at miste deres dagpenge, og som – for manges vedkommende – havde udsigt til økonomisk ruin, fordi de heller ikke kunne få en krone i kontanthjælp. Mange måtte gå fra hus og hjem, fordi de ikke ville have råd til at blive boende. Som nævnt viser en undersøgelse blandt HK's arbejdsløse medlemmer, at 40 pct. af dem, der har ½ års dagpengeret tilbage, regner med at være tvunget til at måtte sælge deres hus eller ejerlejlighed, når dagpengene udløber.

I SF er vi på hele denne baggrund stolte over, at vi nu får gennemført en redningsplan, så disse 30.000 arbejdsløse og deres familier ikke stødes ud i mørket.

Vores formand, erhvervs- og vækstministeren, sagde i sin 1. maj-tale, at problemet var uløst. SF’s landsmøde sagde, at vi ville gøre noget for at redde denne gruppe arbejdsløse. Og nu sker det så. Det vil jeg kalde solidaritet og menneskelighed, og det er noget, som jeg er meget glad for.

I den forbindelse undrer det mig uhyre meget, at et parti som Venstre agter at stemme nej til den her redningspakke. Landets største parti finder det altså passende at støde 30.000 medborgere og deres familier ud over kanten, så mange må gå fra hus og hjem. Jeg skal da lige love for, at vi så ved, hvor vi har Venstre – nemlig på den umenneskelige side. Jeg tror, det er tankevækkende for mange af Venstres vælgere, at deres parti er så kynisk.

Flere af Venstres borgmestre er derimod tættere på borgerne. De mener faktisk, at regeringen og Enhedslisten gør det rigtige. Så det kan jo være, at disse Venstreborgmestre kan bringe Christiansborgvenstre med hr. Lars Løkke Rasmussen i spidsen tilbage til virkeligheden.

Med hensyn til det konkrete forslag, vi behandler nu, vil jeg understrege, at SF i sin tid stemte imod, at arbejdskravet skulle sættes op til et helt år. Det skyldes, at det er vanvittig svært at finde 1 års arbejde i denne krisetid, hvor der er mange ledige, og at op imod et par hundrede tusinde job er forsvundet, mens Venstre og Dansk Folkeparti desværre styrede dansk politik.

På den måde er det da relevant at overveje at nedsætte arbejdskravet for genoptjening af dagpenge. Enhedslisten har foreslået, at man skal kunne nøjes med 3 måneders arbejde. Fra andre sider – og her tænker jeg på dele af fagbevægelsen – er der kommet forslag om at halvere arbejdskravet fra 1 års arbejde til igen ½ år.

Som nævnt under nogle af de foregående punkter er det imidlertid vigtigt, at vi nu får lavet et langtidsholdbart system. Det er i modsætning til de borgerliges ændringer, som har vist sig absolut ikke at være holdbare. Derfor er det som nævnt blevet aktuelt med den her redningspakke fra regeringen. Men for at vi kan få noget langtidsholdbart og stabilt, er der – som også tidligere nævnt – behov for at få de forskellige aspekter og mulige forslag analyseret meget grundigt. Og derfor er det en god idé, at vi får en dagpengekommission, som kan se på de forskellige muligheder som en helhed.

SF må på denne baggrund afvise det konkrete forslag.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Tak for hr. Eigil Andersens ordførertale, som jeg er enig i indholdet af. Men spørgsmålet er, hvad der menes med en langtidsholdbar løsning, for dagpengesystemet har jo eksisteret i årtier. Hvad er det, man skal kigge på i en kommission?

Jeg synes jo, hr. Eigil Andersen meget klart sagde, at spørgsmålet om genoptjeningskravet er en del af dagpengediskussionen i dag. Så derfor vil jeg prøve at spørge hr. Eigil Andersen, om han synes – bare sådan personligt – at 1 års genoptjening af dagpengeretten er passende, eller om det ville være bedre, hvis vi satte arbejdskravet ned til bare ½ år, som det var før valget.

Ordføreren.

Jeg mener, at der er skitseret en del gennem det, at vi i sin tid har stemt imod, at kravet blev fordoblet. Men med hensyn til det aktuelle og fremadrettede må vi jo sige, som jeg har prøvet at gøre, også under de foregående punkter, at når man skal se på dagpengesystemet, er der en lang række faktorer, 10-12-15 stykker – måske flere – som man må se på for at kunne skrue tingene sammen på en fornuftig måde.

Jeg har også tidligere været inde på, at det jo ikke er sikkert, at man kan fremskaffe penge til at opfylde alle de ønsker, der er. Og så kan der jo blive tale om en prioritering. Derfor mener jeg, det er klogt, at det bliver analyseret i den her dagpengekommission.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg tror, jeg skal rette hr. Eigil Andersen; det er ikke 10 eller 15 punkter – jeg tror, det er 100 punkter. Men som udgangspunkt vil jeg sige, at det her jo er sådan et konkret eksempel på en del af dagpengesystemet, og det er en central del af dagpengesystemet for tusindvis af mennesker, der i dag er på arbejdsmarkedet. Og mange af dem er arbejdsløse.

Derfor vil jeg prøve at spørge, om ikke hr. Eigil Andersen kan give mig ret i, at 1 år for at genoptjene dagpengeretten er for lang tid for rigtig mange mennesker. Hvis kravet derimod kom ned på bare ½ år, ville der være flere mennesker, som kunne genoptjene, og det vil sige, at de kunne blive i dagpengesystemet. For man skal huske på – og sådan er det også i dag – at selv om vi har lavet den her underlige lappeløsning, ryger folk jo ud af dagpengesystemet, og hvis de ikke bliver i dagpengesystemet, ryger de ud af a-kasserne, og så går de på kontanthjælp eller på de nye ydelser.

Så som udgangspunkt vil jeg prøve at spørge hr. Eigil Andersen: Er det ikke rigtigt, at det bedste ville være, hvis vi satte arbejdskravet ned til f.eks. ½ år for at genoptjene dagpengeretten?

Ordføreren.

Jeg mener, at der er grund til at være meget opmærksom på, at virkningen af den redningspakke, der er vedtaget nu, jo er, at der er en hel del arbejdsløse, for hvem den periode, hvor de får en ydelse i forbindelse med deres a-kassemedlemskab ikke er 2 år, men f.eks. 3 år og for nogle endda 4 år. Det er virkningen af det her. Det betyder jo, at der forløber en vis tid, hvor forholdene er mildere end de 2 års dagpenge.

Det kan godt være, at det rigtige er, at der er 100 punkter, der skal tages stilling til i forbindelse med dagpengesystemet. Det kan godt være, men det gør ikke opgaven nemmere. Men jeg tror, at det er klogere, at man får kigget alle elementerne igennem, frem for at man tager et punkt hist og et punkt pist. Og sådan kunne man jo fortsætte, måske med hensyn til mange punkter. Der skal ske en samlet afvejning af, hvordan man så kan gøre. Og som jeg har nævnt tidligere, skal der også findes en finansiering.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Ordføreren bruger igen det her argument om, at folk må gå fra hus og hjem, på trods af at både beskæftigelsesministeren og andre i regeringen har udtalt, at det altså ikke er det, der er tilfældet, fordi folk ryger ud af dagpengesystemet. Nu stiller jeg ordføreren et spørgsmål: Der har jo altid været mennesker, som er røget ud af dagpengesystemet, og hvor mange af de mennesker har måttet gå fra hus og hjem?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg mener, at hr. Joachim B. Olsen refererer beskæftigelsesministeren forkert. Ministeren har sagt, at der er nogle, som kan blive boende i deres hus, men det er lige så rigtigt, at der bestemt også er nogle, som ikke kan. Så det er jo et sammensat billede.

Jeg kan godt gentage det, som jeg har nævnt et par gange her i eftermiddag, nemlig at HK's undersøgelse blandt de arbejdsløse medlemmer viser, at 40 pct. af dem, der har et halvt år tilbage af deres dagpengeperiode, ikke regner med at kunne blive boende i deres hus, hvis de mister dagpengeretten.

Hr. Joachim B. Olsen.

Det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om, hvilken viden ordføreren ligger inde med i forhold til tidligere erfaringer med mennesker, der ryger ud af dagpengesystemet, altså hvor mange af dem der måtte gå fra hus og hjem. Der er jo altid mennesker, der er røget ud af dagpengesystemet; det var der i 1990'erne, det var der i 00'erne, det er der i dag, der er altid mennesker, der er røget ud af dagpengesystemet. Hvor mange af dem, der måtte gå fra hus og hjem, kan underbygge ordførerens påstand om, at mange mennesker må gå fra hus og hjem, når de ryger ud af dagpengesystemet? Hvilken viden har ordføreren om det?

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at når det er sådan, at man, da man lavede den 2-årige dagpengeperiode, regnede med, at 2.000-4.000 ville ryge ud af systemet, og vi nu har et tal på 30.000, så skal man jo måske passe lidt på med, hvad det er for nogle tal, man bruger og bygger på. Det er det første, jeg vil sige.

Det andet, jeg vil sige, er, at den viden, som jeg har, er den undersøgelse, som jeg har henvist til, og som HK har lavet. Liberal Alliances ordfører har jo ved flere andre lejligheder lagt meget vægt på, at tingene skal være undersøgt, og det er altså det, der er sket her med det, som HK har spurgt de arbejdsløse medlemmer om. Jeg har ikke nogen statistik for, hvad der er sket med dem, der tidligere er faldet ud af systemet, men jeg ved fra mine samtaler med almindelige lønmodtagere, at der er en stor risiko for mange. Men jeg er klar over, at Liberal Alliance lægger større vægt på statistikker end på mennesker.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Eigil Andersens vurdering af, hvor højt oppe ønsket om et lavt genoptjeningskrav ligger, hvis det var hr. Eigil Andersen, der skulle prioritere de ændringer, der skal til i dagpengesystemet. Er det meget højt prioriteret, eller er det meget lavt prioriteret? For moden skifter jo også inden for dagpenge, og nogle gange er der bølger, hvor fagforeningerne alle sammen forlanger 4 års dagpenge, og så er der bølger, hvor de alle sammen forlanger supplerende dagpenge på plads, og så er det næsten hele tiden, at fagforeningerne forlanger en lempelse af genoptjeningskravet.

Jeg vil gerne høre, hvad SF's vurdering er. Er det et vigtigt krav, eller er det noget af det, der ligger længere nede, hvor man siger: Ja, hvis vi kan, tager vi det med?

Ordføreren.

Efter en af de foregående debatter her i eftermiddag er jeg blevet en anelse klogere på, hvordan det egentlig forholder sig med arbejdsmarkedets parter og dagpengekommissionen. Og der står simpelt hen i det, regeringen har fremlagt, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i arbejdet. Der vil jeg da mene, at det vil spille en stor rolle politisk – også når man skal vurdere det bagefter – hvordan fagbevægelsen så vil prioritere tingene.

Men ellers vil jeg sige, at den prioriteringsdiskussion, der skal finde sted, jo i høj grad kommer til at foregå på regeringsniveau, altså mellem de tre regeringspartier.

Hr. Christian Juhl.

Nåh ja, det er rigtigt nok. Det var nu ikke det, jeg spurgte om. Hvis det kunne forstås sådan, må jeg prøve at stramme mig an.

Jeg spurgte egentlig, hvor højt SF synes det skal prioriteres, fordi jeg mener, det er et politisk spørgsmål, som ethvert parti bør kunne svare på: Hvad kan man gøre for at forbedre dagpengesystemet? Og hvis man ønsker at forbedre det, så har man vel også som politisk parti nogle konkrete forslag i værktøjskassen. Det var derfor, jeg spurgte, og det er jo et helt andet spørgsmål end det med at blive inddraget.

Jeg mødte nogle fremtrædende forbundsfolk forleden dag, og jeg spurgte dem, hvordan de blev inddraget i den nuværende kommission, som jo handler om arbejdsmarkedspolitik. Der var langt imellem snapsene – hvis man skulle sige det på en populær måde – i forhold til hvor meget indflydelse de følte de havde. At blive inddraget er selvfølgelig at blive lyttet til, men også at få lov til selv at lytte til andre.

Derudover skal vi jo huske, at selv med 4 års dagpenge er der folk, der falder ud af dagpengesystemet. I baggrundsmaterialet fra weekendens forhandlinger kan man læse, at blandt dem, der havde 4 års dagpenge, før den nye regering kom til, står 4.000-6.000 i øjeblikket uden dagpengeret – 4.000-6.000 mennesker, der efter de gamle regler med 4 års dagpenge stadig væk står uden dagpenge! Og det vil sige, at der bør være meget fokus på genoptjeningsretten.

Ordføreren.

Jeg vil sige det på den måde, at der er mange vigtige punkter, som man skal være opmærksom på og overveje, når man skal prøve at lave en bedre udgave af dagpengesystemet. Og det er oplagt, at et af de punkter, som er vigtigt i den her lange stribe af punkter, er spørgsmålet om arbejdskrav ved genoptjening.

Tak til SF's ordfører. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Så behandler vi endnu et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der omhandler det danske dagpengesystem. Man bliver jo nogle gange lidt forvirret, for nu handler det så om, at genoptjeningsretten skal sænkes fra 52 uger til 13 uger, og vi har lige behandlet et forslag, der handlede om, at man skulle øge dagpengeperioden fra 2 til 4 år, så hvad vil Enhedslisten? Skal vi have en genoptjeningsperiode på 13 uger og en dagpengeperiode på 4 år, eller hvad er det, det her handler om?

Hvis vi tager udgangspunkt i det her, kan vi se, at man ønsker at sænke genoptjeningsperioden fra de nuværende 52 uger til 13 uger. Ifølge Enhedslisten skal man altså, hvis man har haft arbejde i 13 uger inden for 3 år, kunne gå på dagpenge i 2 år eller måske 4 år. Det ved vi ikke helt. Under alle omstændigheder har Danmark i forvejen en af de absolut korteste genoptjeningsperioder af alle lande i OECD, hvis ikke den korteste. Jeg er ikke bekendt med nogen, der har en kortere. Hvis man sammenligner med de lande, som ligger omkring os, altså andre højtudviklede velfærdssamfund som f.eks. Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien, kan man se, at de alle har længere genoptjeningsperioder end Danmark.

Hvis man i Sverige skal genoptjene retten til dagpenge, kræver det 26 ugers arbejde inden for 1 år, dvs. en genoptjeningsperiode på 50 pct. af referenceperioden. Hvis man i Holland, som har de skrappeste krav, skal have dagpenge, kræver det 26 ugers beskæftigelse inden for blot 36 uger, hvilket svarer til 72 pct. af referenceperioden. I Tyskland og i England er det 50 pct. af referenceperioden, man skal have været i arbejde, mod kun 33 pct. i Danmark. Så vi har allerede et meget, meget lukrativt dagpengesystem.

Som med alle andre forslag, som Enhedslisten har fremsat dag, så er der ikke nogen finansiering med til det her forslag. Som jeg forstår det, er det beregnet, at det vil koste ca. 900 mio. kr. at gennemføre det her forslag. Hvor de penge skal komme fra, har vi ikke fået noget forslag til. Man kunne jo også sige, som Enhedslisten sagde i en af de tidligere ordførertaler, at det, de gør her, er, at de fremsætter nogle forskellige forslag, som de har hentet inspiration til i fagbevægelsen. Så kunne man måske sige til sig selv, at der jo ikke er noget, der forhindrer fagbevægelsen i at indføre en 13 ugers genoptjeningsperiode. Det kan fagbevægelsen jo bare gøre, de kan bare ikke få statsstøtte til det. Hvis man virkelig er af den opfattelse i fagbevægelsen, at det ikke er noget problem at få folk i beskæftigelse, og at det ikke vil koste noget, fordi folk meget gerne vil tage et arbejde og ikke vil gå lang tid på dagpenge, selv om der kun er en meget kort genoptjeningsperiode, så er der jo ikke noget, der forhindrer fagbevægelsen i at gøre det. Det kan de jo bare gøre.

Så måske skulle Enhedslisten i erkendelse af, at der ikke er nogen villighed til at slække på kravene i det danske Folketing, hvor man har det overordnede ansvar for nationens økonomi, måske henvende sig til fagbevægelsen. For hvis det her ikke er problematisk, hvis det her ikke koster ret mange penge, så må man jo finansiere det inden for det system, som man har, og så lade dem, der betaler ind til det, finansiere det fuldstændigt, i stedet for at bede alle mulige andre, også mennesker, som slet ikke er en del om at systemet, om at være med til at finansiere det.

LA kan selvfølgelig ikke støtte det her forslag. Tak.

Hr. Christian Juhl, kort bemærkning.

Nu tror jeg, hr. Joachim B. Olsen fik rodet lidt rundt i begreberne, da han snakkede om referenceperioder og den slags, men det vil jeg gerne rette senere, for det har jeg ikke tid til her.

Hvad angår økonomien, har jeg selvfølgelig taget forslaget som vedtaget med. Forringelsen kostede, dengang man gik fra 26 uger til 52 uger, det første år ingenting. Så tjente man 81 mio. kr. det andet år. Man tjente 157 mio. kr. det tredje år og 163 mio. kr. det fjerde år. De tal holder sikkert ikke, for det er borgerlige partier, der har beregnet dem. Men de har måske haft en vis lyst til at vise, at man kunne tjene penge på det her ved at gå fra de 26 uger. Derfor tror jeg, vi skal holde os nede på nogle mere realistiske tal, hvis vi skal regne det ud i dagens tal. Men vi er nu med til at finansiere det, fordi det er meget, meget vigtigt for de arbejdsløse, at vi får sådan nogle regler her.

Ellers vil jeg sige, at medlemmerne – det skal hr. Joachim B. Olsen huske – jo er med til at finansiere dagpengesystemet i dag og er med til at betale regningen for, hvad det koster som system, via deres kontingent.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, men kun delvis. Altså, alle borgere i det her land, der går på arbejde, også dem, som ikke har meldt sig ind i en a-kasse, er jo med til at finansiere a-kassesystemet. Så det, jeg ligesom sagde, var, at hvis det her var rentabelt, hvis fagbevægelsen ikke havde det indtryk, at det her ville blive for dyrt, så kunne man jo bare finansiere det inden for sit eget system. Så kunne man jo hæve kontingentet, og så kunne man lade folk selv finansiere det her. Eller man kunne bruge nogle af de penge, man har, på at lade folk gå længere tid på dagpenge. Men det har man ikke nogen lyst til, man foretrækker åbenbart, at alle mulige andre mennesker skal være med til at finansiere det.

Hr. Christian Juhl.

Nu håber jeg ikke, jeg chokerer hr. Joachim B. Olsen, men jeg er faktisk nogle gange fristet til at synes, at vi selv skulle finansiere det her – ikke fordi det offentlige skal slippe for det, for jeg synes, det er godt, at de bredeste skuldre kan være med til at bære det. Og på et tidspunkt får vi en retfærdig skattepolitik i Danmark, så de rigeste også kommer til det.

Hvorfor skulle det så være fristende? Jo, fordi en stor kasse, f.eks. vores strejkekasse, bestemmer vi selv over – inden for nogle regler selvfølgelig i de aftaler, vi har med arbejdsgiverne, men staten blander sig i øvrigt ikke, undtagen når de herinde skal blande sig ved at ophøje ting til lov og sådan nogle ting. Men så kunne man nemlig med fuld ret og uden at komme i karambolage sige: Det der arbejde gider jeg ikke have. Det der arbejde gider jeg godt have. Man kunne sige: De der aktiveringer kan I da godt glemme alt om, det laver vi sådan, at det passer til de arbejdsløse. Så var man et frit menneske, og så var man ikke afhængig af, at alle mulige unyttige ting skulle bygges ind i dagpengesystemet.

Indtil videre nøjes jeg med at sige: Det dagpengesystem, vi kender, vil jeg gerne rette lidt på, for jeg har på fornemmelsen, at i det her Folketing skal man gå med relativt små skridt fremad for at lave forandringer. Det er det, der passer mange mennesker bedst, og det har jeg så indrettet mig på. Så tager vi nogle skridt ad gangen. Derfor har jeg ikke stillet forslag om at privatisere a-kasserne endnu. Det var dog staten, der gerne ville have det ind under staten, og nu må vi så se.

Ordføreren.

Det er jo sjældent, at jeg faktisk deler tanker, som de har i Enhedslisten, men det synes jeg sådan set er en interessant tanke. Man kunne f.eks. forestille sig, at vi sænkede bundskatten. Jeg mener, at staten bruger omkring 22 mia. kr. på dagpengesystemet i dag. Vi kunne sænke bundskatten, så alle betalte mindre i skat, og lade fagforeningerne fuldstændig selv stå for forsikringen af deres medlemmer. Muligvis ville der komme alle mulige forskellige produkter, der ville passe de ledige meget bedre end det her ensformige system, som bliver trukket ned over hovedet på alle. Det er en spændende tanke.

Der ville måske endda komme 8-årige dagpengeperioder, hvis folk havde lyst til at forsikre sig sådan og betale for det. Det kunne være, der var nogen, der ville synes, at ½ år var fint, og så ville de betale lidt mindre. Det kunne måske være interessant, og det er jo dejligt, når vi en gang imellem kan få lidt konstruktiv debat herinde. Men jeg synes, det er en interessant tanke, som Enhedslisten er fortaler for der.

Tak til ordføreren. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Vi bevæger os meget rundtomkring det samme tema her i eftermiddag. Jeg mener så modsat Enhedslistens ordfører, at man faktisk kan se på de her enkelte elementer i en sammenhæng. Hvorvidt man ændrer genoptjeningsperioden, hvorvidt man ændrer perioden, hvori man kan få dagpenge eller supplerende dagpenge, hænger det hele sammen, og hele dagpengesystemet skal ses i en sammenhæng.

Jeg har bemærket, at regeringen vil nedsætte en dagpengekommission, der skal se på hele området. Derfor synes jeg egentlig, at vi skal se, hvad regeringens kommission kommer frem til, og hvad det er for nogle ting, de peger på, før vi overhovedet begynder at overveje at lave nogle nye ændringer og komme med nye forslag til, hvordan man kan ændre hele dagpengesystemet. Så fra Det Konservative Folkepartis side siger vi nej til dette beslutningsforslag.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg er såmænd slet ikke uenig i, at dagpengene skal ses i en sammenhæng. Jeg så på et tidspunkt for et par år siden nogen, der havde printet samtlige papirer, der handlede om dagpenge. De fyldte cirka sådan her. (Ordføreren breder armene ud til begge sider) .

Jeg skal love den konservative ordfører, at det er en meget stor sammenhæng, vi ser på. Og hvis vi bad en kommission om at gennemgå alle de sider, måske 13.000 sider eller mere – der var i hvert fald en bunke på 1½ m papir – ja, så skulle den jo have mere end 1 år, mere end 2 år, ja, mere end 10 år til det, tror jeg.

Derfor vil jeg gerne spørge: Hvad var grunden til, at Konservative medvirkede i 2010 til at lave så drastiske ændringer uden at se det i nogen som helst sammenhæng, men bare sagde, at det kunne man gøre? Jeg kan endda se i lovarkiverne, at det gik rigtig, rigtig hurtigt. Man lavede nærmest bare om på det fra den ene dag til den anden eller hvert fald fra den ene måned til den anden.

Ordføreren.

Jeg kan berolige ordføreren med, at der selvfølgelig har ligget et stort arbejde bag den ændring, der kom for nogle år tilbage, og som der var flere partier, der var enige om – også arbejde bag, hvordan tingene skulle skrues sammen. Man så jo også på tingene i en sammenhæng. Det var sådan set også det, jeg fremførte.

Nu har vi behandlet de her beslutningsforslag enkeltvis, og de har drejet sig om enkeltelementer i dagpengesystemet. Og de skal jo egentlig ses i en sammenhæng, hvilket også blev gjort under den tidligere regering.

Tak til ... Nej, hr. Christian Juhl en gang til.

Skal jeg trykke på knappen for hver gang? ( Formanden (Mogens Lykketoft): Det vil være en hjælp for mig.) Godt, det husker jeg så.

Jamen jeg vil bare sige, at det ikke blev set mere i en sammenhæng, end at man samlede nogle politikere, besluttede sig for, hvad man ville, og igangsatte lovarbejdet.

Sådan ser det i hvert fald ud med et historisk blik. Jeg ser ikke nogen kommission eller noget udvalg eller andet, der har arbejdet med det her for at prøve at sikre, at der ikke kom nogle skævheder. Og det er der jo trods alt kommet.

Ordføreren.

Hvis man tager udgangspunkt i, at den forrige regering er kommet med nogle ændringer, at man har lavet et forlig på området, at man havde en aftale, og at man fik ændret hele dagpengesystemet med nogle af de elementer, som vi har behandlet i løbet af dagen, er det jo klart, at det er det, som jeg forholder sig til som en del af den tidligere regering.

Samtidig fremhævede jeg blot, at jeg bemærker, at regeringen vil nedsætte en dagpengekommission. Og ud over, at jeg ikke synes, at der er nogen grund til at ændre på de ting, der ellers er, ser jeg slet ikke nogen grund til, at vi overhovedet skal tale om at ændre noget, før den her dagpengekommission er færdig med sit arbejde.

Tak til den konservative ordfører. Så er det hr. Christian Juhl fra Enhedslisten som ordfører for forslagsstillerne.

Hvis jeg ikke ønskede noget ændret i dagpengene, ville jeg nedsætte en kommission og sige, at den skulle arbejde i 3 eller 5 år, og så se, om der var nogle, der kunne huske det til den tid. Det ville være en rigtig god ting. Det er vel heller ikke tilfældigt, at der nede ved udvalgsværelserne er den her syltekrukke, eller hvad det nu er, den hedder, tegnet på væggen.

Når nu nogle bliver utålmodige over den her diskussion, så tænk bare lige et øjeblik, luk øjnene og tænk et øjeblik på det, man udsætter arbejdsløse for.

De skriver hundredvis af meningsløse ansøgninger til virksomheder, der aldrig nogen sinde har tænkt på at ansætte nogle folk. De skal deltage i aktiviteter, som ofte er meningsløse, som ofte ikke bringer dem videre, men fastholder dem i arbejdsløshed, hvor de havde kunnet tage ud og kigge på verden eller på et arbejde eller på en uddannelse i stedet.

Så det hele går nok, selv om det tager os et par timer at diskutere det vigtigste problem, vi har i samfundet i øjeblikket, nemlig arbejdsløsheden.

Hvis ikke Enhedslisten i flere omgange havde indgået aftaler om midlertidige redningskranse til de ledige, ville 30.000 mennesker være gledet ud af dagpengesystemet i 2013. Desværre har regeringen kun ønsket at indgå midlertidige aftaler, man har ikke været parat til permanente løsninger, formentlig af hensyn til De Radikale, hvad vi jo fik bekræftet her for kort tid siden.

Netop det parti stod, i alliance med VK-regeringen og Dansk Folkeparti, bag voldsomme angreb på det danske dagpengesystem.

Først halverede de næsten perioden, hvor man kan få supplerende dagpenge, i 2008. Dernæst halverede de dagpengeperioden i 2010. Samtidig fordoblede de kravet om genoptjening af dagpengeret fra ½ til 1 år.

Det er måske i virkeligheden den værste af forringelserne af dagpengesystemet, fordi det i den nuværende situation med dens mangel på arbejdspladser er næsten umuligt af få arbejdet nok til at vende tilbage til dagpengesystemet.

Hvis man sammenligner Danmark med de øvrige nordiske lande, vil jeg sige til hr. Joachim B. Olsen, er reglerne om genoptjening af dagpengeret langt skrappere i Danmark.

I Danmark skal du have arbejdet 1.924 timer for at få ny dagpengeret, i Finland under en tredjedel – 612 timer – og i Sverige blot 480 timer. Hvorfor nævner jeg ikke Norge? Det gør jeg ikke, fordi man i Norge ikke opererer med et genoptjeningskrav i timer, men med et indtjeningskrav, der kræver mindre arbejde end det danske timekrav.

Man kan også sige det på en anden måde: 1 års arbejde giver 2 års dagpengeret i Danmark. I Sverige giver 1 års arbejde 4½ års dagpengeret, 7 år, hvis du har børn. I Finland giver 1 års arbejde 6 års dagpengeret. Jeg gentager det gerne, hvis det var svært at følge med.

De danske regler gør således genoptjening af dagpengeret langt, langt sværere end i Sverige og Finland. Man kan undre sig over, at De Radikale og Dansk Folkeparti, der ynder at pudse deres sociale profil, var med til at stemme de her asociale dagpengeregler igennem i 2010 – endda med Dansk Folkeparti som forslagets arkitekt.

Man kan undre sig over, at en såkaldt centrum-venstre-regering ikke for længe siden har rullet vedtagelsen tilbage. Regeringen har siden 2011 kunnet gøre det sammen med Enhedslisten, om den havde måttet ønske det.

Hvis vi går lidt længere ned i de nordiske regler om genoptjening af dagpengeret, bliver det danske billede endnu mørkere. Af en eller anden besynderlig grund får mennesker, der kommer i jobrotation og går på almindeligt arbejde hver dag, ikke lov til at genoptjene dagpengeret. Det samme gælder de mennesker, der hver morgen møder på fabrikken eller institutionen til et løntilskudsjob eller i virksomhedspraktik. Endelig gælder det også ved uddannelsesaktivering.

Ikke kun Enhedslisten synes, det er urimeligt. Den holdning deles af parlamenterne i Stockholm og Helsinki. I Sverige tæller timer fra job med løntilskud med ved optjening af dagpengeret. I Finland tæller løntilskudstimer halvt med.

Det, Enhedslisten foreslår her, er blot at kopiere de svenske regler. Regeringen og de borgerlige henviser rask væk til nabolandene, når det gælder selskabsskat, førtidspension eller lønniveau. Vi foreslår beskedent, at man i stedet kigger på reglerne for genoptjening af dagpengeretten.

Enhedslisten har i flere år efterlyst en permanent løsning af dagpengeproblemet. Vi har peget på et utal af muligheder. Alene i 2013 har vi fremsat 13 beslutningsforslag i Folketinget – det passer nu ikke, det er 12 beslutningsforslag og 1 lovforslag. Vi har undervejs indgået midlertidige aftaler med regeringen, der har skaffet tusindvis af mennesker en udsættelse.

Men lad os slå fast: Det er permanente løsninger, der er brug for, ikke kun redningskranse. Vi kan godt håndtere et både-og, vi behøver ikke at se på den slags ting med et enten-eller.

Vi nærer ingen illusioner om, at der i denne folketingssamling kan samles et ret stort flertal for disse tre beskedne forslag – ja, måske er der slet ikke noget flertal, sådan som jeg kan høre visse politikere i dag. Men vi garanterer både Folketingets medlemmer og dem, det måtte interessere ude i befolkningen, at der også i den kommende samling bliver mulighed for at stemme for permanente løsninger vedrørende genoptjeningsperioden, dagpengeperiodens længde og forbedrede muligheder for supplerende dagpenge.

Disse spørgsmål om arbejdsløses vilkår er kernespørgsmål for Enhedslisten og bør også være det for en centrum-venstre-regering, så derfor er vi nødt til at arbejde videre i og uden for parlamentet for at sørge for, at der skabes et flertal for, at vi kan gavne de arbejdsløses vilkår og sikre dem tryghed på en bedre måde, end vi gør i dag.

Der er to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Hans Kristian Skibby.

Hvis man kigger lidt tilbage på dagens debat, så vil man se, at der været tre forskellige beslutningsforslag om henholdsvis supplerende dagpenge, en forlænget dagpengeperiode og, som det seneste, om genoptjeningskravet. I forbindelse med alle tre forslag har hr. Christian Juhl jo ligesom brugt det her billedsprog, hvor han beskriver Enhedslisten som brandmanden og Dansk Folkeparti som nogle pyromaner. Det er noget, der er gået igen og igen.

Jeg synes måske bare, at man godt lige retfærdigvis kan sige, at brandmanden i hvert fald både har glemt sine spande, sine slanger og ikke mindst vand – og pulverslukkeren har man også glemt. I avisen.dk i torsdags var der nemlig et interview med hr. Christian Juhls kollega, hr. Per Clausen, som jo udtrykkeligt sagde, at man havde valgt at lade de her ideer ligge hjemme og ikke tage dem med til forhandlingerne ovre hos ministeren. Det står ordret på avisen.dk fra torsdag i sidste uge. Aftalen blev først forhandlet på plads i mandags – hvorfor har man ikke taget de her ting med, når man nu gerne vil være brandmand?

Ordføreren.

Nu vil jeg ikke gentage mig selv, men man skal ikke tro alt, hvad der står i aviserne.

Jeg tror ikke, at hverken regeringen eller vi har skrevet referat, men jeg kan berolige Dansk Folkeparti, der nu har en tilsyneladende teoretisk interesse for, hvad der foregår ved forhandlingerne, med, at vi brugte hele den første dag til at afklare, hvilke spørgsmål der kunne komme med, og hvilke der ikke kunne komme med. Jeg tror ikke, at regeringen er i tvivl om, at vi gerne ville have haft det her spørgsmål med.

Da vi så nåede til førstedagen, måtte vi jo også prioritere og finde ud af, hvor langt vi kunne komme i disse forhandlinger, og der viste det sig ganske rigtigt, at det var rigtigt gættet af hr. Per Clausen, da han udtalte, at vi ikke kunne komme længere end til at lave lappeværk; vi kunne ikke få åbnet en reel forhandling om ændringer af indholdet i dagpengesystemet – det var ikke muligt. Vi valgte nu alligevel at blive, for vi er ikke ligeglade med 30.000 menneskers forsørgelse. Derfor valgte vi at tage de forhandlinger, der var mulige på nuværende tidspunkt.

Derfor har vi også som noget helt naturligt – det er nok det, der er svært for Dansk Folkeparti at forstå – valgt at fortsætte indsatsen. Vi synes, at indsatsen er vigtig: Først brandslukning og bagefter genopbygning af huset. Og det vil vi fortsætte med, også i den nye forsamling, hvis ikke der i dag skulle dukke et nyt flertal op.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det forstår man ikke et kuk af. Altså, allerede på førstedagen fandt man ud af, at man ikke kunne få de her ting igennem. Det er godt nok hurtigt, at de giver op i Enhedslisten. Hvor er kampgejsten blevet af? Det virker da underligt. Vi har jo i månedsvis, ja, årevis, hørt kritik, kritik, kritik. Det er nogle gange en ganske rimelig kritik af den situation, der er på dagpengeområdet med de mange, der er kommet i klemme, slet ingen tvivl om det. Men så er det da ikke desto mindre ganske underligt, at hr. Christian Juhls parti allerede på førstedagen, som det bliver sagt ordret, vælger at sige, at det er man nødt til at parkere, og det er man nødt til at opgive, og så vælger man så, 3 dage efter at man har lavet en aftale – og man tager i dag i store farverige annoncer i landets dagblade æren og credit for en redningspakke – at fremsætte en række forslag, som man allerede på førstedagen valgte at lægge til side. Jeg synes, det er absurd, og det er ikke mindst ynkeligt.

Ordføreren.

Nu har jeg aldrig spurgt, hvad pokker Dansk Folkeparti gik og lavede sammen med VK-regeringen, for det ville være en ynkelig historie at skulle høre på. Jeg har også opgivet at forklare Dansk Folkeparti, hvordan tingene hænger sammen. Jeg vil gerne en gang imellem prøve, for man skylder jo selv dem, der sidder på bageste række, at de kan følge med i, hvad der sker.

Jeg kan kun sige, at vi fortsætter. Vi har nogle mål, og dem vil vi prøve at nå. Og den dag, hvor vi får de her forslag om dagpengesystemet igennem, bliver annoncen nok dobbelt så stor, hvis den så ellers kan være i avisen, for jeg kan ikke huske, om det er en helsidesannonce, vi har i i dag. Men den dag bliver også stor, for der får vi det grundfæstet. Vi får ikke bare lavet en midlertidig løsning, men vi får lavet en permanent løsning.

Men jeg undrer mig stadig over, at jeg bliver skældt ud af de folk, der for det første er årsagen til miseren og for det andet allerhelst så, at det hele forbliver, som det er i dag. Det er dog mærkeligt, at de folk skælder os ud, for at vi prøver at forandre det. Det er vel naturligt, at vi prøver at forandre det, som de gerne vil beholde. Og det tempo, vi gør det i, er jo vores tempo.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg vil bare lige høre, om ordføreren er enig i, at genoptjeningsperioden skal ses i forhold til referenceperioden. Det nytter ikke noget at sige, at vi, selv om vi har en genoptjeningsperiode på 52 uger, har en, der er meget længere, end de har i alle andre lande, hvis vi ikke samtidig kigger på, hvad referenceperioden er. Når vi i Danmark har en genoptjeningsperiode på 52 uger inden for 3 år, er det altså i 33 pct. af referenceperioden, man skal have været i arbejde for at få ret til dagpenge, hvorimod det i alle andre lande omkring os er i en længere periode, man skal have været i arbejde for at gøre sig fortjent til dagpenge igen.

Ordføreren.

Selvfølgelig har genoptjeningsperioden og referenceperioden noget med hinanden at gøre. Det er klart nok. Når jeg rettede det, var det blot, fordi Liberal Alliances ordfører kom til at rode rundt i tingene, og det er vigtigt, at vi holder tungen lige i munden, når vi udtaler os om det her.

Jeg har prøvet at beskrive det på en enkel måde, nemlig ved at se på, hvad 1 års arbejde giver. 1 års arbejde giver, når man regner genoptjeningsperiode og referenceperiode sammen, i Danmark ret til dagpenge i 2 år. I Sverige giver 1 års arbejde ret til dagpenge i 4½ år og i 7 år, hvis man har børn, og i Finland giver et års arbejde 6 års dagpengeret. Så får vi nemlig balancen med, og så får vi fundet ud af, hvordan det hele hænger sammen.

Så det, vi ser på, og det tror jeg at Liberal Alliance kan forstå, er: Hvad investerer vi, og hvad er afkastet? Hvor meget arbejde skal man levere for at få dagpenge i hvor lang tid? Så siger vi, at hvis man investerer 1 år i hvert af de tre lande, kan vi se, hvad afkastet er. Dermed kan man se, hvor det er dyrest at få retten til dagpenge. Der var for at gøre det nemt for nyliberalisterne at forstå, at jeg lavede den her beregningsmetode.

Der er ikke flere korte bemærkninger fra hr. Joachim B. Olsen. Så siger jeg tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)