Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 106:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til supplerende dagpenge i 52 uger.

Af Christian Juhl (EL) m.fl.

(Fremsættelse 05.04.2013).

Mødet er åbnet.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne starte debatten i dag om de tre beslutningsforslag fra Enhedslisten, vi skal behandle, med at kvittere for det samarbejde, vi har haft i den senere tid, hvor det er lykkedes os at lave en stor og vigtig aftale for gruppen af udfaldstruede dagpengemodtagere.

Jeg vil også i den sammenhæng henvise til, at regeringen har besluttet sig for at nedsætte en dagpengekommission med henblik på at se, om vi kan finde en vej til at modernisere vores dagpengesystem og gøre det endnu stærkere.

Jeg deler – og regeringen deler – Enhedslistens holdning om, at supplerende dagpenge kan være et nyttigt redskab som indgang til arbejdsmarkedet, men jeg vil samtidig også gerne sige, at vores mål altid er, at man kan finde fuldtidsarbejde, og at man, hvis man ellers har arbejdsevne dertil, ikke har behov for at have en delvis offentlig forsørgelse for at kunne forsørge sig selv gennem et arbejde. Det forholder sig jo helt anderledes, hvis man grundet sygdom eller funktionsnedsættelse har et erhvervsevnetab, men det er jo ikke det, vi diskuterer, når vi taler supplerende dagpenge.

Jeg vil samtidig også gerne sige, at jeg synes det er vigtigt, at vi helt grundlæggende ikke har et arbejdsmarked, der indretter sig på, at der er offentligt tilskud knyttet til det ordinære arbejdsmarked, medmindre man har et behov derfor. Og derfor tror jeg godt, jeg kan sige, at jeg ikke er enig med Enhedslisten i, at man skal kunne bygge en arbejdstilværelse eller for den sags skyld et lokalt arbejdsmarked på, at der er supplerende dagpenge i meget, meget lange perioder. For mig at se er supplerende dagpenge en nødløsning, hvis man i en periode ikke kan opretholde fuldtidsbeskæftigelse. Men det skal være undtagelsen mere end reglen, og derfor kan vi samlet set ikke støtte beslutningsforslaget her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jamen tak for tilsagnet om, at supplerende dagpenge er en fornuftig ting at have. Nu har den ordning jo været til igennem historien i forskellige perioder, og derfor vil jeg gerne høre arbejdsministeren, om hun mener, at vi er kommet i en situation, hvor det er rimeligt at have 30 ugers supplerende dagpenge.

Jeg tænker på, at vi jo ser et arbejdsmarked, der bliver mere og mere atomiseret, hvad angår arbejdstid. Selv staten, men i hvert fald kommunerne, har jo ufattelig mange deltidsjob, og de private arbejdsgivere råber og skriger op om, at de også gerne vil have mulighed for at tage nogle ind, der kun er på deltid, fordi de kun har arbejde til en halv person. Hvis man vender det sådan om, ser man jo, at det er dumt ikke at have et system.

Vi har jo set eksempler på, at folk har opbrugt deres supplerende dagpenge og må sige nej til job, fordi de ikke kan leve af 15 og 20 timers arbejde og derfor ikke har mulighed økonomisk for at sige ja til det arbejde. Det er jo ufleksibelt. Mener ministeren, at tiden er løbet fra supplerende dagpenge eller langsomt løber fra supplerende dagpenge, eller hvilken vej går arbejdsmarkedet?

Ministeren.

Jamen jeg har grundlæggende den holdning, at dagpengereglerne ikke skal løse problemer på vores arbejdsmarked. Altså, dagpenge og det, at man kan opnå forsørgelse qua forsikring, hvis man kommer i den situation, at man mister sit arbejde, er jo til, for netop at skabe en tryghed i tilfælde af arbejdsløshed.

Jeg mener grundlæggende ikke, at det er dagpenge – ligegyldigt i hvilken afskygning vi måtte diskutere dem – der skal løse strukturelle problemer på arbejdsmarkedet. Derfor er jeg ikke enig i præmissen for spørgsmålet.

Christian Juhl.

Så var det lige, jeg troede, at der kom en sætning mere! For hvad så? Altså, folk kan jo ikke leve af 20 timer, i hvert fald ikke ret mange, og ikke hvis man har børn og eget hus og ting og sager. Og det vil sige: Skal vi så forlange af arbejdsgiveren, at man altid har 37 timer? Det tror jeg nok jeg vil afstå fra her. Eller skal vi sige: Jamen o.k., der er deltidsjob, og man skal overleve i en periode af en vis længde. I øjeblikket har vi 30 uger, før havde vi 52 uger. Hvad kunne være fornuftigt? Vi foreslår jo ikke, at man skal have supplerende dagpenge til evig tid. Enhedslisten foreslår, at vi går tilbage til de gamle regler om 52 uger, fordi det var en god dynamisk ting til at komme videre. Det vil sige, at mange faktisk kunne klare sig igennem sådan nogle perioder og ikke kom i den situation, som rigtig, rigtig mange nu kommer i.

Jeg får månedligt henvendelser fra folk, som siger: Hvad skal jeg gøre nu? Nu har jeg haft deltidsjob, og lige pludselig kan jeg ikke få supplerende dagpenge længere. Hvad skal jeg gøre? Og der har jeg så skrevet tilbage: Det vil jeg gerne spørge ministeren om.

Ministeren.

Svaret er det samme, nemlig at det er ikke dagpengereglerne eller dagpengesystemet, der skal løse andre problemer på det danske arbejdsmarked. Og derfor: Hvis der er problemer omkring deltidsarbejde og deltidsarbejdets volumen, mener jeg, at det er noget, der skal løses i anden sammenhæng. Altså, meningen med et dagpengesystem er ikke, at det er der, vi skal løse problemet.

Vi ved så, at man kan have behov for i en kortere periode at få supplerende dagpenge, men jeg vil gerne advare mod, både at man indretter sin egen økonomi, og at vi indretter et arbejdsmarked – hvad enten det er af mere strukturel karakter eller lokal karakter, som vi har set eksempler på tidligere – efter, at man kan få offentlig forsørgelse, samtidig med at man går på arbejde.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg er enig med ministeren i, at det selvfølgelig er tilstræbelsesværdigt, at folk har fuld beskæftigelse. Det er trods alt det, der ligesom danner grundlag for, at man har en ordentlig tilværelse. Men jeg må også sige, at det jo ikke er et nyt fænomen eller en ny ting, at vi har deltidsbeskæftigelse på arbejdsmarkedet. Der er jo hundredtusinder af mennesker, der er deltidsbeskæftigede på det danske arbejdsmarked, og som jeg siger: Det er ikke noget nyt.

Man kan jo godt have en ideel forestilling om, at hele arbejdsmarkedet er indrettet, så vi alle sammen møder kl. 8.00 og går hjem kl. 16.00, og så har vi i øvrigt 37 timer om ugen. Men sådan er det ikke, og jeg ved ikke, om ministeren har en opfattelse af, at sådan vil det blive engang. Det har jeg ikke. Der vil altid, på det danske og på alle mulige andre arbejdsmarkeder, være deltidsbeskæftigelse af den ene eller den anden karakter. Det er endda en beskæftigelsesform, som har været i stigning i de sidste 10-15 år.

Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor man siger, at der er nogle strukturelle problemer, der må løses. Har ministeren virkelig den opfattelse, at vi stort set kan fjerne alt, hvad der hedder deltidsbeskæftigelse på arbejdsmarkedet?

Ministeren.

Diskussionen om deltidsarbejde er vel mere nuanceret, end det spørgeren lægger op til. For der er da meget, meget stor forskel på, om man som arbejdstager ønsker et fuldtidsarbejde, men ikke kan få det af den ene eller den anden årsag, eller det er, fordi arbejdstageren ønsker deltid. Og begge elementer er da til stede på det danske arbejdsmarked. Altså, jeg tror klart, vi kan finde eksempler på – jo ikke mindst i den offentlige sektor, hvor deltidsarbejde er utrolig udbredt – at der også er arbejdstagere, der ønsker at arbejde færre timer end 37 timer. Og det er jo et valg, man kan træffe. Det er et valg, der har nogle konsekvenser, ikke bare hvad angår indtægt, men også pensionsopsparing og andre elementer.

Men jeg synes bare, det er vigtigt igen at få sagt, at dagpengesystemet først og fremmest er et system, der har til formål at sikre forsørgelse i tilfælde af arbejdsløshed – ikke at løse andre problemer på arbejdsmarkedet. Og jeg lytter mig til, det er det, Enhedslisten egentlig gerne vil her.

Henning Hyllested.

Kan ministeren ikke se det smarte i, når vi nu har stor arbejdsløshed i øjeblikket og har haft det igennem mange år, at folk, der har deltidsbeskæftigelse af den ene eller anden slags, folk, der har løs tilknytning til arbejdsmarkedet, jo igennem sådan en ordning faktisk har en mulighed for at opnå fuld beskæftigelse. Jeg har sagt det før i mange sammenhænge: Det er en de bedste former for virksomhedspraktik, der findes, altså det at være løst tilknyttet. Det kan være som vikar eller det kan være som løsarbejder, fordi det giver anledning til at komme på virksomheder, arbejde på fuldt normale overenskomstmæssige vilkår og henad vejen måske få sig et fuldtidsjob, hvad de fleste, tror jeg, i virkeligheden stræber efter. Det her er en rigtig god måde, og derfor synes jeg det er kedeligt, at der skal være de begrænsninger, som man har sat på. Og hvorfor ikke være med til at løsne lidt på det, især i de her tider, hvor vi snakker meget beskæftigelsesindsats? Det her er en effektiv form for virksomhedspraktik.

Ministeren

Jeg er sådan set enig med spørgeren i, at vejen ind på vores arbejdsmarked er mangefacetteret og mangfoldig og kan have meget, meget forskellig karakter. Derfor er der jo altså også muligheden for, at man i en periode – den er jo ikke helt kort, vi taler 30 uger – har muligheden for at få suppleret op med supplerende dagpenge.

Mit svar vil fortsat være det samme, nemlig at dagpengesystemet skal ikke bruges til at løse andre strukturelle problemer, vi måtte have på vores arbejdsmarked. Jeg synes, det er vigtigt, at der er en mulighed for supplerende dagpenge, hvis man i en kortere periode kan have svært ved, kan man sige, at opnå fuldtidsbeskæftigelse.

Derudover er der selvfølgelig en interessant diskussion om, hvordan vi i det hele taget indretter vores arbejdsmarked. Den tager vi så her, som vi gør det i andre sammenhænge også.

Tak til beskæftigelsesministeren. Så går vi til ordførerrækken, og det er først hr. Hans Andersen fra Venstre.

Enhedslisten pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om genindførelse af de tidligere gældende regler om ret til 52 ugers supplerende dagpenge med ikrafttrædelse den 1. juli 2013.

Ændringen af varigheden for supplerende dagpenge er en del af en jobplan fra 2008, som den daværende VK-regering lavede sammen med Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Formålet var at skabe større tilskyndelse til, at flere ledige tog et fuldtidsarbejde i stedet for at blive i et deltidsarbejde med offentlig tilskud som forsørgelsesgrundlag.

Enhedslisten vil højst sandsynlig komme med argumenter for, at dette typisk er et højrefløjsargument, men her vil jeg ydmygt læse en passage op fra beskæftigelsesministerens svar på et § 20-spørgsmål den 23. maj 2012 om, hvorvidt Socialdemokraterne og SF vil tilbagerulle reglerne om supplerende dagpenge fra 2008, som partierne har lovet før folketingsvalget. Citatet begynder nu:

»Supplerende dagpenge er en midlertidig ydelse, som man kan modtage i forbindelse med korterevarende, delvis ledighed eller som indgang til arbejdsmarkedet på fuld tid. Sådan skal det fortsat være. Reglerne om supplerende dagpenge er derfor skruet sammen på en sådan måde, at det ikke er muligt at indrette sig permanent med supplerende dagpenge som delvis forsørgelsesgrundlag. Det skal vi også holde fast i.«

Det er et kort og præcist svar fra beskæftigelsesministeren, som jeg også lyttede mig til sådan set er blevet gentaget i dag. Vi har dog set lidt zigzagkurs på beskæftigelsesområdet fra ministeren og regeringens side i den seneste tid, men jeg lytter mig sådan set til, at lige præcis det her sådan set står fast. Og så må vi jo se, om Enhedslisten måske får held til også at ændre den her politik eller regeringens nuværende politik.

Hvad jeg derimod kan sige er, at Venstre ikke kan tilslutte sig det her beslutningsforslag om at ændre varigheden. Venstre er enig med beskæftigelsesministeren i, at det her sådan set er og skal være en midlertidig ydelse, og det skal ikke være muligt at indrette sig permanent med supplerende dagpenge som delvist forsørgelsesgrundlag. Det skal være en tilskyndelse, og det skal altid være en tilskyndelse til at arbejde for at få et fuldtidsjob.

Med de bemærkninger skal jeg så konkludere, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Tak, vil jeg sige til hr. Hans Andersen, men nu kommer jeg jo sådan set ikke kun på vegne af Enhedslisten eller på vegne af nogle fagforeninger eller nogle a-kasser eller nogle arbejdsløse, der måske godt ville have det suppleret, jeg kommer faktisk på vegne af en række lokale arbejdsgivere fra Silkeborg, hvor vi de sidste 10 år har diskuteret: Hvordan kan vi indrette et mere dynamisk system? For de har sagt til mig, at de vil have overenskomster med deltidsjob i, og jeg har sagt, at jeg vil have fuldtidsjob med ind i vores overenskomster, og at der skal stå 37 timer, punktum. Men det har jeg måttet give køb på, fordi der skal en vis dynamik ind i det. Så har vi snakket om, hvordan vi kan sørge for, at der i de perioder, hvor man har brug for deltidsjob, kan være det – for de er også enige i, at det på langt sigt ikke er godt at have deltidsjob, men det kan være nødvendigt i perioder. Og derfor mener de, at dagpengesystemet skal være sådan, at folk siger ja til et deltidsjob.

Men lad os nu se bort fra dem, der gerne selv vil have et deltidsjob, og lad os se på dem, der ikke kan få et fuldtidsjob: Hvad skal vi gøre for dem? Og hvad skal vi gøre for de arbejdsgivere, der gerne vil have en deltidsjobber, og hvor ingen kan tjene penge på det?

Ordføreren.

Jamen den problemstilling, som hr. Christian Juhl fremfører her, er jo bare ikke en del af det beslutningsforslag; den mener jeg sådan set hører ind under arbejdsmarkedets parter. Vi skal sådan set ikke løse de her strukturelle problemer, som hr. Christian Juhl peger på, via ændringer i vores dagpengesystem. Så kan det godt være, at arbejdsgiverne i Silkeborg ønsker det, men Venstre ønsker ikke at være med til at finansiere det eller være med til at indrette dagpengesystemet således, at arbejdsgiverne kan håndtere en deltidsansættelse, hvor lønmodtageren så får suppleret dagpengene i al evighed.

Christian Juhl.

Nu kunne jeg nøjes med at spørge hr. Hans Andersen, om han synes, at 52 uger er i al evighed, for så er evigheden jo kort. Og jeg vil sige, at det her jo ikke er en permanent ordning. Vi foreslår at gå tilbage til en ordning, som man har arbejdet med på arbejdsmarkedet i årtier. Jeg vil derfor sige: De fleste deltidsansatte får jo, med hjælp fra den arbejdsgiver, som de er hos, eller en anden arbejdsgiver, stykket en uge sammen på 35-40 timer, eller hvor meget det kan give, og klarer sig så igennem med det, og der er der jo ingen problemer. Men hvad skal vi gøre, når det gælder den arbejdsløse, som er på understøttelse, og som mister penge ved at gå på arbejde? Der mener jeg at det samfundsmæssigt og i forhold til arbejdsgiverne og i forhold til de arbejdsløse er fuldt ud legalt og fornuftigt, at vi selvfølgelig har de supplerende dagpenge. Og de skal være bedre, end de er i dag, fordi der er så mange, der må sige nej til arbejde.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at man skal sige nej til arbejde. Altså, Enhedslisten får det til at lyde, som om der er rigtig mange mennesker, der render rundt og siger nej til at arbejde. Jeg synes sådan set, man skal sige ja til at arbejde, og der er da allerede i dag i vores system mulighed for at få supplerende dagpenge. Her er der sådan set bare et ønske fra Enhedslistens side om at gøre den her ordning bedre, og det ønsker vi ikke. Og der kan jeg lytte mig til, at regeringen heller ikke ønsker at være med til at finansiere det. For det her handler jo også om økonomi. Det her er jo ikke noget, som er et billigt forslag, og jeg kan ikke se nogen finansiering nogen steder, hvis man så i øvrigt var enig i præmissen, men det er vi så heller ikke. Så jeg tror, vi står langt fra hinanden i den her sag.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Er ordføreren opmærksom på, at reglen om maksimum 30 ugers supplerende understøttelse kan have den utilsigtede og i virkeligheden stik modsatrettede virkning, at folk bliver fuldtidsarbejdsløse – navnlig i en tid, hvor vi har høj arbejdsløshed og lav beskæftigelse? Når så folk har opbrugt deres 30 uger, hvad gør de så? Fortsætter de med at arbejde på deltid, hvis deltidslønnen i virkeligheden ikke kan danne grundlag for en ordentlig tilværelse, eller vælger de at gå fuldtidsarbejdsløse?

Langt, langt de fleste vælger så at gå fuldtidsarbejdsløse, så det har i virkeligheden i mange tilfælde den stik modsatte virkning af det, som måske var tænkt. Som ordføreren også siger, er det jo indført for at skabe et incitament til at skabe fuld beskæftigelse, eller at folk søger fuld beskæftigelse. Men det har den stik modsatte virkning.

Ordføreren.

Men hvis man nu fulgte Enhedslistens ræsonnement, skulle der ikke være noget loft for supplerende dagpenge. Så skulle vi jo indrette det således, at man kunne nøjes med 10 timer og så få supplerende dagpenge resten af livet. Det er jo sådan set ønskeforslaget. Så har Enhedslisten begrænset sig lidt ved at sige: Jamen vi går bare tilbage til det, vi oprindelig havde, med 52 uger, for lidt fornuftigt skal det måske lyde.

Vi er sådan set optaget af, at mennesker kommer ud i job, gerne fuldtidsjob, men det mener vi ikke at det her forslag skal håndtere. Det mener vi sådan set at arbejdsmarkedets parter skal håndtere, nemlig at der er fuldtidsjob, også – specielt når vi taler om den offentlige sektor – til dem, der ønsker fuldtidsjob i den offentlige sektor.

Henning Hyllested.

Reglerne om supplerende dagpenge vil jo altid i høj grad indrettes efter, hvad beskæftigelsen i øvrigt er i samfundet. Derfor er det fornuftigt at have den her slags ordninger, for arbejdsløshed er jo ikke bare arbejdsløshed. Det danske arbejdsmarked er ikke bare fra 8 til 16 eller fuldtidsarbejdsløshed. På store dele af det danske arbejdsmarked arbejder man rent faktisk deltids eller som løsarbejder, har løs tilknytning, mange gange som indgang til i sidste ende at få fuldtidsjob. Det er jo det, som den her ordning gør. Og i og med at man har kortet den så meget af, som man har, så der kun er 30 uger, så får man jo altså, som jeg sagde, den stik modsatte virkning, nemlig at man langt før får jaget folk ud i fuldtidsarbejdsløshed, så længe de job og den fulde beskæftigelse, som ordføreren snakker om, ikke er til stede, og det er de jo ikke i øjeblikket.

Ordføreren.

Nu får hr. Henning Hyllested det jo til at lyde, som om de fleste går fra at have et deltidsjob og supplerende dagpenge og så ud i fuld ledighed. Jeg tror, det måske er omvendt, nemlig at det her er en mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Så er det rigtigt, at vi har lavet en begrænsning på, hvor længe man kan få supplerende dagpenge, men målet må da være, at de så kommer ud i et fuldtidsjob. Det tror jeg sådan set også at de fleste gør, og så er vi nået et stykke ad vejen med den her ordning. Derfor ser vi ikke i Venstre anledning til at ændre på den her model. Vi synes sådan set, det er udmærket og fornuftigt skruet sammen.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Leif Lahn Jensen.

Socialdemokratiet er sådan set enig med Enhedslisten i, at supplerende dagpenge kan være et godt redskab og en måde at få fuld tilknytning til arbejdsmarkedet på. Ordningen skal ikke fungere som et offentligt tilskud i al evighed, og derfor har ordningen jo også været tidsbegrænset. Det, Enhedslisten skriver i forslaget, er også rigtigt, nemlig at der er rigtig mange former for erhverv, som netop bruger supplerende dagpenge. Det kom jo frem, dengang vi snakkede om det sidste gang, da den borgerlige regering ændrede ordningen. Der er faktisk et par emner, man kan tage fat på, når man snakker om de supplerende dagpenge, og det vil jeg gøre.

For det første er supplerende dagpenge en mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, for at få tilknytning og netværk på arbejdspladserne. Derfor er det jo også vigtigt at nævne, at regeringens arbejde med hensyn til vækst, det at skabe arbejdspladser, vil være med til at hjælpe en del af dem på supplerende dagpenge i et fuldtidsjob. Flere arbejdspladser kan jo også skaffe flere af disse åbningsmuligheder, men også job på fuld tid. Mange af dem, som arbejder på supplerende dagpenge, ønsker jo også et fuldtidsjob, og derfor er hele vækstdagsordenen, den dagsorden, som regeringen har sat og gør noget ved, uhyre vigtig, nemlig det at skabe arbejdspladser.

For det andet er supplerende dagpenge jo også en del af det fleksible arbejdsmarked og kan give gode muligheder for både arbejdsgiver og lønmodtager. Derfor har vi også nævnt følgende om arbejdet med fremtidens dagpenge, som mange sikkert kender, og jeg citerer: Den overordnede ramme for arbejdet med fremtidens dagpenge er, at dagpengesystemet i et stadig mere internationalt arbejdsmarked skal understøtte følgende – og jeg nævner så kun nogle af dem – et fleksibelt arbejdsmarked, at alle typer job skal besættes, imødekommelse af forskellige behov for forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Altså sagt med andre ord, hvordan skaber vi et fremtidigt, et moderne og et klogt dagpengesystem, som passer ind i fremtidens behov og udfordringer.

Jeg ser meget frem til dette arbejde. Jeg ser frem til kommissionens resultat og ikke mindst til debatten, når der ligger et oplæg. Af disse grunde mener Socialdemokratiet, at vi skal afvente dette arbejde og sammen skabe et godt, fleksibelt system, og derfor støtter vi ikke forslaget.

En kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Jeg kan jo forstå på ordføreren – og det har jeg efterhånden også forstået på regeringspartierne, og måske især Socialdemokraterne – at vækst og de vækstplaner, man nu har vedtaget sammen med højrefløjen i det her Folketing, simpelt hen er svaret på alt. Det løser stort set alle problemer – også de her.

Det er, på trods af at ordføreren faktisk i sin tale kommer med rigtig gode argumenter for, hvorfor det er en god idé at have sådan et system med supplerende dagpenge, og hvorfor der ikke skal være de begrænsninger i det. Det skaber et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked, og det tager højde for, at arbejdsmarkedet ikke er enten fra 8 til 16 eller fuldtidsarbejdsløshed, men at der er alle mulige mærkelige forskellige former for deltidsbeskæftigelse der indimellem. Ordføreren kommer selv fra en arbejdsplads, hvor det med løsarbejdere jo i høj grad anvendes. Jeg ved ikke, om ordføreren har en idé om, at man for tid og evighed kan afskaffe deltidsjob og løse job, og at der derfor ikke er behov for det her.

Ordføreren.

Jeg synes nu, jeg sagde det meget klart i min tale, at jeg synes, det er en god ordning, men at jeg selvfølgelig heller ikke synes, at man skal have det i al evighed. Når jeg synes, det er en god ordning, er det, som hr. Henning Hyllested jo selv nævner, fordi jeg har arbejdet på en arbejdsplads – 17 år blev det til til sidst – på Aarhus Havn, hvor jeg egentlig startede den karriere med at være løsarbejder. Jeg fik ikke supplerende dagpenge i lang tid, men supplerende dagpenge var sådan set med til i en kortere periode at få mig ind på den her arbejdsplads. Der er de jo rigtig gode, og der kom jeg ind på en arbejdsplads, fik mig et job og var der i 17 år.

Der synes jeg jo at supplerende dagpenge er rigtig gode. Det er også derfor, jeg siger, at de er gode som et godt redskab til at få folk tættere på arbejdsmarkedet. Det var også derfor, jeg nævnte det i min tale.

Henning Hyllested.

Hvordan i himlens navn kan ordføreren så komme til den stik modsatte konklusion af det, der egentlig burde være konklusionen, nemlig at beslutningsforslaget er godt, fordi det udvider retten til supplerende dagpenge, så folk kan komme tættere på et arbejdsmarked med fuld beskæftigelse, ligesom ordføreren selv har været den tur igennem? Hvordan kan det forekomme? vil jeg spørge hr. Leif Lahn Jensen.

Ordføreren.

Det, jeg prøver at fortælle, er, at supplerende dagpenge er et godt redskab, og vi har supplerende dagpenge. Vi har mulighed for at få supplerende dagpenge i dag. Alle ved jo også godt, at dengang det kom frem hos den borgerlige regering, stemte vi imod. Alle ved jo også godt, at 60 pct. af den danske befolkning ønsker den dagpengereform, der er nu, og alle ved også godt, at den her regering har gjort alt, hvad den kan for at skabe arbejdspladser, har gjort alt, hvad den kan for at sørge for at redde de her mennesker på dagpenge. Vi har endda lagt op til, at vi i fremtiden skal diskutere et fleksibelt, et godt, et fornuftigt dagpengesystem, hvor det selvfølgelig er naturligt, at man også kigger på, hvordan arbejdsmarkedet er nu, hvordan arbejdsmarkedet er i fremtiden, og hvordan vi så indretter vores dagpengesystem efter det.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil da gerne kvittere for det positive udsagn om, at det er et godt forslag. Det er jo et stykke af vejen for at få det vedtaget. Og så vil jeg sige, at det er rigtig dejligt, at hr. Leif Lahn Jensen vil bidrage til at overbevise arbejdsministeren om det forkerte i den afstandtagen, hun gav udtryk for. Der er visse chancer dér i kraft af partisammenfaldet.

Så vil jeg sige, at det lyder, som om vi skal igennem en kommissionsperiode på nogle år. Først skal vi vente på, at kommissionen bliver nedsat, og derefter vente et år på den. Synes hr. Leif Lahn Jensen, at det ser ud til, at vi skal lave om på arbejdsmarkedets regler på en måde, så vi bare ikke gør noget ved den her del af det? Kan hr. Leif Lahn Jensen forestille sig en reform af dagpengene uden at ændre på de supplerende dagpenge? Jeg kan personligt ikke.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at jeg har sagt, at det her var et godt forslag. Jeg roste de supplerende dagpengeregler, vi har, for de er stadig væk et rigtig godt redskab til at komme tættere på arbejdsmarkedet. Det tror jeg at de fleste, der lytter til det her, har fanget. Om det bliver en del af arbejdet, skal jeg ikke sige, det skal jeg ikke kloge mig på, men hvis man læser det her, som jeg også læste om en ny og bedre indsats med dagpengereformen, hvor vi selvfølgelig har kigget på de ting, som vi har løst sammen med Enhedslisten, og hjulpet alle de stakkels mennesker, der faldt ud, men hvor vi også kommer med et bud på, hvad man kan kigge på i fremtidens dagpengesystem, så kan man jo også se, at regeringen netop lægger op til, at når vi laver det fremtidige dagpengesystem, når vi diskuterer det, så skal vi selvfølgelig se, hvordan hele arbejdsmarkedet er sat sammen, hvad det er, der er brug for. Det er det, jeg ser, det er det, jeg læser i det der udspil.

Christian Juhl.

Nu har jeg ikke lyst til at lave en syltekrukke, der hedder en kommission, for det her er ikke raketvidenskab. Hvis man spørger enhver fagforening, enhver a-kasse, hvad der skal til for et mere fleksibelt arbejdsmarked og for at opfylde Socialdemokraternes og regeringens regeringsgrundlag, ja, så kan de svare næsten i blinde efterhånden, det behøver de ikke at have professorer i en kommission til at hjælpe dem med. Det ville være meget, meget nemt at sætte arbejdsmarkedets parter til at give et bud på det inden for et halvt eller et helt år. De ved lige på en prik, hvad der skal til, og det første, de nævner, er genoptjeningen. Nummer to er næsten altid de supplerende dagpenge. De skal forbedres. Ville det ikke være en idé så at tage det, der er en hel selvfølge, så kan de andre feinschmeckerting jo komme i kommision, hvis det er det, Socialdemokraterne ønsker?

Ordføreren.

Jeg er faktisk i rigtig godt humør lige for tiden, efter at vi har gået og hjulpet alle de her mennesker, efter at vi er kommet med det udspil. Nu har vi nogle bud på nogle ting. Jeg kan også sige, at jeg ikke ved, om det er de samme folk i fagbevægelsen, jeg har snakket med, som hr. Christian Juhl har snakket med. Det lyder det ikke til at være. Dem, jeg har snakket med, synes faktisk, at det, vi er kommet med, er rigtig godt. De roser os. Jeg får ros hver dag, og det er altså ikke noget, jeg har prøvet i 1½ år. Det får jeg nu, og det gør mig altså i rigtig godt humør.

Tak til ordføreren. Så kan han tage sit gode humør med ned.

Så giver jeg ordet til hr. Bent Bøgsted, ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her forslag er jo et i rækken af rigtig mange forslag, som er kommet fra Enhedslisten. Og vi må jo konstatere, at forslaget kommer, nogle få dage efter at Enhedslisten har indgået en aftale om en løsning på dagpengeområdet, som egentlig blev udråbt til at være – det kan godt være, at det ikke blev sagt direkte – den ultimative løsning på det område. Og regeringen sagde, at det var, fordi dagpengereformen var for hurtigt indfaset, og det kan da også være rigtigt.

Så har man lavet den her løsning. Og der må man jo sige, selv om jeg egentlig er ked af at sige det, at det er lidt ufatteligt, at Enhedslisten ikke, hvis de mener det alvorligt med de her forslag, så har fået dem puttet ind i de forhandlinger, de lige har haft med regeringen. For som der blev givet udtryk for fra regeringens side, var der lukket af for nye tiltag, ud over at man ville nedsætte en kommission, der skulle se på en reform. Og indtil den kommission er færdig, er der i hvert fald lukket af for muligheder for at få nye ændringer igennem. Så Enhedslisten skulle jo selvfølgelig have benyttet sig af chancen, inden det kom dertil.

Når det så er sagt, vil jeg sige med hensyn til de supplerende dagpenge, at jeg vil give hr. Leif Lahn Jensen ret i, at det kan være en god indgangsvinkel, men det må bare ikke være sådan, at de vil blive brugt som et fast moment, i forhold til at der oprettes arbejdspladser, som er baseret på, at man kan få supplerende dagpenge i tid og evighed. Det er det, der har været afprøvet førhen, og det skal vi ikke tilbage til igen. Men jeg synes, at det vil være fint at have med i en reform af dagpengene.

Dansk Folkeparti har sagt, at vi er klar til at se på, om man kan lave en fleksibel dagpengeordning, og der kan det her udmærket indgå. Om det skal være 30 uger, når der er højkonjunktur, og måske 45 uger eller 52 uger, hvis der er lavkonjunktur med stor arbejdsløshed, kan jo godt være sådan noget, der kunne komme i spil – det skal jeg ikke udelukke. Jeg kommer ikke til at sidde i kommissionen, og det kan også være, at Enhedslisten er glade for det. Men altså, man kan ikke udelukke, at det kunne være et af de redskaber, der kunne ses på i forbindelse med at supplere det med et fleksibelt dagpengesystem.

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad kommissionen kommer frem til, men jeg kan nu heller ikke se, hvorfor der skal være en kommission, som først skal være færdig i 2015. Det mener jeg godt at man kunne blive færdig med allerede i efteråret, hvis det var det, man ville. Hvis det virkelig var det, man ønskede, kunne man godt finde ud af, hvordan det skulle være, allerede i efteråret.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget, men vi synes, det vil være fint i forbindelse med en reform af dagpengeområdet at se på at få lavet et fleksibelt dagpengesystem.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Nu skal der da ikke være nogen tvivl om, at Enhedslisten som altid er glade, når vi laver aftaler med regeringen, især når det er nogle, som gør gavn, og det gør den aftale, vi lavede i weekenden jo, især for dem, der er ved at miste retten til dagpenge. Men der er ingen grundlæggende ændringer af dagpengesystemet. Det vil sige, at når vi kommer om på den anden side af 2016, så er der ikke mere i det forlig. Så er det brugt op. Det vil sige, at det er en lidt længere midlertidig løsning end dem, vi tidligere har lavet, men der er ingen grundlæggende ændring i det her. Derfor foreslår vi jo netop de her ting.

Når Dansk Folkeparti så siger, at man er imod en kommission, og at der lige så godt kan gås til biddet med det samme, og Dansk Folkeparti næsten i samme åndedrag siger, at 52 uger under en lavkonjunktur da kunne være en god idé, så vil jeg spørge hr. Bent Bøgsted: Hvorfor skal vi så ikke hugge til nu og lave det? Befinder vi os ikke i en lavkonjunktur nu? Vi er jo da ikke i nogen særlig højkonjunktur der, hvor jeg bor.

Ordføreren.

Jeg tror egentlig ikke, at jeg sagde, at jeg var imod en kommission. Jeg tror nok, at jeg sagde, at det godt kunne gøres hurtigere. Man behøvede ikke at vente indtil 2015 for at få det undersøgt. Sådan er det. I den forbindelse sagde jeg også, at det her udmærket kunne indgå. Om kommissionen så kommer frem til, at det er 30 uger, eller at det er 45 uger eller 52 uger, der skal være for supplerende dagpenge, skal jeg da ikke kunne sige noget om. Det er da muligt, at de vil komme til det resultat, at i en lavkonjunktur er 52 uger det rigtige. Det skal jeg ikke kunne sige noget om. Jeg ved på nuværende tidspunkt ikke, hvem der kommer til at sidde i sådan en kommission, og hvordan regeringen vil indrette den.

Vi synes i hvert fald bare fra Dansk Folkepartis side, at det er udmærket at tage de her forslag, som Enhedslisten kommer med, med ind, for det er alt sammen noget, der indgår i dagpengesystemet, og skal man lave et fleksibelt dagpengesystem, skal der selvfølgelig ses på det hele. Så er det det hele, der skal ses på, og ikke bare lige dagpengeperiodens længde, men det hele, og der vil det være fint at have det med.

Christian Juhl.

Jamen jeg kan ikke følge med. Der er lavkonjunktur nu, og det er en god idé at forlænge perioden for supplerende dagpenge, men ikke nu, lad kommissionen ordne det, siger Dansk Folkeparti. De skal godt nok arbejde en lillebitte smule hurtigere, men hvorfor ikke gå til biddet, hvis vi er enige om det? Det kan da ikke tage lang tid at forhandle det. Det er jo ikke noget stort og omfattende. Det er et tal, der skal flyttes, et antal uger, der skal flyttes, og her er mulighed for at komme et lille hug videre.

Dansk Folkeparti har nu ellers hver gang, vi har diskuteret det her, sagt: Jamen vi vil gerne være med til at gøre det mere fleksibelt, vi vil gerne være med til at lave nogle forbedringer for de arbejdsløse. Men når det så kommer til stykket, står der nederst på papiret »Vi kan ikke stemme for«. Jeg kan ikke forstå logikken, vil jeg sige til hr. Bent Bøgsted. Man er positiv i ord, men i handling er man negativ.

Ordføreren.

Jamen jeg forstår heller ikke Enhedslistens logik. Enhedslisten sidder som støtteparti for regeringen, Enhedslisten har lige været til forhandlinger med regeringen, og Enhedslisten siger, at det her er et stort problem, og at det er med at gå til biddet med det samme. Hvorfor – og så et ord, jeg ikke må sige for formanden – gjorde Enhedslisten så ikke det?

Man havde altså alle muligheder for at få det her trumfet igennem over for regeringen, men man gjorde det ikke, og så står man hernede og skælder alle partier ud for, at de ikke vil være med til noget som helst. Det hænger ikke sammen. Den logik hænger altså ikke sammen for mig, så jeg forstår heller ikke Enhedslisten.

Tak til ordføreren – også for, at han ikke sagde, hvad han havde i tankerne.

Så går vi til hr. Rasmus Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre.

Jeg og Radikale Venstre er meget enige med beskæftigelsesministeren i, at vi kun skal se supplerende dagpenge som noget, man bruger i kortere tid. Man skal ikke i længere tid kunne basere sin forsørgelse på supplerende dagpenge.

I øvrigt har vi jo, som det er blevet nævnt af de tidligere talere, nedsat en kommission, der kigger på dagpengeområdet, så kombinationen af de dele gør, at vi fra radikal side ikke kan støtte forslaget.

Der er ikke desto mindre en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Hr. Rasmus Helveg Petersen siger, at man ikke skal kunne få supplerende dagpenge i længere tid. I øjeblikket kan man få det i 30 uger; for 2½ år siden kunne man få det i 52 uger, og det er det, vi foreslår skal indføres igen.

Det kan være, at hr. Rasmus Helveg Petersen slet ikke er klar over det, men så vil jeg i hvert fald gerne oplyse ham om, at hvis man har deltidsarbejde og så får mulighed for at få et fuldtidsarbejde, så skal man droppe deltidsarbejdet og omgående tage fuldtidsarbejdet. Det vil sige, at det i systemet er indbygget, at man skal tilstræbe at tage fuldtidsarbejde. Det er endda sådan, at arbejdsgivere med overenskomst skal skrive under på, at de fraskriver sig retten til opsigelsesperioder, hvis de ansætter folk på deltid. Det vil sige, at der er dobbelt pres på for altid at tage fuldtidsarbejde i stedet for deltidsarbejde. Hvad er så problemet, hvis både arbejdsgivere og ansatte har gavn af, at perioden er på 52 uger og 30 uger er for lidt?

Ordføreren.

Hr. Christian Juhl spørger, hvad problemet er, hvis alle har gavn af det. Jeg tror, der knytter sig en udgift til forslaget. Hvis folk er længere tid på supplerende dagpenge, vil det samlet koste samfundet og skatteborgerne nogle penge – det vil i hvert fald være min tese.

Christian Juhl.

Nej, der kobler sig sandsynligvis ingen udgift til forslaget. Jeg kan fortælle, at vi i hvert fald i den lille fagforening, jeg kommer fra – og jeg tror, det er meget generelt; jeg tror, at selv hr. Leif Lahn Jensen har hørt om det i de fagforeninger, han færdes i – har mennesker på dagpenge, som er nødt til at sige nej tak til deltidsjob og dermed går tilbage til at få fuldtidsunderstøttelse, netop fordi der ikke er den her fleksibilitet i det.

Kan hr. Rasmus Helveg Petersen ikke se, at hvis man går fra deltidsunderstøttelse til fuldtidsunderstøttelse, er der en stor udgift for staten, som den er nødt til at betale. Det kan man undgå ved at fremme, at ethvert hul kan lukkes med ledige, som har mulighed for at gå ud og tage noget arbejde.

Ordføreren.

Jamen jeg vil henvise til anden del af mit oplæg, der handlede om, at der jo er igangsat et kommissionsarbejde, der skal se på vores samlede dagpengesystem. Jeg håber, at de vil kunne lave nogle mere præcise udregninger, end vi i fællesskab kan komme frem til i løbet af denne diskussion. Og uanset hvilken argumentationsrække, der måtte blive lagt frem nu fra spørgerens side, må jeg henvise til, at vi har sat et arbejde i gang, som vi forventer afsluttet om ca. to år.

Tak til den radikale ordfører. Så giver jeg ordet til hr. Eigil Andersen, ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Regeringen har sammen med Enhedslisten netop lavet en stor redningsaktion for de 30.000 arbejdsløse, der stod over for at ryge ud af dagpengesystemet, og det er et kæmpe skridt fremad, som vi i SF er meget glade for. Det er et rigtig godt resultat, som bl.a. SF har arbejdet på længe. F.eks. gjorde vi kraftigt opmærksom på problemet på vores sommergruppemøde allerede sidste år i august måned, og det gjorde vi også på SF's landsmøde i begyndelsen af denne måned. Dette var det altoverskyggende, det allerstørste problem i forbindelse med arbejdsløse og dagpenge. Mange af de 30.000 ledige, hvis dagpenge var ved at løbe ud, måtte ellers skulle gå fra hus og hjem, da de heller ikke kunne få en eneste krone i kontanthjælp på grund af de regler, vi har på det område.

Så er det klart, at man kan diskutere mange andre aspekter af dagpengesystemet, og det er forslaget fra Enhedslisten om at genindføre ret til supplerende dagpenge i 52 uger et eksempel på.

Da vi har oplevet, at de borgerlige med deres forkortelse af dagpengeperioden lavede noget, der ikke duede, fordi det i en krisetid ville føre mange tusinde ledige og deres familier ud i økonomisk fallit, så er det meget vigtigt, at vi nu får en holdbar, langsigtet løsning med hensyn til dagpengesystemet. Derfor er det en god idé, at regeringen vil nedsætte en dagpengekommission, som skal analysere de forskellige elementer i det nuværende system. Herunder vil den også kunne drøfte det, som Enhedslisten foreslår vedrørende supplerende dagpenge, og kommissionen vil så i sidste ende komme med en indstilling til det politiske system.

På den baggrund kan vi ikke støtte det konkrete forslag.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak. Nu er der jo ikke nogen dybsindig hemmelighed i, at der er en vis konkurrence mellem Enhedslisten og ordførerens parti, Socialistisk Folkeparti, om den her dagsorden med at varetage arbejdstagernes interesser her i Danmark. I forbindelse med forhandlingerne, som ordføreren også var inde på, om det forlig, der blev indgået i mandags, vil ordføreren så ikke prøve at give en orientering om, en forklaring på eller sin egen oplevelse af de tre beslutningsforslag, vi har her i dag, altså om supplerende dagpenge, en fordobling af dagpengeperioden og det sidste om genoptjeningskravet? Er det nogle punkter, som stod højt på Enhedslistens dagsorden i de forhandlinger, som netop er afsluttet?

Ordføreren.

De forhandlinger, der er gennemført her hen over pinsen, er foregået mindst et niveau over mig, muligvis to, så jeg ved ikke noget om, om det har stået højt på Enhedslistens liste i den sammenhæng.

Hans Kristian Skibby.

Men så skulle man måske prøve at undersøge det, for det var da noget, som SF måske kunne bruge i deres interne slagsmål med Enhedslisten. For vi er nogle, der undrer os lidt, hvis vi f.eks. læser Information i dag på side 3. Der er der en helsidesannonce fra Enhedslisten, hvor de siger: »Redningspakken i hus«. Og så takker de alle de involverede parter, både fagforeninger og politiske kombattanter fra andre regeringsvenlige partier osv.

Kan ordføreren ikke godt se, at det her virker sådan lidt hult, sådan en smule falsk? Altså, hvis det her var en melodi, er den så ikke lidt falsk? For man fremsætter de her forslag – eller de bliver i hvert fald behandlet her i Folketinget – 3 dage efter at Enhedslisten har siddet over for regeringen og haft nøglerne til, hvordan den her maskine skulle køre. Så kommer vi herned 3 dage efter, og så har man fremsat de her tre særdeles populistiske forslag, efter at man har haft chancen ved forhandlingsbordet. Kan SF ikke godt se problemet i det?

Ordføreren.

Der kan være mange forskellige vurderinger af, hvad andre partier foretager sig, men jeg vil sige, at jeg støtter den frie debat, og jeg støtter også den frie annonceringsret. Det tror jeg at vi alle sammen står os bedst ved.

Så vil jeg da også tilføje, at med hensyn til forskellige motiver har vi også tidligere på dagen haft en debat med Dansk Folkeparti, og der tænker jeg på, at nu er man så tilsyneladende meget optaget af social dumping. Det er fint nok, men problemet er jo, som det også er fremgået af debatten tidligere, at i de 10 år, hvor Dansk Folkeparti havde en meget stor magt i forhold til den daværende borgerlige regering, udnyttede man ikke fra Dansk Folkepartis side den magt til at få gjort noget ved social dumping.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak. Jeg sidder her med hr. Eigil Andersens ordførertale, fra dengang man forringede de supplerende dagpenge, og det er jo interessant læsning. Jeg var lige ved at blive inspireret til at bruge den, når jeg også skal sige noget her senere.

Der siger hr. Eigil Andersen, at 30.000-40.000 mennesker bliver ramt af den her forringelse – mennesker, der gerne vil have fuldtidsjob, men som er tvunget til at tage deltidsjob – og at det også forringer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og de der ting. Det er jeg fuldstændig enig med hr. Eigil Andersen i, og jeg kan forstå, at det eneste argument reelt er, at der er nedsat en kommission, og så må vi se.

Mener hr. Eigil Andersen, at LO, Dansk Metal, 3F, FTF m.fl., tager fejl, når de dagen efter vores forlig i weekenden siger: Ja, det var så den akutte indsats for at redde folk op i redningsbåden, nu skal vi have dem bragt i land via nogle mere grundlæggende ændringer, sådan at vi faktisk er nødt til at komme i gang med det samme? Det var det, der lød fra fagforeningerne. Og noget andet er: Er der overhovedet nogen grund til at vente i flere år med at lave de her ændringer? Er det ikke nogle, vi kender på forhånd?

Ordføreren.

Først vil jeg da sige, at jeg er meget beæret over, at hr. Christian Juhl har overvejet at bruge min ordførertale, fra dengang man indførte de nuværende regler for supplerende dagpenge.

Men med hensyn til det fremadrettede og det, som vi diskuterer nu, altså hvad man skal gøre, der mener jeg helt seriøst, at vi står os ved at få det hele analyseret og få alle de elementer, der kan være tale om i forhold til dagpengesystemet, endevendt. Jeg mener, at det, som de borgerlige gjorde med den 2-årige dagpengeperiode og den hurtige indfasning, var noget makværk i den måde, det blev gjort på. Så jeg tror, at det er klogt, at vi får alle elementerne vurderet og analyseret og så træffer nogle beslutninger om, hvordan vi skal gøre det.

Christian Juhl.

Tak. Nu har hr. Eigil Andersen og jeg jo rejst temmelig meget rundt de seneste 10 år til fagforeningerne sammen og hver for sig og diskuteret de her ting. Og er hr. Eigil Andersen ikke enig i, at der er nogenlunde enighed om i hvert fald op til ti forslag, som vi er nødt til at se på, uanset om man er professor i en kommission, om man sidder i Folketinget, eller om man f.eks. – hvad der kunne være en rigtig god løsning her – beder om at få lavet en trepartsforhandling eller andet, som kunne bære det her igennem?

Ordføreren.

Jamen det er rigtigt nok, at der er mange relevante forslag, som man må kigge på og tænke nøje over. Men det er jo også sådan, at hvis der nu er, lad os sige ti vigtige forslag, som hr. Christian Juhl siger, så er der også et vigtigt aspekt, der hedder, om vi kan skaffe pengene til dem alle sammen, eller om man f.eks. kun skal skaffe penge til de fem af dem. Og hvad er det så for fem, det skal være? Altså, der ligger en stor prioriteringsdebat gemt i det, og derfor tror jeg, at vi står os bedst ved, at vi får lavet en samlet vurdering.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Ligesom vækstplanen, som man har lavet med højrefløjen, jo åbenbart skal bruges til at forklare alt og fortælle, at hvis vi bare venter på, at den udfolder sig, så er alle problemer overstået, kan jeg forstå nu, at den her kommission, som regeringen agter at nedsætte, også skal bruges som undskyldning for, at man ikke kan ændre på dagpengereglerne: Det vil være tåbeligt; vi kan lige så godt afvente, hvad der kommer derfra.

Jeg går ud fra, at ordføreren er enig med mig i, at det her faktisk er en god ordning. Den giver, som også den foregående, socialdemokratiske ordfører, hr. Leif Lahn Jensen, var inde på, et godt og fleksibelt arbejdsmarked, hvor man kan sige, at supplerende dagpenge understøtter den sammensætning af arbejdsmarkedet, som vi kender i Danmark – og i øvrigt mange andre lande, men især i Danmark – med løs beskæftigelse, deltidsbeskæftigelse, og hvad ved jeg.

Der er tale om en kendt ordning. Det er jo i virkeligheden ikke noget, man behøver at vente i flere år på at få en kommission til at se på. Så jeg forstår ikke, hvorfor ordføreren, hvis han ellers er enig med mig i, at det er en god ordning, ikke synes, at beslutningsforslaget er værd at stemme for.

Ordføreren.

Jeg er enig med hr. Henning Hyllested i, at det er en god ordning, og at den understøtter et godt og fleksibelt arbejdsmarked. Men sagen er jo den, som jeg har prøvet at sige nogle gange nu, at der er mange, mange aspekter ved det her dagpengesystem og ved spørgsmålet om, hvordan det kan udformes på en bedre måde, end vi har det i dag. Derfor må jeg stå fast på, at det bedste er at få alle de her elementer vurderet i forhold til hinanden og så skrue dem sammen som en helhed, så vi ikke havner i den noget kaotiske situation, som vi nu er havnet i med hensyn til de 30.000, der var i risiko for at falde ud af dagpengesystemet.

Hr. Henning Hyllested.

Lige nøjagtig den her ordning – og det går jeg faktisk også ud fra at ordføreren er enig med mig i – udmærker sig jo ved, at den i mange tilfælde faktisk fører til fuld beskæftigelse. Det er en rigtig god måde at give folk tilknytning til arbejdsmarkedet på.

I virkeligheden ligger der jo bag den her ordning også den tænkning, man forsøger sig med ved virksomhedspraktik og den slags ting. Her er det bare en god, reel ordning, hvor man kommer ind og arbejder på overenskomstmæssige vilkår de steder, hvor man nu får vikararbejde eller deltidsarbejde eller løsarbejde, eller hvad man nu gør.

Kan ordføreren virkelig ikke få øje på, at det her jo også er en god måde at varetage beskæftigelsesindsatsen på, i og med at vi har den situation, vi har på arbejdsmarkedet, med høj arbejdsløshed?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg godt få øje på. Det er jo helt oplagt, at hvis man er fuldtidsarbejdsløs og søger fuldtidsarbejde, men ikke kan få det, så kan det jo tænkes, at man i det mindste kan få et deltidsarbejde. Det kan man så tage imod og få supplerende dagpenge i en periode. Så jeg er enig i, at systemet, på den måde, som det ser ud nu, har et udmærket formål. Det, vi diskuterer i dag, er jo så, hvor lang en periode det her skal kunne lade sig gøre. Og det er så det, som den kommende dagpengekommission sammen med mange andre faktorer skal beskæftige sig med.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren talte om, at man har reddet mennesker fra økonomisk fallit. Kan ordføreren uddybe, hvad der menes med det?

Ordføreren.

Det kan jeg godt. Hr. Joachim B. Olsen har også ved tidligere lejligheder spurgt mig om noget i den retning. Jeg kan f.eks. fortælle, at HK har lavet en undersøgelse blandt nogle af sine arbejdsløse medlemmer, nemlig dem, som havde ½ år tilbage af deres dagpengeperiode, da undersøgelsen blev lavet – jeg tror, det var her i efteråret. Undersøgelsen viser, at af den gruppe her sagde de 40 pct., at de ville stå over for, at de måtte forlade deres ejerbolig – deres parcelhus eller deres ejerlejlighed. De måtte altså sætte den til salg, eller den måtte i værste fald gå på tvangsauktion, fordi de ikke ville have råd til at blive boende, hvis de mistede deres dagpengeret og fik en indtægt på 0,0 kr.

Joachim B. Olsen.

Skal det så forstås sådan, at ordføreren er uenig med beskæftigelsesministeren og også De Radikales arbejdsmarkedsfører, hr. Nadeem Farooq? Jeg kan citere beskæftigelsesministeren, som den 1. oktober 2012 til avisen.dk sagde: »Jeg vil gerne rette en ret væsentlig misforståelse, der desværre har bredt sig mange steder. At ansøge om kontanthjælp er ikke ensbetydende med at skulle flytte fra hus og hjem«. Hun siger videre: »Som udgangspunkt kan man godt blive boende i sit hus, selv om man modtager kontanthjælp. Er der væsentlig friværdi, kan man blive bedt om at optage et lån - men hvis banken siger nej, er det ikke i sig selv tilstrækkelig grund til at nægte kontanthjælp«.

Hr. Nadeem Farooq udtaler: »Man har kunnet forstå på mediernes dækning af dagpengereformen, at en lang række danskere der står til at falde ud af dagpengesystemet til nytår, er nødt til at sælge deres huse for at være berettiget til kontanthjælp. Det har intet hold i virkeligheden.«

Er ordføreren uenig i de udtalelser?

Ordføreren.

Her er der tale om faktuelle spørgsmål, nemlig om reglerne er, som de er blevet beskrevet ved de citater, der er læst op. Jeg er ikke uenig med hensyn til de faktuelle oplysninger eller med hensyn til de citater fra beskæftigelsesministeren og fra hr. Nadeem Farooq om, at man som husejer under visse omstændigheder, men ikke altid, kan få kontanthjælp eller må optage et lån, for det er korrekt. Men ikke desto mindre viser HK's undersøgelse blandt de langtidsledige medlemmer det, jeg har sagt, nemlig at 40 pct. af dem, der havde ½ år tilbage af deres dagpengeperiode, forudså, at de ville blive nødt til at forlade deres parcelhus eller deres ejerlejlighed.

Tak til SF's ordfører. Så går vi til hr. Joachim B. Olsen, nu som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Her har vi så med et forslag fra Enhedslisten at gøre, som i hvert fald i sin konsekvens vil medføre flere danskere på overførselsindkomst. I dag kan man få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger. Før 2008 kunne man få supplerende dagpenge i 52 uger, men i 2008 ændrede man de her regler. Dengang man ændrede reglen, var der flere undersøgelser, der viste, at en ret stor del af dem, som var på supplerende dagpenge, ikke ønskede sig fuldtidsbeskæftigelse, selv om de havde pligt til at påtage sig et sådant arbejde. Kun hver tredje modtager af supplerende dagpenge søgte aktivt fuldtidsarbejde mod otte ud af ti ledige generelt.

Hvis man vedtager det her beslutningsforslag, vil det betyde, at den strukturelle ledighed stiger, altså at flere mennesker vil blive ude af stand til at forsørge sig selv eller i hvert fald være på overførselsindkomst. Ud over det vil det selvfølgelig også have en lang række økonomiske konsekvenser. Det vil koste i omegnen af 500 mio. kr. at gennemføre det her forslag. Det her forslag trækker på alle måder i den forkerte retning i forhold til de udfordringer, Danmark står over for. Vi har bestemt ikke brug for flere danskere, der er på overførselsindkomst, for der har vi i forvejen rekord, da vi ligger langt højere end de velfærdssamfund, som ligger omkring os.

Men måske overrasker det ikke, at Enhedslisten kommer med sådan et forslag, for det er trods alt et parti, som på sin hjemmeside skriver, at alle skal have ret til mindst 15.000 kr. at leve for om måneden – 15.000 kr. at leve for! Det vil så betyde en kontanthjælp, der ligger i omegnen af 25.000 kr.

Liberal Alliance kan naturligvis ikke støtte det her lovforslag, som ikke alene er skadeligt for Danmarks økonomi, men bestemt også til skade for de mange ledige, som vil komme på overførselsindkomst – mange af dem måske permanent, hvis man genindfører de gamle regler. Tak.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg er ked af at måtte rette så belæst en mand som hr. Joachim B. Olsen, men det er jo et forkert regnestykke. Hvis en arbejdsløs får et deltidsjob på 20 timer og får suppleret op til 37 timer, betaler a-kassen og dermed delvis det offentlige 17 timers dagpenge. Hvis den arbejdsløse så får opbrugt sine supplerende dagpenge og siger, at det ikke går, og at vedkommende ikke kan leve af de 20 timer, men er nødt til at gå tilbage til fuldtidsunderstøttelse, skal a-kassen og dermed det offentlige betale 37 timer. Det vil sige, at der er en merudgift, hvis ikke vi kan have et dynamisk system.

Det kunne jo også være, at vedkommende kom på fuld tid, og så var der ingen problemer, og det kunne være, at vedkommende fik to deltidsjob, og så var der heller ingen problemer. Men i den særlige situation, hvor vedkommende ikke kan få eller ikke bliver anvist fuldtidsarbejde, er det billigere for samfundet at have et supplerende dagpenge-system, end at vedkommende må gå over på fuldtidsdagpenge.

Er det helt sort snak for ordføreren?

Ordføreren.

Det, der er sort snak, er det her – når man ser på det her forslag som en helhed, vil det medføre, at flere mennesker vil komme på overførselsindkomst. Enhedslisten ligger muligvis inde med andre beregninger, som man muligvis selv har lavet, men jeg holder mig til de beregninger, som er lavet af Finansministeriet, og som er givet i svar på spørgsmål, der er stillet i forbindelse med det her. Og der er vurderingen altså, at det her vil medføre et fald i den strukturelle beskæftigelse på 1.700 personer – altså 1.700 mennesker, som vil være på overførselsindkomst i stedet for at være i arbejde.

Ud over det vil det koste en del penge, som kun kan komme ind gennem højere skatter og afgifter, og det trækker også ned i forhold til ledigheden.

Jeg har det sådan, at når vi her i Folketingssalen behandler forslag, må man jo se på helheden, og helheden og det, der står tilbage her, er altså et fald i beskæftigelsen, og det kan vi ikke stemme for.

Hr. Christian Juhl.

Nu plejer hr. Joachim B. Olsen jo at være meget glad for at tilgodese erhvervslivets interesser, fordi de skal være konkurrencedygtige, og jeg vil spørge: Er det ikke en god ting for en arbejdsgiver at kunne tage en deltidsansat? Jeg har mødt mange arbejdsgivere, der har ærgret sig, når de efter 30 uger har måttet sige farvel til en god medarbejder, men desværre ikke har haft penge eller for den sags skyld arbejde til, at vedkommende går op på fuld tid. Og så må en ny ledig tage det nye deltidsjob. Det er jo ikke en god forretning. Og det er jo logisk nok, at man siger nej tak til at arbejde videre på 20 timer, hvis man sætter penge til og skal bære penge med på arbejde. Det ville jeg heller ikke personligt gøre – så ville jeg gå ned og forlange min fuldtidsunderstøttelse, indtil der var arbejde.

Det regnestykke, vi så i øvrigt hørte, altså at det øger den strukturelle arbejdsløshed, er jo også notorisk forkert. Så længe der er mere arbejdskraft, end der er job, så længe man kan søge 100 job uden at få et, er der et overskud af arbejdskraft, og det vil sige, at uanset om nok så mange ikke søger på deltid, vil det til enhver tid være sådan, at systemet vil pålægge dem at tage det arbejde, de bliver anvist, plus at der vil være rigeligt af fuldtidssøgende folk, som så søger de job.

Det regnestykke passer ikke, og snakken om strukturel ledighed er varm luft, som ikke kan bruges i virkeligheden.

Ordføreren.

Det er en holdning, som Enhedslisten står ret alene med. Altså, der må jeg konstatere, at man sådan ret bredt i Folketinget har en vis tiltro til det, man kan kalde sådan gængs økonomisk tænkning, som jo ikke udtryk for en eller anden speciel ideologisk tænkning, men bygger på noget empiri, som man er nået frem til, i forhold til hvad forskellige politiske tiltag har af virkning ude i virkeligheden. Og der er virkeligheden altså den, at genindfører man de regler, man havde for supplerende dagpenge – altså det, som Enhedslisten ønsker her – viser erfaringerne, at det vil øge den strukturelle ledighed. Flere mennesker vil være på overførselsindkomst.

Det kan ingen være tjent med. Det sænker Danmarks velstand, og det er ikke det, vi har brug for.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så giver jeg ordet til den konservative ordfører, fru Benedikte Kiær.

Supplerende dagpenge er og bliver en midlertidig ydelse, som man kan modtage i forbindelse med kortvarig ledighed eller, hvis man har været ledig i et stykke tid, i en kortvarig periode for ligesom at kunne komme ind på arbejdsmarkedet. Og en midlertidig ydelse bør det sådan set også fortsat blive ved med at være, for det er vigtigt, at man arbejder hen imod at kunne blive fuldtidsbeskæftiget, hvis det er det, man gerne vil. Så vi mener, det er vigtigt, at der bliver holdt fast i det princip, at supplerende dagpenge skal være en midlertidig ydelse.

Så er spørgsmålet, hvad den her tidsbegrænsning så skal ligge på, og det, Enhedslisten har lagt op til, er, at den skal udvides fra 30 til 52 uger. Men jeg har det altså blot sådan, og vi har det blot sådan fra Det Konservative Folkepartis side, at det er vigtigt, at man ikke indretter sit liv efter, at man kan få supplerende dagpenge som et delvist forsørgelsesgrundlag. Derfor mener vi sådan set ikke, at den nuværende tidsbegrænsning på de 30 uger skal udvides til 52 uger. Vi mener faktisk derimod, at man skal fastholde de 30 ugers tidsbegrænsning, og det er baggrunden for, at vi siger nej til forslaget fra Enhedslisten.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jamen jeg er da glad for, at vi ikke skal slås om, at det skal være en varig ordning. Det kunne jeg nu ellers godt tænke mig, men det er der ikke flertal for i det her Folketing. Der bliver nok flertal for vores forslag her på et tidspunkt, det er jeg overbevist om.

Men der er jo ingen mennesker, der indretter deres liv efter at have deltidsbeskæftigelse og være på supplerende dagpenge. De 30 uger blev vedtaget i en højkonjunkturperiode – er vi enige om det? Det var i 2007-08. Og vi er i øjeblikket i en krise, som ikke ser ud til at være ovre til første december – er vi også enige om det? Hvis man så siger, at i en kriseperiode slår den her model ikke til – jeg undskylder gerne De Konservative, Venstre og andre, at de ikke kunne forudse, at der kom en krise, som varede så lang tid, det kunne jeg heller ikke – så vil jeg bare sige, at de 30 uger ikke slår til i en kriseperiode. Der er folk, der kommer i klemme.

Finder ordføreren det ikke uheldigt, at folk må sige nej tak til deltidsjob for ikke at miste penge?

Ordføreren.

Men jeg mener jo netop ikke, at supplerende dagpenge skal være sådan, at man kan sige ja til et deltidsjob og indrette hele sin økonomi efter, at nu har man et deltidsjob. Derimod er supplerende dagpenge en mulighed for at kunne komme ind på arbejdsmarkedet, hvis man f.eks. har været ledig i et stykke tid eller har andre udfordringer med at komme ind på arbejdsmarkedet. Så er det, man kan træde ind på arbejdsmarkedet og netop få mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet med supplerende dagpenge.

Men at begynde at udvide, efter om der er højkonjunktur eller lavkonjunktur, mener jeg sådan set er at bevæge sig hen imod, at det så skal være en mere eller mindre varig ydelse, og det er vi sådan set modstandere af. Vi mener ikke, at de udfordringer, der er på arbejdsmarkedet og i det hele taget, skal løses, ved at man kigger på supplerende dagpenge på nogen som helst måde.

Vi mener, at det her med supplerende dagpenge er en god ordning. Det er 30 uger, og det er en god mulighed for, at man så kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Christian Juhl.

Jamen nu gør Enhedslisten det jo med meget, meget små skridt, så også Det Konservative Folkeparti kan være med. Derfor siger vi, at vi nøjes med at gå fra 30 til 52 uger. 52 uger har vi prøvet, vi kender det, vi kender betingelserne og ved, at det er en væsentlig forbedring, både for arbejdsgivere og for arbejdsløse.

Ordføreren er vel klar over, at når man er på deltid og tager et deltidsjob, skal man med dags varsel kunne tage fuldtidsjob. Det vil sige, at der er jo ingen, der til evig tid er gående på deltid. I det øjeblik at der bliver brug for fuldtidsjobbere på nabovirksomheden eller i den anden ende af byen eller i nabobyen, skal man jo rive teltpælene op og sige farvel og tak for denne gang, nu tager man videre til fuldtidsjobbet. Det er jo indbygget i systemet. Loven er indrettet efter de her ting. Det er bare, fordi nogle arbejdsgivere i en længere periode i en krisetid ikke kan levere et fuldtidsjob, men gerne vil beholde den ledige på deltid i op til 52 uger.

Hvad er grunden til, at De Konservative vender ryggen til erhvervslivet på den her måde og ikke engang vil være med til at skabe den fleksibilitet, som kan gøre, at produktiviteten på virksomhederne kan blive en smule bedre?

Ordføreren.

Det er igen det, at vi har en helt forskellig tilgang til det her med supplerende dagpenge. Vi mener ikke, modsat Enhedslisten åbenbart, at supplerende dagpenge skal være det, der løser de udfordringer, der er her og nu på arbejdsmarkedet. Derimod er de supplerende dagpenge en midlertidig ydelse, der er møntet på arbejdstagere, som skal have mulighed for at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der finder vi egentlig, at den tidsbegrænsning på 30 uger, der er i dag, er god nok.

Tak til den konservative ordfører. Da der ikke er flere, der har ... Jo, det er ordføreren for forslagsstillerne. Hr. Christian Juhl har ordet.

Man kunne jo selvfølgelig med en vis ret sige, at jeg har haft ordet, men jeg vil da godt sætte forslaget ind i en sammenhæng.

Det her er et af vores mere forsigtige forslag, som vi havde forventet en større opbakning til. Jeg er glad for den sympati, der har været fra Socialdemokratiets ordfører og SF's ordfører, og det tyder jo på, at forslaget lever og forhåbentlig også bliver en realitet på et tidspunkt.

I mandags indgik Enhedslisten en aftale om en redningspakke for de mange mennesker, der trues af udsigten til at miste dagpengeretten. Vi indrømmer åbent, at der er tale om en redningskrans, der ikke rykker ved det reelle problem, nemlig dagpengereglerne. I dag behandler vi tre forslag, der burde kunne samle opbakning fra dem, der ønsker permanente løsninger, og det første forslag her handler om retten til supplerende dagpenge, når man som fuldtidsforsikret tager et deltidsarbejde. Man skal være fuldtidsforsikret, og man skal stå til rådighed for fuldtidsjob.

Retten til supplerende dagpenge blev af den foregående regering forkortet fra 52 til 30 uger inden for 2 år. Den daværende regering forklarede dengang, at supplerende dagpenge fastholdt mennesker i deltidsjob, det har vi også hørt i dag, og at ændringen ville føre til, at arbejdsgiverne oprettede flere fuldtidsjob – at arbejdsgiverne oprettede flere fuldtidsjob. Arbejdsgiverne spekulerer nemlig i ordningen, som det kritisk lød fra Venstres første ordfører, da det blev indført. Det var en hård en til vennerne i arbejdsgiverkredsen.

Vi kan konstatere, at der mildt sagt ikke er skabt flere fuldtidsarbejdspladser i det danske samfund siden reduktionen i retten til supplerende dagpenge, og man kan da spørge sig selv, hvorfor den borgerlige regering ikke foreslog helt at afskaffe muligheden, hvis der var så enkel en sammenhæng, som Venstre påstod. Den sammenhæng eksisterer altså ikke.

Imidlertid viser det sig, at alternativet til supplerende dagpenge efter 30 uger slet ikke er fuldtidsjob i de fleste tilfælde, men fuldtidsledighed. Vi kan konstatere, at der stadig væk opslås masser af deltidsjob, men vi oplever også, at flere og flere ledige undlader at tage deltidsjob, fordi de har opbrugt retten til supplerende dagpenge. Tendensen er generel, men selvfølgelig særlig hård i brancher, hvor der i mange tilfælde ikke er rum for fuldtidsansættelser, f.eks. rengøring og på cafeer. Lad os kigge på et par eksempler.

En cand.mag. i engelsk og filmvidenskab – nu tager jeg nogle eksempler, som jeg kender fra breve fra borgere – får et arbejde på 11 timer ugentligt på et gymnasium. Hun håber selvfølgelig, at det kan blive indledningen til en senere ansættelse på højere timetal eller fuldtidsarbejde. Men som nyuddannet er det under alle omstændigheder fint med noget undervisningserfaring. Efter 30 uger rammer hun muren: Hun kan ikke længere få supplerende dagpenge, og lønnen er mindre end dagpenge på fuld tid, så hun siger op. Vores cand.mag. mister vigtig joberfaring og tilknytning til arbejdsmarkedet, og gymnasiet må ansætte en ny vikar, der kan føre klassen op til eksamen.

Et andet eksempel: En person siger haps til et deltidsjob i en kantine, i håb om at det kan blive til et fuldtidsjob på længere sigt. Efter 30 uger på supplerende understøttelse er det ikke sket endnu, men hun vælger at forsøge at få økonomien til at hænge sammen. Efter 3 måneder må hun se i øjnene, at det ikke går, og hun siger op for at blive fuldtidsledig. Hun får jo selvfølgelig så karantæne i 3 uger, fordi hun ikke sagde op med det samme.

Der er som sagt intet, der tyder på, at afkortningen af de supplerende dagpenge fra 52 til 30 uger har bekræftet Venstres teori om, at det ville skaffe flere fuldtidsjob. Det har snarere skabt endnu større usikkerhed for løsarbejdere på arbejdsmarkedet, et arbejdsmarked, der bliver mere og mere præget af kortvarige og usikre job. Afkortningen af perioden med ret til supplerende dagpenge har tværtimod ført til, at mange mennesker tvinges til at afbryde forbindelsen til arbejdsmarkedet og vælge fuldtidsledighed. Derfor har vi fremsat det lille forslag her om at genindføre retten til 52 ugers supplerende dagpenge. Det løser naturligvis ikke problemet fuldt og dækkende, men er helt i tråd med de ønsker, fagbevægelsen har udtrykt. Jeg har ikke mere.

Der er korte bemærkninger fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Det var så ordene fra forslagsstillernes ordfører på det her beslutningsforslag, og jeg tror faktisk, at der er rigtig mange af dem, der står i den her situation – mange af de arbejdsløse i Danmark, mange af dem, som har fæstet deres lid til Enhedslisten, dem, der har givet Enhedslisten opbakning og fremgang og flere stemmer – der ikke forstår en dyt af det her.

Det er mindre end 3 døgn siden, at man indgik et forlig med regeringen om sikring af nogle dagpengerettigheder, en langsommere indfasning af den nye dagpengeordning osv. Hr. Christian Juhl er jo ordfører for et parti, Enhedslisten, som har haft alle muligheder for at få det her vedtaget. Det er Enhedslisten, som støtter regeringen, og det er Enhedslisten, der er det parlamentariske grundlag for regeringens politiske arbejde.

Hvorfor har Enhedslisten ikke fået det her – som ordføreren selv sagde – lille forslag med ind i den aftale, man har lavet? Hvorfor vælger man nu at fremsætte det, 3 dage efter at man har indgået en aftale? Det er jo det rene hykleri.

Ordføreren.

Jeg kan berolige Dansk Folkepartis MF'er med, at vores vælgere forstår, hvad det er, vi gør. Vi har fået ufattelig mange gode tilbagemeldinger på det, der er lavet i weekenden. Alle ærgrer sig selvfølgelig over, at vi ikke har fået de grundlæggende ændringer igennem. Det var ikke muligt i de her forhandlinger, og jeg tror, at jeg er nødt til at sige, at mine pædagogiske evner ikke rækker til at forklare Dansk Folkeparti logikken i de forhandlinger. Og vi er nødt til at holde fast i det standpunkt. Jeg tror, alle andre – især de op til 30.000 arbejdsløse, der nu får en forsørgelse – ganske fint har forstået, hvad det var, vi lavede i pinsen.

Hans Kristian Skibby.

Men jeg tror stadig væk, der er mange af de vælgere, som følger debatterne her i Folketinget, og også mange af de vælgere, som Enhedslistens ordfører refererer til, der måske læser sådan et dagblad som Information i dag, hvor man på side 3 – jeg tror også, det er i andre aviser – har valgt at indrykke en helsides farveannonce fra Enhedslisten, hvor der står: Redningspakken i hus til gavn for de arbejdsløse. Og så henviser man til den her aftale fra for 3 dage siden, altså i mandags, som Enhedslisten sad og forhandlede på plads med regeringen.

Nu er der så gået 3 døgns tid, og så skal vi her i Folketinget opleve ikke bare et, men to – ja, faktisk hele tre af de her forslag, hvor man vil gå ind og kigge på de her ting. Hvorfor har Enhedslisten ikke haft de her ting med over ved forhandlingsbordet? Har de været med på forhandlingsbordet, har man rejst de her krav over for regeringen? Ja eller nej?

Ordføreren.

Ja eller nej? Det er en farveannonce, fordi det ser godt ud, og redningspakke kalder vi det, netop fordi det er en redningspakke og ikke en grundlæggende ændring.

Til spørgsmålet om, hvilken taktik vi har brugt over for regeringen, vil jeg sige, at jeg helst vil holde det for mig selv. Jeg vil ikke aflevere gode ideer til, hvordan man får resultater igennem med den her regering. Vi er begyndt at lure lidt af taktikken og mulighederne, men vi har ikke læst det hele.

Jeg vil sige: Ja, alle de her forslag har selvfølgelig været lagt på bordet. Og for så at sige det lidt mere generelt – det tror jeg ikke jeg afslører nogen hemmeligheder ved – brugte vi det meste af den første dag i forhandlingerne netop til at finde ud af, hvor meget vi kunne få med i forhandlingerne, og hvor grænserne var for de her ting.

Da vi fandt ud af, at der faktisk var muligheder, men ikke muligheder for det hele, syntes vi i Enhedslisten, at det ville være ganske uansvarligt at gå fra de muligheder, der lå. Og derfor fortsatte vi trods alt pinsen igennem og fik et rimeligt resultat, når man siger, at det er en midlertidig løsning.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Enhedslisten fremsætter i dag en række beslutningsforslag, både om supplerende dagpenge og dagpengeperioden generelt. Det er selvfølgelig nogle forslag, som afspejler det syn, man har på samfundet. Det kan vi jo nok godt blive enige om.

Derfor mener jeg også, at arbejdsmarkedsordføreren fra Enhedslisten må kunne forklare, hvad Enhedslisten mener, når Enhedslisten skriver – og jeg citerer fra Enhedslistens hjemmeside:

»Og så mener vi, at alle skal have ret til mindst 15.000 kr. at leve for om måneden.«

Hvordan skal det forstås?

Ordføreren.

Nu er jeg ked af at spilde min korte taletid på det spørgsmål, for det har jeg jo forklaret hr. Joachim B. Olsen to gange fra den her talerstol. Jeg skal gerne gøre det en tredje gang, men kan vi så ikke aftale, at det er sidste gang?

Vores langsigtede mål er, at alle, uanset om man ryger på kontanthjælp, pension, eller hvad det kan være, har et beløb, som man kan leve et ordentligt liv for – og ikke, at man bare skal gå og være fattig og gå sulten i seng eller have svært ved at hjælpe sine børn med at komme til børnefødselsdage osv.

Der har vi sagt, at et beløb på omkring 15.000 kr., lidt under dagpengebeløbet i dag, ville være et godt mål. Det er vores langsigtede mål.

Hvornår skal det så ske? Jeg vil gerne give den indrømmelse, så vi ikke skal tage den diskussion også, for den tog vi jo sidste gang, at det skal ske, så snart der er et flertal i Folketinget for det. Derfor vurderer vi hvert eneste år: Er der i år en mulighed for, at vi kan komme tættere på det mål?

Som ordføreren har lagt mærke til, tager vi nogle små skridt, nogle gange nogle meget små skridt, andre gange nogle lidt større skridt, i retning af det mål.

Joachim B. Olsen.

Ordføreren må meget undskylde, hvis ordføreren har forklaret det her til mig før. Det erindrer jeg ikke. Det kan muligvis være til nogle andre, men skidt nu med det.

Når der står, at man skal have mindst 15.000 kr. at leve for, er det så før eller efter skat? Og hvilke konsekvenser vil det have, hvis alle får 15.000 kr. at leve for? Altså, hvad vil det koste? Hvilke konsekvenser vil det have for, hvor mange mennesker der er på arbejdsmarkedet osv.? Er det noget, man har taget højde for?

Jeg synes bare, at det er meget interessant, så det synes jeg da skal belyses.

Ordføreren.

Beløbet er beregnet før skat, ligesom dagpengebeløbet er beregnet, ligesom kontanthjælpsbeløbet er beregnet, og ligesom din løn er beregnet: det er beregnet før skat.

Hvilke konsekvenser vil det have? Ja, det vil have de konsekvenser, at vi vil få et mere trygt samfund, et samfund, hvor de, der altid må stå for skud, og de, der altid må stå til rådighed for de dårligste job, også har chancen for at få et rimeligt liv. Det vil være konsekvenserne.

Så er det hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak for det, formand. Jamen det, der lige får mig til at tage ordet, er, at ordføreren nævnte det her med, hvad der er blevet opnået, og hvad man kunne opnå med regeringen. Og den der taktik, som Enhedslisten bruger over for regeringen, må man så konstatere ikke har været særlig vellykket.

For hvis man kigger på alle de her forslag, kan man se, at det jo ikke er nogen nye forslag. Det er noget, Enhedslisten hele tiden har ment, har jeg forstået. Så lige siden valget i 2011 er det ikke lykkedes Enhedslisten at få nogle af de her forslag igennem.

Det må jo tyde på, at de har en forkert taktik, eller at regeringen er totalt uden for rækkevidde for Enhedslisten, hvad det her angår. For ellers ville det jo have været oplagt, at man i hvert fald havde fået noget af det igennem. Er det ikke sådan lidt trist at måtte konstatere, at man sidder som et støtteparti, som ikke kan få noget af det, det gerne vil have igennem, med?

Jeg ved godt, at så bliver der sagt her med lappeløsninger, og at det er det bedst opnåelige og alt det der. O.k., det er også fint nok, det er slet ikke det, og det skal Dansk Folkeparti såmænd også nok støtte.

Men det må jo være lidt trist for Enhedslisten, at måtte konstatere, at regeringen er uden for pædagogisk rækkevidde, hvad det her angår?

Ordføreren.

Jamen så vil jeg gerne afsløre en lille smule. Det kunne være, at Bent Bøgsted kunne lære en smule af det. ( Første næstformand (Bertel Haarder): Hr.!) Hr. Bent Bøgsted.

Der tales om et ikke særlig vellykket forlig i pinsen. Hvis man tog som udgangspunkt, at vi ville redde de folk, der står over for at miste deres dagpenge – hvis det var målet med det – er det vel ganske udmærket. Vi prøvede også andre ting, dem kom vi ganske rigtigt ikke igennem med.

Men hvis man sådan ser hen over de 1½ år, der er gået, er jeg såmænd meget godt tilfreds. Jeg har været nede og haft mørke perioder, hvor jeg tænkte: Er de ganske uimodtagelige? Det var dengang, jeg også fra den her talerstol benævnte regeringen som født i trillebørens tegn, man skulle både løfte og skubbe den.

Men sidste år talte man om akutpakke 1, 2 og 3 som noget, vi slet ikke skulle snakke om. Det lykkedes dog at få regeringen med på det. Det lykkedes også at få regeringen med på at forlænge dagpengene i ½ år sidste år. Og i det her forår så det ud til, at der ingenting skete, jeg tror, at selv hr. Bent Bøgsted for bare 1 måned siden troede, at der ingen ting skete i det her forår. Og så lykkedes det jo alligevel at få en forhandling i pinsen.

Det vil sige, at hvis man bruger sin kløgt og tænker sig en smule om, kan det såmænd godt lade sig gøre, især hvis man allierer sig med de kræfter, der er ude i landet, og som har en holdning til de her ting. Så der ligger faktisk muligheder med den her regering, som vi i hvert fald for 3 måneder siden slet ikke troede på.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen sjovt nok har jeg altid været overbevist om, at regeringen ville komme med noget inden den 1. juli. Det var den simpelt hen nødt til. Den var tvunget til at komme med noget.

Derfor leverede den altså tilsyneladende også et færdigt udspil til Enhedslisten, som Enhedslisten så bare har sagt ja tak til, for man har ikke fået nogen af de andre ting igennem.

Så har man selvfølgelig godt nok brugt pinsen til at forhandle i, men det ændrer jo ikke ved, at det stort set var det udspil, der blev lagt frem, som blev resultatet af forhandlingerne. Jeg har svært ved at se, hvor Enhedslistens fingeraftryk er, ud over at man har fjernet den her forhøjelse af a-kassekontingentet.

Ordføreren.

Jeg kan ikke på 59 sekunder forklare hr. Bent Bøgsted det, for der er da heldigvis mere i det, end at vi har fået ændret finansieringen. Der er også kommet uddannelse ind, der er også kommet nogle andre muligheder ind.

På den måde fik vi lidt af de ting ind, vi ville, og vi fik sikret hovedmålet, at det ikke var dagpengemodtagere, der skulle betale regningen, og at de mennesker, der skulle lide den tort at miste deres dagpenge på grund af Bent Bøgsteds forbandede forlig fra 2010, faktisk har noget at leve af nu – i hvert fald i de næste 3 år.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.