Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 100:

Forslag til folketingsbeslutning om styrket beskyttelse af personnummeret.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 04.04.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler er økonomi- og indenrigsministeren, der får mulighed for at redegøre for regeringens holdning til dette forslag.

Vi behandler i dag et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om en styrket beskyttelse af personnummeret. Forslaget går nærmere ud på, at personer, som har været udsat for misbrug af deres personnummer, skal have mulighed for at skifte personnummer, altså få et nyt. Derudover er det forslagsstillernes opfattelse, at regeringen skal tage initiativ til at fremtidssikre personnummerregisteret mod hackning.

Det korte svar til forslagsstillerne er, at vi deler de hensyn, som vi tillægger forslagsstillerne, og tager hånd om problemstillingen. For vi har allerede annonceret, at vi i den kommende folketingssamling, altså i næste folketingssamling, vil forsøge at tilvejebringe lovhjemmel til, at personer, som har været udsat for misbrug af deres personnumre, i helt særlige tilfælde kan få et nyt. Det at hjælpe ofre for identitetsmisbrug er noget, som ligger os meget på sinde. Jeg tror imidlertid, det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen nem løsning, når man er offer for den slags kriminalitet, og derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan vi yder den hjælp, der er behov for.

Desværre er tildelingen af et nyt personnummer ikke altid en egnet løsning. Det tror jeg er en overset del af diskussionen, og jeg håber, at vi kan komme ind på det i dag. Når der ikke er grund til at tro, at det sådan i al almindelighed vil hjælpe at tildele et nyt personnummer, skyldes det først og fremmest, at det ikke i alle tilfælde er ude hos de erhvervsdrivende, at der foretages den rigtige form for identitetskontrol, eller at identitetskontrollen blot er baseret på navn, adresse og personnummer. Når der ikke foretages den nødvendige identitetskontrol, kan misbruget fortsætte ved brug af det gamle personnummer, uanset hvor mange nye personnumre offeret tildeles.

Derfor agter regeringen også at reservere denne løsning til særlige tilfælde, nemlig de tilfælde, hvor det faktisk kan hjælpe den person, hvis identitet er blevet misbrugt, at få et nyt personnummer. Det kræver, at et nyt personnummer i det enkelte tilfælde kan forhindre yderligere misbrug. Vi taler med andre ord ikke om en ordning, hvor tildelingen af et nyt personnummer bliver almindeligt forekommende. Hvis vi ikke stiller det krav, er vi med til at lave en falsk tryghed for mennesker, som udsættes for identitetsmisbrug. Og da det er en grænseoverskridende og særdeles krænkende form for kriminalitet, er det vigtigt, at det ikke bliver en falsk tryghed, men en reel tryghed.

Dermed jo også sagt, at det er vigtigt for regeringen at slå fast, at det at bekæmpe identitetsmisbrug kræver mere end at fokusere på personnummeret alene. Det involverer politiet i forhold til at opklare og forebygge de forbrydelser, der er forbundet med misbruget – det er helt almindeligt bedrageri i hele dets udstrækning – men det involverer i sagens natur også andre myndigheder, den enkelte borger, relevante virksomheder og deres brancheorganisationer.

Foruden den politimæssige indsats er der således iværksat en række initiativer på området. Først og fremmest har vi taget initiativ til, at spørgsmålet om den nødvendige identitetskontrol ved køb på internettet rejses over for de relevante virksomheder og brancheorganisationer. Erhvervsministeren har ved brev af 22. april i år skrevet til teleindustrien, de største teleselskaber, Dansk Erhverv og Dansk Industri og opfordret til, at identitetskontrollen i erhvervsvirksomheder tages alvorligt og indrettes sådan, at risikoen for identitetsmisbrug bliver langt, langt mindre.

Der er peget på, at der er virksomheder, som ikke anvender nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, men alene baserer deres identitetskontrol på et oplyst navn, en adresse og et personnummer uden at tjekke validiteten grundigt, f.eks. ved at en validering af cpr-nummeret kombineres med et krav om samtidig anvendelse af betalingskort eller NemID. Netop et krav om samtidig anvendelse af betalingskort til hel eller delvis betaling eller NemID er efter min opfattelse den rigtige vej at gå.

Jeg håber og tror, at vi har en fælles interesse i at undgå identitetsmisbrug. Det skaber mistillid til nethandel, og det skaber også mistillid til virksomheders brug af oplysninger, og det er jo sådan set det, virksomheder bl.a. skal leve af. Derfor har jeg også tillid til, at de relevante virksomheder og brancheorganisationer tager det lige så alvorligt, som vi gør, for at sikre, at identitetskontrollen bliver god nok. Derfor er det også min opfattelse, at vi skal lade eventuelle lovinitiativer afvente, at virksomhederne selv på baggrund af erhvervsministerens henvendelse tager affære i denne sag. Sker det ikke, er vi i sagens natur helt klar til at se på, om forbrugerbeskyttelsen er god nok for ofre for identitetsmisbrug, herunder om vi kan gøre mere over for de virksomheder, som ikke foretager den nødvendige kontrol af identiteten.

Det er et led i regeringens forbrugerpolitiske eftersyn, at der skal ske en strukturering og en effektivisering af den måde, der bliver rådgivet på, når det handler om misbrug af identitet og om identitetstyveri. Det arbejde er forankret i Digitaliseringsstyrelsen, hvor der er oprettet et forum af interessenter. Her deltager en række offentlige og private organisationer og virksomheder, herunder selvfølgelig Justitsministeriet, Datatilsynet, Rigspolitiet, Danmarks Tekniske Universitet, Forbrugerrådet og Det Kriminalpræventive Råd, for at nævne nogle af de vigtigste.

Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at det er hensigten, at erfaringen fra det forum af interessenter skal anvendes til at samle, til at skabe struktur og til at udbygge den information og rådgivning om identitetstyveri, der i dag findes spredt på forskellige offentlige og private hjemmesider. Til det formål vil Digitaliseringsstyrelsen her i år lancere en samlet portal om identitetstyveri eller måske snarere om, hvordan man forebygger, at det sker.

På nuværende tidspunkt kan vejledning om forebyggelse af identitetsmisbrug samt rådgivning til personer, som er udsat for misbrug, bl.a. findes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd og Digitaliseringsstyrelsen har f.eks. udarbejdet ti gode råd til at undgå identitetstyveri, som er blevet gjort tilgængelige på en række forskellige hjemmesider. Der har også i den årlige kampagne »Netsikker.nu« i 2012 været sat fokus på at fremme sikker adfærd blandt borgere på internettet.

På det seneste har der også været fokus på sikkerheden omkring CPR-systemet og personnummeret som sådan. Jeg vil meget gerne også over for forslagsstillerne anerkende, at vi deler interessen for sikkerheden omkring CPR. Dermed jo også være sagt, at vi er lige så optaget af det som forslagsstillerne, men når man ser på den måde, som CPR håndteres på, må man sige, at der er en meget høj grad af sikkerhed omkring CPR-systemet. CPR er underlagt persondatalovens sikkerhedskrav og sikkerhedsbekendtgørelsen. Der er med it-leverandøren CSC Danmark indgået en skriftlig databehandleraftale til sikring af, at både persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen iagttages.

Informationssikkerheden omkring CPR-systemet er baseret på en it-sikkerhedsstandard, som hedder DS 484. Den gælder for hele staten. Den standard er virkeliggjort for CPR-systemet, bl.a. ved at CSC Danmark er kontraktligt forpligtet til at efterleve de relevante dele af denne standard. CPR-kontoret sørger med jævne mellemrum for, at en ekstern it-revisionsvirksomhed reviderer, om det så faktisk også er tilfældet. Altså, gør CSC det til virkelighed? Efterlever de de relevante dele af standarden DS 484? CPR-kontoret følger op på, om eventuelle svagheder og anbefalinger, som revisionsvirksomheden påpeger, så også bliver opfulgt netop for at sørge for, at den kontraktlige forpligtelse, vi har, bliver til virkelighed og ikke bliver til noget på et stykke papir.

Rigsrevisionen gennemgik i 2011 it-sikkerheden i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og dengang vurderede Rigsrevisionen, at it-styringen af CPR-registeret var tilfredsstillende. Som driftsleverandør for CPR-systemet overvåger CSC Danmark løbende internettrafikken og iværksætter nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forhold til det til enhver tid herskende trusselsbillede. CPR-systemet er aldrig siden oprettelsen i 1968 blevet hacket, selv om der jævnligt har været forsøg på det. Det synes jeg sådan set er værd at hæfte sig ved, når man ser på, hvor det ellers er lykkedes for hackere at komme ind, og det er som sagt ikke, fordi der ikke gøres forsøg på at hacke systemet. Det er bare ikke sket siden oprettelsen i 1968, og jeg skal hilse og sige, at det er meget længe siden, for det var det år, jeg blev født.

Overvågningen sker i et tæt samarbejde med GovCERT, som løbende vurderer det it-sikkerhedsmæssige risikobillede for statens anvendelse af internettet og også varsler myndigheder, om der er trusler, som er baseret på internettet. Ud over GovCERT samarbejder CSC på området også med politiets it-efterforskningscenter, NITEC, og PET.

Samlet set er det min opfattelse, at der i forhold til CPR-systemet er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger i forhold til det aktuelle trusselsbillede.

Så langt så godt. For det betyder jo, at selv om fundamentet er godt og sikkert, skal der arbejdes videre. I CPR-administrationens resultatkontrakt for 2013 er der indsat et krav om, at CPR-administrationen skal udarbejde en handlingsplan for, hvordan CPR-administrationen vil sikre en kontinuerlig maksimering af sikkerheden for CPR-systemet. Økonomi- og Indenrigsministeriet deltager også i en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af regeringen, som har til opgave at gennemføre en analyse af personregistreringen i Danmark. Analysen skal bl.a. indeholde en nærmere beskrivelse af, hvilke sikkerhedsudfordringer der kan følge af den måde, registrering af grunddata om personer i dag er indrettet på, herunder bl.a. cpr-nummeret og CPR-registerets opbygning. Den analyse skal efter planen være færdig her til efteråret.

Dermed jo også være sagt, at jeg deler forslagsstillernes optagethed af spørgsmålet, for det er afgørende, at CPR er sikkert. Men jeg deler til gengæld ikke bekymringen, fordi der som sagt bliver gjort en lang række ting ikke alene for at sikre fundamentet, men også for fremadrettet at sørge for, at sikkerheden omkring CPR-systemet er i orden.

Den 5. november 2012 blev CPR-kontorets hjemmeside hacket. Hackergruppen Anonymous proklamerede på internettet, at den var ansvarlig, og at gruppen nu var i besiddelse af alle danskeres personnummer. Det er korrekt, at CPR's hjemmeside var blevet hacket, men påstanden om, at Anonymous havde opnået adgang til CPR-systemet og til alle danskeres personnummer, var uden hold i virkeligheden. CPR-kontorets hjemmeside indeholder nemlig ikke personfølsomme oplysninger, men derimod offentligt tilgængelig information om CPR-systemet, lovgivningen, dataindhold og så fremdeles. Der er ingen – og det vil jeg gerne understrege – kobling mellem hjemmesiden og selve CPR-systemet.

Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Skaarup.

Jeg siger tak til ministeren for beredvillighed til at kigge på det. Der skulle være nogle ting undervejs, men jeg vil så alligevel godt vil være djævelens advokat i forhold til det, som ministeren siger, for det sagde regeringen jo også for over 1 år siden. For næsten 1½ år siden blev det også sagt, at der var brug for, at man kunne få mulighed for at få et nyt cpr-nummer, hvis det cpr-nummer, man havde, var blevet brugt i forskellige forbindelser på kriminel vis. Vi kan så alligevel se nu her i dag, at der ikke er kommet noget nyt forslag fra regeringen. Man annoncerer, at der måske kommer et i den nye folketingssamling.

Det, jeg godt kunne tænke mig at høre, er: Hvornår kan vi forvente, at det her forslag kan blive fremsat og vedtaget? Vil det hjælpe f.eks. at nævne, at en god gammel discjockey, Philip Lundsgaard, som har været omtalt i medierne, altså har oplevet, at hans identitet har været blevet misbrugt, og at han altså er blevet frastjålet store midler på grund af, at cpr-nummeret har været så nemt tilgængeligt på grund af dårlig sikkerhed?

Ministeren.

Faktisk annoncerer vi ikke, at der måske kommer et lovforslag. Det, vi meget gerne fra regeringens side vil sige klart i dag, er, at der kommer et lovforslag i den nye folketingssamling, og jeg håber da bestemt på Folketingets villighed til at sørge for, at det også kan blive vedtaget, for der vil være tilfælde, hvor det at få et nyt cpr-nummer vil være en løsning på misbrug af ens identitet. Jeg håber så også, at vi samtidig kan få gjort stadig flere opmærksomme på, at den egentlige sikkerhed omkring cpr-numrene løser man ikke ved at kunne få et nyt. Det løser man ved at passe godt på det, man har, og det løser man ved at sørge for, at virksomheder faktisk bruger andet og mere end cpr-nummeret til identitetskontrol.

Men som sagt giver jeg herfra og fra regeringens side et tilsagn om, at det er på det konkrete lovprogram i den samling, som starter første tirsdag i oktober.

Hr. Peter Skaarup.

Kan ministeren sige noget om, hvorfor der så skal gå fra februar 2012, hvor Dansk Folkeparti havde et andet forslag på det her område til behandling, og hvor regeringen lovede, at nu ville der blive kigget på det, frem til så måske 2014, kan det jo godt ende med, før der rent faktisk sker noget til gavn for dem, der er udsat for kriminalitet på det her område? Det er det ene spørgsmål. Kunne ministeren også sige, hvilken persongruppe vi taler om? Altså, hvor mange kan få gavn af det her forslag og vil kunne beskytte sig ad den vej mod kriminalitet?

Så kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren i forhold til det faktum, at dem, der har forstand på det her, siger, at det er relativt nemt og eksempelvis vil være muligt at få fat i ministerens cpr-nummer i løbet af 2 minutter via nettet. Hvordan kan vi forvente, at der bliver dæmmet op for det? Det, som man foreslår blandt folk, der har forstand på det her, er, at der skal kunne laves en central spærring af muligheden for at søge cpr-numre ud, dvs. at dem, der hacker de her ting, prøver gentagne gange med forskellige kombinationer og finder så ret hurtigt det nummer, der er tale om. Hvad vil der blive gjort ved det?

Ministeren.

Først og fremmest er det at få et nyt personnummer jo en mulighed for mennesker, som er blevet udsat for et identitetstyveri. Jeg skal ikke på nuværende tidspunkt sige præcist, hvor mange det er, eller hvad der vil være kendetegnende for den gruppe, fordi lovforslaget jo ikke er fremsat endnu. Det er ikke engang sendt i høring, det kommer til at ske senere. Hvad der bagudrettet har været grunden til, at det har taget tid, skal jeg ikke kloge mig på. Det skal laves i et samarbejde mellem flere ministerier, ikke kun CPR-kontoret i Økonomi- og Indenrigsministeriet, men også Justitsministeriet. Men i hvert fald så kommer det.

Der er to ting, som jeg synes er meget afgørende i debatten i dag. Den ene er, hvordan man hjælper mennesker, som er blevet udsat for et identitetstyveri, hvor det i særlige tilfælde at kunne få et nyt personnummer kan være en del af løsningen. Hvordan forebygger man, at identitetstyveri opstår? Der er i hvert fald to forhold at iagttage, når det kommer til det. Det ene er som sagt, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som kan se på, hvordan vi også fremadrettet kan forbedre sikkerheden, og det forslag, som hr. Peter Skaarup nævner, kan være et af dem, nemlig at man har en central spærring, i stedet for at man har decentrale spærringer. Det andet er, at virksomheder og deres brancheorganisationer skal tage medansvar for, at de ved, hvem deres kunder er, og at det ikke er nogen, som misbruger andres identitet til at handle med dem.

Jeg synes ikke, man skal lade hverken virksomheder eller brancheorganisationer så at sige komme af krogen, for de har også et ansvar for at vide, at den kunde, der køber ind hos dem, faktisk er den, vedkommende udgiver sig for at være.

Hr. Tom Behnke.

Jo, men når regeringen så faktisk gør nogle ting, synes jeg da også, at man skal kvittere for det, og jeg vil gerne kvittere for, at regeringen har planer om, at der skal ske noget på det her område. Vi støtter beslutningsforslaget meget, for vi synes, der er behov for, at man får strammet op, og at det også bliver nemmere at få et nyt personnummer, når ens personnummer bliver misbrugt, f.eks. til at begå kriminalitet. Så det vil jeg gerne kvittere for og se frem til. Jeg ser meget frem til, at der kommer et udspil fra regeringens side, for jeg tror, at de mennesker, der er i klemme her, i den grad er længselsfulde efter, at der begynder at ske nogle ting. Når jeg nævner det her, er det også for lige at gøre opmærksom på, at jeg bliver nødt til at forlade debatten, men det er hermed en tilkendegivelse om, at vi støtter beslutningsforslaget – vi er sådan set helt enige i det – og vi ser frem til, at regeringen realiserer det, som er indholdet i beslutningsforslaget.

Ministeren.

Der er bare en mindre detalje: Det er ikke noget med, at det bliver nemmere at få et nyt personnummer. I dag er der faktisk ikke hjemmel til at kunne få et nyt personnummer. Så derfor er det sådan set et, synes jeg, principielt meget vigtigt skridt at kunne tage, at det bliver en mulighed for dem, der bliver udsat for identitetstyveri og den kriminalitet, som følger i hælene på det. For tyveriet af identiteten er jo typisk noget, som så fører til andre typer af bedrageri med deraf følgende invaderende overgreb i forhold til den enkelte. Jeg synes, det er vigtigt at gøre klart, at vi, tror jeg, ser med fuldstændig samme alvor på det her spørgsmål, som både forslagsstillerne og dem, der måtte støtte det, gør. Og det er jo også derfor, at de ting, som er indeholdt i det, allerede er en del af regeringens program.

Hr. Tom Behnke.

Jo, men udtrykket nemmere var måske også sådan lige et lidt for hurtigt udtryk at bruge, for det er jo rigtigt, at det i dag i praksis er umuligt at få et nyt personnummer. Der er nogle helt ekstremt få tilfælde, hvor det kan lade sig gøre, men ellers er det jo udelukket at det kan det, og så må man ty til andre metoder. Derfor vil jeg igen sige, at det er en anerkendelse af, at regeringen ser, at der her er et problem, og at man rent faktisk vil gøre noget ved det, og det vil jeg gerne kvittere for her og så se frem til, at vi får et forslag.

Ministeren.

Det synes jeg er udmærket; der tegner sig jo allerede et komfortabelt flertal for det lovforslag, som vi kommer med i den nye samling, og det synes jeg er vigtigt. Jeg synes også, det er et vigtigt signal at sende til de mennesker, som bliver misbrugt på den her måde, for det er ligesom andre former for tyveri en form for overgreb, som bør forebygges. Og lige præcis i forhold til forebyggelsen håber jeg også at Det Konservative Folkeparti er med på at holde virksomheder og brancheorganisationer fast på, at de også har et ansvar. For det er stadig væk bedre at forebygge tyveri af identitet ved at have en meget stærk sikkerhed for, at den kunde, man har via internettet, faktisk er den, som vedkommende giver sig ud for at være. Det ansvar synes jeg ikke at nogen virksomhed eller nogen brancheorganisation skal have mulighed for så at sige at smyge af sig, fordi ofre for identitetstyverier i særlige tilfælde kan få et nyt personnummer. For det at forebygge er stadig væk bedre end det, at nogen bliver udsat for det overgreb, som allerede nu flere gange er blevet beskrevet som endog særdeles indgribende.

Tak til ministeren. Så er det ordførerrækken, vi skal over til, og det er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre, som ordfører.

I Venstre har vi længe haft fokus på problemet med identitetstyveri og også haft et ønske om, at det skulle være muligt at få nyt cpr-nummer. Der har også været samråd med ministeren, og jeg er glad for, at ministeren her i dag har lovet, at der kommer et lovforslag i næste samling. Det synes jeg lyder rigtig godt.

Jeg vil også gerne takke Dansk Folkeparti for at rejse en meget relevant problematik. Vi ser meget alvorligt på det stigende misbrug af personnumre og identitetstyveri. Identitetstyveri er jo en meget alvorlig sag. Den fortjener et politisk fokus og ikke kun medieomtale, fordi det så tilfældigvis er en kendis som dj Philip Lundsgaard, som er nævnt i forslaget, der er offeret. Som jeg kan forstå nu, hvor ministeren røbede sit fødselsår, går jeg ud fra, at vi begge to har hørt på både Philip og hans makker, Dan Rachlin. Det er jo krænkende at få stjålet sin identitet, uanset om man er dj eller ej. Det er noget, der kræver fokus, hvad enten det er kendte mennesker, der kommer ud for det her, eller ej.

Mange – vel i virkeligheden de fleste – har nok prøvet at miste deres pung, enten fordi de har tabt den, eller den er blevet stjålet, og dermed også et eller flere identifikationskort, men det er nok de færreste, som er klar over, hvilke konsekvenser det kan medføre. Med et simpelt sygesikringsbevis kan kriminelle foretage et misbrug af personlige oplysninger, der kan have uoverskuelige og vidtrækkende konsekvenser for den enkelte.

Formålet med identitetstyveri er at begå økonomisk kriminalitet ved at misbruge andres personlige oplysninger til f.eks. at handle på internettet. Særligt når de personlige oplysninger bruges til at oprette lån eller en ny konto i offerets navn, er det meget svært for offeret at bevise, at en anden person har misbrugt dennes personlige oplysninger.

Så formålet med beslutningsforslaget og det kommende lovforslag er at gøre det vanskeligere for de kriminelle at misbruge andres identitet. Med forslaget ønsker forslagsstillerne, at der foretages en øget indsats for at styrke beskyttelsen af personnummeret mod identitetstyveri, og forslaget har to modeller for at sikre det.

Den ene model går ud på, at der skabes hjemmel til, at det nuværende personnummer kan udskiftes i tilfælde af identitetstyveri og identitetssvindel. Den anden model går ud på, at hele personnummerregisteret reformeres, så en persons personnummer gøres til et grundpersonnummer, som skal bruges til at generere et antal områdespecifikke numre, som skal anvendes til specifikke identifikationsbehov.

Venstre mener, at identitetstyveri er en særlig grov form for kriminalitet for ofrene, da den efterlader ofrene både krænkede og magtesløse, og Venstre mener derfor, at der er behov for en bred indsats for at komme svindelen med personnumre og identitetstyveri til livs. En styrket beskyttelse af personnummeret vil være et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Venstre er af den opfattelse, at der i ganske særlige tilfælde skal kunne tildeles et nyt personnummer. Vi mener, at der bør gives mulighed for at skifte personnummer i de specifikke tilfælde, hvor der er et særligt behov for det, eksempelvis ved særlig grove tilfælde af identitetstyveri. Vi mener dog ikke, at tiden er inde til, at hele personnummerregisteret skal reformeres. Det har vist sig, at mange tilfælde af identitetstyveri sker ved misbrug af personoplysninger, når der handles på internettet, og der findes også webbutikker, som tilsyneladende alene baserer deres identitetskontrol på et oplyst navn, adresse og personnummer. Disse forretninger bør foretage den nødvendige identitetskontrol og ikke udelukkende anvende personnummeret.

Ministeren lovede jo så på samrådet den 4. april at se nærmere på muligheden for at tildele et nyt personnummer til ofre for identitetsmisbrug i helt særlige tilfælde. Det er jo så rart, at ministeren i dag har fulgt op på det løfte, der kom på samrådet, med et lovforslag i næste samling, selv om jeg da godt kan dele Dansk Folkepartis undren over, at det ikke er sket før, men bedre sent end aldrig.

Vi skal også huske, at det at få et nyt cpr-nummer jo er en lappeløsning på et opstået problem. Det vigtigste er at sikre, at personnumre ikke bliver stjålet, at det offentlige bevarer disse oplysninger sikkert.

Til slut vil jeg sige, at Venstre gerne vil hjælpe Philip Lundsgaard og alle mulige andre, der er kommet i klemme ved et identitetstyveri, men der skal altså være nogle særlig gode grunde til, at man decideret kan skifte personnummer. Så Venstre støtter den del af forslaget, og vi ser så frem til ministerens udspil i næste samling.

Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Skaarup.

Jeg vil ud over at sige tak for støtten til forslaget – jeg har også noteret det, som Venstre fremkom med under det samråd den 4. april, som blev afholdt med ministeren – spørge Venstres ordfører, om Venstre også har meget fokus på, hvem der kan omfattes af muligheden for at få et nyt cpr-nummer. Jeg spørger, fordi det ud fra det, jeg ser er blevet sagt ved samrådet, måske virker lidt, som om det er i helt ekstreme undtagelsestilfælde, regeringen vil tillade det. Og der må jeg bare sige, at id-tyveri desværre har nået et sådant omfang på grund internettets udbredelse, at der kan være behov for, at det er en relativt stor gruppe, der får den her mulighed, fordi det er en relativt stor gruppe, der er udsat for kriminalitet på det her område.

Ordføreren.

Begrebet helt særlige tilfælde er jo ikke særlig præcist defineret, og jeg kan da også godt have en bekymring for, at der kommer et lovforslag, som vil gøre det meget, meget vanskeligt, og at det vil være i helt særlige tilfælde – med tryk på helt – at man kan få et cpr-nummer. Det skal selvfølgelig være en mulighed for de mennesker, som har behov for det, og for de mennesker, som kan blive hjulpet på den måde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Andreas Steenberg som ordfører for De Radikale.

Jeg holder den her tale på vegne af Socialdemokraternes ordfører, hr. Ole Hækkerup, og Det Radikale Venstre.

Først og fremmest tak for økonomi- og indenrigsministerens gennemgang af de mange initiativer, som regeringen har sat i gang for at gøre, hvad der er muligt, for at undgå, at folk stjæler hinandens cpr-numre og udnytter det stjålne cpr-nummer. Dette gælder i øvrigt også i forbindelse med andre former for identitetstyveri. Dansk Folkeparti ønsker med det her beslutningsforslag, at folk, der har fået stjålet deres cpr-nummer, kan få et nyt. Det er regeringen fuldstændig enig i, og man er i gang med at udarbejde et nyt lovforslag, som vil blive fremsat til efteråret. Så det bliver vi ikke uenige om, som debatten mellem hr. Peter Skaarup og indenrigs- og økonomiministeren også viste.

Men et nyt personnummer hjælper jo ikke i alle tilfælde, for tyven kan jo stadig bruge det gamle personnummer til f.eks. at købe varer ind i en anden persons navn, og derfor skal vi have virksomhederne til at kontrollere, om navn og personnummer passer sammen. Det skal kontrolleres, om den person, der nu på eksempelvis internettet køber en vare, nu også er den person, der oplyses som betaler. Derfor har regeringen rejst den her problemstilling over for erhvervslivet, og vi vil nu indkalde de forskellige brancheorganisationer til et samarbejde om at få løftet den her problemstilling, for det er jo sådan, at de butikker, der fungerer på nettet, gerne skulle tage et ansvar for, at det her ikke finder sted.

Ud over det har vi også sat et arbejde i gang med forbrugeroplysning, så danskerne kan blive oplyst om, hvad de selv kan gøre for at undgå identitetstyveri. Det er et arbejde, som Justitsministeriet, Datatilsynet, Rigspolitiet, DTU, Forbrugerrådet, Det Kriminalpræventive Råd og andre deltager i. Det forventer vi os meget af, så folk kan blive oplyst om, hvad de selv kan være med til at gøre.

Dansk Folkeparti er også bekymret for, om staten beskytter vores cpr-nummer godt nok. Ligesom ministeren deler hr. Ole Hækkerup og jeg ikke den bekymring, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege, at myndighederne selvfølgelig skal gøre alt, hvad de kan, for at følge med tiden og have de bedste folk, for det siger sig selv, at det her område udvikler sig rigtig meget, og det samme gør de kriminelle, og derfor skal vi være up to date og sørge for at modarbejde den kriminalitet, der foregår her.

Rigsrevisionen gennemgik for 2 år siden vor sikkerhed og kontrol for at se, om den var i orden, og det var den, og det er baggrunden for, at vi ikke deler den bekymring, som Dansk Folkeparti giver udtryk for i beslutningsforslaget.

Hr. Peter Skaarup, kort bemærkning.

Jeg skal understrege, at vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig er glade for, når vi kigger lidt fremad, at det ser ud til, at regeringen er på vej med noget til at løse den her problemstilling. Det bliver spændende at se, hvad det præcise indhold er.

Men jeg vil lige fortælle den radikale ordfører og den socialdemokratiske ordfører en lille historie: I begyndelsen af 2012 havde Folketinget en behandling af et forslag fra Dansk Folkeparti om en særlig strafparagraf, der handler om identitetstyveri. Det lykkedes ikke at få flertal for det, men det lykkedes at få regeringen til at tilkendegive, at den nu ville se på mulighederne for, at folk i det mindste kunne få et nyt cpr-nummer – som hjælp til den store gruppe, der bliver udsat for den her form for kriminalitet. I løbet af sommeren 2012 er sagen flere gange oppe at vende. Der er tilsyneladende ingenting sket fra regeringens side. Det samme i efteråret 2012: stadig ingen nyheder – begyndelsen af 2013: stadig væk ingenting.

Ministeren sagde, at man er meget optaget af den her problemstilling. Synes den radikale ordfører ikke, at man vist ikke har været så optaget endda, når der formentlig skal gå over 2 år, før der kommer et forslag, der kan vedtages?

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i, at ministeren og regeringen ikke er optaget af den her problemstilling, og det bærer den gennemgang, jeg kom med, og den gennemgang, ministeren kom med, jo klart præg af. Man har igangsat en masse initiativer også til at undgå, at det overhovedet finder sted. En ting er jo, at man kan få et nyt cpr-nummer, men en anden ting er jo, at folk helst ikke skulle have den mulighed f.eks. at kunne købe en iPad, som det er nævnt her i beslutningsforslaget, og så få en anden person til at betale for den. Der har vi jo igangsat en masse initiativer. Og så er der også klart givet et håndslag både fra mig og fra økonomi- og indenrigsministeren på, at der kommer et lovforslag her til efteråret.

Hr. Peter Skaarup.

Det er godt, og det ser vi frem til at kigge på.

Men igen vil jeg sige – ud over det, jeg sagde før – at vi i sommeren 2012 havde en meget spændende debat, som også blev en del af Danmarks Radios dækning af sagen, hvor det socialdemokratiske medlem af Retsudvalget fru Mette Reissmann om en løsning sagde, at der nu også skete noget, for nu var man i gang med at sikre, at man kunne skifte cpr-nummer. Det skaber en forventning hos mange borgere – og det er jo tusindvis, der er blevet ramt af den her form for kriminalitet – om, at der nu sker noget, at der nu virkelig sker noget. Det var i sommeren 2012.

Jeg vil spørge den radikale ordfører om det, vi så i bedste fald kan regne med måske sker, er, at man i slutningen af 2013, måske først i 2014, kan få vedtaget et forslag, der måske afhjælper den her situation. Er det ikke meget langsomt, eller er det ikke meget langsomt?

Ordføreren.

Jo, men der var også et parti, der havde en vis indflydelse i 10 år, hvor der ikke rigtig skete noget. Altså, der er klart givet håndslag fra regeringens side i dag på, at der kommer et lovforslag til efteråret, og der synes jeg at hr. Peter Skaarup skulle huske på det, hr. Peter Skaarup startede med, nemlig at glæde sig over, at Folketinget med stor sandsynlighed kan enes om det til efteråret.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Boye, Socialistisk Folkeparti, som ordfører.

Tak for ordet og tak for beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti.

Situationen er jo den, og det er det, vi taler om her i dag: Der har været indbrud derhjemme, sygesikringskortet er forsvundet sammen med så meget andet, man skynder sig at spærre sit kreditkort, man får nyt pas og ny sygesikring, men man kan ikke spærre sit cpr-nummer, og så kan man desværre som borger være ret ilde stedt. Der kan optages lån, der kan meldes flytning, der kan foretages køb på nettet på ens vegne, og man kan sågar ufrivilligt blive meldt ind i et politisk parti. Derfor vil jeg gerne starte med at takke for forslaget på det her vigtige område, der også har SF's bevågenhed.

Der har været en del medieomtale af identitetstyveri, og det står jo klart for enhver, hvor grænseoverskridende det må være at være offer for denne type kriminalitet. Derfor er det forståeligt, at forslagsstillerne ønsker at hjælpe de borgere, der oplever identitetstyveri.

Spørgsmålet er dog, om muligheden for at skifte cpr-nummer er det, der skal til. Det er det utvivlsomt i nogle tilfælde, og derfor er vi i SF glade for, at regeringen allerede har meddelt, at den i den kommende samling vil fremsætte lovforslag om netop denne problemstilling. På den måde imødekommes forslagsstillernes intention sådan set allerede.

I SF tror vi dog, at der skal en mangesidet indsats til for at forhindre identitetstyveri. Som handel og kommunikation på nettet bliver mere og mere udbredt, vil flere borgere potentielt være i farezonen. Derfor er det helt afgørende, at man finder løsninger, der sikrer let og hurtig færden på nettet og samtidig sikrer ens personlige oplysninger, herunder cpr-nummer og login-informationer.

Regeringen har derfor taget en række initiativer, der i den kommende tid og på forskellige områder sætter ind over for problemet. For SF at se er der mindst tre hovedindsatser:

For det første skal virksomhederne være bedre til at bekræfte borgernes identitet ved køb. Det har ministeren allerede redegjort for, og erhvervsministeren har opfordret erhvervet til at minimere risikoen for identitetsmisbrug.

For det andet skal borgerne hjælpes til og mindes om at passe godt på deres personlige oplysninger. Som et skridt i den retning og et led i den indsats har Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd og Digitaliseringsstyrelsen lavet ti gode råd. Der er også andre organisationer, herunder Forbrugerrådet, der informerer om de gode råd.

For det tredje skal der være hjælp til de mennesker, der er uheldige og udsat for identitetstyveri.

Derfor er vi også glade for, at der i regeringens forbrugerpolitiske eftersyn står, at der skal ske en strukturering og effektivisering af den eksisterende rådgivningsindsats i forhold til netop identitetstyveri. Det arbejde er forankret i Digitaliseringsstyrelsen, som sammen med en række både offentlige og private organisationer deltager i et interesseforum, der har til hensigt at lancere en samlet informationsportal om identitetstyveri.

Sidst men ikke mindst er det måske værd at se nærmere på selve CPR-systemet. Det er åbenlyst, at sikkerheden omkring det skal være i top, og så vidt vi er informeret, har man forsøgt, men aldrig opnået uautoriseret adgang til systemet. Sådan skulle det gerne fortsat være, og det er vores indtryk, at man løbende har fokus på det.

Så med de kommentarer er det vores oplevelse, at der allerede er taget hånd om henholdsvis muligheden for at skifte cpr-nummer i særlige tilfælde og om at sikre CPR-systemet mod ulovlig indtrængen.

Derfor støtter SF ikke forslaget.

Hr. Peter Skaarup.

Nu var jeg ellers lige ved at være så glad over, at det lød, som om SF's ordfører ville støtte forslaget, men konklusionen var så, at man ikke ville. Men dog synes jeg, at der alligevel var mange positive toner i talen i forhold til det, som forslaget handler om, nemlig at give mulighed for, at man kan få et nyt cpr-nummer.

Men jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål til SF's ordfører, i forbindelse med at Danmarks Radio i programmet Kontant jo har beskæftiget sig en del med det her område. Man mener der, at 126.000 danskere har været udsat for identitetstyveri, og jeg kunne godt tænke mig at høre, om SF vurderer, at det er den relativt store gruppe, der skal have mulighed for at få et ny cpr-nummer, eller at det er en meget lille, særlig gruppe, der skal have den adgang.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge SF's ordfører, om man er enig i, at det vil være en god idé at lave en central spærring af CPR-adgangen, hvis nogen bliver ved med at søge og prøve, om de kan få fat i en persons cpr-nummer.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. For det første vil jeg sige i forhold til, hvor stor gruppen af mennesker, der har været så uheldige at være udsat for identitetstyveri, er, at der har været forskellige tal i omløb. Der har været nogle meget store, og der har været nogle meget små tal i omløb. Jeg er ikke på stående fod klar over, hvad det nøjagtige tal er, og det er jeg sådan set i tvivl om om der er nogen der ved præcist, så det må vi afvente et nærmere svar på.

I forhold til en central spærring skal det være en del af de overvejelser, der indgår i arbejdet med fremsættelse af et nyt lovforslag i næste samling, hvor det skal undersøges nærmere, og jeg kan ikke give et præcist svar på, om det er det, der skal være løsningen. Der må vi afvente processen i efteråret.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg tager det egentlig som et tilsagn om, at ordføreren er enig i, at det kan der være behov for, nemlig at man stopper dem, der bliver ved med at søge efter bestemte cpr-numre og faktisk jo i dag med den manglende sikkerhed, der er omkring CPR-registeret, har relativt nemt ved det. Det er noget af det, tv2.dk har beskæftiget sig en del med, og de har også fundet mange eksempler på, at det er relativt nemt at finde cpr-numre.

I forhold til den gruppe, der skal være omfattet, vil jeg sige, at grunden til, at jeg spørger, er, at der rigtigt nok er forskellige tal. Nogle steder er det 126.000, og andre siger, at det måske er et lidt mindre tal. Men ministeren sagde jo i forbindelse med det åbne samråd, vi havde i Folketinget for nylig, og jeg citerer:

Regeringen ser samtidig på, om det giver mening at tildele et nyt personnummer til ofre for identitetsmisbrug i visse helt særlige tilfælde. Kan der identificeres tilfælde, hvor det faktisk kan hjælpe den person, hvis identitet bliver misbrugt, vil regeringen søge at tilvejebringe lovhjemmel til at tildele et nyt personnummer.

For mig lyder det jo som en utrolig snæver, lille gruppe. Er SF enig i, at det skal være den her meget, meget snævre, lille gruppe, eller er det den brede gruppe af den danske befolkning, som får den her mulighed?

Ordføreren.

En ting er at få undersøgt, hvor stor en gruppe af mennesker der har været udsat for identitetstyveri, som kan være i større eller mindre grad og med større eller mindre konsekvenser, og en anden ting er at vurdere, hvilke løsninger der så skal til. Og der er, som jeg også har hørt ministeren fremlægge det, overvejelser over, om det at ændre et cpr-nummer kan være en løsning for nogle, og det er det, der skal ses nærmere på i den kommende lovproces.

I forhold til at hr. Peter Skaarup konkluderer, hvad jeg, hvad SF ser som mulige løsninger på problematikken, så er det, man skal høre SF og mig sige i dag, at vi deler interessen og bekymringen på dette felt, at vi har forståelse for problematikken for de mennesker, der har været udsat for identitetstyveri, og at vi ser frem til den proces, der kommer så hurtigt som muligt, og hvor vi kan få lavet løsninger på området.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten, som ordfører.

Tak for det. Identitetstyveri og det at blive udsat for identitetstyveri er selvfølgelig et kæmpeproblem for den enkelte og også et problem for vores samfund som sådan, når det opstår. Jeg tror, vi alle sammen har set historierne om, at andre mennesker har misbrugt et uskyldigt menneskes identitet, f.eks. til at bestille varer over internettet. Men der har også været nogle langt mere grelle tilfælde, hvor enkeltpersoner står tilbage med en gæld til op over begge ører, fordi et andet menneske har misbrugt deres identitet.

Samtidig kan vi jo også læse, at det ikke bare er et alvorligt, men også stigende problem, og det kan have uoverstigelige konsekvenser – f.eks. hvis man som offer for identitetstyveri har problemer med rent faktisk at få overbevist kreditorerne om, at den gæld, der uretmæssigt er stiftet på ens vegne, er et resultat af identitetstyveri. Jeg har endda set og hørt eksempler om, at offeret står tilbage med gælden, selv om identitetstyven er fanget, dømt og fængslet. Så det er nogle alvorlige sager, vi har med at gøre.

Der er mange håndtag, man kan gribe i for at imødekomme det her problem og forsøge at gøre noget. Det skal vi selvfølgelig også gøre fra Folketingets side. Et af de håndtag kan være en mulighed for, at offeret for identitetstyveri kan få et nyt personnummer.

I Enhedslisten har vi noteret os, at ministeren gentagne gange har sagt, at der allerede i næste folketingssamling vil blive fremsat forslag om det her, og derfor må jeg ærligt indrømme, at vi har ekstremt svært ved at se behovet for det beslutningsforslag, vi står og behandler lige nu, specielt fordi der, allerede inden vi mødte her i salen, er blevet givet tilsagn om netop det i et skriftligt svar til forslagsstillerne. Derfor må jeg indrømme, at jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad det egentlig er, vi laver lige nu. Der står i beslutningsforslaget, at der skal fremsættes et lovforslag i næste samling. Det har ministeren sagt at hun vil gøre. Så ja, men det er jo hyggeligt at være her, kan man sige.

Derudover vil jeg, når vi nu står her og skal finde på noget sige, i al stilfærdighed bemærke, at forslagsstillerne i bemærkningerne til det her beslutningsforslag skriver noget, der er meget rigtigt, nemlig at en åbenlys kilde til problemerne er, at persondataloven ikke overholdes. Det tror jeg er meget rigtigt. Derfor håber jeg og resten af Enhedslisten også, at resten af Folketinget vil huske det, næste gang der stilles forslag om, at private virksomheder skal have adgang til registrering af personfølsomme oplysninger.

Bare for at nævne et enkelt eksempel kan jeg sige, at vi for tiden i Folketinget behandler et forslag om, at også private fodboldklubber skal have adgang til godt nok ikke cpr-nummer, men andre personfølsomme oplysninger. I den forbindelse vil jeg bare bemærke, at hver eneste gang, man giver flere parter, herunder private virksomheder og foreninger, adgang til personfølsomme oplysninger i diverse registre, uanset om det indebærer oplysning om cpr-nummeret eller ej, øger man risikoen for, at sådan nogle oplysninger bliver opbevaret lemfældigt, ender i de forkerte hænder og kan blive misbrugt.

Det håber jeg da at forslagsstillerne også vil huske, næste gang vi har en diskussion om registrering og deling af personfølsomme oplysninger her i Folketingssalen. Jeg mindes, at det ikke bare er en enkelt gang, at Dansk Folkeparti har stemt for, at det ikke er noget problem at dele sådan nogle oplysninger med private organisationer og virksomheder.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget, men vi glæder os til at se resultatet af regeringens arbejde.

Hr. Peter Skaarup.

Vi lytter meget til, hvad Enhedslisten siger – også om registrering og persondataloven. Men jeg kunne da godt tænke mig at spørge Enhedslisten om det forhold, at man åbenbart mener, det er et unødvendigt forslag. For Enhedslisten har nok også oplevet – som vi i hvert fald har i Dansk Folkeparti – at med regeringsapparatet nogle gange er ligesom at slå i en dyne, når man ønsker handling. Der sker sjældent noget meget hurtigt i hvert fald. Man skal have meget tålmodighed. Det har vi haft i Dansk Folkeparti, men jeg er ret sikker på, at hvis vi ikke havde haft tålmodighed og var blevet ved med at presse på, havde vi heller ikke fået et tilsagn om, at der kommer et lovforslag i den næste samling. Det vil jeg så høre om Enhedslisten ikke er enig i.

Det næste spørgsmål er så: Det er vel ikke helt ligegyldigt, hvordan det lovforslag ser ud? Vi har i Dansk Folkeparti valgt en meget bred mulighed, men det, vi hidtil i hvert fald har kunnet se fra regeringen side, er, at den kun har villet give mulighed for, at man kan skifte cpr-nummer i særlige, sådan helt ekstreme tilfælde.

Der vil jeg lige minde Enhedslistens ordfører om, at det er en meget stor gruppe, der oplever den her form for kriminalitet. Så hvis det er et forslag, som handler om en meget lille gruppe, er det vel heller ikke tilfredsstillende for Enhedslisten, hvis det er en gruppe, der kan tælles på en hånd?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg har en lille smule svært ved at forstå, at Dansk Folkepartis ordfører mener, at det er fremsættelsen af det her beslutningsforslag, der skulle være udslagsgivende for, at regeringen giver det tilsagn, som vi har hørt gentaget i dag. Så vidt jeg kan se ved hurtigt at kigge på det spørgsmål, som skriftligt er besvaret over for Dansk Folkepartis ordfører selv, er det besvaret, før man fremsatte det her beslutningsforslag. Om ikke andet mindes jeg, på trods min korte tid i Folketinget, at det er muligt at trække beslutningsforslag – også når man nu engang har fået det resultat ud af dem, man gerne ville have.

Så er det rigtigt, at der er forskellige muligheder med hensyn til, hvordan sådan et lovforslag kan indrettes. Jeg vil sige, at der ikke er nogen udfordringer, der bliver løst af at vedtage det her beslutningsforslag, for de administrative udfordringer, der ligger i at afgrænse, hvem der skal have mulighed for at skifte personnummer, er ikke løst med det her beslutningsforslag, medmindre der ligger en meget lang redegørelse og et appendiks til beslutningsforslaget et eller andet sted, som jeg ikke har opdaget.

Der er nogle store administrative udfordringer i det her, og vi vil meget gerne se, hvad ministeriet kommer frem til, før vi lægger os fast på, hvordan det nærmere og mere præcist skal udformes. Det er bl.a. derfor, at regeringen har et embedsapparat, som kan komme med sådan nogle detaljer; vi kan så som politikere tage stilling til teknikken, når vi ser forslaget fra regeringen.

Hr. Peter Skaarup.

Det kan også godt være, at vi bare skal stoppe diskussionen her, for jeg synes, fru Pernille Skipper er sådan lidt skeptisk på en unødvendig baggrund.

Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor Enhedslisten lige pludselig fralægger sig muligheden, vi har i Folketinget, for at presse regeringen for både at få opgaverne løst hurtigt og at få opgaverne løst på den rigtige måde. Hvis vi skulle henholde os til, hvad der bliver svaret i Folketinget, kunne vi sådan set allerede i starten af 2012 tro på, at der skete noget fra regeringens side – og så skulle vi bare have siddet med armene over kors stadig væk nu her uden handling. Det gør vi så ikke, for vi er optaget af, at der rent faktisk sker noget. Så jeg synes ikke rigtig, at fru Pernille Skipper ser kendsgerningerne i øjnene, nemlig det, at regeringen har været meget langsom og sikkert fortsat vil være meget langsom, hvis vi ikke er nogen, der presser på for at få lavet løsninger til gavn for de lovlydige borgere, der bliver udsat for kriminalitet.

Ordføreren.

Jeg kan da kun give Dansk Folkepartis ordfører ret i, at det kan være et langsommeligt arbejde at få presset den her regering til at komme med nogle ordentlige løsninger. Det tror jeg ikke nogen er overrasket over at vi mener i Enhedslisten. Det ændrer ikke ved, at regeringen har givet et tilsagn, som indeholder præcis det, der står i det her beslutningsforslag. Vi kan godt tage en diskussion om processer og deadlines og sådan noget. Selv hvis vi så vedtog det her beslutningsforslag, ville det ikke ændre på virkeligheden, og derfor må jeg indrømme, at jeg har lidt svært ved at forstå, hvad vi egentlig diskuterer.

Som sagt glæder vi os til at se resultatet af regeringens forhåbentlig – siden det ifølge hr. Peter Skaarup åbenbart er gået meget langsomt – grundige arbejde, og så vil vi selvfølgelig tage stilling til, hvordan vi synes det skal indrettes. Vi er meget optaget af, at personfølsomme oplysninger forbliver private.

Tak til ordføreren.

Jeg kan til orientering oplyse, at det er en første behandling, og at det er beslutningsforslag nr. B 100, vi diskuterer.

Så er det den næste ordfører i rækken, og det er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Der er fremsat et forslag af Dansk Folkeparti om en styrket beskyttelse af personnummeret. Det synes vi sådan set lyder ganske fornuftigt, og det er godt, at man vil gøre noget ved problemerne ved identitetstyveri. Der er ingen tvivl om, at det må være en meget ubehagelig oplevelse at få misbrugt sit cpr-nummer, og at det må være en situation, man føler sig meget magtesløs i, når der er andre, der på den måde kan udgive sig for at være en og bruge ens personnummer og identitet til at købe varer. Jeg kan forstå, at man også kan blive meldt ind i et politisk parti; det kunne være dejligt, hvis der er flere, der gjorde det frivilligt, men det kan så åbenbart også ske på den her måde. Det skal vi selvfølgelig ikke støtte op om.

Jeg kan forstå, at det er et emne, som forslagsstillerne har arbejdet med et stykke tid. Det synes jeg da bestemt at man må anerkende. Men det lyder jo også, som om ministeren og dermed regeringen ønsker at gøre det, som forslagsstillerne ønsker. Og på den baggrund vil jeg mene, at alt er godt. Så kan man jo diskutere, hvem der skal have æren for hvad osv. Vi kan sådan set godt stemme for det her beslutningsforslag, og vi kan sikkert også stemme for det, som regeringen præsenterer i næste samling. Så er den sådan set ikke længere set ud fra vores perspektiv.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne takke ordførerne og ministeren for de mange indlæg, der har været i forbindelse med det her forslag, også positive indlæg, for det ser jo nemlig, som hr. Simon Emil Ammitzbøll konkluderede, ud til, at regeringen vil gennemføre det, vi egentlig gerne vil, omend med en vis forsinkelse, synes vi i Dansk Folkeparti; det vil vi lige tilføje. For sagen er jo, at vi flere gange har spurgt til de her ting, men hvor der altså ikke rigtig er sket noget fra regeringens side. Men hvis samrådet og det her beslutningsforslag og de andre gode initiativer har medført det, at der sker noget, så vil det være rigtig godt. Vi mener i Dansk Folkeparti, at det udgør en højst nødvendig sikring af privatlivet, af identiteten, hvis man gennemfører det her forslag.

Man var meget fremsynet, da man i Danmark for over 40 år siden oprettede CPR-systemet – og det er der nogle andre lande der misunder os – og det var faktisk ikke meningen, at cpr-numre var noget, som var tilgængeligt overalt; men det er jo blevet sådan. For det var først og fremmest situationen, at man havde tænkt cpr-nummeret som noget meget personligt, som et anliggende mellem den enkelte borger og det offentlige. Men meget er sket siden, ikke mindst i forbindelse med den her tekniske revolution, hvor internettet spiller en stor rolle.

Da registreret i sin tid blev oprettet, kunne man jo heller ikke forudse, at fremtidens meget omfattende digitalisering og den øgede tilgængelighed af cpr-oplysninger kunne komme til stede i det omfang, som vi har set det, og der var heller ikke nogen, der kunne forudse, at identitetstyverier ville blive et stort problem, som kunne ødelægge og besværliggøre menneskers liv.

Der var heller ikke ret mange, der ville have formodet, at tyverier af pas, af kørekort og af andre personlige dokumenter i sig selv kunne udgøre en fare. Men der er jo ikke noget, der er endeligt, der er ikke nogen systemer, der er perfekte, heller ikke CPR-registeret, og det er derfor, vi i Dansk Folkeparti mener, at det er helt afgørende, at man lader det system følge med tiden. Det er vores pligt som politikere at udvise den nødvendige rettidige omhu, som det kræver at have et CPR-system. Kort sagt: Vi skal reagere på virkeligheden i stedet for at lukke øjnene for den.

Som det fremgår af vores beslutningsforslag, er man i Norge en del skridt længere fremme: Man har mere opmærksomhed på situationen, man har kriminaliseret det i en særlig paragraf. Det kunne vi i Dansk Folkeparti også godt ønske os blev gjort her, og vi har bemærket os, at der er stor støtte til det; desværre ikke hos regeringen. Vi vil arbejde på en løsning, der sikrer, at de mange borgere, der er blevet ramt af identitetssvindel, bliver hjulpet i form af et personnummerskift, men også i forhold til det at komme de her forsøg på at afsløre andres cpr-numre til livs. Men vi vil som sagt også gerne gøre det særskilt strafbart i straffeloven, også for at politiet får mere opmærksomhed på spørgsmålet omkring identitetstyverier. Det vil også være rettidig omhu, hvis vi kan gennemføre en palet af initiativer. Jeg har lyttet til det, ministeren sagde, og der var også flere gode ting i det, regeringen har tænkt sig.

Det er som sagt vigtigt, at vi bevæger den her sag videre. Jeg synes, at sagsbehandlingen i Folketinget har vist, at hvis ikke der er nogen herinde, som bliver ved med at stille spørgsmål, som bliver ved med at have fokus på det, som bliver ved med at lave høringer, sådan som vi jo også lavede det sidste år i Folketinget, så sker der ikke ret meget; så tilsander det i ministerielle udvalg, hvor det kræver en fast hånd at føre arbejdet videre.

Så det, der er vigtigt, er, at vi fremtidssikrer de offentlige digitale systemer mod eksempelvis it-kriminalitet, det er selve forebyggelsesdelen, nemlig også det at hjælpe borgerne, før skaderne er sket, hvilket også er vigtigt, og så skal vi sikre, at vi hjælper dem, der har fået oplysninger af forskellig art lækket. Så med andre ord: Det er forebyggelse, og det er behandling, og jeg ser frem til, at vi i Dansk Folkeparti og i udvalgsarbejdet kan gå videre med det her forslag.

Jeg synes, at der har været en anerkendelse af problemernes tilstedeværelse og af, at de skal løses. Om det, regeringen spiller ud med, så er godt nok, synes jeg vi skal efterprøve her på den anden side af Folketingets sommerferie. Jeg har selvfølgelig læst og har fordybet mig i det, som er blevet sagt i forbindelse med samrådet. Der er vi i Dansk Folkeparti helt klart bekymrede for, at man undervurderer størrelsen af den gruppe, der har brug for hjælp; det er ikke en lille gruppe, der kan tælles på én hånd eller på to hænder, men det er en meget stor gruppe, der skal have hjælp, og det skal de have på en helt anderledes facon, end man har set det indtil nu.

Vi har i forbindelse med debatten her i dag også lige været inde på en af de sager, som har vist sig at indeholde præcis de problemer, som forslaget handler om, nemlig en Philip Lundsgaards sag; han har også været kendt for andre ting her i Danmark. Det, som han og andre har oplevet, er jo, at der sker tyveri af deres personlige dokumenter på et offentligt kontor, men at de offentlige kontorer heller ikke er særlig flinke til at opbevare sådan nogle meget personlige dokumenter, hvoraf cpr-numre og andre ting fremgår, på en måde, der er særlig hensigtsmæssig.

Afslutningsvis vil jeg sige til ministeren, at det nok også er noget, man er nødt til at kigge lidt nærmere på, altså om de forskellige offentlige kontorer har de låsemekanismer og de sikrede vilkår, der gør, at man kan behandle de her fortrolige, personlige dokumenter på en ordentlig måde. Alt tyder på, at den måde, tingene bliver opbevaret på, ikke er tilfredsstillende. Det er jo heller ikke særlig sikkert, at man sender pas med posten. Vi ved, at der foregår meget omfattende pastyverier, passvindel, fordi det er relativt nemt at få fat i det, når sådan noget sendes med posten.

Så der er altså nok at tage fat på, ikke kun i forhold til det teknologiske, men også i forhold til det sådan mere lavpraktiske med hensyn til fortroligheden. Vi kan selvfølgelig godt vælge – eller nogle kan vælge – at sige, at ja, ja, nu får vi se, om det bliver et problem. Der vil jeg bare sige, at det er et problem, og det bliver et stigende problem. Vi skal bare kigge på, hvad der foregår i USA; der er problemerne tårnhøje, og man forsøger at gøre noget ved det. Det gør man også i Norge, som på mange områder kan sammenlignes med Danmark. Det er vigtigt, at regeringen er opmærksom på, hvad man gør i andre lande for at komme de her problemer til livs.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.