Spørgsmål nr. 58 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”På baggrund af artiklen ”Ny afgørelse varsler ændret danskasylpraksis for konvertitter” bragt på www.kristeligt-dagblad.dk den 23. oktober 2012, bedes ministeren redegørefor konsekvenserne forbundet med afgørelsen, herunder omafgørelsen vil medføre en øget tilstrømning af asylansøgere tilDanmark? http://m.kristeligt-dagblad.dk/artikel/483529”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet anmodetFlygtningenævnet om en udtalelse vedrørende nævnets praksis omkringasylansøgere, der konverterer til kristendommen.Flygtningenævnet har til brug for besvarelsen oplyst følgende:”Flygtningenævnet behandler klager over Udlændingestyrelsens af-slag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7.Det er en betingelse for opholdstilladelse efter § 7, at udlændingenefter en konkret og individuel vurdering må anses for at være i risikofor forfølgelse eller overgreb.I grundlaget for nævnets afgørelse i asylsager indgår - ud over op-lysningerne om den enkelte ansøger - tillige generelle baggrundsop-lysninger om det land, ansøgeren kommer fra. Hertil kommer dom-me og udtalelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ogandre internationale organer, der påser overholdelsen af internationa-le menneskeretlige konventioner m.v., Danmark har tilsluttet sig.Flygtningenævnet har i to afgørelser vedrørende kristne konvertitterfra Afghanistan i februar og april 2012 meddelt afslag på asyl til depågældende og i den forbindelse blandt andet udtalt, ”at det for enperson som ansøgeren, der er født og opvokset som muslim i et ud-præget muslimsk land, ikke behøver at være en nødvendig og inte-greret del af hans fremtidige liv som kristen, at han offentligt de-monstrerer sit religiøse tilhørsforhold. Nævnet finder, at det må væremuligt for ansøgeren, hvis han undgår at udstille sig selv som kri-sten, at leve i fred i Afghanistan med sin kristne overbevisning.”Flygtningenævnet har efterfølgende besluttet at genoptage behand-lingen af sagerne. I begge sager har nævnet nu givet ansøgerne asyl.I grundlaget for nævnets fornyede overvejelser i de pågældende sa-ger er blandt andet indgået et brev af 1. maj 2012 fra UNHCR omfortolkning af Flygtningekonventionen. Endvidere er indgået prin-2

cipperne i EU-Domstolens præjudicielle afgørelse af 5. september2012 (C 71/11 og C 99/11).Flygtningenævnet har i afgørelsen i den ene af de to sager blandt an-det udtalt, at religionsfrihed er en grundlæggende frihedsrettighed,og at det ikke kan kræves, at en asylansøger, for at undgå problemeri hjemlandet som følge af ansøgerens religiøse overbevisning, skalskjule eller hemmeligholde sin religiøse overbevisning.Denne retsopfattelse og præcisering af nævnets praksis i sager af denpågældende karakter har nævnets formandskab og koordinationsud-valg mere generelt givet udtryk for i et brev af 25. oktober 2012 tilen række biskopper, hvor nævnet blandt andet har tilkendegivet føl-gende:”.. alle asylsager afgøres efter en konkret vurdering, hvor detafgørende er, om ansøgeren må anses for at være i risiko forforfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til sit hjem-land. Det kan i den forbindelse oplyses, at det efter nævnetsopfattelse i sager om konversion ikke bør indgå som et elementi afgørelsen, at ansøgeren kan henvises til at skjule sin tro veden tilbagevenden til hjemlandet.”Brevet til biskopperne og de refererede eksempler på nævnets aktuel-le praksis i sager, hvor konversion fra islam til kristendommen erindgået som asylmotiv, kan ses på nævnets hjemmeside(www.fln.dk).”Som anført af Flygtningenævnet træffes afgørelserne i disse sager efter enkonkret og individuel vurdering af, om asylansøgeren må anses for at værei risiko for forfølgelse eller overgreb. Det illustreres af to andre afgørelserfra september og oktober, som også er refereret på nævnets hjemmesidesom eksempler på nævnets aktuelle praksis i sager om asylansøgere, dersom asylmotiv har anført at være konverteret fra islam til kristendommen.I begge disse sager, som vedrørte iranske statsborgere, der er konverterettil kristendommen, har Flygtningenævnet stadfæstet Udlændingestyrelsensafslag. I sagen fra september har nævnet blandt andet anført, at ansøgerenhar udvist et særdeles begrænset kendskab til kristendommen, og at ansø-geren ikke på overbevisende måde har redegjort for konverteringen. I af-gørelsen fra oktober har nævnet blandt andet anført, at ansøgeren ikke harkunnet redegøre for de kristne højtider, og at hverken ansøgers familie el-ler de iranske myndigheder kan antages at være bekendt med den pågæl-dendes interesse for kristendommen.På baggrund af den ovenfor refererede praksis forventer Justitsministerietikke, at den i artiklen nævnte afgørelse fra Flygtningenævnet af 22. okto-3