B 10 - 2012-13 - Bilag 1: Orientering om Midtvejsevaluering af Indsatspuljen samt Evaluering af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Indførelse af påbudsbestemmelse om afhjælpning af kondemnable forhold m.v.)

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13
B 10 Bilag 1
Offentligt

Dato:Kontor:Sagsnr.:

6. august 2012Byfornyelse2010-6566

Evaluering af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Indførelse afpåbudsbestemmelse om afhjælpning af kondemnable forhold m.v.)I.II.III.Baggrund, formål og grundlag for evalueringenSammenfatningResultater

Bilag:Bilag 1: Spørgeskema til kommuner der har anvendt de nye instrumenterBilag 2: Spørgeskema til kommuner der ikke har anvendt de nye instrumenter

Baggrund, formål og grundlag for evalueringen

BaggrundDet fremgår af bemærkningerne til lov nr. 436 af 29/05/2008 om ændring af lov om byfornyelse ogudvikling af byer, at: ”Velfærdsministeriet vil vurdere målopfyldelsen af lovforslaget ved en evaluering,der vil blive iværksat i 2010.” Folketinget vedtog d. 22. maj 2008 forslaget. Loven trådte i kraft den 1.juli 2008.Formålet med lovændringenHovedformålet med lovændringen var at forbedre kommunernes muligheder efter byfornyelseslovenfor at gribe ind over for de allerdårligste boliger, herunder især dårlige boliger i landets yderområdersamt boliger ramt af fugt og skimmelsvamp. Med lovændringen fik kommunerne følgende nyeinstrumenter:-----Adgang til nedrivning af ejer- og andelsboligerMulighed for at kondemnere tomme boligerAdgang til at give påbud til ejer om afhjælpning af kondemnable forholdMulighed for at gennemføre destruktive undersøgelser i bygninger med henblik påkonstatering af sundheds- og brandfareForhøjelse af udgiftsrammen til områdefornyelse i mindre byer fra 10,0 mio. kr. til 12,5 mio. kr.

Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

Hensigten med evalueringen er dels at belyse, om lovændringerne har haft den ønskede effekt dels atafdække, om der er behov for at etablere nye byfornyelsesinstrumenter eller for at justere degældende regler.Grundlag for evalueringenMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter har gennemført evalueringen dels på baggrund af eninternetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om deres opfattelse afhandlemulighederne over for de dårligste boliger, dels en registeranalyse af de data, kommunerne harindberettet til de administrative edb-systemer BFO&BFU og BOSSINF-område om deres brug af deomhandlede bestemmelser.Det fremgår af det administrative edb-system BFO&BFU, at ikke alle kommuner har brugt de nyeinstrumenter, som blev indført i byfornyelsesloven i 2008. Med henblik på at supplere evalueringen ombrugen af de nye instrumenter med oplysninger om, hvorfor nogle kommuner ikke anvenderbyfornyelseslovens bestemmelser, har ministeriet valgt at udsende forskellige spørgeskemaer til de togrupper af kommuner.Af de 98 kommuner har 57 kommuner fået tilsendt et spørgeskema målrettet kommuner, der haranvendt de nye instrumenter (bilag 1), og i alt 41 kommuner har fået tilsendt et spørgeskema ombaggrunden for ikke at have anvendt instrumenterne (bilag 2).Af de 57 kommuner, der fik tilsendt et spørgeskema målrettet kommuner, der har anvendt de nyeinstrumenter, er indkommet besvarelser fra 39 kommuner svarende til 68 procent. Ud af de 41kommuner, der fik tilsendt et spørgeskema omhandlende baggrunden for, at de ikke har anvendtinstrumenterne, er indkommet besvarelser fra 26 kommuner svarende til 63 procent.Registerundersøgelsen indeholder en opgørelse af kommunernes brug af de nye instrumenter.Undersøgelsen er baseret på indberettede data fra kommunerne til BFO&BFU – systemet samtBOSSINF-område i perioden 1. juli 2008 til 23. april 2012.

II.

Sammenfatning

Evalueringen viser, at godt og vel halvdelen af landets kommuner har anvendt de nye instrumenter ibyfornyelsesloven. Disse kommuner giver generelt udtryk for stor tilfredshed med instrumenterne.Holdningen er, at instrumenterne har givet en række brugbare værktøjer, som kan anvendes i enmålrettet indsats over for dårlige boliger. Konklusionen er således, at instrumenterne i høj grad harforbedret handlemulighederne, og at den gældende byfornyelseslov indeholder tilstrækkeligemuligheder til at gribe ind over for dårlige boliger.De instrumenter, som kommunerne særligt fremhæver, er muligheden for at kondemnere tommeboliger, at foretage destruktive indgreb i bygninger med henblik på afdækning af sundheds- ogbrandfare samt støtte til nedrivning af ejer- og andelsboliger.I forhold til kommunernes anvendelse af de nye instrumenter viser evalueringen, at kommunernesiden lovændringens ikrafttrædelse har nedrevet 114 ejer- og andelsboligejendomme. Hertil kommer1178 nedrevne ejendomme finansieret med støtte fra Indsatspuljen, hvoraf det skønnes, at mindsthalvdelen er ejerboliger.

2af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

Herudover er truffet beslutning om kondemnering af i alt 822 ubeboede ejendomme. Kommunerne harendvidere benyttet sig af muligheden for at udstede påbud om afhjælpning af kondemnable forhold i25 tilfælde. Udgifterne til afhjælpning af de kondemnable forhold i disse sager beløber sig til i alt 4,4mio. kr. Til undersøgelse af sundheds- og brandfare i boliger har kommunerne anvendt 6,9 mio. kr. til445 ejendomme, svarende til en gennemsnitlig udgift pr. ejendom på 15.404 kr.Lovændringen medførte endvidere en forhøjelse af udgiftsrammen til områdefornyelse i områdetypen”mindre byer” fra 10,0 mio. kr. til 12,5 mio. kr. Evalueringen dokumenterer, at kommunerne efter, atloven er trådt i kraft, hvert år har anvendt de afsatte midler til områdefornyelse i mindre byer.Derudover viser undersøgelsen, at kommunerne i perioden 2007-2012 årligt har ansøgt om et samletstøttebeløb til områdefornyelse i mindre byer på 24-37 mio. kr. Kommunerne har således hvert år søgtom støtte på det dobbelte eller mere end den afsatte ramme på 12,5 mio. kr. Dette peger i retning af etfremadrettet behov for flere midler til de mindre byer.Samtidig med de positive tilbagemeldinger på de nye instrumenter påpeger flere kommuner imidlertid,at anvendelsen af visse af instrumenterne - især kondemneringsinstrumentet - er forbundet medvæsentlige udfordringer. Det drejer sig i særlig grad om udfordringer af økonomisk og administrativkarakter.Økonomi.Når kommunerne bruger byfornyelsesloven er det forbundet med udgifter for dem, idet denkommunale medfinansiering udgør halvdelen af udgifterne. Knap halvdelen af de kommuner, som harsvaret, peger på, at brugen af instrumenterne er forbundet med udgifter i en størrelsesorden, det kanvære vanskeligt at afsætte tilstrækkelige midler til i det kommunale budget. En del kommuner er hårdttrængte som følge af generelle økonomiske udfordringer, hvilket gør det vanskeligt for dem atanvende instrumenterne. På den baggrund efterspørges et større økonomisk tilskud til indsatsen overfor de store opgaver i forhold til dårlige boliger. Kommunerne nævner i denne forbindelse, atIndsatspuljen - hvor refusionsprocenten er højere end i de almindelige byfornyelsessager - har væretet rigtig godt instrument.Den gældende byfornyelseslov giver kommunerne mulighed for at opkøbe ejendomme med henblik pånedrivning eller istandsættelse, men udgiften er ikke refusionsberettiget. Evalueringen viser et bredtønske fra kommunerne om, at der ydes statsrefusion til udgifter ved opkøb af ejendomme ognedrivning af erhvervsbygninger, herunder avls- og driftsbygninger, i lighed med mulighederne efterIndsatspuljen. Tilsvarende er der som ved Indsatspuljen ønske om tilskud til oprydning af oplagretskrot og affald.Endvidere er der ønske om, at kommunerne skal kunne nedsætte huslejen, hvis forholdene i boligener dårlige uden at være kondemnable.Administration.Evalueringen viser, at enkelte af kommunerne finder, at nogle af instrumenterne eradministrativt og juridisk tunge at anvende. Der peges eksempelvis på, at gennemførelse afkondemneringssager indebærer en lang og tung juridisk sagsgang, hvilket har betydning for i hvor højgrad kommunerne bruger muligheden for at kondemnere tomme, ubeboede ejendomme.Blandt de kommuner, der ikke har anvendt de nye instrumenter, viser evalueringen, at grunden entener, at der ikke i kommunen er afsat økonomiske og personalemæssige ressourcer til indsatsen eller, atkommunerne ikke har haft aktuelle sager, hvor det har været relevant at anvende instrumenterne.

3af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

III.

Resultater

I det følgende præsenteres resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om deresopfattelse af handlemulighederne over for de dårligste boliger samt resultater fra registeranalyse af dedata, kommunerne har indberettet til de administrative edb-systemer BFO&BFU og BOSSINF-områdeom deres brug af de omhandlede bestemmelser. Registerundersøgelsen er baseret på indberettededata i perioden 1. juli 2008 til 23. april 2012.Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunerne indeholder data fra to spørgeskemaer.Dels besvarelser fra spørgeskemaundersøgelse blandt de kommuner, der har anvendt de nyeinstrumenter i byfornyelsesloven. I denne delanalyse indgår besvarelser fra 39 kommuner. Derudoverbesvarelser fra spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner, der ikke har anvendt de nyeinstrumenter i byfornyelsesloven, hvori der indgår svar fra 26 kommuner.1. Nedrivning af ejer- og andelsboligerMed lovændringen er det blevet muligt for kommunerne i forbindelse med bygningsfornyelse at ydetilskud til nedrivning af ejer- og andelsboliger, når bygningens stand er meget dårlig(byfornyelsesloven § 22, stk. 1 nr. 2).Tabel 1 viser antallet af ejer- og andelsboligejendomme med nedrivningsudgifter efter bestemmelsen ibyfornyelsesloven.Tabel 1Antal ejer- og andelsboligejendomme med nedrivningsudgifter efter byfornyelseslovens § 22,stk. 1 nr. 2, i perioden 1. juli 2008 til 23. april 2012.2008Antal ejendomme� 01.01.2012 – 23.04.2012Tabellen viser, at kommunerne fra lovændringen indtil 23. april 2012 har nedrevet 114 ejer- ogandelsboligejendomme.Hertil kommer 1178 nedrevne ejendomme finansieret med støtte fra Indsatspuljen, hvoraf detskønnes, at mindst halvdelen er ejerboliger.Tabel 2 viser, hvordan de kommuner, der har anvendt instrumenterne i byfornyelsesloven, vurdererbetydningen af bestemmelserne.Tabel 2: Har den nye bestemmelse i loven om, at kommunerne kan yde støtte til nedrivning af ejer- ogandelsboliger, forbedret muligheden for at gribe ind overfor dårlige boliger?SvarprocentJaNej77 pct.21 pct.Svarantal30852009122010182011742012�5Alle år114

4af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

Tallene viser, at størstedelen af de kommuner, der har anvendt instrumenterne, mener, at mulighedenfor at yde støtte til nedrivning af ejer- og andelsboliger har forbedret muligheden for at gribe ind overforproblemerne med dårlige boliger. Kommunerne peger dog på, at byfornyelsesloven, i modsætning tilIndsatspuljen, ikke indeholder mulighed for opkøb med statsrefusion.Opkøb på tvangsauktion er en af de måder kommunerne typisk benytter sig af til erhvervelse af dedårlige ejendomme. Både køb på tvangsauktioner og køb i fri handel hindrer salg til boligspekulanter,der vil kunne anvende dårlige boliger til udlejning til socialt sårbare familier.Blandt de kommuner, der ikke har anvendt muligheden for at nedrive ejer- og andelsboliger, er denprimære forklaring, at kommunerne ikke haft sager, hvor det har været relevant at nedrive. Flerekommuner peger dog på, at redskabet ikke har været anvendt, da kommunen ikke har afsat midler påkommunens budget til byfornyelse.2. Kondemnering af tomme boligerKondemneringsbestemmelserne blev med lovændringen udvidet, så der blev åbnet mulighed for atnedlægge forbud mod beboelse i ubeboede boliger, når kommunen vurderer, at den ubeboede boliger sundheds- eller brandfarlig (byfornyelsesloven § 76).Tabel 3 viser en opgørelse over antallet af kondemnerede ejendomme, som ifølge CPR var ubeboedepå tidspunktet for kondemneringen.Tabel 3Antal ubeboede ejendomme med kondemneringsbeslutninger i perioden 1. juli 2008 til 23. april 20122008Samlet antal ejendomme0200914201023320113722012203Alle år822

Af tabellen fremgår, at der siden lovændringen er blevet kondemneret 822 ubeboede ejendomme.Nedenstående tabeller 4-6 viser, hvordan de kommuner, der har anvendt instrumentet, vurdererbestemmelsen.Tabel 4: Har den nye bestemmelse i loven om, at kommunen kan kondemnere tomme boliger, forbedretmuligheden for at gribe ind overfor dårlige boliger?SvarprocentJaNej82 pct.13 pct.Svarantal325

Tallene viser, at den nye bestemmelse i loven om, at kommunen kan kondemnere tomme boliger, harforbedret muligheden for at gribe ind overfor dårlige boliger. 82 pct. af de kommuner, der har brugtbestemmelserne, vurderer, at det er et godt instrument. Mange af de dårlige boliger står alleredetomme, hvilket kommunerne før lovændringen kun havde en handlemulighed overfor - når boligerneigen blev beboede. Muligheden for kommunal indgriben i tomme dårlige boliger betyder, at kommunen

5af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

ikke skal genhuse familier med store omkostninger til følge og samtidig kan spare en ny familie for densundhedsmæssige fare, det er at indflytte i en usund bolig.Kommuner udtaler i denne forbindelse:”Kommunenhar netop benyttet den mulighed sammen med Indsatspuljen, og vi har fået revet en delfaldefærdige bygninger ned i landdistrikter. De fleste af bygningerne, der er blevet nedrevet i 2011, harværet ubeboede, men meget skæmmende for lokalområdet.””Kondemneringen kan ske på et tidspunkt, hvor der ikke samtidig skal ske en administrativlangsommelig og besværlig genhusningsprocedure, hvor en borger kan føle et overgreb.”Kommunerne peger dog på, at kondemnering er en tung sagsgang, hvilket har betydning for, i hvorstort et omfang kommunerne vælger at kondemnere tomme ejendomme.Tabel 5: Har bestemmelsen om kondemnering af tomme boliger betydet, at kommunen med henvisning hertilhar bedre mulighed for at komme igennem med frivillige aftaler med ejerne om at gribe ind overfor dårligeboliger?SvarprocentJaNej69 pct.21 pct.Svarantal278

Tallene viser, at størstedelen af de kommuner, der har brugt bestemmelserne, mener, atbestemmelsen om kondemnering af tomme boliger har betydet, at kommunen har bedre mulighed forat komme igennem med frivillige aftaler med ejerne om at gribe ind overfor dårlige boliger. Iforbindelse med Indsatspuljen har kommunerne haft stor succes med dialog med ejere og har derforløst mange sager uden kondemnering. Kommunerne kan med bestemmelsen over for ejer henvise til,at kommunen kan gribe ind, selvom boligen er tom. Ejeren er dermed interesseret i at indgå aftale istedet for at lade boligen forblive tom.Kommunerne tilkendegiver, at det er en aktuel udfordring, at ejerne ofte ikke har økonomi til atistandsætte de dårlige boliger og ikke kan låne i banken til istandsættelse.Tabel 6: I hvilket omfang benytter kommunen sig af frivillige aftaler?SvarprocentI høj gradI nogen grad41 pct.31 pct.Svarantal1612

Tallene viser, at størstedelen af kommunerne enten i høj eller nogen grad benytter sig af frivilligeaftaler. Disse kommuner vurderer, at en frivillig aftale er motiverende for ejeren, da vedkommendederved selv kan være med til at sætte sit fingeraftryk på aftalen.

6af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

Blandt de kommuner, der ikke har anvendt de nye bestemmelser i byfornyelsesloven, er den primæreforklaring, at der ikke har været behov for at kondemnere tomme boliger. Enkelte kommuner pegerdog på, at redskabet ikke er anvendt, da der i kommunen ikke er prioriteret økonomiske ogpersonalemæssige ressourcer til indsatsen.3. Afhjælpning af kondemnable forholdMed lovændringen er det nu muligt for kommunerne dels at udstede påbud til ejer om gennemførelseaf foranstaltninger, der afhjælper sundheds- eller brandfaren i boligen samt mulighed for at ydeerstatning til ejer for udgifter til påbudte foranstaltninger (byfornyelseslovens § 75a og § 75b).Tabel 7 viser kommunernes anvendelse af de nye påbudsbestemmelser.Tabel 7Ejendomme med kondemneringsbeslutninger indeholdende påbud ( §§ 75a og 75b i lov ombyfornyelse og udvikling af byer) indberettet i perioden 1. juli 2008 til 23. april 2012. Beløb er i2012-prisniveau.2008Antal ejendommeOmbygningsudgifterUdgift pr. ejendom00,0-200941,3336.695201030,7234.6132011182,4131.578201200,0-Alle år254,4176.761

Undersøgelsen viser, at der i ovennævnte periode er indberettet 25 ejendomme med kondemnableforhold, hvortil der er givet påbud om afhjælpning af sundhedsfaren. De samlede ombygningsudgifterfor de 25 ejendomme udgør i alt 4,4 mio. kr., svarende til en gennemsnitlig ombygningsudgift pr.ejendom på i alt 176.761 kr. Gennemsnittet dækker over en stor spredning, idet ombygningsudgiftenblandt andet hænger sammen med, hvor nedslidt ejendommen er før ombygning og størrelsen afejendommen.Nedenstående tabeller 8-10 viser, hvordan de kommuner, der har benyttet sig af at give påbud omafhjælpning af kondemnable forhold, vurderer instrumentets anvendelighed i indsatsen mod de dårligeboliger.Tabel 8: Har den nye bestemmelse i loven om, at kommunen kan meddele påbud til ejeren om afhjælpning afkondemnable forhold, forbedret muligheden for at gribe ind overfor dårlige boliger?SvarprocentJaNej67 pct.28 pct.Svarantal2611

Tallene viser, at muligheden for at meddele påbud samlet set har forbedret muligheden for at gribe indover for dårlige boliger. Kommunerne peger dog på, at der kan være risiko for, at de påbudte arbejder

7af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

ikke vil medføre en forøgelse af ejendommens værdi, og at kommunen ud fra ekspropriationslignendebetragtninger derfor skal yde erstatning for tabet. Boligejere kan derved spekulere i at undlade atistandsætte deres ejendom og vente på kommunalt påbud med mulighed for økonomisk støtte. Dettehar betydning for kommunes brug af bestemmelsen.”Da, det er en udgift for kommunekassen benyttes denne mulighed ikke fuldt ud”,udtaler enkommune.Muligheden for påbud kan dog betyde, at kommunen kan komme i dialog med ejeren om forskelligeløsningsmuligheder.Tabel 9: Har bestemmelsen om påbud betydet, at kommunen med henvisning hertil har bedre mulighed for atkomme igennem med frivillige aftaler med ejerne om at afhjælpe kondemnable forhold eller nedrive dårligeboliger?SvarprocentJaNej54 pct.36 pct.Svarantal2114

Tallene viser, at størstedelen af kommunerne mener, at bestemmelsen om påbud har givetkommunerne bedre mulighed for at komme igennem med frivillige aftaler med ejerne.”Kommunen har en reel mulighed for at skride til handling såfremt ejer ikke frivilligt vil medvirke til enløsning”,udtaler en kommune.Tabel 10: I hvilket omfang benytter kommunen sig af frivillige aftaler?SvarprocentI høj gradI nogen grad36 pct.28 pct.Svarantal1411

Tallene viser, at størstedelen af kommunerne enten i høj eller nogen grad benytter sig af frivilligeaftaler om afhjælpning af kondemnable forhold.Blandt de kommuner, der ikke har anvendt de nye bestemmelser i byfornyelsesloven, er den primæreårsag, at der i kommunen ikke har været aktuelle sager, hvor det har været relevant at anvendeinstrumentet. Enkelte kommuner peger på, at der har været enkelte eksempler, f.eks. vedr.skimmelsvamp, men at sagerne har været løst uden behov for at meddele påbud. Baggrunden herforkan være, at ejer eller udlejer selv kan have en interesse i at afhjælpe de kondemnable forhold. Vedudlejningsejendomme mister udlejer således huslejeindtægt, hvis boligen er tom. Herudover nævnes,at der ikke i kommunen er økonomiske og personalemæssige ressourcer til at løse opgaven.

8af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

4. Destruktive undersøgelser i bygninger med henblik på konstatering af sundheds- ogbrandfareSom følge af lovændringen har kommunerne i indsatsen mod dårlige boliger fået mulighed for atforetage destruktive undersøgelser i bygninger med henblik på at konstatere sundheds- og brandfare(byfornyelseslovens § 105, stk.3).Tabel 11 viser en oversigt over kommunernes anvendte offentlige udgifter til undersøgelse afsundheds- og brandfare i ejendomme i perioden 1. juli 2008 til 23. april 2012.Tabel 11Antal ejendomme med udgifter til undersøgelse af sundheds- og brandfare samt kommunernesindberettede anvendte udgifter til undersøgelse af sundheds- og brandfare i perioden 1. juli 2008til 23. april 2012. Beløb er i 2012-prisniveau.2008Antal ejendommeUdgifter (mio. kr.)Udgift pr. ejendom10,016.3032009500,714.26320101122,118.76420112593,613.8252012230,419.269Alle år4456,915.404

Over hele perioden 2008-2012 er foretaget undersøgelse af sundheds- og brandfare i 445ejendomme, hvortil den gennemsnitlige offentlige udgift pr. ejendom udgør 15.404 kr. Det bemærkes,at dette gennemsnit dækker over en meget stor spredning, idet det højeste beløb, der er indberettetpå en beslutning, udgør 500.000 kr., mens det laveste beløb er 300 kr. Undersøgelsesudgiftenhænger sammen med karakteren af indgrebet og størrelsen af ejendommen.Tabel 12 viser, hvordan kommuner, der har anvendt instrumentet, vurderer bestemmelsen.Tabel 12: Har den nye bestemmelse i loven om, at kommunen kan foretage destruktive undersøgelser ibygninger med henblik på konstatering af sundheds- og brandfare, forbedret muligheden for at gribe indoverfor dårlige boliger?SvarprocentJaNej77 pct.23 pct.Svarantal309

Tallene viser, at størstedelen af de kommuner, der har brugt instrumenterne, mener, at bestemmelsenom, at kommunen kan foretage destruktive undersøgelser i bygninger med henblik på konstatering afsundheds- og brandfare, har forbedret muligheden for at gribe ind overfor dårlige boliger. Destruktiveundersøgelser i vægge og gulve kan bl.a. afdække skjulte forekomster af fugt og skimmelsvamp ikonstruktionerne. Muligheden for at afklare tvivl vurderes at være til gavn for både lejere og udlejere.I denne forbindelse udtaler en kommune:

9af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

”Ja, det er en klar hjælp, idet skimmel i mange tilfælde kan sidde skjult i konstruktionerne.”Blandt de kommuner, der ikke har anvendt de nye bestemmelser i byfornyelsesloven, er den primæreforklaring, at kommunerne ikke har haft behov for at anvende instrumentet. Herudover nævner noglekommuner, at der ikke i kommunerne er økonomiske og personalemæssige ressourcer til at løseopgaven.

5. Vurdering af redskaberI spørgeskemaerne er alle kommuner blevet bedt om at vurdere de samlede redskaber i indsatsenmod dårlige boliger.Tabel 13 viser kommunernes vurdering af de eksisterende redskaber.Tabel 13 Er mulighederne for at gribe ind over for dårlige boliger tilstrækkelige efter den gældendebyfornyelseslov?SvarprocentKommunerder haranvendtredskaberneJaNej64 pct.28 pct.Kommunerder ikke haranvendtredskaberne77 pct.11,5 pct.SvarantalKommunerder haranvendtredskaberne2511Kommunerder ikke haranvendtredskaberne203

Tallene viser, at størstedelen af de kommuner, der har svaret på undersøgelsen mener, at dengældende byfornyelseslov giver tilstrækkelige muligheder for at gribe ind overfor dårlige boliger.Kommunerne fremhæver eksempelvis, at muligheden for at kondemnere tomme boliger er en storfordel, idet kommunen ikke behøver at vente på, at problemet opstår. Kommunerne sparer dervedressourcer i forhold til genhusning af beboere. Kommunerne peger dog samtidig på, at de økonomiskemidler ikke i et tilstrækkeligt omfang rækker til at gribe ind over for de mange dårlige boliger, og atrefusionsandelen bør være større. Her vurderer kommunerne, at Indsatspuljen med dens særligestøtteordning har været en god ordning for kommunerne. Kommuner udtaler i relation til dette:”Instrumenterne er tilstrækkelige, men de økonomiske midler rækker ikke”.”Såfremt den statslige andel af udgifterne bliver større, vil motivationen for at afsætte kommunalemidler være større.”Kommunerne peger imidlertid på, at der er visse udfordringer i forbindelse med indsatsen over for dedårlige boliger. Flere kommuner oplever, at redskaberne er bureaukratiske, svære at administrere - dadet kræver overblik over flere lovgivninger og arbejdet er ressourcekrævende. Eksempelvis nævnes,at kondemnering kræver meget administration og har en lang sagsbehandlingstid, hvilket gørinstrumentet meget ressourcekrævende at anvende. Der peges endvidere på, at kan være svært forejerne at optage lån i ejendommene til renovering bl.a. på grund af ejendommenes lave vurdering.

10af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

6. Kommunernes forslag til nye redskaberI spørgeskemaerne bliver kommunerne spurgt, om de mangler redskaber i indsatsen over for dedårlige boliger og om eventuelle forslag til nye redskaber målrettet indsatsen mod dårlige boliger.Tilbagemeldingerne viser, at hovedparten af de problemer, kommunerne mener, der manglerredskaber til at løse, i virkeligheden allerede kan håndteres med de redskaber, som findes ieksisterende lovgivning. Disse problemer og forslag er ikke behandlet i denne evaluering.Kommunerne har imidlertid peget på enkelte problemer, som ikke kan løses med de redskaber, somallerede findes i den eksisterende lovgivning og fremkommet med følgende forslag:En række foranstaltninger, som f.eks. opkøb af ejendomme med henblik på ombygning ellernedrivning, oprydning af oplagret skrot og affald kan gennemføres efter de gældende regler ibyfornyelsesloven, men uden statsrefusion. Da det kan være et økonomisk problem for kommunerneat afholde hele udgiften selv, afstår kommunerne typisk fra at anvende disse regler. Kommunerneefterspørger derfor – i lighed med Indsatspuljen – mulighed for statsrefusion til disse aktiviteter.Tilsvarende efterspøger kommunerne – i lighed med Indsatspuljen – mulighed for at øge den statsligerefusion til de grundlæggende byfornyelsesforanstaltninger.Endelig peger kommunerne på, at det kan være et problem, at dårlige boliger særligt i landdistrikternelejes ud til en leje, som er væsentligt højere end det, som huslejenævnet i givet fald ville godkende pågrund af boligens meget ringe stand. Efter de gældende regler i lejelovgivningen har lejeren faktiskmulighed for at indbringe spørgsmål om størrelsen af lejen for huslejenævnet. Da der imidlertid i dissesager er tale om lejere, som ofte har begrænsede ressourcer til at klage, og som i øvrigt ikke ønsker atinvolvere det offentlige, bliver sagerne ikke indbragt for huslejenævnet. Kommunerne efterlyser derforen mulighed kommunerne får adgang til at kunne nedsætte huslejen.

7. OmrådefornyelseVed lovændringen i 2008 blev maksimum for udgiftsrammen til områdefornyelse i områdetypen”mindre byer” forhøjet fra 10,0 mio. kr. til 12,5 mio. kr. ud af den samlede årlige ramme tilområdefornyelse på i alt 50 mio. kr. (byfornyelsesloven kapitel 2). Områdefornyelsesindsatsergennemføres i nedslidte byområder i områdetyperne større og mindre byer, nyere boligområder medsociale problemer samt ældre erhvervs- og havneområder. Områdefornyelse kan bl.a. bruges tilfysiske tiltag, f.eks. forbedring af torve og pladser, trafikale foranstaltninger samt sociale og kulturelleindsatser.Nedenstående tabeller 14-15 viser kommunernes brug af områdefornyelse i perioden 2007-2012fordelt på hhv. områdetyper, antal ansøgninger samt ansøgt støttebeløb for områdetypen ”mindrebyer”.Tabel 14 viser fordelingen af udgiftsramme til områdefornyelse på områdetyper i årene 2007-2012.

11af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

Tabel 14

Forbruget af statslig udgiftsramme til områdefornyelse i perioden 2007 til 2012. Beløb er mio. kr. iløbende priser.2007200812,523,913,60,00,050,0200912,522,515,00,00,050,0201012,537,50,00,00,050,0201112,536,01,50,00,050,0201212,537,50,00,00,050,0

Nedslidt byområde i mindre byNedslidt byområde i større byNyere boligområde med sociale problemerÆldre erhvervs- eller havneområdeForsøgI altKilde: Udtræk fra BOSSINF-Område.

10,022,37,41,98,450,0

Tabellen viser, at kommunerne siden lovens ikrafttrædelse i 2008 har udnyttet den maksimale rammetil områdefornyelse i områdetypen ”mindre byer” på i alt 12,5 mio. kr.Tabel 15 viser antal ansøgninger og ansøgt støttebeløb for områdetypen ”mindre byer” i perioden2007-2012.Tabel 15Antal ansøgninger samt samlet ansøgt støttebeløb til områdefornyelse i mindre byer i perioden2007- 2012. Beløb er mio. kr. i løbende priser.2007Antal ansøgninger – mindre byerAnsøgt støttebeløb (mio.kr.)9312008133720091234201013242011132820121428

Af tabellen fremgår, at der i perioden 2007-2012 årligt har været mellem 9-14 ansøgninger tilområdefornyelse i mindre byer med et samlet ansøgt støttebeløb på 24-37 mio. kr. I gennem alleårene har kommunerne til områdefornyelse i mindre byer derved ansøgt om et samlet støttebeløb, dervæsentligt overstiger den maksimale ramme på i alt 12,5 mio. kr. Dette peger i retning af, at der erbehov for flere midler til de mindre byer.

12af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

Bilag 1 Spørgeskema til kommuner der har anvendt de nye instrumenter0.Baggrundsoplysninger

Kommune:__________________________________________________________________________________1.Nedrivning af ejer- og andelsboliger

Har den nye bestemmelse i loven om, at kommunen kan yde støtte til nedrivning af ejer- og andelsboliger,forbedret muligheden for at gribe ind overfor dårlige boliger?Ja ____ Nej____Fordi:________________ [tekst boks]_____________________________________________________________________________2.Kondemnering af tomme boliger

Har den nye bestemmelse i loven om, at kommunen kan kondemnere tomme boliger, forbedretmuligheden for at gribe ind overfor dårlige boliger?Ja ____ Nej____Fordi:________________ [tekst boks]

Har bestemmelsen om kondemnering af tomme boliger betydet, at kommunen med henvisning hertil harbedre mulighed for at komme igennem med frivillige aftaler med ejerne om at gribe ind overfor dårligeboliger?Ja ____ Nej____Fordi:________________ [tekst boks]

Hvis ja – i hvilket omfang benytter kommunen sig af frivillige aftaler:I høj grad____I nogen grad_____________________________________________________________________________________3.Påbud om afhjælpning af kondemnable forhold

Har den nye bestemmelse i loven om, at kommunen kan meddele påbud til ejeren om afhjælpning afkondemnable forhold, forbedret muligheden for at gribe ind overfor dårlige boliger?Ja ____ Nej____Fordi:________________ [tekst boks]Har bestemmelsen om påbud betydet, at kommunen med henvisning hertil har bedre mulighed for atkomme igennem med frivillige aftaler med ejerne om at afhjælpe kondemnable forhold eller nedrivedårlige boliger?Ja ____ Nej____

13af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

Fordi:________________ [tekst boks]

Har den nye bestemmelse i loven om, at kommunen kan foretage destruktive undersøgelser i bygningermed henblik på konstatering af sundheds- og brandfare, forbedret muligheden for at gribe ind overfordårlige boliger?Ja ____ Nej____Fordi:________________ [tekst boks]__________________________________________________________________________________5.Vurdering af redskaberne

Er mulighederne for at gribe ind over for dårlige boliger tilstrækkelige efter den gældendebyfornyelseslov?Ja ____ Nej____Fordi:________________ [tekst boks]Hvis nej – hvilke værktøjer mangler/ kunne med fordel indføres for at løse problemer med dårlige boliger?[tekst boks]

14af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk

Bilag 2 Spørgeskema til kommuner der ikke har anvendt de nye instrumenter0.Baggrundsoplysninger

Kommune:__________________________________________________________________________________1.Nedrivning af ejer- og andelsboliger

Hvad er baggrunden for, at kommunen ikke har anvendt muligheden for at give støtte til nedrivning afejer- og andelsboliger?Fordi:________________ [tekst boks]__________________________________________________________________________________2.Kondemnering af tomme boliger

Hvad er baggrunden for, at kommunen ikke har anvendt muligheden for at kondemnere tomme boliger?Fordi:________________ [tekst boks]__________________________________________________________________________________3.Påbud om afhjælpning af kondemnable forhold

Hvad er baggrunden for, at kommunen ikke har anvendt muligheden for at meddele påbud omafhjælpning af kondemnable forhold?Fordi:________________ [tekst boks]__________________________________________________________________________________4.Destruktive undersøgelser

Hvad er baggrunden for, at kommunen ikke har anvendt muligheden for at fortagedestruktiveundersøgelser i bygninger med henblik på konstatering af sundheds- og brandfare?

Vurdering af redskaberne

Er muligheden for at gribe ind over for dårlige boliger tilstrækkelige efter den gældende byfornyelseslov?Ja ____ Nej____Fordi:________________ [tekst boks]Hvis nej - hvilke værktøjer mangler/kunne med fordel indføres for at løse problemer med dårlige boliger?

15af15Gammel Mønt 4 ¶ 1117 København K ¶ T +45 33 92 29 00 ¶ E [email protected] ¶ www.mbbl.dk