Indledningsvis vil jeg sige tak for en god debat.
Der har jo været mange positive tilkendegivelser om, at det er rigtig godt at tage den her debat.
Det synes vi selvfølgelig også i Dansk Folkeparti – eller havde vi ikke rejst den.
Vi synes egentlig også, at det er nødvendigt.
Hr.
Leif Mikkelsen talte om, at det her ville afstedkomme flere regler, og det er jo en total fejlopfattelse.
Det her er bare en ren forenkling, som vi gerne vil have, så vi får et rent snit på det her område, så der ikke kan tolkes så meget på området, og så der ikke – som der er i dag – er så mange regler, som kan omgås.
Når jeg så lytter til de forskellige ordførere, er det simpelt hen, som om man går rundt inde i en osteklokke.
Man har slet ikke set, hvad det er, der foregår.
Man tager i hvert fald ikke problemet alvorligt:
Ja, det er da træls, at der er 8.000 mennesker, der har mistet deres arbejde.
Det er da noget skidt, men det kan vi ikke tage os af, fordi EU siger, at sådan må det jo være.
Jo, det er da også træls, at der er 5.000 lastbiler, der inden for de seneste år har måttet skrue nummerpladerne af.
Det skyldes jo ikke krisen, som nogen var inde på, for der er faktisk undersøgelser, der viser, at transportsektoren generelt har haft fremgang, men det er så fremgang for østeuropæiske biler og ikke for danske, for de holder stille uden nummerplader.
Det er, som om man ikke ønsker at tage det her alvorligt.
Jo, man vil gerne gøre noget i form af mere politi og mere kontrol.
Det vil vi også gerne i Dansk Folkeparti, men det er slet ikke det, det her handler om.
Det handler heller ikke om, at man har bevilget flere penge til det ene og det andet.
Det handler simpelt hen om, at vi har en skæv fortolkning af den her cabotageforordning.
Det, vi siger med forslaget, er bare, at der skal være en ordning med 3 dage og 3 kørsler inden for syv dage.
Når man har kørt dem, skal der gå syv dage, inden man må køre 3 nye cabotagekørsler.
Her i eftermiddag har hr.
Rasmus Prehn jo optrådt en del med at spørge andre ordførere, om de kunne huske, hvad Dansk Folkeparti gik og gjorde.
Men det er jo altid det nemmeste at spørge Dansk Folkeparti om det, for vi ved godt, hvad vi går og gør, og vi kan også godt huske det.
Jeg sad også i Folketinget på det tidspunkt, så det ville være ret nemt at spørge mig om det.
På det pågældende møde i Europaudvalget den 4.
juli 2008, støttede vi ikke den her forordning.
Vi spurgte oven i købet den daværende minister på området, fru Carina Christensen, om, hvordan man skulle opfatte det her, og jeg skal meget kort citere en enkelt linje fra den daværende minister, som er taget ud af et referat på mange hundrede sider:
Derfor skal der gå 7 dage, inden man får en ny ordre til Danmark.
Jeg har så spurgt den nuværende transportminister, om den regel så ikke gælder mere.
Det er dog nogenlunde de samme embedsmænd, som sidder i dag, som sad der dengang.
Men nej, svarer den nuværende transportminister; det var ikke gældende hverken på det tidspunkt eller nu.
Ergo har der på det tidspunkt været en minister, der har informeret Europaudvalget forkert.
Det må man jo så konstatere.
Men på det pågældende møde, hvor hr.
Morten Messerschmidt var til stede, var Dansk Folkeparti imod den her EU-forordning.
Det er der ført referat på, så det kan hr.
Rasmus Prehn læse.
Jeg kan jo forstå, at det bliver meget svært at få et flertal for overhovedet at tage det her op, fordi alle partier – lige på nær Enhedslisten – står heroppe på talerstolen og kipper med det blå flag med de gule stjerner og siger:
Jamen altså, vi ville gerne, men vi kan jo ikke, fordi EU – de store folk nede i Bruxelles – har sagt, hvordan vi skal opføre os.
Kære venner, vi er i Danmark.
Tag nu et opgør med de regler, der kommer fra EU.
Gør det, der er fornuftigt.
Det er da fornuftigt, at der er fælles regler inden for transportsektoren, men hvorfor skal de så i Danmark fortolkes således, at vi lige pludselig kommer til at fremstå med særregler?
For det er jo det, der sker her, og det vil man ikke ændre, fordi EU siger, at det må Danmark ikke gøre.
Ministeren siger så, at han har talt med EU-kommissær Kallas, og at Kallas er positiv over for at lytte til det her.
Jeg har jo set, at Kallas har udtalt, at man godt kunne prøve at kigge på det her, men der har ikke været nogen henvendelser fra regeringerne – bl.a.
de nordiske lande.
Jeg kan så forstå, at der har været en kontakt nu, og det er da selvfølgelig glædeligt, men hvorfor vente til foråret 2013?
vil jeg spørge ministeren.
Hvorfor ikke komme i gang med det her arbejde?
Imens sidder det ene udvalg efter det andet og diskuterer det her, og alle organisationer er inviteret og trækker i hvert sit hjørne af det her tæppe, samtidig med at vognmandsvirksomheder hver evig eneste dag må lukke, så der er folk, der mister deres arbejde.
Imens sidder vi her og klapper os selv på ryggen og siger, at vi jo har nedsat en kommission, så det skal nok gå alt sammen.
Det får de mennesker altså ikke smør på brødet af, skal jeg hilse og sige.
Jeg synes, det er beklageligt, at man er så bagstræberisk i forhold til at tage et opgør med EU på den her front.
Det handler om danske arbejdspladser.
Til orientering om, hvad Dansk Folkeparti har gjort, vil jeg sige til hr.
Rasmus Prehn, at vi i hvert fald ikke stemte for, at østaftalen skulle ophæves i 2010.
Det er bare sådan lidt til historikken.
Men ellers vil jeg sige tak for en trods alt god debat, for vi har fået vendt det her, og det tror jeg der er behov for.
Der kommer en udvalgsbehandling nu og senere en andenbehandling, og jeg håber, at partierne vil sætte sig ned og tænke sig rigtig godt om og være med til at løse det her problem i stedet for bare at stikke hovedet i busken og sige, at de ikke vil gøre noget, fordi EU siger det.