Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 10:

Forslag til folketingsbeslutning om en pulje til nedrivning og renovering i landdistriktskommunerne.

Af Birgitte Josefsen (V) og Mai Henriksen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.10.2012).

Forhandlingen er åbnet. Og jeg beder ministeren for by, bolig og landdistrikter om igen at komme på talerstolen.

Ja, det er jo interessant, at efter at forslagsstillerne ikke selv havde videreført puljen på finansloven i første omgang – jeg tror, at alle kan huske, at der var 150 mio. kr. i 2010 med en refusionsgrad på 75 pct. og 100 mio. kr. i 2011 med en refusionsgrad på 70 pct. – så har man ligesom syntes, at man nu ville genindføre den. Sidste år var det, som fru Annette Lind sagde under det forrige forslag, nemlig sådan, at man ville tage fra syge mennesker og give til ruiner via Forebyggelsesfonden.

I år har man lavet en omstillingspulje. Det er jo ret interessant. Det er en omstillingspulje, hvor man skal ud at finde 0,5 pct. af statens budget, 650 mio. kr., og det interessante spørgsmål er, om der skal skæres ned i landdistrikterne, altså hvor man skal tage de 650 mio. kr. for at sikre, at man nu kan finde bl.a. penge til en ny nedrivningspulje. Jeg synes, det bliver et meget interessant spørgsmål, hvor Venstre har finansieringen fra, når man nu fremover skal have nulvækst i de offentlige udgifter. Det må betyde meget store besparelser rundtomkring. Er det i daginstitutionerne? Er det i servicen i landdistriktskommunerne? Eller hvor skal den besparelse være? Det synes jeg er meget interessant.

Men jeg skal gøre opmærksom på, at det var en engangspulje, man tidligere havde fastsat, og det er efter min bedste opfattelse udtryk for en stop and go-politik: Så har vi en nedrivningspulje, og så har vi ikke nogen. Det, vi har gjort med vores forslag til byfornyelse i dag, er jo at skabe en vedvarende pulje, og det giver altså mere end at have en midlertidig pulje, som man ikke kan regne med i kommunerne, som man ikke ved om fortsætter, og som er afhængig af skiftende flertal. Jeg håber meget, at det, vi har gjort i dag, virkelig kan fortsætte, og derfor håber jeg også, at Venstre vedkender sig det, som fru Louise Schack Elholm sagde før, nemlig at det, vi nu satser på, er byfornyelse. Og byfornyelse er et rigtig godt instrument, for byfornyelse giver faktisk 5 kr. igen, hver gang vi investerer 1 kr. fra statens side. Det giver beskæftigelse, det giver noget, man kan regne med, og det dækker alle landets kommuner.

Jeg er opmærksom på, at der er et stort behov for en særlig indsats for de dårlige boliger på landet. Jeg har lige fået tallene med fra den såkaldte nedrivningspulje, som her er en indsatspulje, hvor man kan se, at det kun var 25 pct. af de bygninger, der blev revet ned, der var boliger. Resten var enten drifts- eller avlsbygninger eller selvstændige bygninger på anden måde, lader osv. Så i virkeligheden var der jo rigtig mange ejendomme, hvor både maskinhuset og laden ved siden af blev revet ned.

Det, vi har gjort med vores forslag i dag, er i virkeligheden at lade det hovedsagelig være boliger, men også erhvervsbygninger i de mindre byer, og med en lidt højere refusionsprocent.

Må jeg så ikke sige, at det er sådan, at vi har en lang række ændringer på vej. Og som sagt er det ikke kun de 39 kommuner, som var omfattet af det tidligere forslag fra Venstre; her lader vi alle kommunerne være omfattet.

Vi har et forslag på vej om at gøre helårsboliger til fritidsboliger. Det tog alle pænt imod, da det kom ud. Vi har et forslag, hvor det er sådan, at man sikrer en mere fleksibel mulighed for at bruge helårsboliger til fritidsformål, og at kommunerne kan tillade, at en helårsbolig anvendes til fritidsformål i en periode, indtil ejeren ønsker at vende tilbage til at bruge den som helårsbolig. På den måde sikrer man faktisk mere beskæftigelse, og man sikrer udnyttelse af vores boliger i vores landdistrikter. Dansk Erhverv og Fritidshusudlejernes Landsforening angav faktisk, at det ville give helt op til 7.000 ekstra arbejdspladser i Danmark om året. Det håber jeg at Venstre og Konservative er med til at støtte.

Noget andet, jeg vil pege på, er, at vi er på vej med et lovforslag, der skal give kommunerne mulighed for at indbringe sager om vedligeholdelsesmangler i lejeboliger for huslejenævnene. Det handler jo, som også hr. Lars Dohn sagde, om at komme Låsby-Svendsen-typerne, altså de grådige udlejere, til livs, så vi rent ud sagt sikrer, at nogle af de der grådige udlejere ikke kan få lov til at fortsætte med at leje deres boliger ud. Hvis de tre gange har overset et påbud fra huslejenævnet, kan kommunen faktisk indklage dem for huslejenævnet, og vi kan sikre, at de kommer ud af markedet. Jeg tror, at det er noget, der virkelig kan være med til at sørge for, at vi ikke ser de der sociale nomadehistorier, som kommunerne er meget optaget af. Derudover tror jeg, at alene udsigten til sanktionerne vil fratage spekulanterne lysten til at fortsætte deres form for udlejning. Jeg tror, det er meget vigtigt.

Derudover vil jeg sige, at de tre tiltag, vi har gang i, og det, vi har redegjort for i dag, for det første drejer sig om ændringen af byfornyelsesloven, som vi har diskuteret, og som betyder, at de små byer i vores landdistrikter får 75 mio. kr. om året, for det andet om et lovforslag, der giver flere muligheder for, at helårsboliger anvendes til fritidsformål, og for det tredje om et lovforslag, der er rettet mod de grove udlejere.

Så vi har faktisk en hel palet af gode forslag, og jeg vil sige, at i modsætning til Venstres forslag om med en tvivlsom finansiering at genindføre nedrivningspuljen med en stop and go-politik, er det her realiteter, som vi vil se på i løbet af året. Jeg håber, at Venstre også kan være med til at støtte de andre gode forslag, som vi er kommet med.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg kan slet ikke forstå, at ministeren er så negativ og afvisende over for det her meget positive forslag, for vi har jo udsagn fra en lang række af borgmestre i Danmark, herunder også socialdemokratiske borgmestre – jeg behøver bare at nævne Stig Vestergaard fra Lolland Kommune og Hans Christian Maarup fra Mariagerfjord Kommune – der siger, at nedrivningspuljen var et rigtig godt instrument til at få forskønnet områderne og fjerne de gamle rønner osv. osv. med. På den baggrund kan jeg slet ikke forstå, at ministeren er så negativ og afvisende, for ministeren har jo haft mulighed for at prioritere det område her, hvis ministeren ville.

I finansloven for 2012 har man en forøgelse af udgifterne på over 5 mia. kr. og i finanslovforslaget for 2013 på yderligere 2,6 mia. kr. Det vil sige, at inden for en ramme på 7,6 mia. kr. skulle det være muligt for ministeren at prioritere det her område, men det har ministeren ikke ønsket. Og så er mit spørgsmål: Hvorfor har ministeren ikke ønsket det, når socialdemokratiske ministre synes, at det er rigtig godt med en nedrivningspulje?

Ministeren.

Jeg tror, det sidste var en fortalelse. Det må være socialdemokratiske borgmestre, hr. Flemming Damgaard Larsen mente, og ikke ministre.

Men når det er sagt, er det klart – og det ved hr. Flemming Damgaard Larsen godt – at jeg anerkender, at der er et kæmpebehov for at få fjernet nogle af alle de her ruiner, som står rundtomkring i landdistrikterne. Jeg har også ved fremlæggelsen af evalueringen sagt, at indsatssatspuljen eller den såkaldte nedrivningspulje har gjort gavn. Men i en svær økonomisk situation, hvor vi jo overtog et underskud på 70 mia. kr. på de offentlige finanser, har vi altså valgt at prioritere, at vi sikrer, at der bliver 75 mio. kr. mere via byfornyelsesmidlerne. Og det er selvfølgelig et valg.

Jeg synes også, det er en lidt usikker finansiering, som Venstre kommer med her, for der er jo ikke rigtig noget svar på, hvor man skal finde de 650 mio. kr., som er ½ pct. af statens budget. Med en nulvækst, som Venstre jo har vedtaget her i weekenden, må det være sådan, at man også angiver de besparelser for at finde finansieringen. Sidste år ville hr. Flemming Damgaard Larsen jo tage fra Forebyggelsesfonden – der ville han tage fra nedslidte mennesker og give til ruiner, og det synes jeg var direkte usympatisk. I år ved man bare ikke, hvor pengene skal komme fra. Der er ikke rigtig noget svar på det.

Der er finansieringen via byfornyelsesmidlerne mere sikker, den er bedre underbygget, og den dækker alle kommuner i hele landet.

Flemming Damgaard Larsen.

Jamen det er jo sådan, at hvis ministeren virkelig mener, at det kunne være en god idé at fortsætte nedrivningspuljen, er der god lejlighed til det også rent økonomisk. For som jeg sagde, har man nu over 2 år forøget de offentlige udgifter med mere end 7,6 mia. kr., og inden for den ramme er der ikke tilgået en eneste krone til ministerens område, men til en hel masse andre ministerområder. Hvorfor har ministeren ikke kæmpet for, at det her område også skulle tilgodeses? Det kunne virkelig gøre en stor forskel ude i landskabet og ude i byerne og kunne også skabe nogle arbejdspladser. Det er ret ubureaukratisk at håndtere; det er ret enkelt at administrere den ordning. Og derfor kan jeg slet ikke forstå, hvorfor ministeren på den måde giver op over for de andre ministre i regeringen.

Det vil jeg godt have at ministeren giver et klart svar på af hensyn til de håndværkere, der nu ikke kan få det arbejde, og af hensyn til de borgmestre, der ikke kan få forbedret deres kommune på det område her.

Ministeren.

Nu tror jeg, at hr. Flemming Damgaard Larsen er klar over, at nedrivningspuljen, som han kalder den, blev nedlagt i 2011. Så det er jo en gammel nyhed, vi behandler her. Der var overførselsret til 2012, men den blev stoppet, for den blev ikke videreført på finansloven. Venstre selv havde ikke videreført den på finansloven, så der kan man sige, at den var stoppet. Det var en engangspulje på de 250 mio. kr. a en gang, som jeg har redegjort for.

Det næste er, at hr. Flemming Damgaard Larsen godt ved, at jeg ikke sådan giver op. Vi er jo en regering, og de initiativer, der bliver taget på tværs i regeringen, påvirker os alle sammen. Det ved hr. Flemming Damgaard Larsen ganske udmærket. Vi har ændret på den kommunale udligning; vi har sat gang i et energiforlig – i øvrigt sammen med Venstre – vi har kigget på telemaster osv. Der er masser af ting, hvor vi har tænkt landdistrikter ind, og hvor jeg synes, det er godt, at vi også har brede forlig.

Jeg håber, at hr. Flemming Damgaard Larsen ikke vil lade sit sortsyn præge det her område, men støtte den gode ændring i byfornyelsen, hvor vi tilgodeser alle kommuner, og hvor vi jo meget, meget hurtigt når op over de 250 mio. kr., som den tidligere regering satte af. Det er meget vigtigt at sige. Og så er byfornyelse jo faktisk et af de bedste og mest kendte instrumenter. Husk nu på, at vi faktisk giver 60 pct. refusion i byer med mindre end 3.000 indbyggere. Det er meget mere, end man gav med den tidligere byfornyelseslov, hvor det kun var 50 pct.

Fru Birgitte Josefsen for en kort bemærkning.

Jeg kan høre, at ministeren er meget optaget af, hvordan Venstre vil finansiere en nedrivningspulje på 100 mio. kr., så jeg vil bare henlede ministerens opmærksomhed på det samlede finanslovudspil, som Venstre har lagt frem til finansloven for 2013. Vi har fremlagt et finanslovudspil, som er fuldt finansieret hele vejen igennem.

Når jeg læser regeringens finanslovudspil, kan jeg se, at det jo er bygget op på samme måde, så jeg synes, det er lidt søgt, når ministeren står og tager enkeltsegmenter ud frem for at kigge på det samlede finanslovudspil, som Venstre har fremlagt – et finanslovudspil, hvor alt, hvad der står skrevet, er finansieret. Jeg håber, at ministeren vil gå hjem og læse det godt og grundigt igennem, for det tror jeg at ministeren kan blive meget klog af.

Ministeren.

Nu skal man aldrig afvise at blive klogere – jeg tror, det er nødvendigt, for man skal udvikle sig hele tiden – og jeg lytter altid gerne. Men det, jeg har kunnet læse mig til i Venstres finanslovforslag, er jo, at man vil oprette en omstillingspulje, der udgør ½ pct. af statens budget, altså 650 mio. kr., men der står ikke, hvor man henter de 650 mio. kr. Er det via nedskæringer på daginstitutioner eller på folkeskoler i landdistrikterne? Er det den statslige refusion i forbindelse med landdistriktspolitikken, der skal skæres ned på? Hvad er det, man vil skære ned på?

Det tror jeg da at ordførerne for de øvrige partier får lejlighed til at bore i, når fru Birgitte Josefsen kommer på talerstolen. Det er lidt interessant, for jeg har ikke kunnet finde det, men det kan være, det er mig, der ikke har slået ordentlig efter, så jeg hører da gerne om det, hvis fru Birgitte Josefsen vil sige, hvor man vil spare de 650 mio. kr. for bl.a. at skaffe de 100 mio. kr. her.

Sidste år syntes jeg, at det var direkte usympatisk, at man ville tage fra nedslidte mennesker og give pengene til ruiner. I år har man så bare foreslået at oprette en udefinerbar pulje, en omstillingspulje, men man siger ikke, hvor man vil spare henne, og når man vil have nulvækst – og det har jeg jo hørt at Venstre vil have – må pengene jo komme et andet sted fra, og det er jo interessant. Det kan man jo have mange forskellige tanker om og ideer til, men jeg synes da, at det er mere spændende at høre fra dem, der har tænkt tankerne, og det håber jeg da at fru Birgitte Josefsen har.

Fru Birgitte Josefsen.

Ja, nu er det jo ikke en finanslovdebat, vi skal have i dag, det er om nedrivningspuljen, og som jeg har sagt tidligere, er Venstres finanslovudspil fuldt finansieret.

Jeg kan bare konstatere, at ministeren ved sin tiltrædelse lovede offentligheden, at man ville bevare nedrivningspuljen på de 100 mio. kr., men det er jo gået med det som med alle de andre løfter, regeringen afgav: Intet er holdt. Så hvorfor er det, at ministeren har svigtet det løfte, han gav til offentligheden?

Ministeren.

Nu synes jeg ikke, at jeg har svigtet befolkningen. Jeg er faktisk kommet med et forslag i stedet for, som sikrer en blivende indsats på 75 mio. kr. om året, så det sikres, at alle landets kommuner kan være med, samt en ekstra indsats i byer med under 3.000 indbyggere. Det tror jeg er meget vigtigt frem for en engangspulje, som ikke er finansieret. Venstre har jo ikke sikret finansieringen via den engangspulje, de havde i finansloven. Den var ikke videreført på den næste finanslov.

Vi har jo fuldt finansieret vores forslag inden for byfornyelsesrammen, så jeg glæder mig til at høre om fru Birgitte Josefsens finansiering af de 650 mio. kr., for de kan jo ikke komme ud af den blå luft. Det er der jo ingenting der kan, undtagen lommeuld. Det er det eneste, der kommer af sig selv. Så det bliver spændende at høre, hvordan man finansierer den her nedrivningspulje.

Så vil jeg bare give en anerkendelse af, at der er et behov. Det er jeg enig med Venstre i. Den såkaldte indsatspulje har været brugt, vi vil gerne brede den ud, vi vil sikre en permanent finansiering, og det kunne jeg høre at Venstres ordfører før var enig i at vi skulle gøre.

Fru Mai Henriksen har også en kort bemærkning.

Jeg vil sige, at når man sådan umiddelbart oplever ministrene i Folketingssalen, er der faktisk rigtig, rigtig mange af dem, der har en rigtig god standard, fordi de som oftest holder sig til deres område og svarer på de stillede spørgsmål. De står ikke og angriber andre partier, som har to spørgsmål i Folketingssalen. Jeg synes ærlig talt, at det virker meget mærkeligt, når landdistriktsministeren begynder at fyre den ene kaskade af spørgsmål af efter den anden mod Venstre, som handler om finanslov og alt muligt andet, og taler fuldstændig udenom. Det synes jeg er ærgerligt, fordi den her debat jo er rigtig, rigtig vigtig.

Så egentlig vil jeg bare spørge som et meget åbent spørgsmål, og der er ikke noget sådant fordækt eller mærkeligt gemt bag ved det, om ministeren ikke anerkender den rapport, som ministerens eget ministerium jo har lavet, og som siger, at det her har været en vældig, vældig succesfuld pulje, og at resultaterne fuldstændig taler for sig selv. Mere end 3.500 bygninger er blevet revet ned, 1.325 bygninger er blevet renoveret, som jeg lige husker det, og jeg synes da, at det taler fuldstændig for sig selv, at det har vist sig netop at være politik, der virker, når det er, at man på den måde har formået at gøre noget til gavn for de lokalområder, hvor den her pulje har kunnet komme i anvendelse.

Ministeren.

Jeg vil godt sige til fru Mai Henriksen, at det er en vigtig debat – det er jeg helt enig i – og det er også derfor, at vi har fremsat et forslag om ændring af byfornyelsesloven, fordi det er vigtigt, at der bliver en blivende pulje, og det er vigtigt, at vi giver en håndsrækning til de kommuner, der har behov for det, ude i vores landdistrikter. Det er jeg fuldstændig enig i.

Men jeg synes da også, at det er vigtigt at diskutere, hvordan man finder finansieringen, når det nu meldes ud, at der skal være nulvækst i den offentlige sektor. Den diskussion har vi vel lov til at rejse. Vi har jo finansieret det her inden for byfornyelsens rammer. Det var, hvad vi kunne finde i en situation, der er økonomisk vanskelig, og hvor vi ikke bare har guld, der ligger og flyder på gaden. Men når det så er sagt, synes jeg da, at det er helt rimeligt, at man diskuterer de forskellige aspekter i et beslutningsforslag, herunder finansieringen. Det synes jeg er rimeligt nok.

Men jeg anerkender, at der er en vigtig indsats at gøre. Jeg anerkender også, at indsatspuljen har virket. Derfor er vi gået videre i forhold til det med at prioritere at få midler fra byfornyelsen.

Fru Mai Henriksen.

Det er jo helt andre toner, og man bliver rigtig glad for, at ministeren synes, at initiativet har været rigtig godt, og at indsatspuljen har virket.

Noget af det, som jeg i hvert fald blev optaget af, da jeg læste den rapport, var, at det jo ikke bare har haft en gavnlig effekt på at gøre miljøerne, hvor de her bygninger har ligget, mere attraktive. Det har faktisk også haft en boligsocial betydning. Som boligminister må det jo også være noget som ministeren er meget optaget af, antager jeg.

Der står jo i rapporten, at en fjerdedel af kommunerne faktisk har tilkendegivet, at de har nået positive resultater, i forhold til at der sådan står »forebygge og afhjælpe social forslumring« – det er egentlig ret fantastiske ord, social forslumring – men altså underforstået, at man har formået måske at få gjort noget ved de her bygninger, sådan at socialt udsatte familier ikke rykker ind. Jeg tænker bare, at med baggrund i de sager, der har været, med bl.a. incest, vold, misbrug og andre ting kan man jo se, at nogle af de her misbrug er foregået på nogle landsteder, som kunne se ud, som om de kunne være dækket ind af netop den her pulje. Gør det ikke også indtryk på ministeren?

Ministeren.

Jo, det gør faktisk så meget indtryk, at vi har en række konkrete forslag. Jeg ved ikke, om fru Mai Henriksen havde nået at komme i salen, da jeg redegjorde for det under min tale, men jeg sagde, at for det første har vi byfornyelsesmidlerne, og vi breder dem ud til hele landet og ikke kun til de 39 kommuner, som den tidligere regering gjorde. Vi giver ekstra midler til nedrivning i landsbyer med under 3.000 indbyggere.

For det andet giver vi mulighed for, at helårsboliger kan anvendes til fritidsboliger. Det er det, Dansk Erhverv og Fritidshusudlejernes Landsforening mener vil give beskæftigelse til 7.000 mennesker, og det er ikke så ringe endda, og det tredje er et lovforslag, der retter sig mod de her grove udlejere, Låsby-Svendsen-typerne, som udlejer til de her folk.

Jeg er fuldstændig enig med fru Mai Henriksen i, at det skal vi ikke finde os i. Derfor vil vi gerne give kommunerne mulighed for at indberette dem for huslejenævnet, og ved tre gange påbud bliver man altså taget ud af markedet. Så det har vi taget med.

I al beskedenhed synes jeg faktisk, vores forslag er lidt bedre, fordi det er en bredere indsats og ikke kun en indsatspulje, der retter sig mod 39 kommuner, men mod hele landet, og faktisk er en blivende pulje, og så har vi en bredere portefølje med to andre lovforslag. Det håber jeg at fru Mai Henriksen vil anerkende i den der gode standards tone.

Jeg siger tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Den første taler er fru Annette Lind fra Socialdemokratiet.

Socialdemokraterne arbejder hver dag på at skabe arbejdspladser, vækst og udvikling i hele landet, for vi ønsker nemlig et Danmark i balance. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi tidligere i dag har behandlet et forslag, som netop giver en særlig økonomisk håndsrækning til områdefornyelse og bygningsfornyelse i vores små byer. Vores ønske er nemlig at styrke kommunernes incitament til at opprioritere indsatsen mod dårlige boliger i landdistrikterne. Det er vigtigt, at vi ikke har faldefærdige huse, som står og skæmmer vores landdistrikter, og som boligspekulanter kan udleje til udsatte familier. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi har fået en landdistriktsminister, som netop har sat det her emne på dagsordenen, og som nu sætter handling bag ordene med en lang række forslag i lovkataloget. Det er forslag, som tager hånd om forskellige dele af problemet: fra en indsats mod Låsby-Svendsen til at sætte mere gang i boligsalget i landdistrikterne.

Venstre og Konservative har fremsat et forslag om en ny nedrivningspulje. Jeg har noteret mig, at der var tale om en engangspulje i 2010 og 2011, og at partierne ikke havde det med i deres finanslovforslag for 2012. Men det er selvfølgelig også lettere for V og K at fremsætte forslag nu, hvor de ikke længere har nogen finansiering med, ud over at man selvfølgelig skærer ned via grønthøstermetoden på hele området.

Som jeg ser det, skal nedrivning og istandsættelse af faldefærdige boliger tænkes ind i områdeplaner og på den måde være en del af en mere langsigtet satsning på udvikling og fremgang i vores små byer. Statens Byggeforskningsinstitut har opgjort, at der er ca. 51.000 kondemnerbare boliger i vores landdistrikter. Det er derfor tydeligt, at vi ikke skaber vækst og udvikling og fremgang i landdistrikterne med snuptagsløsninger. Vi skal have løsninger, som kommunerne kan regne med.

Socialdemokraterne arbejder hver dag for at gøre det attraktivt at bo i landdistrikterne. Med den permanente ordning, som vi lige har behandlet et forslag om, og som vi har diskuteret tidligere i dag, giver vi de små byer fortrinsret til 75 mio. kr., som bl.a. skal gå til nedrivning. Det har stor betydning for lokalområderne og er derfor en vigtig del af indsatsen for en positiv udvikling i landdistrikterne. Det tror vi er den rigtige model, og derfor støtter Socialdemokraterne ikke beslutningsforslaget.

Der er lige et par spørgere. Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Nu er det ikke rigtigt, som ordføreren her siger, at Venstres finanslovforslag ikke er finansieret, for det er det. Det er fuldt ud finansieret, det er indiskutabelt.

Men det var ikke derfor, jeg tog ordet. Det var for at sige, at jeg ikke kan forstå, hvorfor Socialdemokratiet nedprioriterer det her område, for nedrivningspuljen eller indsatspuljen, eller hvad man nu kalder den, har jo været en kæmpe succes igennem flere år. Den blev indført af VK-regeringen i sin tid, og det er meget ærgerligt, at det arbejde ikke får lov til at fortsætte, for det har forskønnet mange områder her i Danmark, det har givet arbejdspladser, og det er lokale entreprenører, der har fået arbejdet og på den måde skabt beskæftigelse. Det har givet mulighed for, at hensygnende landsbyer kunne blomstre op igen osv. osv. Der er en masse gode argumenter for det, og det er så det, Socialdemokratiet nu vil slå i stykker. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke prioritere penge til det område blandt de mange milliarder kroner, som Socialdemokratiet har forøget udgifterne med i de to sidste finanslovforslag?

Ordføreren.

Vi har lige diskuteret L 57. Der er vi enige med også Venstre og Konservative – og vi er selvfølgelig glade for, at de tilkendegiver, at de gerne vil støtte det – om, at vi giver 75 mio. kr. direkte til landdistrikterne. Det er en permanent løsning, som nu giver kommunerne mulighed for at lave en helhedsløsning for områderne. Samtidig retter vi fokus direkte mod byer med under 3.000 indbyggere, og det er præcis dem, som har mest brug for hjælp. Så jeg synes ikke, at det er helt rigtigt, at vi ikke, som hr. Flemming Damgaard Larsen siger, gør noget for landdistrikterne. For det lovforslag, vi lige har arbejdet med, støtter landdistrikterne i rigtig høj grad.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Ud over de fordele ved nedrivningspuljen, jeg lige har opregnet, er der også den store fordel, at den er enkel at administrere. Den er forholdsvis ubureaukratisk, og det er også noget, som kommunerne har hyldet, også dem med socialdemokratiske borgmestre. Så der er så mange gode begrundelser for, at man viderefører nedrivningspuljen, og det er derfor, jeg stiller mig meget undrende over for, at Socialdemokratiet er så afvisende og i stedet for vil lave noget meget bureaukratisk med det andet lovforslag, som vi har haft til behandling her tidligere i dag.

Jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren ikke kan se, at man altså også nogle gange bør lytte til de mennesker, som ved, hvor skoen trykker. Det er i det her tilfælde de lokale entreprenører, de lokale borgmestre og andre, der virkelig ved, at det her har en betydning. Vil ordføreren ikke godt love, at man i fremtiden vil lytte til disse mennesker?

Ordføreren.

Det vil jeg i hvert fald love. Jeg vil love, at vi lytter til folk. Det gør vi altid. Det, jeg også vil sige, er, at det, vi gør med det forrige forslag, er noget, der kommer landdistrikterne til gode. Vi har afsat 75 mio. kr. til en permanent løsning, så kommunerne har mulighed for at lave en helhedsløsning. Det synes jeg da er en stor håndsrækning til landdistrikterne, og det synes jeg de skal være rigtig glade for. Jeg er rigtig tilfreds med det.

Næste spørger er fru Birgitte Josefsen.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiets ordfører, om regeringens finanslovudspil, som Socialdemokratiet jo er en del af, er gennemført hundrede procent, ned i mindste detalje, i forhold til den aftale, der er indgået med Enhedslisten.

Ordføreren.

Det synes jeg man skal spørge finansministeren om. Jeg er landdistriktsordfører.

Fru Birgitte Josefsen.

Grunden til, jeg spørger, er jo, at jeg kan forstå, at både ministeren og Socialdemokratiet bruger mange kræfter på at få fortalt, at det beslutningsforslag, vi her har fremsat, ikke er finansieret i vores finanslovudspil. Jeg kan så oplyse, at vores finanslovudspil faktisk er overfinansieret, og derfor er der rig lejlighed til at finde 100 mio. kr. til en nedrivningspulje.

Det er jo sådan, at når man fremsætter et forslag, skal det forhandles, og derfor havde vi også et finanslovudspil sidste år. Uheldigvis kom der et valg i vejen, hvor regeringspartierne var ude at love befolkningen alt muligt. Bl.a. lovede ministeren, at man efter valget ville bevare en nedrivningspulje, og befolkningen lyttede til, hvad der blev sagt. Men hverken det, man lovede i valgkampen, eller det, man lovede efter, har man jo holdt.

Ordføreren.

Der kom et valg, og efter det valg kom vores regering til. Og der var der efterladt et stort hul i statskassen, som Venstre havde oparbejdet. Derfor laver vi nu en løsning, som er permanent, og som er fuldt finansieret. Og vi er ret stolte af, at vi nu faktisk kan lave en helhedsløsning med 75 mio. kr. årligt, som kommer landdistrikterne til gode.

Næste spørger er fru Mai Henriksen.

Jeg bemærker, at ordføreren drager en parallel til forrige forslag, men det forrige forslag handlede jo om 95 mio. kr. til 98 kommuner, fordi de nu kan søges af alle, hvorimod nedrivningspuljen, sådan som den i hvert fald har virket indtil nu, handler om 100 mio. kr. til 38 kommuner. Så vil ordføreren ikke stadig væk mene, at det – alt andet lige – er en styrkelse, når altså færre, dvs. 38 kommuner, kan søge og der er flere penge at søge om?

Ordføreren.

Jeg kan kun konstatere, at det er meget nemt at finde nogle penge, når man ikke længere sidder ved magten.

Fru Mai Henriksen.

Det var jo ikke det, jeg spurgte om. Det er et meget nemt spørgsmål at besvare, det er ikke noget trickspørgsmål overhovedet. 100 mio. kr., som fordeles mellem 38 kommuner, eller 75 mio. kr., som deles af 98 kommuner – hvad virker bedst sådan rent objektivt, vil jeg gerne spørge ordføreren.

Ordføreren.

Det er klart, at der er et problem, i forhold til at der skal gøres nogle ting, men det her giver præcis landdistrikter mulighed for en permanent løsning år efter år. Det er da trods alt bedre end at lave en løsning, der er midlertidig.

Så er det fru Louise Schack Elholm.

Det er meget interessant at følge debatten her. Ordføreren har nu sagt, at Venstre skulle have efterladt et kæmpe hul i statskassen. Jeg vil så sige, at det var en påstand, som partierne, der nu er kommet til regeringsmagten, kom med, efter at de kom i regering. De nedsatte et udvalg, der skulle prøve at kulegrave området for at se, om der skulle være blevet brugt flere midler, end hvad den daværende VK-regering havde sagt. Det havde den ikke.

De eneste ekstra midler, man kunne finde der var brugt, var dem, der skyldtes en forværring, siden det sidste skøn var lavet, fordi krisen var blevet værre. Så der er ikke en eller anden kæmpegæld, som man ikke anede noget om, inden man overtog regeringsmagten. Man kom med en masse løfter, man ikke kunne holde, fordi de var ufinansierede.

Det gør vi ikke fra Venstres side af. Vores nedrivningspulje er fuldt finansieret. Faktisk er vores finanslovforslag nærmest overfinansieret med 1 mia. kr.

Lad mig komme til mit spørgsmål. Jeg vil bare høre ordføreren: Hvad mener ordføreren om, at ordførerens partis, Socialdemokratiets, egne borgmestre er bekymret over, at regeringen ikke støtter op om det dette forslag? Lad mig være konkret. Borgmesteren for Lolland Kommune vil indledningsvis beklage, at man ikke har valgt at videreføre indsatspuljen. Hvad mener ordføreren om dette?

Det er ordføreren for at svare!

Det, det handler om, er, at man får lavet nogle løsninger, der er til gavn for borgerne, og det synes jeg vi har fået gjort med det tidligere forslag. Det, det handler om, er selvfølgelig at lytte til borgmestrene ude i landet, og det gør vi til enhver tid, også i forhold til det her med nedrivning. Der synes vi at vi har lavet en god løsning, der er permanent.

Fru Louise Schack Elholm.

Det kan godt være, at ordføreren siger, at ordføreren vil lytte til borgmestrene rundtomkring i landet, men ordføreren har jo tydeligvis ikke lyttet til borgmesteren for Lolland Kommune, der er fra hendes eget parti, og som ønsker en fortsættelse af indsatspuljen – altså det, som her er foreslået som nedrivningspuljen.

Hvordan har ordføreren det med, at borgmestrene fra ordførerens eget parti ønsker en videreførelse af den her pulje, men at man fra regeringens side blankt affærdiger det? Viser det ikke en splittelse i partiet?

Ordføreren.

Overhovedet ikke på nogen måde. Det, det handler om, er, at L 57 også kommer Lolland-Falster til gode.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er det fru Mette Hjermind Dencker.

Med nedrivningspuljen blev der for alvor sat skub i yderområderne. De 39 kommuner søgte flittigt, der blev renoveret, der blev revet ned, det gav arbejde til de lokale håndværkere, og det gav smukke bybilleder på landet.

Behovet for nedrivningspuljen er stort. Det kan vi se på ansøgningerne. Og det er vigtigt, at vi kan imødekomme det med de samme midler, som vi havde under den tidligere regering.

Det er et skæmmende billede at se, når man kører igennem mange af de små byer på landet: byer, hvor der før var liv; byer, der tidligere var små bæredygtige enheder, der var selvforsynende med frugt, grønt, mejeriprodukter, kød, mel og meget andet; byer, der bukkede under som følge af centraliseringen og urbaniseringen. De for længst fraflyttede ejendomme fortæller en trist historie om et liv, der var engang.

Men for at vi igen kan skabe nyt liv i yderområderne, er det nødvendigt, at vi fjerner de bygninger, der skæmmer området. Derfor er vi i Dansk Folkeparti positive over for selve forslaget, men vi må sige, at det undrer os meget, at der ikke i forslaget er nævnt nogen finansiering.

Nu har vi været inde på det i dag, hvor Venstre så fint har redegjort for, at finansieringen fremgår af Venstres finanslovudspil. I Dansk Folkeparti er vi ikke enige i Venstres finanslovudspil, og derfor kan vi ikke støtte den finansiering, der er. Men hvis Venstre og De Konservative er villige til at imødekomme Dansk Folkeparti, og vi sammen kunne finde på en løsning, hvor vi kunne finde de 100 mio. kr., så er vi selvfølgelig tilbøjelige til at støtte forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak til fru Mette Hjermind Dencker. Den næste ordfører bliver så hr. Eigil Andersen.

Jeg vil starte med at sige, at SF vil stemme imod det her beslutningsforslag. Det er jo noget besynderligt noget, at man fra Venstre og Konservatives side vil lave en pulje og lege julemand for 100 mio. kr., uden at man aner noget som helst om, hvor julegaverne skal komme fra. Det er højst besynderligt og særdeles utroværdigt!

Sandheden er jo, at det i forbindelse med den omprioriteringspulje på 650 mio. kr., som man har foreslået i forbindelse med finansloven, ikke er blevet sagt, hvor der skal spares, for at man kan skaffe 650 mio. kr., hvoraf de 100 mio. kr. så skal gå til en nedrivningspulje. Skal der spares på de ældre, skal der spares på folkeskolen, eller skal der måske spares på sygehusene? Det har Venstre og Konservative ikke svaret på, og det er jo en kæmpe fejl. Derfor er det utroværdigt at lege julemand uden at vide, hvor julegaverne skal komme fra. Så skal man lade være med at lege julemand.

I øvrigt vil jeg generelt sige, at nogle af os muligvis har set, hvordan det foregår, når man slagter en høne, hugger hovedet af den. Jeg har i hvert fald set det, og i nogle tilfælde sker der det, at efter at hønen har fået hovedet hugget af, løber den uden hoved forvildet rundt i alle mulige retninger på grund af nerverne i kroppen. Venstres opførsel for øjeblikket på det økonomiske område minder mig i høj grad om den kurs, som sådan en forvildet høne tager.

Jeg siger ikke, at Venstre har fået hovedet hugget af, men jeg siger, at Venstre opfører sig, som om man har fået hovedet hugget af, for det her med de 100 mio. kr. er jo bare ét eksempel på, at man ikke har en finansiering. Nu skal der være nulvækst i den offentlige sektor, vi skal have et skattetryk, kunne man forstå på Venstres landsmøde og før Venstres landsmøde, som skal være på niveau med Sveriges, og det betyder, at der skal spares 65 mia. kr. og være nulvækst i den offentlige sektor.

Tilbage i april måned udtalte Venstres gruppeformand og næstformand, hr. Kristian Jensen, at der skulle være nulvækst i den offentlige sektor. Efter nogle få timers forløb selv samme dag sker der det, at han får at vide, at det ikke er Venstres politik, men at der skulle være en vækst i den offentlige sektor på 0,8 pct. Det var i april måned. Nu er vi nået frem til november, og nu skal der så være nulvækst i den offentlige sektor, og der skal spares 65 mia. kr., som ingen heller aner hvor skal komme fra. Det er ud fra det, jeg siger, at det minder om den forvildede kurs, som en høne har, når den har fået hovedet hugget af.

Det er ikke noget kønt syn, det er særdeles utroværdigt, og det er mig komplet ubegribeligt, at Danmarks største parti kan være så utroværdigt i den økonomiske politik. Det er dog en elementær ting, at hvis man vil skaffe nogle penge, skal man fortælle, hvor de skal skaffes fra. Det er ikke nok med en overskrift. Der skal stå noget under den overskrift, for at det har en troværdighed, og det gælder altså også i spørgsmålet om de her 100 mio. kr., som man vil skaffe til en nedrivningspulje, men man er tilsyneladende ude af stand til at fortælle, hvor de skal komme fra.

Summa summarum stemmer SF imod det her forslag, og det gør vi bl.a. af den her økonomiske grund, men også af en række af de andre grunde, som er blevet nævnt af nogle af de tidligere ordførere.

Der er lige en række korte bemærkninger. Fru Birgitte Josefsen fra Venstre.

Tak for det. Jeg vil gerne gøre SF's ordfører opmærksom på, at Venstres finanslovudspil er fuldt finansieret – det har vi jo faktisk fleres ord for. Og i modsætning til regeringen med dens finanslovaftale har vi jo ikke været ude og bede folk, der har problemer med tandsundheden eller hørelsen eller i det hele taget har store problemer, som de har behov for at få løst, om at være med til at finansiere en finanslov.

Altså, SF er jo en del af en finanslov, hvor man slækker betydeligt på velfærden – det betragter jeg det i hvert fald som, når man nu vil ramme dem, der har dårlig hørelse, og også dem, der har brug for at komme til tandlæge en ekstra gang, for der er nogle, der har nogle diagnoser, der betyder, at de har brug for det.

Så jeg vil bare gøre opmærksom på, at vores forslag er fuldt finansieret. Det gælder ikke bare vores finanslovudspil, men også de beslutningsforslag, der behandles her i dag, så jeg vil henlede opmærksomheden på vores samlede finanslovudspil og bede ordføreren om at gå hjem og læse det.

Så er det ordføreren.

Jamen altså, hvis Venstre holder fast på, at deres finanslovforslag er fuldt finansieret, så vil jeg gerne spørge fru Birgitte Josefsen: Hvor er det, de 650 mio. kr., som skal bruges til en omstillingspulje, skal komme fra? Hvor er det, Venstre vil spare? Er det på ældreområdet, er det på folkeskoleområdet, eller det på sygehusområdet? Det må der jo kunne svares på, hvis man mener, at der er tale om en fuld finansiering.

Fru Birgitte Josefsen.

Jeg vil gerne gentage, at vores finanslovudspil er fuldt finansieret, og det betyder jo, at man ude i kommuner og regioner kan fortsætte med at bruge de midler, man har fået stillet til rådighed, og levere den velfærd, man skal levere, via de midler og løse de opgaver, som man har aftalt med regeringen at man skal løse. Så det har vi jo ikke slækket på, og det synes jeg at SF's ordfører skal skrive sig bag øret, for vi mener, at vi sagtens både kan levere velfærd og være økonomisk ansvarlige.

Så er det ordføreren.

Jamen altså, jeg kan egentlig bare nøjes med at konstatere, at der ikke her blev svaret på, hvor der skal spares for at skaffe de 650 mio. kr.

Så er det fru Mai Henriksen fra De Konservative.

Det er blevet en lidt sjov debat, fordi det virker, som om den er kommet til at handle mere om finanslov end om nedrivningspulje. I virkeligheden vil jeg faktisk rigtig gerne tilbage og diskutere indholdet i beslutningsforslaget. Det håber jeg at hr. Eigil Andersen er med på.

Mange ordførere, bl.a. den socialdemokratiske ordfører, nævnte det foregående lovforslag, der lige blev diskuteret, nemlig L 57, som jo giver 75 mio. kr. til 98 kommuner. Nu fik jeg ikke noget rigtigt svar fra Socialdemokratiet, så jeg vil bare lige spørge hr. Eigil Andersen, om ikke ordføreren er enig i, at det dog ville være bedre, om man fordelte 100 mio. kr. til 38 kommuner frem for at fordele 75 mio. kr. til 98 kommuner, bare sådan rent objektivt.

Ordføreren.

Det kan det være, men ikke nødvendigvis. I det tidligere lovforslag er der jo tale om, at man målretter pengene, sådan at de bliver målrettet landområderne og de mindre byer, og det er jo en stor kvalitet.

I øvrigt vil jeg da sige, at De Konservative jo i deres forslag til finanslovforhandlingerne ikke har omtalt, at der skulle oprettes en sådan ny pulje, som man nu foreslår med det her beslutningsforslag, til nedrivning.

Fru Mai Henriksen.

Det kan godt være, det er gammeldags, men jeg insisterer altså på at holde fast i den politiske substans og det, som det her beslutningsforslag handler om, nemlig nedrivningspuljen, ikke finansloven.

Så vil jeg bare spørge hr. Eigil Andersen: Når nu alle 98 kommuner kan søge – jeg kunne forestille mig, at Odense Kommune gerne ville søge, jeg er selv fra Odense – virker det så ikke bedre på ordføreren, at det er kommuner, som i forvejen netop er landdistriktskommuner, og det tror jeg dog vi er enige om at Odense ikke er, som netop bokser og kæmper med de her udfordringer, som kæmper med typer som Låsby-Svendsen, og som kæmper med de her forladte ejendomme og måske endda sådan hele spøgelsesagtige småbyer, som alle flygter fra, fordi ingen vil bo i nærheden, altså at det er dem, der har behovet, som får de her penge, frem for måske de storbyer, som nu også kan søge, og som måske ikke har de samme behov?

Ordføreren.

Altså, vi er enige om, at Odense ikke er et landdistrikt. Jeg håber også, vi er enige om, at Odense har mere end 3.000 indbyggere. Sagen er jo, at med det lovforslag, vi omtalte tidligere, er der en række af tingene, som er reserveret til mindre byer med under 3.000 indbyggere.

Så vil jeg i øvrigt sige, at det jo er udmærket at holde fast på den politiske substans, men den politiske substans er jo da også i høj grad at sørge for, at økonomien er i orden, og at pengene passer. Det er da et punkt, hvorom jeg har hørt de borgerlige partier, inklusive fru Mai Henriksens Konservative Folkeparti, sige masser af gange i den her Folketingssal, også mens man selv sad ved magten, at pengene skulle passe. Så er det da besynderligt, at man også fra konservativ side fremsætter et forslag om en renoveringspulje til 100 mio. kr., men ikke har taget det med i sit eget finanslovforslag, højst besynderligt.

Så er det fru Louise Schack Elholm.

Tak. Jeg ville også helst tale om nedrivningspulje, men jeg er lige nødt til at starte et andet sted, fordi der simpelt hen kom så mange usandheder oppe fra den talerstol. Jeg er godt klar over, at man gerne vil mane et skræmmebillede op af Venstre, men så synes jeg, at man skulle holde sig til sandheden.

Der blev ikke sagt noget om et skatteniveau på svensk niveau fra hr. Lars Løkke Rasmussens side. Det er overhovedet ikke sagt på noget tidspunkt, så lad være med at gå rundt med den løgnehistorie, eller hvad søren det er, at vi skulle have sagt, at det skulle være på svensk niveau. Det har vi ikke sagt. Vi har sagt, at vi gerne vil have skattelettelser og et offentligt forbrug, der gerne skulle være på det samme niveau som nu.

Det med at ændre holdning, med hensyn til at en enkelt person i Venstre skulle have sagt noget og bagefter går ud og siger noget andet, er en ting, men at regeringen i fredags fremsætter et forslag til en andelsskat og senere på eftermiddagen trækker selv samme lovforslag, synes jeg jo nok er en kovending af dimensioner. Men jeg vil dog alligevel lige sige, at jeg undrer mig over, at SF ikke bakker op om nedrivningspuljen. Der er faktisk kommuner, som SF har magten i, og som har gavn af at kunne få lov til at rive faldefærdige rønner ned.

Jeg vil foreslå, at man fastholder, at det altså er beslutningsforslag nr. B 10, der tales om, nemlig pulje til nedrivning og renovering i landdistriktskommunerne.

Så er det ordføreren.

Jamen det er også fint at holde fast på det, men man skal være opmærksom på, også fra formandens side, at det foreslås, at der skal laves en pulje på 100 mio. kr., og det står fuldstændig hen i det tågede, hvor de penge skal komme fra. Så sagen er jo, at man kan diskutere, om der er et forslag at diskutere, fordi der ikke er nogen penge. Det er jo sandheden i det. Derfor mener jeg, at det er yderst relevant at tale om det økonomiske problem, der ligger i det. Vi er jo ikke i gang med en eller anden tegneserie eller Anders And, hvor der kommer en tryllefe og med en tryllestav pludselig frembringer 100 mio. kr. ud af ingenting. Sådan fungerer det jo simpelt hen ikke.

Men jeg kan jo spørge fru Louise Schack Elholm, om Venstres mening i april, som var, at der skulle være en vækst på 0,8 pct., var den rigtige Venstrepolitik, eller om det er den nuværende, som er, at der skal være nulvækst.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg tror, jeg vil holde mig til formandens kommentar i stedet for at gå i gang med at svare på spørgsmål fra talerstolen, når det normalt er den modsatte vej, det går.

Jeg vil nemlig gerne høre, hvad ordførerens holdning til nedrivningspuljen er. Hvis vi nu skal tale om finansiering, vil jeg sige, at det svarer til ½ pct. af driftsrammen, som skal omprioriteres. Nej, Venstre har ikke på nuværende tidspunkt lagt sig fast på, hvordan det skal finansieres, om det er via grønthøstermetoden, eller om vi går ind og kigger på nogle specifikke ting som f.eks. en ny cirkusuddannelse, men når regeringen i deres finanslovforslag kan komme med omprioriteringer, så kan det rent faktisk også lade sig gøre for en opposition.

Ordføreren.

Jamen altså, hvis man som vælger vil skrive under på en eller anden blankocheck, kan man selvfølgelig gøre det, men det er da et meget usikkert projekt, når der ikke er et direkte link mellem de penge, man vil anvende, og hvordan man så vil skaffe de penge. Altså, den her regering har jo indført et princip om ikke at bruge penge, før de er til stede. Det lyder for mig, som om den borgerlige opposition er i fuld gang med at bruge penge, som ikke er til stede.

For at svare på spørgsmålet om nedrivningspuljen vil jeg sige, at den da har haft en god effekt; det er der ikke nogen som helst tvivl om. Men pengene skal jo være der, og med hensyn til det forslag, som vi har snakket en del om under det foregående punkt, må man jo sige, at der også kommer til at foregå en masse glimrende aktiviteter i landområderne, og det vil hjælpe meget på bygningsmiljøet.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg.

Jeg var til møde et andet sted i huset, så jeg løb herned, men jeg kunne forstå, at Dansk Folkeparti gjorde det meget hurtigt, så jeg nåede ikke ned i tide til at komme ind i rækkefølgen efter Dansk Folkeparti.

Jeg har efterhånden lidt svært ved at forstå, hvad der er op og ned i Venstres økonomiske politik. Dengang Venstre var i regering, lavede man en midlertidig pulje til nedrivning af boliger i landdistrikter. Da Venstre så skulle fremlægge et finanslovudspil for 2012, havde man ikke valgt at tage den her pulje med, fordi den jo altså var midlertidig. Så kommer man i opposition, og nu er der lige pludselig penge til at gøre den her pulje permanent.

Hvis man så går ind i Venstres finanslovudspil og ser på, hvor pengene skal komme fra, kan man se, at de skal komme fra 600 mio. kr., der skal spares på statens budget, og det kommer oven i en besparelse på 2 mia. kr., som skulle finansiere boligjobordningen. Og vi har jo lige hørt fra fru Louise Schack Elholm, at man ikke har nogen konkrete forslag med hensyn til de der 600 mio. kr., man vil spare på statens budget. Man vil meget, meget gerne være konkret, med hensyn til hvad pengene skal gå til, men med hensyn til hvor pengene skal komme fra, er man overhovedet ikke konkret.

Oven i det har Venstre jo lige holdt landsmøde – tror jeg, det hedder – hvor man nu er gået fra 0,8 pct. vækst i det offentlige forbrug til nulvækst. Det er jo sådan, at der kommer flere kræftpatienter og flere ældre, og jeg går ikke ud fra, at de skal have deres behandling skåret væk. Så et eller andet sted må der jo så skulle spares, for at man kan blive ved med at behandle alle i sundhedsvæsenet, når der nu samlet set skal være nulvækst. Igen her vil jeg sige, at der jo er ikke nogen som helst, der aner, hvor Venstre vil spare på det henne, og der er jo heller ikke nogen som helst, der aner, om den her nedrivningspulje kan blive bevaret, når nu der skal være nulvækst i den offentlige sektor.

Så jeg må sige, at det hele virker meget utroværdigt, og at det sejler. Jeg har meget svært ved at se, hvad der er hoved og hale i Venstres økonomiske politik.

Vi har meget store underskud i øjeblikket. Regeringen har så valgt i den her finanslov at prioritere uddannelse og anden hjælp til arbejdsløse. Det er vi meget glade for har kunnet lade sig gøre, fordi der ikke er så mange penge at gøre godt med. Vi har ikke kunnet finde penge til at gøre den her midlertidige pulje permanent, og det kunne Venstre som sagt heller ikke, da Venstre havde magten. Og med den her nulvækst tror jeg altså ikke på, at Venstre får fundet penge til at lave en pulje på 100 mio. kr. årligt, altså hvis de får magten igen.

Tidligere i dag har vi haft et lovforslag, hvor vi foreslår at omfordele de 100 mio. kr., der går til områdefornyelse og byfornyelse, så landdistrikterne får adgang til to tredjedele. Det mener vi vil styrke landdistrikterne, og det er en udmærket løsning for at få revet nogle af de her boliger ned eller for at få renoveret nogle af de tomme boliger, der er. Regeringen vil også fremsætte et lovforslag, der lemper kommunernes mulighed for at gøre helårsboliger til fritidsboliger. Regeringen vil også komme med et lovforslag, der styrker kommunernes mulighed for at kræve, at boliger vedligeholdes af udlejerne. Det skal bekæmpe de her Låsby-Svendsen-eksempler, som vi har hørt mange af.

Samlet set kan vi ikke støtte Venstres forslag i dag, fordi det var en midlertidig pulje og vi ikke har økonomi til at videreføre den, og jeg synes heller ikke, at Venstre i beslutningsforslaget har fremlagt konkret finansiering til de her 100 mio. kr. i puljen.

Så er der en enkelt kort bemærkning. Fru Mai Henriksen.

Det var igen utrolig meget om finanslov og utrolig lidt om nedrivningspuljen. Jeg havde faktisk ikke tænkt, jeg ville stille noget spørgsmål, men det bliver jeg nødt til alligevel, for jeg er ret nysgerrig efter, hvad Det Radikale Venstre sådan egentlig mener om nedrivningspuljen. Det blev jeg faktisk ikke klogere på af ordførerens tale, for det handlede om finanslov og Venstre og en masse andre ting. Så hvad mener De Radikale egentlig om den nedrivningspulje, der har været?

Ordføreren.

Vi synes, nedrivningspuljen har været udmærket i de 2 år, man har valgt at have den som en midlertidig ordning. Hvis den skal gøres permanent, er det jo lidt interessant, hvordan man har tænkt sig at finansiere den. Det var derfor, jeg koncentrerede mig lidt om finansloven, for vi er ikke så meget tilhængere af at stå og love 100 mio. kr. væk her og der, hvis ikke vi har en konkret og god finansiering. Og på finansloven har vi valgt at prioritere uddannelse og hjælp til arbejdsløse højere end den her nedrivningspulje – det står jeg gerne på mål for.

Fru Mai Henriksen.

Så tror jeg simpelt hen ikke, jeg forstår, hvorfor debatten er så hidsig i salen. For vi havde jo haft en helt anden diskussion, hvis nu ordføreren havde sagt:

Det var da egentlig et fantastisk beslutningsforslag, vi er fuldstændig enige i substansen. Vi kan se i evalueringen, at det virkelig har virket ikke bare på at gøre lokalområderne mere attraktive, men også boligsocialt, og vi ville ønske, at vi kunne have fortsat det her. Det kunne vi bare ikke. Men vi siger virkelig tommelfingeren op til Venstre og Konservative, for at I har fremsat det her beslutningsforslag. Vi er ærgerlige over, at vi ikke kunne støtte det.

I stedet for at man farer i flæsket på hinanden, ville det da nogle gange være rart med sådan en anerkendelse af, at der faktisk er nogle, ser det ud til, der rent faktisk er enige i, at den her nedrivningspulje har været en god idé. Kunne det ikke være en tanke værd, at man, når riget måske på et tidspunkt får penge, kunne vove det, så vi kunne gå sammen, måske flere partier oven i købet, om at lave en nedrivningspulje, som netop havde fokus på landdistrikterne, havde fokus på de her faldefærdige bygninger, som skæmmer landskabet, og som får andre i småbyerne til at flygte væk?

Så er det ordføreren.

Men sagen er jo, at Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti går ud i pressen og siger, at regeringen nu skærer nedrivningspuljen væk. Det er jo ikke korrekt. Den var midlertidig, og VK-regeringen havde heller ikke tænkt sig at videreføre den. Nu kommer man så og siger, at man vil videreføre den, uden at sige, hvor pengene skal komme fra. Jo, de skal komme fra en eller anden grønthøsterbesparelse eller et eller andet, man ikke kan svare på. Men det er altså lidt letkøbt først at komme og sige, at det her var en midlertidig pulje, som ikke bliver videreført, og nu, når man er kommet i opposition, skal den videreføres, og det er så den nye regering, der skal have skylden for, at den ikke bliver videreført. Og man har ikke nogen finansieringsforslag. Jeg synes, det er en tynd omgang.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Lars Dohn.

Tak, formand. L 57, som vi lige har førstebehandlet, giver en række gode initiativer, men jeg sluttede så også mit indlæg med at sige, at det ikke var nok. Derfor kunne man godt som udgangspunkt sige, at der jo er et behov for det forslag, som vi nu har til behandling. Altså, når bare enkelte kommuner har 1.000 saneringsmodne huse stående, er der et behov for at tilføre flere midler. Og det var så også det, jeg sluttede med at sige, nemlig at vi fremover skal have afsat nogle flere penge til det her.

Men jeg må nu nok sige, at efter Venstres landsmøde er appetitten på den økonomiske medicin ikke til stede. Det er nok utænkeligt, at Venstre vil finansiere det her med noget, som kunne være mere lighedsskabende; for dem har medicinen udviklet sig til at blive et mere og mere ulige samfund. Så derfor har vi ikke tillid til, at Venstres forslag til finansiering er noget, vi vil kunne acceptere eller støtte. Og derfor agter vi at stemme imod.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige, at det er et rigtig godt forslag, som der er meget brug for i det her samfund, og så føje til, at vi har det princip i Liberal Alliance, at den type forslag selvfølgelig til enhver tid skal være finansieret. Derfor er min indgang til det lige nu, at det er der brug for at få afklaret.

Nu blev jeg meget opstemt i weekenden, hvor Venstres formand pegede på, at han nu flyttede Venstre. Han flyttede Venstre derhen, hvor der skulle være nulvækst i den offentlige sektor, fordi der var ubalance mellem den offentlige og den private sektor. Det er god liberal politik, og jeg siger: Velkommen tilbage, Venstre.

Jeg har fuld tillid til, at når svaret her er, at det er fuldt finansieret inden for Venstres finanslovforslag, så er det det. Hovedspørgsmålet er så fra min side: Er det med et finanslovforslag, der lever op til det, Venstre proklamerede i weekenden, nemlig nulvækst i den offentlige sektor, eller lever det alene op til det, Venstre har sagt før, nemlig en vis vækst i den offentlige sektor?

Det skal vi jo have afklaret, inden det er troværdigt og man kan regne med, at der er fuld finansiering. For ellers er der jo reelt tale om en forøgelse af de offentlige udgifter; så er der tale om, at man enten skal finansiere det ved andre nedskæringer eller ved skattestigninger, og det er bestemt ikke Liberal Alliances politik. Og det er det ikke, ud fra at vi, når vi kommer med beslutningsforslag, er meget omhyggelige med at pege på, hvor pengene skal komme fra. Alt andet er utroværdigt. Så det håber jeg meget på at få afklaret.

Nu er det så heldigt, at Venstre skal tale senere, så det er hverken drilleri eller noget andet. Det er sådan set ganske afgørende for os, at for at støtte noget sådant skal vi præcist kende de økonomiske vilkår for det. Jeg håber, at jeg har understreget, at det er et godt forslag, som vil være godt for landdistrikterne, og at der sådan set er behov for pengene – også selv om vi lige har vedtaget et lovforslag – men at finansieringen skal være fuldstændig på plads og inden for de rammer, som jeg har sagt. Så jeg skal vide, om det er det gamle Venstre eller det nye Venstre, der står bag finansieringen her. Tak.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Mai Henriksen.

Tak, formand. Som konservative er vi optaget af at sikre en balance i Danmark. Normalt vil vi tale om balancen mellem frihed og socialt ansvar, men der er også brug for en stærk balance, når det gælder mulighederne for bosætning. Vi vil sikre en balance mellem øst og vest, mellem by og land og mellem provins og hovedstad, for uden en balance brækker Danmark midt over.

Lige nu påvirkes bosætningen negativt flere steder af misligholdte huse, som både skæmmer landskab og landsby. For hvem har lyst til at være nabo til skræmmende, faldefærdige, nedslidte og sundhedsskadelige ejendomme fyldt med både skrot og affald? Det har de færreste lyst til, og derfor bliver konsekvensen ofte, at det bliver meget mindre attraktivt at bo i disse områder, og det betyder, at flere flytter derfra og færre flytter dertil. Konsekvensen bliver, at aktiviteten i de lokale områder daler, og at flere små samfund forfalder og i fremtiden bliver små, tomme spøgelsesbyer uden liv.

I august lavede Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter en evaluering af den eksisterende ordning, og det er dejligt, at ministeriet stadig varetager en række gode opgaver, når nu der ikke kommer nogen lovforslag fra landdistriktsministeren. Landdistriktsministeren har således ikke fremsat et eneste lovforslag, siden regeringen sidste år stolt proklamerede, at man ville prioritere landdistrikterne, og det taler så i øvrigt også for sig selv.

Nu giver vi så en mulighed for, at ministeren faktisk kan fremsætte sit første lovforslag på området ved at videreføre indsatspuljen eller nedrivningspuljen, som den populært kaldes ude i landet. Og puljen er populær. Tallene taler for sig selv. I evalueringen kan tydeligt læses, at knap 300 ejendomme er blevet opkøbt til enten istandsættelse eller renovering, lidt mere end 3.500 bygninger er blevet revet ned, og 1.325 bygninger er blevet renoveret. Evalueringen fortæller også entydigt, at kommunerne har været rigtig glade for nedrivningspuljen. Den har været en tiltrængt hjælp til at få skabt et attraktivt lokalmiljø, hvor flere gerne vil slå sig ned og gerne vil bo. Og det er positivt.

Men hvad der måske i virkeligheden er endnu mere positivt, er, at nedrivningspuljen også har haft en væsentlig boligsocial betydning. Faktisk har en fjerdedel af kommunerne tilkendegivet, at de har opnået positive resultater med hensyn til at afhjælpe, hvad man kalder social forslumring. I evalueringen nævnes faktisk direkte, at man har fået fjernet udlejningsboliger, der er uegnet til beboelse, og dermed forhindret, at socialt udsatte familier flytter ind under dårlige forhold. Hvis vi husker tilbage på nogle af de absolut værste misbrugssager, der har været i Danmark, med groft, årelangt misbrug, vil de fleste her i salen formentlig kunne genkalde sig billederne fra de landsteder, hvor de misbrug fandt sted. Jeg tror også, at flere vil kunne føle og mærke, at en række af de steder kunne være kandidater til den nedrivningspulje.

Så når vi nu ved, at denne pulje har afhjulpet social forslumring og gjort lokalområder mere attraktive, er det jo rigtig ærgerligt, at regeringen ikke har ønsket at videreføre denne pulje. Derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Annette Lind.

Jeg vil gerne anerkende, at De Konservative vil have et helt land, der ikke brækker over, og det vil vi selvfølgelig også gerne fra regeringspartiernes side. Jeg kan godt forstå, at fru Mai Henriksen før talte meget om, at hun gerne vil tale om nedrivning og ikke om finansiering, for uanset hvor jeg har ledt – og det har været mange steder – har jeg ikke et eneste sted kunnet finde ordet finansiering i forbindelse med den nedrivningspulje. Hvor skal finansieringen af de 100 mio. kr. komme fra?

Ordføreren.

Prøv at høre her, det er jo meget enkelt. Altså, når man deltager i finanslovforhandlinger, sidder man jo og finder et kompromis. Lad mig komme med et rigtig, rigtig godt eksempel fra den forhandling, der netop er blevet overstået i forbindelse med praktikpladsaftalen: I praktikpladsaftalen var der et finansieringsforslag på 200 mio. kr., som skulle komme fra danskuddannelse. Det finansieringsforslag blev pillet ud og blev aldrig til noget – voilà, her er i hvert fald de første 100 mio. kr.

Fru Annette Lind.

Altså kan jeg konstatere, at tomme tønder buldrer mest her. Jeg vil gerne have, at ordføreren bare peger på ét sted, hvor vi skal finde pengene, så det ikke bare bliver sådan noget med fugle på taget.

Ordføreren.

Jamen jeg har svaret fuldstændig klart og tydeligt, nemlig at når man sidder i forhandlinger – og det tror jeg også at ordføreren vil anerkende – diskuterer man jo netop finansieringen inden for de forskellige områder, og så er det, at der kommer en finansiering på bordet, ligesom en finansiering kan blive taget af bordet.

F.eks. forsøgte jeg under forskningsforhandlingerne at få taget en finansiering af bordet, som gik stærkt ud over de mennesker, som har høreapparat i dag og har et specialiseret behov for nogle dyre apparater. Dem kan de ikke få længere, og derfor bliver ventetiden desværre længere.

Altså, politik er jo et spil, hvis man kan kalde det sådan, hvor man i forhandlingslokalerne finder frem til gode løsninger. Vi ville sådan set gerne have været med til at indgå en finanslovaftale, hvis indholdet var det rigtige. Det kunne vi så konstatere at det ikke var, og derfor nåede vi jo aldrig i nærheden af at kunne sidde og forhandle om netop det her. Jeg tror, at fru Annette Lind som ordfører i hvert fald må give mig ret i, at når man sidder og forhandler, er der rigtig mange ting i spil, og nu nævnte jeg bare de første 200 mio. kr. fra børne- og undervisningsministerens bord.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Så er det Venstres fru Birgitte Josefsen som ordfører for forslagsstillerne.

Da den nye regering tiltrådte for godt et år siden, i oktober, lignede det en gave til landdistrikterne og øerne. Der blev oprettet et landdistriktsministerium, og det her område fik sin egen minister. Men efter kort tid stod det klart for enhver, at der ikke var så meget i det. For her efter et år må vi så også konstatere, at det ikke er så meget, det blevet til for landdistrikterne og øerne.

Eksempelvis blev den meget succesrige nedrivningspulje nedlagt straks af den nye regering. Landdistriktsministeren havde ellers lovet offentligheden, at nedrivningspuljen skulle fortsætte. Men det gik jo med det her løfte som med de mange andre løfter, regeringspartierne havde afleveret; det her blev så heller ikke holdt. Der var ingen penge til den succesrige nedrivningspulje og ingen penge til børn og unge-aktiviteter i landdistrikterne; begge dele blev revet itu med det samme. Jeg synes, det er ærgerligt, for det skulle have været en stor hjælp til landdistrikterne og øerne, at vi fik oprettet et landdistriktsministerium.

Nedrivningspuljen, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fik indført i 2010 og videreført i 2011, viste sig eksempelvis at være en stor succes. De 250 mio. kr. gav en lang række kommuner mulighed for at nedrive faldefærdige huse og renovere en lang række boliger, som var skæmmende faktorer i en lang række landdistrikter. Mange steder har puljen været medvirkende til, at der har kunnet skabes et attraktivt miljø, et smukt miljø, som jo er medvirkende til at tiltrække nye borgere til et område og dermed sikre fortsat liv i landdistrikterne. Puljen har desuden været med til at skabe arbejdspladser og vækst i landkommunerne, idet det er lokale entreprenører, der har udført arbejdet, og Venstre ønsker en fortsat styrkelse af landdistrikterne og et Danmark i balance.

Vi vil gøre, hvad vi kan, for at sikre gode bosætnings- og beskæftigelsesmuligheder overalt. Derfor har vi i Venstres finanslovudspil afsat midler til en nedrivningspulje. Vi ønsker ikke landsbyer, hvor gennemkørende møder til salg-skilte ved hvert andet hus. Det er en negativ udvikling, som jo ofte skyldes de faldefærdige og ubeboede huse. Det suger energien ud af et lokalsamfund, og det får også de øvrige beboere til at forsøge at tage flugten fra området. Det, vi skal arbejde på, er at skabe attraktive nærmiljøer, hvor der er gode forhold, og hvor der er mulighed for generere arbejdspladser, og det sikrer vi ikke, når vi ikke vil give dem en lille håndsrækning ved eksempelvis at afsætte penge til en nedrivningspulje.

Som sagt: Det, der lignede en gave, blev det ikke. Man fik en minister, man fik en ny regering, og man fik et landdistriktsministerium, men man sendte landdistrikterne og øerne ud på en lang march uden forsyninger. Regeringen dirigerer på området her på en sådan måde, at det fører til sultedøden ude i landdistrikterne. Det mener jeg ikke er den rigtige vej at gå. Vi ville gerne, at vi kunne værne om udviklingen i landdistrikterne, og derfor prioriterer vi en nedrivningspulje. Vi prioriterer den også sammen med de mange borgmestre, som har givet udtryk for, at det her var et rigtig godt instrument at have til rådighed

Så Venstre vil sådan set bare med vores beslutningsforslag opfordre ministeren til at sikre, at vi kan videreføre en nedrivnings- og renoveringspulje på niveau med det, vi har haft tidligere, nemlig de 100 mio. kr., som vi har afsat i vores finanslovudspil. Og jeg ved godt, at vi lige har førstebehandlet et lovforslag, hvor der også er fokus på den her problemstilling. Men det er ikke det samme beløb, der er afsat, og der er flere til at dele den pulje, der er beskrevet i lovforslag L 57. Så jeg synes, at vi skulle prøve at tale os frem til, at vi får løst opgaven, sådan at landdistrikterne får en håndsrækning, så man kan videreføre den succes, som nedrivningspuljen var.

Der er lige et par korte bemærkninger. Fru Annette Lind.

Jamen jeg skal igen bare bemærke, at det jo er let at se, at det er blevet lettere at finde 100 mio. kr., når man ikke sidder med regeringsmagten. Jeg tror, at den her debat har vist meget fint, at Venstres finansiering her er noget diffus og udtryk for fugle på taget, i forhold til hvad det er.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvor Venstre den her gang vil finde pengene. Skal de igen tages fra de nedslidte lønmodtagere og Forebyggelsesfonden, eller skal vi bruge grønthøstermetoden og måske nedlægge statslige arbejdspladser? Nævn mig bare et eller to steder, hvor der skal spares, sådan at vi kan få en nedrivningspulje.

Ordføreren.

Som jeg har været inde på i forhold til de spørgsmål, der er blevet stillet til de tidligere ordførere, har Venstre fremlagt et finanslovudspil, og i det finanslovudspil er der en pulje til nedrivning, altså på 100 mio. kr., der er skrevet ind i det. Og det finanslovudspil, vi har fremlagt, er fuldt ud finansieret. Hvis vi stod i den situation, at vi skulle overtage regeringsmagten i morgen, så ville vi kunne tage det finanslovudspil og udarbejde vores egen finanslov, altså ud fra det udspil, der ligger.

Fru Annette Lind.

Der var ikke ét svar på, hvor vi skulle spare. Så vil jeg spørge igen: Handler det her om, at man vil lave en midlertidig løsning, som man gjorde sidste gang, eller vil man give gaver og sige, at nu vil man lave en permanent løsning i al evighed?

Ordføreren.

Som jeg har været inde på i min ordførertale, synes jeg, at vi skal sikre, at vi har et Danmark i balance, hvor vi har fokus på både de store byer og landdistrikterne. Derfor vil vi gøre vores ypperste for, at man får en ligelig fordeling af de midler, der er til rådighed i vores samfund. Og ud af de mange, mange milliarder kroner skulle det vel også være muligt fremadrettet at kunne finde 100 mio. kr. til landdistrikterne.

Så er der endnu en kommentar, hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Som fru Birgitte Josefsen kunne forstå, er vi i Liberal Alliance ikke helt afklaret. hvad angår, om vi nu kan støtte det forslag eller ej. Det forsøger vi at få klarhed over gennem visse svar. Derfor er jeg meget interesseret i, om det, Venstre sagde på sit landsmøde, også finder vej til Folketingssalen. Det er muligt, at man ikke har kunnet nå det, men så må vi have afklaret, om man når det.

Mit spørgsmål er derfor: Er det finanslovforslag, som jeg bestemt tror det her er fuldt finansieret inden for, et finanslovforslag, der har en nulløsning i de offentlige udgifter, som Venstres formand proklamerede, eller er det et finanslovforslag, der giver en stigning i de offentlige udgifter? Det er afgørende, for så er det jo stigningens størrelse, der afgør, om der er råd til et eller andet.

Det er ikke givet, at fru Birgitte Josefsen lige er opmærksom på det og kan svare her og nu, men så kan vi jo få det afklaret, inden vi eventuelt skal færdigbehandle det her forslag.

Ordføreren.

Nu er der mange, der har brugt ordet nulvækst. Jeg vil meget gerne kalde det et udgiftsstop. Det betyder jo, at man, når man laver et udgiftsstop, har de samme penge til rådighed næste år, som man har i år. Så derfor vil vi jo også kunne fremsætte et forslag, når vi kommer frem til næste år, hvori vi vil kunne afsætte 100 mio. kr. til landdistrikterne.

Hr. Leif Mikkelsen.

Der er et finanslovforslag, som Venstre har klar, hvis man skulle overtage regeringsmagten i morgen. Det er meget trygt, og jeg er jo meget begejstret for Venstres meldinger, så det her er bestemt ikke for at genere Venstre. Jeg har bare brug for at teste, om der stadig væk er den melding, som vi har set i 10 år, hvor vi har fået verdens største offentlige sektor, som også Venstre er enig i er alt for stor, med Venstre ved roret. Er der en reel ændring bag? Jeg vil gerne vide, om man skal regne med, at det er den måde, vi finansierer det på i fremtiden.

Jeg håber det, for så kan vi nemlig finde sammen om rigtig mange forslag her i Folketingssalen. Men det kræver selvfølgelig, at Venstre også herinde lever op til det, man siger på landsmødet. Det synes jeg vi skal have testet, så det er sådan set derfor, at jeg er meget interesseret i det, altså om jeg i min gruppe kan sige, at det er fuldt finansieret inden for en nulløsning, eller om jeg ikke kan. Det skal vi så have afklaret. Og det er ikke helt det samme som at have de samme penge til rådighed, som man havde før. Det er ikke helt det samme. Det er et spørgsmål om nulløsning for de offentlige udgifter. Men vi kan eventuelt afklare det inden andenbehandlingen.

Ordføreren.

Nu er jeg jo glad for, at jeg i en årrække sad sammen med hr. Leif Mikkelsen i Venstres folketingsgruppe. Så jeg tror, at vi sådan rent holdningsmæssigt ikke ligger særlig langt fra hinanden. Vi har den samme forståelse for, at når man fremsætter et finanslovforslag, skal det være fuldt ud finansieret. Det skal det jo være, uanset om man har en nulvækst, eller man har en vækst på 0,8 pct. Derfor er det, jeg kan sige til hr. Leif Mikkelsen, at hvis vi står næste år og skal fremsætte et finanslovudspil med en nulvækst – og det er jo det, vi gør – så vil der også være plads til at tilgodese landdistrikterne.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.