Tak for ordet, formand.
Ja, Dansk Folkeparti har stillet de her ændringsforslag, fordi vi under førstebehandlingen kunne forstå, at de øvrige partier ikke føler trang til at lægge sig fast på en bestemt metode, man kunne bruge i forhold til at inddrage netværket i anbringelsessager også med fokus på netværksanbringelser.
Det har Dansk Folkeparti lyttet til, så derfor har vi stillet et ændringsforslag, som gør, at kommunerne skal inddrage en af de metoder, der forefindes.
I dag er det jo sådan, at der er lavet en værktøjskasse til brug i forbindelse med inddragelse af netværket, men kommunerne kan selv bestemme, hvilken metode af dem, der forefindes i dag, de vil anvende.
Derfor ønsker Dansk Folkeparti opbakning til det her beslutningsforslag, også fordi der i servicelovens § 47 står, at kommunerne skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af netværket i anbringelsessager.
Desværre har vi jo været vidne til, at det ikke altid er lykken at blive anbragt.
Det viser sagen fra Mern jo, hvor nogle i plejefamilien blev dømt for seksuelle overgreb og misrøgt af børn.
Dertil skal siges, at der også er rigtig mange plejefamilier, der gør det rigtig godt.
Dansk Folkeparti ønsker fokus på familierådslagning i forbindelse med netværksanbringelse.
Det skal lige siges, at der også om værktøjskassen står, at det er en kan-bestemmelse – der står på Servicestyrelsen hjemmeside, at kommunerne
kan
anvende de metoder, der forefindes.
Det vil sige, at kommunerne i dag ikke
skal
anvende de metoder, der forefindes.
Jeg har lige modtaget et svar fra socialministeren på et spørgsmål fra Dansk Folkeparti om, om ministeren vil lave en undersøgelse af, hvor mange kommuner der arbejder med inddragelse af netværket også i forbindelse med anbringelsessager, og om ministeren er villig til at ændre servicelovens § 47, så kommunerne ikke blot skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af netværket.
Ministeren svarer, at hun har bedt Ankestyrelsen om at foretage en undersøgelse, der bl.a.
skal afdække og give eksempler på, hvordan kommunerne arbejder systematisk med at inddrage og afdække ressourcer hos familie og netværk til udsatte familier, og herunder også brug af familierådslagning.
Undersøgelse skal desuden afdække, i hvilket omfang anbragte børn og unge har samvær med familie og netværk.
Der ved vi jo nu også, at der ligger en række klagesager hos Ombudsmanden, hvor familier har klaget over, at de ikke har kontakten til deres børn.
Jeg tænker også, at det tit og ofte vil være sådan, at man ved brug af familierådslagning allerede hurtigt får afdækket familiens og netværkets ressourcer, så man hurtigt kan sætte de foranstaltninger i gang.
Der sker jo ikke noget ved at gøre et forsøg på at afdække familiens ressourcer.
Men ministeren svarer også, at hun ikke mener, at der er grund til at ændre serviceloven, da hun mener, at serviceloven allerede i dag giver kommunalbestyrelsen pligt til både at sikre inddragelse af familie og netværk i konkrete sager og at se på, hvordan det kan ske systematisk.
Det er dermed sagt, at det er ministerens opfattelse, at det er, som det skal være.
På trods af det siger ministeren, at vi skal udbrede de her metoder noget mere, men ministeren vil ikke gøre de her metoder obligatoriske.
Det synes jeg er meget tragisk for de familier og netværk, som ikke altid bliver hørt i de her anbringelsessager.
Jeg forstår heller ikke, at man er modstander af at gøre de her metoder obligatoriske, for jeg kan huske et samråd, vi var til for nylig, om exit prostitution.
Der har ministeren brugt satspuljemidler på at lave en bestemt metode, som ligesom skulle få prostituerede ud af prostitution.
Der vil man anvende en bestemt metode, men her vil man altså ikke nødvendigvis anvende de rigtig gode metoder, der er i dag, og som forefindes i værktøjskassen, for man
kan
anvende dem.
Tak for ordet.