UUI, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 570: Spm. om at få tilsendt den nye McKinsey-budgetanalyse af opgavevaretagelsen i Røde Kors' asylafdeling, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del
Offentligt

Analyse afasylindkvarteringDelanalyse 327. maj 2013

Samlet afrapportering

Sammenfatning

Sammenfatning af ”Analyse af asylindkvartering” (1/7)1. DELANALYSENS FORMÅL OG KONTEKSTRegeringens økonomiudvalg har i 2013 igangsat et analysearbejde på asylområdet med tre overordnede formål; (1) at minimerebudgetusikkerheden, (2) at nedbringe sagsbehandlingstiden, og (3) sikre en effektiv drift og styring af indkvarteringsområdetDriften af indkvarteringsområdet (pkt. 3) er fokus for nærværende analyse, men det skal ses i sammenhæng med de to øvrigeinitiativer, da relevante forhold fra disse inddragesLøsningen skal i særlig grad imødekomme tre rammeforhold for området–Asylaftalen, ”Aftale om øget fokus på udrejse – nye muligheder for asylansøgere” af 19.9.2012–Varierende efterspørgselsforhold, som området er underlagt, i form af både volumen og sammensætning–Tage hensyn til de særlige markedsforhold, som kendetegner indkvarteringsområdetDet lægges til grund, at indkvarteringsopgaven skal løses til den politisk fastsatte kvalitet, som forvaltes via Udlændingestyrelsenstilsynspligt2. NUVÆRENDE ORGANISERING OG STYRINGAsylindkvarteringsområdet er organiseret under Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen, som via fem operatører drifter 12indkvarteringsregioner, der igen består af ét eller flere centre. Indkvarteringskapaciteten var på 6.680 pladser i 2012.I dag findes fire centertyper; (1) modtage-/udrejse-, (2) opholds-, (3) børne- og (4) omsorgs-/kvindecentreOmrådet administreres af Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen. Økonomi og øvrige mål fastlægges på finansloven samtgennem resultatkontrakten. En væsentlig styringsparameter har historisk været 95% belægningsgrad. Udlændingestyrelsen tegnerårlige kontrakter med de omtalte operatører under BUM-modellen for inddækning af indkvarteringsbehovet.US har ansvaret for kontrahering, styring og opfølgning i forhold til operatørernes opgavevaretagelse, betaling af operatørernesfakturaer samt ansvaret for boligporteføljen (i.e. rekvirering/afskaffelse af kapacitet).Operatørerne står for levering af de kontraktbestemte ydelser til de indkvarterede, bl.a. ‘Indkvartering/netværk’, ‘Almensundhedsbetjening’, ‘Børneundervisning og fritidstilbud’ og ‘Voksenundervisning og aktivering’. Særlige social- og sundhedsydelserleveres af eksterne aktører (speciallæger, hospitaler, specialinstitutioner etc.) efter henvendelse fra operatørerne og godkendelse iUdlændingestyrelsenOmrådet har set en væsentlig udvikling i form af introduktion af flere og nye operatører over de seneste år, hvorved man har nedbragtenhedsomkostningerne gennem øget konkurrence mellem operatører, og ved at udnytte marginalkapacitet i den eksisterendekommunale drift uden for asylsystemet

Sammenfatning

Sammenfatning af ”Analyse af asylindkvartering” (2/7)3. KORTLÆGNING OG ANALYSE AF RESSOURCEANVENDELSEUdlændingestyrelsen anvendte 1,1 mia. kr. på asylindkvartering og tilbud i 2012, heraf ~85 procent af de samlede udgifter (~950 mio.kr.) til ‘Indkvartering og underhold’ (§11.51.22) og ‘Drift og tilpasning’ (§11.51.20). Hovedfokus for analysen lægges på disse konti, dade øvrige er enten små og / eller svært påvirkelige (eksempelvis finanslovsfastsatte kontante ydelser til asylansøgere)Af de ~950 mio. kr. blev ~40 procent (~400 mio. kr.) benyttet på modtagecentre, ~35 procent (~330 mio. kr.) på opholdscentre, ~15procent (~130 mio. kr.) på børnecentre og ~5 procent (~50 mio. kr.) på omsorgscentreDer anvendes tre hovedafregningsprincipper mellem Udlændingestyrelsen og operatørerne på forskellige poster:

–––

Ydelsestakster: Til ‘Indkvartering og Underhold’ (ekskl. særlige social- og sundhedsudgifter) benyttes faste ydelsestakster pr.årsperson som er fastsat på de årlige finansloveFast beløb/ramme: Til ‘Drift og Tilpasning’ benyttes fast beløb bl.a. i forbindelse med kompensation til operatører når dekontraktuelt fastsatte overførsler ikke dækker udgifterne. Rammestyring benyttes til ‘Indkvartering og Underhold’ til dele aftransportudgifterne, samt f.o.m. 2013 til dele af de særlige social- og sundhedsudgifterDirekte afregning/refundering: Til særlige social- og sundhedsydelser benyttes direkte refusion af udlagt beløb efter ansøgningfra operatør til Udlændingestyrelsen

Operatørernes indtægter er via ydelsestaksterne knyttet til centertyper på baggrund af et princip om, at centrene huser asylansøgere iforskellige faser og med forskelle behov. Specielt varierer taksten til ‘Netværk og indkvartering’ markant for de forskellige centertyper(faktor +25 mellem højeste og laveste takst)Baseret på en oversigt over fasefordelingen på de enkelte centre er der dog ikke en klar sammenhæng mellem beboerfordelingen ifaser og centertyperne, hvilket bryder med princippet om takstgodtgørelse baseret på behovBaseret på operatørernes indrapporterede omkostninger ses det, at enhedsomkostningerne varierer både mellem centertyper ogoperatører inden for samme centertype, hvilket motiverer sammenligningsanalyser på de ~75 procent af de basen, hvor det ermeningsfyldt

Sammenfatning

Sammenfatning af ”Analyse af asylindkvartering” (3/7)3. KORTLÆGNING OG ANALYSE AF RESSOURCEANVENDELSE (fortsat)Baseret på sammenligningsanalysen identificeres et bruttopotentiale på ~100-150 mio. kr. gennem

–––––––

Match af indkvarteringstilbud til behov: Ved at omfordele beboerne på de korrekte centertyper, baseret på faseinddeling findes eteffektiviseringspotentiale på ~19-29 mio. kr. (ikke direkte additivt med øvrige potentialer)Harmonisering af netværksmedarbejdernormering: Benchmarking af medarbejdernormeringer inden for samme centertyper viserpotentielle effektiviseringer på ~33-64 mio. kr.Harmonisering af udgifter til uddannelse/aktivering: Enhedsomkostningen er i gennemsnit lavere for børneuddannelsesydelserkøbt snarere end egenproduceret, og generel nedbringelse til bedste praksis vurderes at have potentiale omkring ~11-15 mio. kr.Harmonisering af social- og sundhedstilbud: Ved analyse af disse udgifter vurderes et effektiviseringspotentiale på 22-34 mio. kr.på en base af 207 mio. kr. Besparelsen opnås gennem harmonisering af tildelings- og ansøgningsfrekvens på tværs afoperatører og centre. Hospitalsbehandling er taget ud af analysen, da denne vurderes meget lidt påvirkeligForbedrede huslejevilkår: Ved analyse af de forskellige lejemåls kontraktvarighed, og optimering af denne, lokaliseres enpotentiel effektiviseringsmulighed på ~10-15 mio. kr.Harmonisering af transportudgifter: Effektivisering af transport til servicetilbud (ikke sagsbehandling eller flytning) vurderes atkunne bidrage ~6-8 mio. kr., f.eks. gennem øget anvendelse af lokalt placeret tilkøbt uddannelseTilpasning til ensartet niveau for ejendomsdrift og vicevært: Nedbringelse af udgiften per kapacitetsenhed på tværs afoperatørerne til gennemsnittet af de kommunale operatører resulterer i en besparelse på 11-12 mio. kr.

4. FORSLAG OM MULIGE FORBEDRINGSTILTAGFor at foretage den økonomiske driftsmæssige optimering, må man

–––––

4.1 Opstille modeller for rentabel tilvejebringelse af den efterspurgte kapacitet og opgaveløsning4.1.1 Kortlægge efterspørgslen for asylindkvartering, dens struktur og volumen, herunder varians4.1.2 Kortlægge økonomien i udbudssiden, herunder omkostningsdrivere og -funktionen for inddækning af efterspørgslen4.2 Optimeret model: Beskrive fordele og ulemper ved de identificerede modeller, herunder den resulterende økonomi4.3 Revidere principper for styring og kontrahering

Sammenfatning

Sammenfatning af ”Analyse af asylindkvartering” (4/7)4.1.1 ASYLINDKVARTERINGSEFTERSPØRGSLEN:Efterspørgselsstrukturen er fastlagt delvist af de lovgivningsmæssige rammer for området – f.eks. hvad angår kapacitetstyper ogydelser – og delvist af behovene hos asylansøgerne. Indkvarteringsvolumen er kendetegnet ved store udsving over år, betydeligløbende variabilitet, og en begrænset prognosehorisont (6-12 måneder)Som følge af ovenstående rammebetingelser samt behovssegmenteringen af asylansøgerpopulationen konkluderes, atkapacitetsbehovet kan inddækkes af 6 centertyper med hver deres tilhørende ydelsesportefølje

––––––

Modtagecenter: Der etableres ét primært modtagecenter jf. lovgivning og det anbefales at sikre en kort gennemløbstid (maksimalt2-3 uger, gerne kortere), således at opgaveporteføljen kan slankes for f.eks. uddannelse og aktiveringPrimært udrejsecenter: Det lægges til grund at der etableres et udrejsecenter for afviste asylansøgere som led i udmøntningen afAsylaftalens målsætninger om fokus på hjemrejse via motiverende foranstaltningerBørnecenter: Center for uledsagede børn og unge med døgnbemanding og kompetence til håndtering af denne gruppe inden forde gældende konventionsbestemmelserOmsorgscenter: Center for ansøgere med alvorligere fysiske eller psykiske lidelser med behov for døgntilsyn og intensivsundhedspleje. Kan eventuelt lokaliseres sammen med indkvartering af enlige kvinder forudsat fortsat nærhed til København.Opholdscenter: Indkvartering, uddannelse og aktivering for ansøgere, der medvirker til sagsbehandlingen og evt. senerehjemrejseforanstaltninger, mens deres sag behandles i det danske systemSekundært udrejsecenter: Indkvartering, uddannelse og aktivering for ansøgere i fase 3, har behov for døgnvagt og kantine, men iet mere åbent regime end det primære udrejsecenter jf. lovgivning

Det skal bemærkes, at visse kapacitetstyper med fordel kan placeres geografisk i umiddelbar nærhed af hinanden4.1.2 ØKONOMIEN I UDBUDSSIDENI kraft af bredden af operatøropgaven, som spænder over en række faglige specialiseringer, bliver fuld egenproduktion førstpriskonkurrencedygtig og driftsstabil ved store indkvarteringsvoluminer, typisk ved ca. 1.000 indkvarterede årspersoner–Selv de største eksisterende centre (kapacitet på ca. 750 pladser) er ikke konkurrencedygtige med de observerede markedspriser,hvad angår børneundervisning, specielle sundheds- og socialydelser og administration

Sammenfatning

Sammenfatning af ”Analyse af asylindkvartering” (5/7)4.1.2 ØKONOMIEN I UDBUDSSIDEN (fortsat)–Analyser indikerer, at omkostningsligevægt indtræder ved ca. 1.000 indkvarterede årspersoner i egenproduktion af disse ydelser–I kraft af mangel på et effektivt marked for netværk og indkvartering må denne ydelse egenproduceres, og den bliver derforbestemmende for, hvornår skala opnås for et center, der udnytter markedet til alle andre ydelser–Rentabel og stabil drift kan derfor opnås i to forskellige centerstrukturerCentertype A: Tilkøbscenteret hvor alle ydelser undtagen netværk og indkvartering erhverves på markedet (evt. undtagenenkelte andre asylunikke funktioner der ikke findes i markedet)Centertype B: Egenproduktionscentret hvor alle ydelser egenproduceres (evt. undtagen specielle sundhedsydelser)4.1 MULIGE INDKVARTERINGSMODELLER PÅ SYSTEMNIVEAUVed at sammenholde det prognosticerede kapacitetsbehov per centertype med markedsudbuddet findes det for 4 af de 6kapacitetstyper identificeret i 4.1.1., økonomisk og driftsmæssigt fordelagtigt at benytte centertype A. For de to resterende, opholds-og sekundærudrejsekapacitet, må der foretages dynamisk modellering af den optimale sammensætning af centertyper–De fire kapacitetstyper, hvor centertype A synes klart fordelagtig i kraft af lavt volumenniveau og stor varians, er primærtmodtage-, udrejse-, børne- og omsorgscenter–For almindelige opholds- og sekundær udrejsekapacitet er kapacitetsbehovet så stort (+1.000 indkvarterede) selv i de lavesteekstremscenarier, at egenproduktion er muligt til konkurrencedygtige omkostninger–Dermed kan opstilles to hovedmodellerModel 1: Alle kapacitetstyper tilvejebringes udelukkende med centertype A (tilkøbscenteret) og primært netværk ogindkvartering egenproduceresModel 2: Som model 1 med den væsentlige undtagelse, at der etableres to store, egenproducerende centre med hver +1.000pladser, hvorved grundbehovet for ophold og sekundær udrejse inddækkes til lavere enhedsomkostninger–Det økonomiske optimale valg kan modelleres baseret på kapacitetsprognosens forventningsbillede, idet man afvejer risikoen ogomkostningen ved tompladsomkostninger, åbne / lukke omkostninger og nødkapacitetsomkostninger. Dette bør fremadrettetforetages minimum hver 6. måned baseret på kapacitetsprognosen4.2 FORDELE OG ULEMPER VED DE MULIGE MODELLERModel 1 udmærker sig ved større fleksibilitet og implementerbarhed, mens model 2 kan give lavere totale omkostninger i nuværendeprognoses middelforventning, hvis det skønnes muligt at realisere to centre af hver 1.400 indkvarterede årspersoner (for at fåskalagevinst)

Sammenfatning

Sammenfatning af ”Analyse af asylindkvartering” (6/7)4.2 FORDELE OG ULEMPER VED DE MULIGE MODELLER (fortsat)Idet model 1 er en forudsætning for model 2 samt vurderes at være lettere at implementere, lægges model 1 til grund for denøkonomiske konsekvensberegning i forhold til 2012 realiserede omkostninger. Model 2 repræsenterer således en mulig upside, ogbesluttes denne implementeret, er der mulighed for et yderligere potentiale omkring 25-30 mio. kr.Model 1 skønnes at kunne realisere en effektivisering på ~10-15% for området sammenlignet med 2012 omkostninger (justeret forvolumen og mixeffekter samt lovgivningstilpasninger)Hovedparten af effektiviseringen høstes fra harmonisering af ydelsesniveauer samt øget brug af markedstilkøb, navnlig på social- ogsundhedsområdet, netværksmedarbejdere og undervisningGivet nuværende indkvarteringsprognose vil fordelingen af totalkapaciteten på ca. 5.800 pladser i model 1 være 400 pladser påprimært modtage-, 330 på primært udrejse-, 140 på børne-, 150 på omsorg-, 3.000 på sekundær udrejse- og 1.800 påopholdscentrene ; ud af de samlede pladser er ca. 55% basispladser, og 45% bufferpladser (forskellen på nuværende og ny strukturer illustreret på følgende side)4.3 STYRING OG KONTRAHERINGFor at udnytte modellens fulde potentiale skal tre hovedområder inden for styring og kontrahering tilpasses–Styrings- og opfølgningsforudsætninger skal revideres således at Udlændingestyrelsen får det nødvendige prognosegrundlag ogmandat til at kapacitetsplanlægge og –justere mest muligt omkostningseffektivt. Som en del heraf skal 95%belægningsmålsætningen differentieres–Kontraheringsprincipperne skal tilpasses således, at Udlændingestyrelsen kan kontrahere kapacitet mere fleksibelt, f.eks. ikortsigtede rammeaftaler for ”bufferkapacitet”, og ydelsestilkøb hos kommunerne bør smidiggøres gennem bindende nationaletakster–Afregningsmodellen omlægges for bedre at reflektere real-økonomien hos operatørerne og indhente effektiviseringerne5. IMPLEMENTERINGImplementering omfatter indbudgettering af den resulterende økonomi og takst-struktur på FFL samt den praktisk realisering gennemforhandlinger med operatørerne, efterfulgt af en overgangsfase indtil indkvarteringssystemet opererer i sin nye formDer ses tre overordnede tilgange til implementering af de identificerede initiativer og besparelser, hhv.:–Model A: Indbudgettering af de identificerede besparelser i FFL14, og efterfølgende forhandlinger med operatørerne–Model B: Markedsafprøvning og forhandlinger med operatørerne, og efterfølgende indbudgettering af besparelserne i FFL15–Model C: Et kompromis mellem de to ovennævnte, med en trinvis implementering af effektiviseringsinitiativerne

Sammenfatning

Sammenfatning af ”Analyse af asylindkvartering” (7/7)5. IMPLEMENTERING (fortsat)Det tredje alternativ anbefales (og uddybes) af hensyn til en afvejning af:I) ønsket om hurtigt muligt at kunne realisere dele af effektiviseringspotentialet samtII) ønsket om at minimere implementeringsrisikoen, herunder for frafald af operatørerImplementering foreslås gennemført i to hovedtrin for at sikre den nødvendige forberedelse og integration med de øvrige delanalysersamt tilgodese det finanspolitiske årshjul–Trin 1: Tilpasning af strukturuafhængige initiativer og implementeringsforberedelse med besparelseseffekt på 33-40 mio. kr. i2013/14–Trin 2: Implementering af strukturafhængige initiativer, herunder genforhandling af kontrakter med akkumuleretbesparelseseffekt inkl. trin 1 på 35-45 mio. kr. i 2014 og 102-129 mio. kr. for 2015De to hovedtrin kan yderligere nedbrydes i en række enkeltinitiativer, samt i tre deltrin hver, hvorved beslutningsrækken fremstilles–Trin 1A: Beslutning af indkvarteringsområdetsønskedemålbillede, resulterende økonomi, samt umiddelbart implementer-baregevinster, f.eks. justerende af eksisterende takster–Trin 1B: Fastlæggelse af forhandlingsparametre, -målsætning og -minimumskrav (dvs. hvad der er ”godt” og ”godt nok”) samt -mandatet til US for at agere indenfor det givne forhandlingsrum–Trin 1C: Forhandlingsstrategi udarbejdes, herunder forhandlingsrækkefølge og tilgangsvinkel per kontrakt. Markedsprøvningmed eksisterende og mulige operatører, herunder deling af omkostningsbenchmark og piloter til ”proof of concept”–Trin 2.A: Forhandling med operatører på (a) målbillede og (b) overgangsfase for de identificerede forhandlingsparametre–Trin 2.B: Overgangsfase med implementering af nyt indkvarteringssystem–Trin 2.C: Løbende optimering af nyt indkvarteringssystem

Sammenfatning

Foreslået ny indkvarteringsmodel honorerer asylaftale og giverstørre skaleringsfleksibilitet samt øget specialisering pba. behovi faserHovedcentertyper i dagAndelFase 3kapacit1IkkePercentMed- med-(100%=virker virker5059)til sag til sag50%KontraktstrukturHovedcentertyper i foreslået principmodel

BufferPM = Primær modtagePU = Pimær udrejse

Fase 1Reali-tetsansø-gning

Fase 2Grundløsansø-gningModtage/udrejsecenter

Fase 1Reali-tetsansø-gningPM

Fase 2Grundløsansø-gningPM

AndelFase 3kapacit2IkkePercentMed- med-(100%=virker virker5820)til sag til sag7%

MuligKontraktstruktur

Opholdscenter

43%

Sekundærtcenter

52%Op. 2Op. 5Op. 3-4

Operatør 2

Børnecenter

Omsorgscenter

Operatør 1

Børnecenter

Omsorgscenter

1 Gennemsnit 20122 Gennemsnit prognosehorisont for medio 2013 til medio 2014

Operatør -6-x

Op. 3-5

Opholdscenter inkl.udflytningsmuligheder

31%

Op. 1

RapportstrukturIndhold0. Sammenfatning1. Delanalysens formål og kontekst1.1 Formål, scope og organisering af delanalyse 31.2 Kontekst for asylindkvarteringen og planlagte ændringer (Asylaftalen)2. Nuværende organisering og styring af asylindkvarteringen2.1 Kortlægning af rollefordeling og indkvarteringsorganisering2.2 Styring, kontrakter og opfølgning3. Kortlægning og analyse af ressourceanvendelse3.1 Metodik og databegrænsninger3.2 Oversigt over ressourceanvendelse på konti, centertyper og operatører3.3 Afregningsprincipper og tildelingsprincipper for konti, centertyper og ydelser3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer4. Forslag om mulige forbedringstiltag4.1 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen4.2 Optimerede model for organiseringen samt resulterede økonomi4.3 Principper for styring og kontrahering4.3.1 Overordnede principper for styring og kontrahering4.3.2 Overvejelser for sundheds- og socialområdet5. Samlede overvejelser om implementering5.1 Principper for implementering5.2 Implementering af løsningsmodelAppendiks (metodebilag mv.)Side1910121618232731333745616583100101112121124133137

1.1 Delanalysens formål og kontekst

Formål og fokus for delanalyse 3: Analyse af styringen, organiseringen ogeffektiviseringer i indkvarteringen på asylområdetRegeringens økonomiudvalg har i 2013 igangsat et analysearbejde på asylområdet med tre overordnede formål;(1) at minimere budgetusikkerheden,(2) at nedbringe sagsbehandlingstiden, og(3) sikre en effektiv drift og styring af indkvarteringsområdetDriften af indkvarteringsområdet (pkt. 3) er fokus for nærværende analyse, men det skal ses i sammenhæng med de toøvrige initiativer, da relevante forhold fra disse inddragesNærværende rapport vedrører analyse af styringen, organiseringen og effektiviseringer i indkvarteringen på asylområdet,herunder–Analyse af muligheder for at effektivisere driften i asylcentrene, på baggrund af en kortlægning afasylindkvarteringshovedopgaverne og deres omkostnings-drivere

–Analyse af organiseringen af asylcentersystemet, herunder effektfuld størrelse, placering og fleksibilitet af centrene–Analyse af styrings- og incitamentsstrukturen af indkvarteringen af asylansøgere, herunder Udlændingestyrelsensgovernancerolle i forhold til operatørerneDet lægges til grund, at indkvarteringsopgaven skal løses til den politisk fastsatte kvalitet, som forvaltes viaUdlændingestyrelsens tilsynspligt

|10

1.1 Delanalysens formål og kontekst

Opgavens løsning er underlagt en række rammebetingelserLøsningen skal imødekomme asylaftalen, ”Aftale om øget fokus på udrejse – nye muligheder for asylansøgere” af19.9.2012–Asylansøgeres mulighed for at flytte uden for de konventionelle asylcentre–Etablering af særlige udrejsecentre i henhold til den overnævnte aftale–Øget aktivering / jobadgang–Udlændingestyrelsens overtagelse af dele af den indledende asylsagsbehandling fra politiet (fremsat den 30.1.2013 afjustitsministeren)Løsningen skal imødekomme de efterspørgselsforhold, som området er underlagt

–Væsentlig kortsigtet volumenvariation: Indrejseantallet og indkvarteringsvolumen udviser væsentlig kortsigtet (ugentlig–og månedlig) varians, som skal kunne absorberes i systemetBetydelig langsigtet uforudsigelighed i indrejsetallet, hjemsendelsesmuligheder og indkvarteringsvolumet som følge afinternationale konflikter og andre modtagerlandes asylpolitik

Løsningen skal tage hensyn til de særlige markedsforhold som kendetegner indkvarteringsområdet–Operatørernes rationale for markedsdeltagelse drives af andre forhold (primært humanitære og lokal jobskabelse) endskabelse af driftsoverskud på indkvarteringsopgaven–Imødekomme de særlige operatør-markedsforhold, dvs. et begrænset antal eksisterende operatører udenlovgivningsmæssig forpligtigelse–Tilstræbe fortsat øget konkurrence og effektivisering inden for rammen af dette marked

|11

|12

1.2 Kontekst for asylindkvarteringen og planlagte ændringer (Asylaftalen)

Den nuværende organisering og drift af indkvarteringsopgaven skal ses ilyset af de særlige vilkår og historik for områdetObservationerAsylindkvarteringsopgaven er et stort og bredt opgavekompleks med aktiviteter fraejendomsdrift til specialiseret sundhedsbehandlingSærlige vilkårDynamiske planlægningsvilkår med behov for mange, hurtige tilpasninger–Stor variabilitet i både tilgang og indkvarteringsbehov–Kort tidsmæssig ”sigtbarhed” til indrejsevolumen og indkvarteringsbehovStor afhængighed af lokalpolitisk villighed samt operatørinteresse for at gennemførekapacitetsjusteringer hvilket resulterer i længere og uforudsigelige tilpasningstiderStyringsparadigme med fokus på fastholdelse af 95% belægning og dermed lavkortsigtet absorptionskapacitet medvirkende til betydeligt antal åbne/lukke-beslutningerStyringslogikTotaløkonomien for området (sagsbehandling og indkvartering) kan yderligere optimeresgennem en mere direkte styring og målsætning (inkl. i Styrelsens resultatkontrakt) afantallet af verserende sager og gennemstrømningstidenDer er løbende arbejdet med effektivisering af området, med faldende gennemsnitligeenhedsomkostninger til følge–Konkurrencen på indkvarteringsområdet er øget betydeligt, og man har nu 5operatører mod reelt set én tidligere–Centerporteføljen er rationaliseret og urentabel kapacitet er udbyttet med andremere driftsrobuste centertyper (kommunale operatører opnår væsentligt lavereenhedsomkostninger gennem udnyttelse af den eksisterende offentlige infrastruktur)–Afregningsprincipper er blevet revideret for f.eks. særlige sundhedsydelser for atreducere administration og sikre fælles incitamenter

Løbendetilpasninger iopgaveløsningen

KILDE: Teamanalyse

|13

1.2 Kontekst for asylindkvarteringen og planlagte ændringer (Asylaftalen)

Udsving i asylansøgerantallet mellem og inden for år er et væsentligtvilkår for at håndtere indkvarteringsopgavenTilgangAntal ansøgninger/år6.1845.1153.8552.2462.4093.8062.1612.3681.7711.7073.8584.254GennemsnitsbelægAntal årspersoner/år5.048

1.960

2006

2012

2006

2012

TilgangAntal ansøgninger/mnd8007006005004003002001000200607080910112012Maks.Min.Gn.snit

BelægningsgradProcent/uge10210098969492900Jan2012Dec

KILDE: Udlændingestyrelsen

|14

1.2 Kontekst for asylindkvarteringen og planlagte ændringer (Asylaftalen)

Opgaven med indkvartering af asylansøgere består af at sikreindkvartering og ydelsestilbud på tværs af de tre ansøgningsfaserFase 1: ModtagefasenPolitiet foretager registrering,fingeraftryk og personfotografiUdlændingestyrelsen interviewerasylansøgeren for at fastslå identitet,nationalitet og rejserute, asylmotiv(asylsamtale) og om sagen skalbehandles i DK jf. Dublin-forordningenIndkvartering på modtagecenterUdlevering af startpakker (tøj,hygiejneartikler mv.)Medicinsk modtagelseAsylansøgerkursus (information omsprog, kultur, asylsystemetFase 2: OpholdsfasenNormal sagsbehandling i hhv.Fase 3: Udrejsefasen

I henhold tilAsylaftalen

Sagsbehandling

–––

1. instans: Udlændingestyrelsen2. instans: FlygtningenævnetParallelt: Justitsministeriet v/sagom humanitær opholdstilladelse

Udrejse inden 15 dage efter endeligafslagPolitisamtale om udrejse

Særlig sagsgang for åbenbartgrundløse ansøgningerIndkvartering på opholds- (evt.omsorgs- eller børne-)centerMulighed for udflytning(egenfinansieret, selvstændig ellerprivat bolig)Adgang til arbejdsmarkedetUndervisning i muligheder forselvforsørgelse, beskæftigelse oguddannelse målrettet hjemlandet (forudviste) eller Danmark (for godkendte)V/manglende samarbejde flyttesbeboeren til et udrejsecenter, dekontante ydelser fjernes, og beboerenmodtager kun bespisningBørnefamilier skal tilbydes særligeboliger 12 mdr. efter endeligt afslagMulighed for udflytning(egenfinansieret, selvstændig ellerprivat bolig)Adgang til arbejdsmarkedetUndervisning i muligheder forselvforsørgelse, beskæftigelse oguddannelse målrettet hjemlandet (forudviste) eller Danmark (for godkendte)

Indkvartering

Gruppespecifikke

Særlig medicinsk/psykologisk screeningaf børn

Tildeling af ”Personlig repræsentant”for uledsagede mindreårigeVoksenundervisning (>17år)Aktivering (>17år)Børneundervisning og SFO (6-16 år)Legestue (3-5år)

Udsættelse af udrejse v/akut sygdom,graviditet i slutfase mv.

KILDE: Operatørkontrakter, Udlændingestyrelsen, Asylaftalen 2012

|15

|16

2. Nuværende organisering og styring af asylindkvarteringen

Kapitel 2: Sammenfattende resumé af ”Nuværende organisering og styringaf asylindkvarteringen”NUVÆRENDE ORGANISERING OG STYRING ASYLINDKVARTERINGENAsylindkvarteringsområdet er organiseret under Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen, som via fem operatører drifter 12indkvarteringsregioner, der igen består af ét eller flere centre. Indkvarteringskapaciteten var på 6.680 pladser i 2012I dag findes fire centertyper; (1) modtage/udrejse-, (2) opholds-, (3) børne- og (4) omsorgs/kvinde-centreOmrådet administreres af Justitsministeriet via Udlændingestyrelsen gennem budget, herunder takster fastsat på finansloven, samtresultatkontrakten. En væsentlig styringsparameter har historisk været 95% belægningsgrad. Udlændingestyrelsen tegner årligekontrakter med de omtalte operatører under BUM-modellen for inddækning af efterspørgslenUS har ansvaret for kontrahering, styring og opfølgning i forhold til operatørernes opgavevaretagelse, betaling af operatørernesfakturaer samt ansvaret for boligporteføljen (i.e. rekvirering/afskaffelse af kapacitet) i samarbejde med Forsvarets Bygnings- ogEtablissementstjenesteOperatørerne står for levering af de kontraktbestemte ydelser til de indkvarterede, bl.a. ‘Indkvartering/netværk’, ‘Almensundhedsbetjening’, ‘Børneundervisning og fritidstilbud’ og ‘Voksenundervisning og aktivering’. Særlige social- og sundhedsydelserleveres af eksterne aktører (speciallæger, hospitaler, specialinstitutioner etc.) efter henvendelse fra operatørerne og godkendelse iUdlændingestyrelsenOmrådet har set en væsentlig udvikling i form af introduktion af flere og nye operatører over de seneste år, hvorved man har nedbragtenhedsomkostningerne gennem øget konkurrence mellem operatører, og ved at udnytte marginalkapacitet i den eksisterendekommunale drift uden for asylsystemet

|17

|18

2.1 Kortlægning af rollefordeling og indkvarteringsorganisering

Organisering af asylindkvarteringsområdetUltimo 2012Organisering af asylområdetJustitsministerietType centerModtage/udrejse-centerOpholdscenterBørnecenterOmsorgscenterAktører og ansvarsfordelingJustitsministeriet (JM)Ansvaret for asylområdet erplaceret under JM, derudarbejder prognoser fortilgang og gennemstrømning afasylansøgereUdlændingestyrelsen (US)US varetager på vegne af JMopgaven vedrørendeindkvarteringog underhold af asylansøgereog tilvejebringer endvidereindkvarteringsfaciliteter mv.OperatørerOperatørerne varetager ipraksis indkvartering mv. forUdlændingestyrelsen, som derudarbejdes en kontrakt med.Operatørerne organiserer sig iregioner og kan varetageopgaven i flere regionerCentreDer er 4 typer af centre, derhver er indrettet således, at dekan tilbyde rette faciliteter ogydelser til den pågældendegruppe asylansøgere

Udlændinge-styrelsen

Jammerbugtkommune

Thistedkommune

Langelandkommune

Vesthimmer-land kommune

Røde Kors

RegionerBrovstBrønders-lev

RegionerHanstholmVigerslev/Agger

RegionerLange-land

RegionerRanumRanders

RegionerNord-SjællandAuderødMidt-SjællandSyd-SjællandSand-holmDjurs1

1 Region Djurs er under rekonstruktionKILDE: Teamanalyse

|19

2.1 Kortlægning af rollefordeling og indkvarteringsorganisering

Asylindkvarteringsopgaven fordelt på operatører, regioner og centertyperKapacitet, ultimo 2012Region BrovstKapacitet: 941(O:941)- 1 modercenter: 411- 2 subcentre1: 380- 11 udeklynger1: 150Region BrønderslevKapacitet: 140(O:140)- 1 modercenter: 140- Ingen subcentre- Ingen udeklyngerRegion HanstholmKapacitet: 477(O:477)- 1 modercenter: 250- Ingen subcentre- 6 udeklynger: 227Region Vestervig/AggerKapacitet: 98(B:98)- 1 modercenter 45- 1 subcenter 40- 2 udeklynger: 13Region LangelandKapacitet: 625(O:625)- 1 modercenter: 270- 1 subcenter: 40- 9 udeklynger: 315Region RanumKapacitet: 260(O:260)- 1 modercenter: 260- Ingen subcentre- Ingen udeklyngerRegion RandersKapacitet: 120(O:120)- 1 modercenter: 120- Ingen subcentre- Ingen udeklyngerRegion MidtjyllandKapacitet: 665(M/U:100,O:565)- 1 modercenter: 392- 1 subcenter: 110- 1 udeklynge: 84Operatører(udbudt kap., 6.680)Jammerbugten (1081)Thisted (575)Langeland (625)Vesthimmerland (380)Røde Kors (4019)CentertyperM/U: Modtage- og udrejsecenterO: OpholdscenterB:BørnecenterOm: OmsorgscenterRegion Djurs2Kapacitet: 176(O:176)- 1 modercenter: 120- 1 subcenter : 56- Ingen udeklyngerRegion NordsjællandKapacitet: 289(B:78,O:109, Om:100)- 3 modercentre: 287- Ingen subcentre- 1 udeklynge: 2Region AuderødKapacitet: 750(M/U 750)- 1 modercenter: 750- Ingen subcentre- Ingen udeklyngerRegion SandholmKapacitet: 700(M/U:650,Om:50)- 2 modercentre: 700- Ingen subcentre- 1 udeklynge: 50Region MidtsjællandKapacitet: 1439(M/U:830,O:609)- 2 modercentre: 995- 1 subcenter: 174- 4 udeklynger: 270

1 ”Subcentre” er større klynger af bebyggelse, som ikke er modercenteret, mens ”udeklynger” er mindre lejemål som annekser, almene boliger mv.2 Region Djurs er under rekonstruktionNOTE: Kapacitet defineres som antal pladser til rådighed. Fordelingen af kapaciteten mellem Røde Kors (60%) og Kommunerne (40%), vil i 2013 fordele sig mere ligeligt

KILDE: Kapacitetsdata 2012

|20

2.1 Kortlægning af rollefordeling og indkvarteringsorganisering

Hovedcentertyper1af indkvartering knytter sig til de tre faserFaseTypeindkvarteringBeskrivelseAsylansøgere, der ankommer til Danmark indkvarteres først på et modtagecenter,hvor de registreres og som udgangspunkt bor i de første uger. På modtagecenterettilbydes samtaler med sygeplejerske/læge. Asylansøgerne bliver afhørt af de danskeudlændingemyndigheder. Herefter flytter de i normale tilfælde videre til etopholdscenterAfviste asylsøgere, der ikke kan eller vil forlade Danmark, når de har fået afslag påderes ansøgning, bliver overflyttet til udrejsecentre. Her bor de, til de rejser frivilligteller bliver transporteret ud af landetDe fleste asylansøgere flytter ind på et opholdscenter, hvor de bor, indtil sagen erendeligt afgjort. Medvirkende asylansøgere der har været i Danmark over 6 mdr. kanogså blive tilbudt indkvartering uden for opholdscenteret. Dette kan eksempelvis værei selvstændige boliger i tilknytning til asylcenteret (i form af lejlighed, mindrevilla/parcelhus mv.), privat indkvartering (eksempelvis bo hos et familiemedlem, derhar opholdstilladelse) eller egenfinansieret bolig (forudsat evne til egen forsørgelse,samt krav til boligens standard). Særlige boliger skal tilbydes afviste børnefamilier 12mdr. efter endeligt afslag på asylansøgningenBørn og unge under 18 år, der kommer til Danmark uden deres forældre for at søgeom asyl, bliver indkvarteret på et børnecenter. Her er specialuddannet personale, derskal støtte børnene og skabe trygge rammer for dem, mens de venter på, atmyndighederne afgør deres sagAsylansøgere med særligt alvorlige fysiske eller psykiske problemer bliver indkvarteretpå et omsorgscenter. Omsorgscentret har ekstra personale, bl.a. psykologer ogfysioterapeuter, som er ansat til at tage sig af beboernes problemer og sygdomme

Fase 1+3

Modtage-/udrejsecenter

Opholdscentre

Fase 2 +Fase 3Børnecenter

Omsorgscenter

1: Analysen fokuseres på hovedcentertyper hvorfor sær-kapaciteter såsom kvindecenter eller skærmede enheder ikke eksplicit indgårKILDE: Udlændingestyrelsen, Asylaftalen

|21

2.1 Kortlægning af rollefordeling og indkvarteringsorganisering

Asylaftalen har konsekvenser for indkvarteringstyper og tilbud, der skaludbydes fremadrettetFaseModtagelseKonsekvensMere målrettet indkvartering:–Nyankommne asylansøgere skal så vidt muligt indkvarteres i modtagecentre, der er målrettet denne gruppe afasylansøgere, og hvor denne gruppes behov bedre kan tilgodesesBedre mulighed for udflytning:–Selvstændig bolig;bolig i tilknytning til asylcenteret, US har stadig tilsyns- og forsørgelsespligt. Målrettes de ansøgerehvis situation styrkes mest af udflytning, med fokus på børnefamilier. Udflytning tilbydes ved mulighed, tidligst efter 6mdrs. ophold for dem der medvirker til egen sag eller udsendelse–Egenfinansieret bolig;egen bolig udenfor asylcenteret, krav til egen forsørgelse og boligens standard–Privat indkvartering;i praksis hos venner/familie, de gældende muligheder herfor udvides med øget mulighed for atfortsat at modtage kontante ydelser fra US (tidl. kun ved tungtvejende sundheds- eller psykosociale årsager)–Særlig bolig;afviste børnefamilier, der ikke medvirker til udrejse, skal tilbydes udflytning 12 mdr. efter endeligt afslag istedet for dagens praksis med 18 mdr. Ordningen er indført med virkning fra asylaftalens indgåelse.Tilgang til arbejdsmarkedet:–Der gives mulighed for at tage ordinær beskæftigelse på almindelige løn- og ansættelsesvilkår efter 6 mdrs. ophold,forudsat medvirken til egen sag (ikke tilladt at drive selvstændig erhvervsvirksomhed)–Fradrag for lønindkomst i forsørgelse og betaling for indkvartering skal ske efter et krone-for-krone principAdgang til arbejdsmarkedet og udflytning kan tilbydes jf. udlændingelovens § 42 k, stk. 1 og 2, § 42 l, stk. 1 og 2 og § 14 a,stk. 1 og 2.

Ophold

Udrejse

Mere målrettet indkvartering:–Afviste asylansøgere skal i videst muligt omfang indkvarteres i asylcentre, hvor deres fokus på hjemrejse oggenetablering i hjemlandet bedst muligt kan håndteres og støttes via bl.a. målrettet undervisning og aktiveringMålrettet anvendelse af motivationsforanstaltninger–Ved manglende medvirken skal kostpengeordningen ligesom i dag finde anvendelse, mens de øvrigemotivationsfremmende foranstaltninger (overflytning til udrejsecenter, meldepligt og frihedsberøvelse) skal benyttesmålrettet

KILDE: Operatørenes økonomirapport 2012, Asylaftalen, Udlændingestyrelsen, Interviews

|22

|23

2.2 Styring, kontrakter og opfølgning

Styring på indkvarteringsområdet er underlagt en række eksterne oginterne rammevilkårVariabilitet og uforudsigelighed:Antallet af indkvarterede årspersoner varierer kraftigt både fra år tilår og indenfor det enkelte år. Det samme gælder fordelingen mellem faser under indkvarteringen. Detteforhold taler for en relativ fleksibel styringsmodel, hvor variabiliteten kan håndteres hensigtsmæssigt. Itillæg til den store variabilitet i antal indkvarterede årspersoner er det svært at forudsige den fremtidigeudvikling på området primært på grund af tilstrømningen, hvilket besværliggør langsigtet planlægning.Implikationen er ligeledes at fleksibilitet i styringsmodellen er vigtigBegrænset mandat til placering af kapacitet:I det nuværende set-up er det som udgangspunkt op tilde enkelte kommuner om de ønsker at huse asylansøgere. Derudover giver plan- og byggelovgivningenofte mange praktiske begrænsninger, eller forsinker eller fordyrer adgangen til hurtige opskaleringer.Effekten af dette er, at opgaveløsningen er meget afhængig af gode samarbejdsforhold til de nuværendeoperatører og værtskommunerBUM-modellen:US’ nuværende styringsmodel er af typen BUM (bestiller-udfører-model), som erindført i samarbejde med FM og JM efter rådgivning fra Økonomistyrelsen. Modellen definerer klart USog operatørernes ansvarsområder. En vurdering af US’ styring på området skal ses i lyset af dennemodel og det tilgængelige budget til styring. Modellen udstikker styringsprincipper på følgende områder:–Kontraktstruktur–Afregningsmodel (inkl. takststruktur)–Styring af indkvarteringsområdetKapacitetskrav:US har en målsætning om at have en 95 pct. udnyttelse af den totale kapacitetMulitiplikatoreffekt på sagsbehandlingstid:Da den nuværende bevilling til sagsbehandling er baseretpå fast afregning (modsat aktivitetsbaseret), medfører en stigning i asylansøgerantallet, alt andet lige,en længere sagsbehandlingstid og dermed flere indkvarterede.

Eksternerammeforhold

Internerammeforhold

KILDE: Teamanalyse

|24

2.2 Styring, kontrakter og opfølgning

Beskrivelse af styringsstrukturen på indkvarteringsområdetAktørRolle i indkvarteringsopgavenFastlæggelse af budgetprincipper, herundertakststrukturRammeudmelding og forhandling med JMOpfølgning på budget i forhold til JMSparring i langsigtede strategiprocesser på asylområdet

Omfattet af delanalyse 1Uddybes på næste side

Styringsredskaber i forhold til næste aktør

Finansministeriet (FM)

Overordnede budgetprincipper, inkl. takstsatserÅrlig bevillingForhandlinger med FM om rammer, budgetoplæg ogbudgetprincipperForhandlinger med US om budgetUdarbejdelse af prognoser på asyl- ogindkvarteringsområdetOpfølgning på budget i forhold til USFastlæggelse af styringsmodel mellem US og OPSparring i langsigtede strategiprocesser på asylområdetBemærk at flere afstyringsredskaberne for USi forhold til operatørerne erdefineret ovenfor i hhv. JMog FMResultatkontrakt med USOverordnede budgetprincipper, inkl. takstsatserFastlæggelse af styringsmodel mellem US ogoperatører (BUM)Budget

Justitsministeriet (JM)

Udlændingestyrelsen (US)

Input til budgetforhandlinger til JMAnsvar i forhold til opgaveløsning, herunder sikre nødvendig,løbende kapacitet og tilfredsstillende kvalitetGovernance i forhold til operatørerne:–Indgåelse og genforhandling af operatørkontrakter–Betaling af operatørernes faktureringer–Analyser og passende handling baseret påafrapporteringer, kapacitetsprognoser og centerstyring–I samarbejde med FBE ansvarlig for bygninger

Operatørerne (OP)

Levering af indkvarteringsopgaven, herunder:–Netværk og indkvartering–Øvrige sociale ydelser (undervisning, aktiveringm.m.)–SundhedsbetjeningRapportering til US om opgaveløsningens varetagelse

Eksekvering af styringsmodel (BUM), bl.a.–Målsætning om belægningsprocent på 95 pct.–BookingsystemOperatørkontrakter–Forhandling af operatørkontrakterAfregningsmodel–Overordnede budgetprincipper, inkl. taksterOpfølgning–Økonomirapporteringer på faktiskeomkostninger–Tilsyn med kvalitet

KILDE: Teamanalyse

|25

2.2 Styring, kontrakter og opfølgning

Inden for de eksisterende rammebetingelser indeholder den nuværendeopgaveløsning flere gode elementer og visse forbedringspotentialerSet i forhold til de målsætninger der blev sat i forbindelse med udarbejdelsen af BUM-modellen lever US overordnet set op til sit ansvar på de tre hovedområder: ‘Operatørkontrakter’,‘Afregningsmodel’ og ‘Styring og opfølgning’, hvoraf det kan fremhæves, at:–Der er skabt en relativt uniform og gennemsigtig styrings- og afrapporteringsmodel i forhold til operatørerne–US har med en vis effekt ført forhandlinger med operatørerne, som bl.a. har ledt til lukning af en række urentable centreOmvendt er der i forhold til BUM-oplæggets udstukne principper en række forbedringspotentialer, heriblandt en klarere opsplitning af operatørernes direkte og indirekte omkostninger,mere systematiske, målrettede analyser på faktisk forbrug hos operatørerne og bedre overblik over operatørernes over-/underskud på deres mellemværender med US

Observationer1Velfungerende elementerStandardiserede kontrakter for alle operatører (bortset fra DRKA’sunderskudsgaranti)Afrapporteringsformater og tilsyn med økonomi, aktivitet og kvalitet klartdefineret i kontraktenOperatørerne har metodefrihed i opgaveløsningen, men har samtidigklare opgavedefinitionerKapacitetsbånd er angivet for hver enkelt operatørØkonomirapportering giver indblik i operatørernes faktiske omkostninger(nødvendiggøres af underskudsgarantien for DRKA)Afregningsmodellen tager højde for omkostningsdrivere og forskelligeomkostningsniveauer på centertyperneModellen skaber en vis gennemsigtighed til operatørernesindtægtsstrukturModellen kan i et vidst omfang håndtere udsving iindkvarteringsomfangetKlar ansvarsdeling mellem US og operatørernes del af opgaveløsningenUS har proaktivt benyttet den tilgængelige gennemsigtighed ioperatørernes økonomi til at lukke urentable centreUS indhenter kvartalsvise økonomirapporter fra operatørerne ifm. tilsynmed operatørernes økonomi–Der holdes øje med forbrug, hvor der er afregnet efter fast beløbog ramme, og ydelserne genforhandles baseret på detteGivet afvigelserne mellem faktiske omkostninger og ydelsestaksterne erdet fordelagtigt at US giver operatørerne mulighed for omfordele mellemdelrammerneBookingsystem giver overblik over de indkvarteredeIdentificerede forbedringspotentialer1Ingen sanktionsbestemmelser defineret, hvis parterne ikke lever op tilforpligtigelser i kontraktenIngen specifikation af evt. genforhandling af takster ved overbelægning, mendog genforhandling af rammebidrag, som ikke nødvendigvis øges ved højereaktivitetIngen kontraktuelt hjemmel til tilsyn ift. hvorvidt indrapporteret belægning vedoperatørerne stemmer overens med deres faktiske belægning. I de nuværendekontrakter har operatørerne et økonomisk disincitament til at føre tilsyn med ogindrapportere eventuelt ikke tilstedeværende asylansøgereDe fastsatte takster afviger på visse områder markant fra de faktiskeomkostninger, hvilket reducerer afregningsmodellens gennemsigtighed ift.operatørernes omkostninger

Operatør-kontrakter

Afregnings-model

US fører ikke systematisk kontrol med operatørernes kvalitet bl.a. pga.prioritering om at sikre en løbende opskalering de seneste årDet er i praksis svært at benchmarke mellem operatørerne, da omkostninger til‘Ledelse og administration’ fordeles på ‘Indkvartering og Underhold’ efterforskellige principperDer indgås bilaterale aftaler med operatører f.eks. børnegarantier, givetafvigelserne fra afregningstaksterne til de faktiske omkostninger, hvilket sker forStyring ogat sikre det nødvendige grundlag for at drive en regionopfølgningDer laves ikke systematiske analyser af forbrug til ‘Indkvartering og Underhold’og derpå baserede overvejelser om justeringer af takststrukturDa der ikke systematisk checkes om indtægterne i økonomirapporternestemmer overens med operatørernes faktureringer, er der ikke fuldgennemsigtighed i operatørernes samlede over-/underskud på opgavenDen kvartalsvise frekvens på økonomirapporten er historisk ikke altid blevetoverholdt1 Vurderet i forhold til oplægget til BUM-modellen (se kildeangivelsen) uden hensynstagen til ressourceprioritering

Kilde: 'Fremtidig styring på asylindkvarteringsområdet' og ‘Afregningsmodel’, Økonomistyrelsen (2002), Operatørkontrakter

|26

|27

3. Kortlægning og analyse af ressourceanvendelse

Kapitel 3: Sammenfattende resumé af ”Kortlægning og analyse afressourceanvendelse” (1/3)Oversigt over nuværende ressourceanvendelse og information om opgavevaretagelseUdlændingestyrelsen (US) anvendte 1,1 mia. kr. på asylindkvartering og tilbud i 2012, heraf:–Opdeling af udgifter på opgavetype:~85 procent af de samlede udgifter (~950 mio. kr.) til området gik til kontiene ‘Indkvartering og underhold’ (§11.51.22) og ‘Drift ogtilpasning’ (§11.51.20), som dybdeanalyseres i kapitlet, hvoraf:-~55 procent af de samlede udgifter (~590 mio. kr.) gik til ‘Indkvartering og underhold’, som bestod af følgende hovedopgaver:‘Indkvartering/netværk’, ‘Sundhedsbetjening’, ‘Børneundervisning og fritidstilbud’, ‘Voksenundervisning og aktivering’,‘Modtagefunktion’ og ‘Danskundervisning’-~30 procent af de samlede udgifter (~360 mio. kr.) gik til ‘Drift og tilpasning’, som bestod af følgende hovedopgaver: ‘Husleje ogforsyning’, ‘Åbne/lukke omkostninger’, ‘Transport’, ‘Vicevært’ og ‘Vedligeholdelse~15 procent af de samlede udgifter (~160 mio. kr.) gik til områder, som ikke dybdeanalyseres i kapitlet, da de enten (1) er politiskbestemt og ikke kan effektiviseres og/eller (2) udgør en lille andel af de samlede omkostninger, hvoraf:-~12 procent af de samlede udgifter (~130 mio. kr.) gik til ‘Kontante ydelser’ (§11.51.21), som består af politisk fastsatte kontante- ognaturalieydelser til de indkvarterede-~3 procent af de samlede udgifter (~30 mio. kr.) gik til en række mindre finanslovsposter, som ikke relaterer sig til effektiv drift:Tilskud og samarbejdspartnere’ (§11.51.23), ‘Medlemsbidrag til internationale organisationer’ (§11.51.24)–Opdeling af udgifter til ‘Indkvartering og underhold’ og ‘Drift og tilpasning’ på centertyper:Af de ~950 mio. kr. til Indkvartering og underhold’ og ‘Drift og tilpasning’ blev ~40 procent (~400 mio. kr.) benyttet på modtagecentre,~35 procent (~330 mio. kr.) på opholdscentre, ~15 procent (~130 mio. kr.) på børnecentre og ~5 procent (~50 mio. kr.) påomsorgscentreOpgavevaretagelsen på indkvarteringsområdet deles primært mellem US, Røde Kors og de fire kommunale operatører, hvor:–US har ansvaret for kontrahering, styring og opfølgning i forhold til operatørernes opgavevaretagelse, betaling af operatørernes fakturaersamt ansvaret for boligporteføljen (i.e. rekvirering/afskaffelse af kapacitet) i samarbejde med Forsvarets Bygnings- ogEtablissementstjeneste–Operatørerne står for levering af alle kontraktbestemte ydelser til de indkvarterede, bl.a. ‘Indkvartering/netværk’, ‘Almensundhedsbetjening’, ‘Børneundervisning og fritidstilbud’ og ‘Voksenundervisning og aktivering’. Særlige social- og sundhedsydelserleveres af eksterne aktører (speciallæger, hospitaler, specialinstitutioner etc.) efter henvendelse fra operatørerne

KILDE: Teamanalyse

|28

3. Kortlægning og analyse af ressourceanvendelse

Kapitel 3: Sammenfattende resumé af ”Kortlægning og analyse afressourceanvendelse”(2/3)AfregningsprincipperDer eksisterer en række forskellige afregningsprincipper mellem US og operatørerne på forskellige poster. Med visse undtagelserkan operatørerne frit fordele indtægter mellem de forskellige rammer. De forskellige afregningsprincipper inkluderer:–Ydelsestakster:Til ‘Indkvartering og Underhold’ (ekskl. særlige social- og sundhedsudgifter) benyttes faste ydelsestakster pr. årspersonsom er fastsat under hensyntagen til forskellige omkostningsniveauer på de forskellige centertyper. Taksten fastsættes på de årligefinanslove–Fast beløb/ramme:Til ‘Drift og Tilpasning’ benyttes fast beløb bl.a. i forbindelse med afregning af vicevært, forbrug, servicetransport ol.(kompensation til operatører når de kontraktuelt fastsatte overførsler ikke dækker udgifterne.) Rammestyring benyttes til (‘Indkvartering ogUnderhold’ til dele af transportudgifterne), vedligehold, kapacitetstilpasninger samt f.o.m. 2013 til dele af de særlige social- ogsundhedsudgifter, hvor operatørerne råder over et rammebeløb til dækning af en bestemt gruppe sundhedsydelser–Direkte afregning/refundering:Til særlige social- og sundhedsydelser benyttes direkte refusion af udlagt beløb efter ansøgning fraoperatør til USOperatørernes indtægter er via ydelsestaksterne knyttet til centertyperpå baggrund af et princip om, at de huser asylansøgere iforskellige faser og med forskelle i behov. Specielt varierer taksten til ‘Netværk og indkvartering’ markant for de forskellige centertyper. Hvilkencentertype, et givent center klassificeres som, har derfor en stor betydning for operatørernes økonomi. Opdelingen i faser, som er afhængig afhvilken fase i asylprocessen den enkelte asylansøger befinder sig i, er særligt relevant for klassifikationen af centre som enten modtage-/udrejsecentre eller opholdscentreDer er dog ikke en klar sammenhæng mellem beboerfordelingen i faser og centertyperne, hvoraf det kan konkluderes, at:–Der er ikke klare forskelle på en række modtage-/udrejsecentre sammenlignet med opholdscentrene baseret på en fase-inddeling afbeboerne–Opdelingen i forskellige centertyper, som ikke er konsistente med differentierede beboersammensætninger, skaber mindre sammenhængmellem operatørernes indtægter og deres forventelige faktiske forbrug

KILDE: Teamanalyse

|29

3. Kortlægning og analyse af ressourceanvendelse

Kapitel 3: Sammenfattende resumé af ”Kortlægning og analyse afressourceanvendelse”(3/3)Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialerBaseret på operatørernes indrapporterede omkostninger ses det, at enhedsomkostningerne varierer både mellem centertyper ogoperatører,hvilket motiverer sammenligningsanalyser og deraf resulterende økonomiske potentialer baseret på operatørernesenhedsomkostningerDer er foretaget sammenligningsanalyser på ~75% af den omfattede base, og på denne baggrund identificeres et potentiale på ~100-150 mio. kr.Dette vurderes dog ikke umiddelbart at kunne realiseres til fulde, da sammenligningsanalyserne ikke tager fuldstændig højde forbl.a. geografiske og bygningsmæssige restriktioner og er baseret på partielle analyser af følgende hovedopgaver:–Match af indkvarteringstilbud til behov:Ved at omfordele beboerne på de korrekte centertyper, baseret på faseinddeling, kan deropnås et effektiviseringspotentiale afhængig af valg af omfordelingsprincip. Et effektiviseringspotentiale fra 19-29 mio. kr. udspændes af toforskellige muligheder–Netværk og indkvartering:Benchmarking baseret på enhedsomkostninger og medarbejdernormeringer viser potentielle effektiviseringerpå ~7-14 mio. kr. på opholdscentrene og 33-44 mio. kr., når potentialet beregnes på sammenlignelige modtagecentre. Vedanalogiberegning på de øvrige centertyper fås et samlet potentiale på ~51-63 mio. kr.–Undervisning:Analyse af børneundervisningsudgifter på opholdscentre viser et potentiale på ~1 mio. kr. , mens voksenundervisningviser et potentiale på ~5 mio. kr. på opholdscentrene, i alt ~6 mio. kr. Under antagelse af relativt ens undervisningsomkostninger for allecentertyper (bakkes op af nuværende omkostningsstruktur) vurderes det samlede potentiale at være ~11-15 mio. kr.–Social- og sundhedstilbud:Ved analyse af disse udgifter vurderes et effektiviseringspotentiale på 22-34 mio. kr. på en base af 207 mio.kr. Direkte analyse er foretaget på opholdscentre og udvalgte modtage-/udrejsecentre, og ekstrapoleret til øvrige centertyper.Hospitalsbehandling er taget ud af analysen, da denne vurderes meget lidt påvirkelig–Husleje:Ved analyse af de forskellige lejemåls kontraktvarighed, og optimering af denne, lokaliseres en potentiel effektiviseringsmulighedpå ~10-15 mio. kr–Transport til servicetilbud:Hvis alle operatører leverede servicetransporten til den gennemsnitlige udgift pr. kapacitet viser analysen eteffektiviseringspotentale på 16%, svarende til knap 7 mio. kr. af en base på ~30 mio. kr.–Ejendomsdrift, viceværtfunktionen:Ved nedbringelse af udgiften til gennemsnittet observeres et effektiviseringspotentiale på 30%,svarende til omkring 11-12 mio. kr. ud af en base på 35 mio. kr.

1 Der er foretaget en indledende sammenligningsanalyse med asylsystemet i Sverige, se appendiksKILDE: Teamanalyse

|30

|31

3.1 Metodik og databegrænsninger

Oversigt over datakilder, der er lagt til grund for analysenUS udgifter 2012 (US årsrapport 2012):Indeholder udgifter set fra Udlændingestyrelsens (US) side og er primært baseret påfaktureringer fra operatører, Forsvarets Bygnings- og Etablissementtjeneste (FBE) og andre tredjeparter. Data er baseret på udtrækfra Navision. Disse udgifter stemmer stort set overens med udgifterne på Finansloven 2012US Dispositionsregnskab 2012:Indeholder de enkelte sundheds- og socialsager som er blevet sagsbehandlet i US (dvs. de sagerder indvirker til ”særlige sundhed- og socialydelser”). Hertil er tilføjet en række demografiske data fra IBS og UROperatørernes omkostninger 2012 (Økonomirapporter 2012):Operatørernes indrapporteringer af deres faktiske omkostninger tilUS, som dækker alle områder hvor der er økonomiske mellemværender mellem US og operatørerneOperatørernes afregningspriser til ydelser indkøbt ved tredjeparter:Operatørerne har delt deres afregningspriser til eksempelvisindkøb af skoleundervisning fra kommuner, voksenundervisning ved private tredjeparter etc.Operatørernes personaledata:Operatørerne har delt informationer om deres medarbejdere, herunder medarbejderkategorier og -normeringerIndkvarterings- og YdelsesBeregningsSystemet (IBS):Database tilgængelig for US og operatører, med registrering afasylansøgere på bl.a. opholdssted og fase. Indeholder også information om udbetaling af kontante ydelserUdlændingeregisteret (UR):Journaliseringsregister, der tjener som arbejdsregister for Udlændingestyrelsen, Justitsministeriet,Flygtningenævnet, Udlændingenævnet og Statsforvaltningen. UR er under udfasning ifm. implementeringen af EstherHEstherH:Elektronisk sagsbehandlingssystem for Udlændingestyrelsen, Udlændingestyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering,Justitsministeriet, Flygtningenævnet og UdlændingenævnetInterviews:Teamet har besøgt asylcentre og interviewet centerpersonale fra samtlige operatører og US om bl.a. arbejdsprocesserog sagsgange for at få indblik i kvalitative forskelle og årsagerne til varierende omkostningsniveauKapacitetsprognosen:Prognose for indkvarteringsbehovet over de næste 12 mdr., udarbejdet af US/JM i samarbejdeUS Dispositionsregnskab 2012–Registrering af særlige sundheds- og socialsager i US’ datasystemer foregår manuelt, og centernavn og –strukturer er blevetændret over de seneste par år. Der tages derfor forbehold for registreringsfejlOperatørernes omkostninger 2012 (Økonomirapporter 2012):Økonomirapporterne udarbejdes af operatørerne baseret på envejledning fra US og er ikke reviderede og ikke valideret af operatørerne. Derfor har dette data følgende forbehold:–Operatørernes omkostninger til overhead (primært ledelse og administration) er fordelt over andre omkostningskategorier efterforskellige principper for hver operatør–Da økonomirapporteringer ikke er reviderede, er der risiko for fejl i opgørelsen og forskelle i konteringspraksis mellem operatørerOperatørernes personaledata:–Der kan være forskellige opgørelsesmetoder blandt operatørerne og sammenligninger af enkelte personalekategorier kan derforvære følsomme overfor detteEstherH:–Enkelte analyser på sundheds- og socialområdet er foretaget vha. US’ fastlagte emneord. Der tages forbehold for registreringsfejl

Datakilder

Forbehold

|32

|33

3.2 Oversigt over ressourceanvendelse på konti, centertyper og operatører

US anvendte 1,1 mia. kr. på asylindkvartering og tilbud i 2012US’ udgifter 2012, DKK, millionerUS’ totale udgifter til indkvartering på asylområdet 2012 var kr. 1,1 mia. kr., hvoraf ~85% blev benyttet til hhv. ‘Indkvartering og underhold’(§11.51.22) og ‘Drift og tilpasning’ (§11.51.20)Bemærk, at operatørernes reelle omkostninger kan variere fra US’ udgifter, særligt på ‘Indkvartering og underhold’, da de faktiske udgifter foroperatørerne kan variere fra de i finansloven fastsatte ydelsestaksterTotale asylomkostningerfordelt på hovedkonti1.107Husleje og forsyningÅbne-/lukkeomkostningerTransportViceværtVedligeholdelseKontante ydelserNaturalieydelserIndkvartering/netværkSundhedsbetjeningBørneundervisning ogfritidstilbudVoksenundervisning ogaktiveringModtagefunktionUS/FBE1står primært for ejendomsporteføljen(inkl. åbne/lukke)Operatørerne står primært for vedligehold,transport, mv.JaDybdeanalyseres irapporten

Beskrivelse

Rollefordeling

Drift ogtilpasning

356

Kontante ydelser

130

US finansierer ydelserneOperatørerne udbetaler ydelserneOperatørerne står for levering af alle ydelsermed undtagelse af særlige social- ogsundhedsydelser. De har muligheder for atbenytte tredjepart til:–Børneundervisning og legestue–Voksenundervisning og aktiveringSærlige social og sundhedsydelser leveres afkommuner/regioner

NejJa

Indkvarteringog underhold

593

Øvrige2

Nej

1 US forkorter Udlændingestyrelsen, FBE forkorter Forsvarets Bygnings- og Etablissementtjeneste2 Øvrige indeholder følgende konti: ‘Tilskud og samarbejdspartnere’ (§11.51.23), ‘Medlemsbidrag til internationale organisationer’ (§11.51.24). ‘Adgangtil arbejdsmarkedet’ (§11.51.26) og ‘Støtteordning for asylansøgere’ (§11.51.27) er nyoprettet på FL13, og derfor ikke inkluderetKILDE: Udlændingestyrelsen årsrapport 2012

|34

3.2 Oversigt over ressourceanvendelse på konti, centertyper og operatører

US samlede omkostninger dækker over væsentligeenhedsomkostningsforskelle mellem kapacitetstyperog operatører1

Indkvartering og underhold(§11.51.22)og underholdDrift og tilpasning(§11.51.20)

Modtage-/opholdscentrene udgør den største udgiftspost pålydende 399 mio. DKK, hvoraf ”Indkvartering og underhold” udgør tæt på 70%Opholdscentrene står for omkring 35% af de totale omkostninger til ”Indkvartering og underhold” og ”Drift og tilpasning”Udgifterne til de to konti, ”Indkvartering og underhold” og ”Drift og tilpasning”, er så godt som ens fordelt på opholdscentrene, i modsætning til deøvrige center-typer, hvor førstnævnte konto udgør en større andel af totalbeløbetRøde Kors har højere gennemsnitlige enhedsomkostninger end de kommunale operatører på opholdscentrene, men lavere på børnecentreneOmkostninger til ”Indkvartering og underhold” og ”Drift og tilpasning”US’ udgifter 2012, DKK, millionerOperatørernes enhedsomkostningerOperatørernes omkostninger, 2012, DKKKommunaleAntalenheds-årspersoneromkostningerGns. 2012Gns. 2012, DKK2.500166

Røde Korsenheds-omkostningerGns. 2012, DKK164.000183.000561.000349.000

ModtageOpholdBørneOmsorgØvrige2Total

272

127

399168

N/A137.000N/AN/A

3341091612544 7510 40

2.195204150405.049

593

356

949

168.000

198.000

1 Bemærk at oversigten her ikke indeholder '§11.51.21 Kontante ydelser' og 'Øvrige’ (§11.51.23, §11.51.24)2 Inkluderer "Ikke center-relaterede omkostninger" og "Ikke fordelte omkostninger", sidstnævnte henhører til Røde Kors3 Kun Thisted kommune varetager børnecenter-funktionen blandt de kommunale operatører og har overnormale enhedsomkostninger på DKK 733.000 i kraft af drift afsærlig beskyttet enhed. Den særligt beskyttede (skærmede) enhed afregnes med et taksttillæg til den normale børnecentertakstKILDE: Udlændingestyrelsens årsrapport 2012, Operatørernes økonomirapporter 2012

|35

3.2 Oversigt over ressourceanvendelse på konti, centertyper og operatører

Ansvaret for opgaveløsningen og den tilhørende økonomi er fordeltmellem operatører og USOperatørdrevet centerdrift indebærer, at en del af ansvaret for opgaveløsningen i det daglige varetages af operatører, mens den resterende delvaretages af UdlændingestyrelsenOperatørerne styrer en væsentlig del af de totale udgifter, hvor Røde Kors er den største operatør i form af både udgifter og kapacitetIndkvartering og underhold er den største hovedkonto, med en total størrelse på 593 mio. DKK

Sammenligning af hovedkontoomkostninger på tværs af operatørerneUS’ udgifter 2012, DKK, millionerOperatør (samlet)Røde KorsJammerbugtLangelandThistedVesthimmerlandUdlændingestyrelsen2TotalDrift ogtilpasning170136119122187356Kontanteydelser------130130Indkvartering ogunderhold159044042258031593Øvrige66----2228Total76658253349253411.107

1 Inkl. særlige social- og sundhedsydelser, der er beregnet for 2012 på basis af procentuel fordeling operatørerne imellem for 1.-3. kvartal 20122 Inkl. BeredskabsstyrelsenKILDE: Udlændingestyrelsens årsrapport 2012, Udlændingestyrelsens dispositionsregnskab 2012

|36

|37

3.3 Afregningsprincipper og tildelingsprincipper for konti, centertyper og ydelser

Afregningsprincipper for centrale finanslovsbevillinger påindkvarteringsområdetBudgetteringsprincip§11.51.20Drift ogtilpasning afindkvarterings-systemetBudgetteringen på § 11.51.20 tager udgangspunkt i kendte udgiftertil de eksisterende indkvarteringssteder mv., der forventes at være idrift, samt forventede gennemsnitlige udgifter forbundet medeventuelt nye indkvarteringssteder. De forudsatte driftsperioder forde enkelte adresser er baseret på kapacitetsprognosen, idetkapaciteten på ethvert givet tidspunkt skal være tilstrækkelig til atdække indkvarteringsbehovetBudgetteringen på § 11.51.21 tager udgangspunkt i takster fastsatpå finansloven (taksterne reguleres årligt medsatsreguleringsprocenten) samt forventningerne til antallet afårspersoner berettiget til forskellige ydelser.For budgetteringen af naturalieydelser gælder, at de primært erbaseret på forventninger til i) antal indrejste(indkvarteringsprognosen) og ii) antal årspersoner på cafeteriacenter(forventninger til indkvarteringspladser med cafeteriadrift)Budgetteringen af § 11.51.22 tager udgangspunkt i takster fastsat påfinansloven (taksterne reguleres med PL-reguleringen ogeffektivisering) samt forventningerne til antallet af årspersoner indenfor de forskellige takstgrupper samt forventningerne til antal indrejsteKontotyper,,Driftsbevilling”Størrelse af tilskud erfastsat på finansloven (FL)og ydes for at tilgodesebevillingsformålHovedafregnings-principperEt mix af:Fast beløbRammeDirekte afregning

§11.51.21Kontanteydelser mv. tilasylansøgerem.fl.

,,Lovbunden bevilling”Tilskuddets modtagere ogtilskuddets størrelse erfastsat ved lovgivning

FL-fastsatte takster

§11.51.22Indkvarteringog underholdafasylansøgerem.fl.§11.51.26Adgang tilarbejds-markedet ogudflytning fraasylcentrene

,,Anden bevilling”Tilskuddet ydes til attilgodese formål, fastsatpå finansloven

Et mix af:Direkte refusion ogramme for særligesocial- ogsundhedsydelser (20%)FL-fastsatte takster(80%)Et mix af:Faste beløbTakst per bolig

§ 11.51.26 er en relativt ny hovedkonto, oprettet efter indgåelse afAsylaftalen 19.9.2012. Den består af fem underkonti, derbudgetteres på to forskellige metoder, hhv. beløb per bolig og somfaste udgifter til operatørerne

,,Reservationsbevilling”Bevilling knyttet tilbestemte projekter ellerformål til anvendelse overflere finansår(overførelsesadgang frafinansår til finansår)

KILDE: Udlændingestyrelsen, Finansloven 2013,‘Budgettering på indkvarteringsområdet - sammenhængen mellem aktivitet og bevilling’

|38

3.3 Afregningsprincipper og tildelingsprincipper for konti, centertyper og ydelser

Afregningsprincipper for konto §11.51.20 Drift og tilpasningUS’ udgifter 2012, DKK, millionerYdelserne under § 11.51.20”Driftog tilpasning af indkvarterings-systemet” afregnes efter tre forskellige modeller, hhv. direkte afregning, ramme og fast beløb. Fast:betaling uafhængig af faktisk forbrug (f.eks. servicetransport, vice-vært, forbrugsudgifter, tompladskompensation ol.). Ramme : betaling af faktisk forbrug inden for afsatramme (f.eks. vedligehold, kapacitetstilpasning, visse særlige sundhedsydelser mv.). Direkte: refusion af faktiske udgifter (f.eks. transport til flytning og sagsbehandlingog ejendomsskatter)

Ydelser i mio. kr.Husleje96

BeskrivelseHus- og arealleje, samtejendomsskat og afskrivningerÅbne-/lukkeomkostninger, samtkompensation af tomme pladser vedlav kapacitetsudnyttelse50Udgifter til vand, el og varme

AfregningsprincipDirekte afregningDirekte afregning

Lokale frihedsgraderLav - US fastsætterbygningsporteføljen, medenkelte undtagelserLav – primært drevet afåbne/lukke, kvalitet kanpåvirkes lokaltLav – primært drevet afbygningstilstand ogårspersonerLav/mellem –serviceudbud kanpåvirkes lokaltMellem – drevet afbygningstilstand ogserviceniveauMellem – drevet afbygningstilstand ogserviceniveauLav til høj – afhængig afkonkreteomstændigheder

Bygningstilpasning

Forsyning

Fast beløb

Transport

Transportudgift til serviceudbud,sagsbehandlingsmøder, flytningermv.Udgifter til vicevært samt mindreserviceydelserStørre renoverings- ogvedligeholdelsesprojekterKompensation til operatører når dekontraktuelt fastsatte overførsler ikkedækker udgifterneModtagecenterrelaterede udgifter,samt renteudgifter, bankgebyrer, mv.afholdt af US

Kombination af fast beløb(servicetilbud) og direkteafregningDelvist fast beløb, delvistdirekte afregningDelvist fast beløb ogdelvist direkte afregningFast beløb somgenforhandles årligtDelvist fast beløb ogdelvist direkte afregning

Ejendomsdrift

Vedligehold

Betaling til operatører

Øvrige

Grand Total

356

KILDE: Udlændingestyrelsens årsrapport 2012, teamanalyse

|39

3.3 Afregningsprincipper og tildelingsprincipper for konti, centertyper og ydelser

Afregningsprincipper for konto §11.51.22 Indkvartering og underholdUS’ udgifter 2012, DKK, millionerUddybes på følgende siderYdelserne under § 11.51.22”Indkvarteringog underhold” afregnes efter tre forskellige modeller, hhv. takstbaseret, rammestyret og direkte refusion.Taksterne er bestemt af finansloven og beregnet per årsperson. Rammestyring og direkte refusion bliver uddybet på de følgende siderYdelser i mio. kr.Indkvartering ogsocialt netværkBørneundervisningog fritidstilbudSærlige social- ogsundhedsydelserSundhedsbetjening2

BeskrivelseKoordinering af tilbud/aktiviteter,kriminalpræventivt arbejde,vagtberedskab mv.Undervisning af 6-16årige samt SFO

AfregningsprincipTakstbaseret

Lokale frihedsgraderLav – operatørerne harpligt til at tilvejebringe detakstbestemte ydelserLav – operatørerne harpligt til at tilbydeundervisning til 6-16 årMellem til høj - udgifternevarierer med ansøgnings-/ godkendelses-tilbøjelighedLav – operatørerne harpligt til at tilvejebringe detakstbestemte ydelserLav – operatørerne harpligt til at tilbydeundervisning til alle >17årLav – alle i de relevantealdersklasser modtagerydelserne

196

114

Takstbaseret

1061

Specielle sociale ogsundhedsmæssige foranstaltningerved behov, der angives i US’retningslinjerVoksne: Akut/nødvendig5behandlingBørn: Samme behandlingsstandardsom for danske borgereUndervisning og aktivering af alle>17årLegestue for 3-5 årige, introduktiontil dansk sprog/kultur/asylstruktur,startpakke, medicinsk screening

Rammestyring ogdirekte refusionTakstbaseret

Voksenundervisningog aktivering3

Takstbaseret

Øvrige4

Total

593

1 Indeholder indtægtsført beløb på ~8 mio. kr. for særlige social- og sundhedsydelser2 Inkluderer ”Forebyggende sundhedsordning for børn”3 Inkluderer "Fremrykket danskundervisning”4 Inkluderer "Legestue", "Asylansøgerkursus", "Ledsagede uledsagede mindreårige", "Modtagefunktion og medicinsk+psykologisk screening)5 "Nødvendig" indebærer i dagens praksis uopsættelig eller smertelindrende behandling. Akut behandling afholdes af Regionerne

KILDE: Udlændingestyrelsens årsrapport 2012, Operatørkontrakter, teamanalyse

|40

3.3 Afregningsprincipper og tildelingsprincipper for konti, centertyper og ydelser

Operatørernes indtægter baseret på differentierede takster for ydelser ogindkvarteringstyperOperatørerne bliver bl.a. afregnet i henhold til takster per årsperson, der varierer i størrelse afhængig af centertype hhv. modtage/udrejse-, ophold-,omsorg- eller børnecenter. Centertype-klassifikationen foretages af Udlændingestyrelsen, og har betydelig effekt på operatørernes indtægter11.51.22Indkvartering og underholdCenterspecifikke takster på Finansloven 2013Sundhedbørn7.317Modta-gelse4.610Asyl-kursus783TaksterVoksenundervisning13.577Børne-under-visning186.382

CentertypeModtage og udrejse

Netværk37.254

Sundhed10.664

Legestue32.520

Ophold

11.916

nil

Omsorg

103.151

66.397

nil

Børn

295.456

11.892

15.326

nil

Kilde: Finansloven 2013

|41

3.3 Afregningsprincipper og tildelingsprincipper for konti, centertyper og ydelser

Der er ikke en klar sammenhæng mellem beboerfordeling i faser ogden gældende centertype-klassifikationOperatør - CentreRK AuderødModtage og udrejseRK SigerslevRK SandholmRK VipperødRK AvnstrupRK JellingeRK Grenå/EbeltoftRK Kongelunden1OpholdJammerbugtThisted (Hanstholm)LangelandVesthimmerlandAndre (børn,omsorg et.c.)TOTALAn-det2863332365154

Fase 1Fase 2Fase 3

FaseinddelingProcent322842243517682521254750464435434849

Antal indkvarteretFase 144374132323126471723201418226883160201126394289142248350762.105Fase 21671121301334228376314442053082401482.499Fase 33111193126252186403115010214196501.796I alt70431975819795595155668834496976862746.400De faktiske tal forfordeling afasylansøgere i ophold-og modtage/udrejse-centre afviger fra,hvem de forskelligetyper af centre ertiltænkt. Modtage-/udrejsecentre harsåledes enfaseinddeling somvarierer beskedent fraopholdscentrenesFordelingen kanindikere fleksibelanvendelse afkapacitet, men denskaber mindresammenhæng mellemtakster og faktiskforbrug

1 Kongelunden er renset for omsorgscenterNOTE: Forbehold: Øjebliksbillede over antal indkvarterede pr. 2.april 2013 og ikke antal årspersonerKILDE: Udlændingestyrelsen (IBS)

|42

3.3 Afregningsprincipper og tildelingsprincipper for konti, centertyper og ydelser

Overblik over afregningsmodeller for sundheds- og sociale-ydelserUddybes på næste sideAfregnings-struktur2012 forbrug,DKK millionMetode for fastlæggelse93Takster oprindeligt fastlagt i 2003, påbasis af faktiske omkostninger i 2002Drevet af antal årspersonerJusteres alene med PL-index/effektiviseringYdelseBeskrivelseTakster betalt tiloperatører på basisaf årspersoner,uafhængig af aktuelleomkostninger, tildækning af “almene”sundhedsydelserIndholdBlandt andet–Praktiserende læge–Medicin, sygeplejeartiklerog hjælpemidler<10 000DKK–Foranstalte begravelseved dødsfald–Forebyggendesundhedsordning <17 årFølgende fire ydelser–Tandbehandling–Psykiaterbehandling–Psykologbehandling–Speciallægebehandling

Sundheds-betjeningDKK 93mio.

1Takster

2RammeSærligsocial- ogsundheds-ydelserDKK 1141mio.

Operatørerne kanafholde udgifter tiludvalgte behandlingerinden for rammen udenUS’ godkendelse, mentildelingen afbehandlinger skal skeinden for de gældenderetningslinjer.

10,61

Oprettet for første gang i 2013 for atmindske administration (50% afansøgninger stod for 10% afudgifterne)–10% af det forventede beløb tilalle særlige ydelser er fastsat irammen, med 50% lagt ud tiloperatørerne i første omgang–Fordelt mellem operatører påbasis af årspersoner (ikketidligere ansøgningsrater)Determineres ud fra de aktuelleomkostninger, der dækkes viaansøgningsproces i US

Direkterefusion

Refusion af aktuelleomkostninger for alleandre særligeydelser, kræverhovedsagligtforhåndsgodkendelseaf US

Særlige social- ogsundhedsydelser som USenten skal–automatisk godkende ogrefundere–sagsbehandle og evt.refundere

103,41

1 Opdeling på hhv. ramme og direkte refundering efter principper for 2013 beskrevet under ”Metode for fastlæggelse”, inkluderer ikke indtægtsført beløb på ~8 mio. kr.KILDE: Operatørkontrakter, Retningslinjer for bevilling af sundheds- og socialydelser, Udlændingestyrelsens årsrapport 2012

|43

3.3 Afregningsprincipper og tildelingsprincipper for konti, centertyper og ydelser

Uddybning af direkte refundering for særlig social- og sundhedsydelser2012OmrådeAnsøgning påforanledning afSkal automatisk godkendes af USSkal sagsbehandles og evt. godkendes af US

Proces i UdlændingestyrelsenAutomatisk godkendelse og refusion af særlige behandlinger–Forventet fødsel–Jordmoderforløb–Provokeret abortSagsbehandling og refusion af særlige godkendelseskrævendeSundhedsydelser:–Ikke-akut hospitalsbehandling1–Fysio-/ergoterapi mv.–Øvrige sundhedsbehandlinger

Andel afomkostninger

Operatør/læge

~ 3%

Særligsundhed

~ 67%OperatørenspsykosocialeteamSærligsocialVærts-kommunen via§50-afgørelserSocialydelser–Særlige indkvarterings-foranstaltninger–Støttepersoner–Specialinstitutioner–Øvrige sociale foranstaltninger

114 mio.kr.2

Automatisk godkendelse og refusion af særlige socialeforanstaltninger:–Anbringelse af børn udenfor hjemmet mv.

~ 30 %

1 Regionerne er ansvarlige for tilvejebringelse og finansiering af akut hospitalsbehandling2 Bemærk: 2012-forbrug, modsat det herfra afvigende beløb på foregående side beregnet på baggrund af 2013-principper, der tager højde for nyoprettet rammestyring, inkluderer ikkeindtægtsført beløb på ~8 mio. kr.

KILDE: ”Model for rammestyring af visse kautionsbelagte sundhedsbehandlinger 07012013”, Udlændingestyrelsensdispositionsregnskab 2012, Esther H-database

|44

|45

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

I dette kapitel foretages sammenligningsanalyser på ~75 procent af denomfattede omkostningsbaseOperatørernes omkostninger 2012, DKK, millionerDer foretages dybdegående analyser på de to konti ‘Drift og tilpasning’ (§11.51.20) og ‘Indkvartering og underhold’ (§11.51.22), da disse konti indeholder enrække poster, hvor forskelle mellem operatørernes enhedsomkostninger delvist reflekterer forskelle i omkostningseffektivitet. Bemærk at disse foretages påoperatørernes faktiske omkostninger.Der analyseres på følgende niveauer, hvor niveauerne er styret af datatilgængelighed:–Direkte analyse:Benyttes når enhedsomkostningerne direkte kan sammenlignes med et relevant datapunkt, hvor der samtidig findes kvalitativeobservationer.Eksempel:Analyse af enhedsomkostninger til ‘Netværk og indkvartering’ på opholdscentre, hvor alle operatører driver denne centertype–Indirekte analyse:Benyttes når et relevant sammenligningspunkt for enhedsomkostningerne ikke eksisterer.Eksempel:Analyse af enhedsomkostninger til‘Netværk og indkvartering’ på omsorgscentre, hvor kun Røde Kors driver disse centre. Her udregnes ved hjælp af ekstrapolering fra analyser vedr.opholdscentrene. Den præcise metode er beskrevet på de relevante baggrundssider.–Ingen potentiale beregning:Der beregnes ikke potentiale, hvor der ikke findes meningsfyldte sammenligninger/ekstrapoleringerDer beregnes generelt ikke potentiale på Vesthimmerland Kommune, da denne operatør startede sent op i 2012 og derfor ikke havde en fuldt udvikletomkostningsstruktur i 2012. Dog benyttes datapunkter såsom afregningspriser derfra, når de er relevante ift. benchmarkingDe specifikke poster, hvorpå der er potentialeberegnet, fremgår af de næste siderDrift og tilpasning (§11.51.20)356

Total sammenligningsbase (§11.51.20) og (§11.51.22)Total: 969 millioner DKKDirekte analyse

178

Total

Direkteanalyse

Indirekteanalyse

Ingen potentialeberegning

Ingenpotentialeberegning

269(28%)452(47%)

Indkvartering og underhold (§11.51.22)613

27424891

248(26%)Indirekte analyse

Total

Direkteanalyse

Indirekteanalyse

Ingen potentialeberegning

NOTE: For §11.51.20 "Drift og tilpasning" er Udlændingestyrelsens årsrapport 2012 benyttet som approksimation for operatørernes faktiske udgifterKILDE: Operatørenes økonomirapporter 2012, Udlændingestyrelsens årsrapport 2012

|46

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

Analysens dækningsfelt for §11.51.22 indkvartering og underhold er ~ 85%Operatørernes omkostninger 2012, DKK, millionerDirekte analyseIndirekte analyseIngen potentialeberegningPå ‘Indkvartering og underhold’ (§11.51.22) er en vigtig omkostningsdriver centertyperne. Opholdscentre er den eneste centertype, som drives af alle operatører ogderfor den mest egnede til benchmarkinganalyser.For øvrige centertyper er der typisk beregnet efter følgende principper:–Når centertypen ikke er en afgørende driver af omkostningen, antages det, at benchmarkene, som er benyttet på opholdscentre, kan benyttes på allecentertyperNår centertypen er en afgørende driver antages det at:–Alle modtagecentre bortset fra Sandholm og Auderød (som udgør 60% af modtagecentrene) kan sammenlignes med opholdscentrene qua deressammenlignelige beboersammensætning–For de resterende modtagecentre, børnecentre og omsorgscentre antages det, at operatørernes relative performance i forhold til de relevante benchmarks fraopholdscentrene også er gældende med 50% gennemslag på de andre centertyper.Eksempel:Hvis en operatør er 10% dyrere end benchmarkværdien på‘Netværk og indkvartering’ for opholdscentre antages det, at der er et effektiviseringspotentiale på 5% på ‘Netværk og indkvartering’ på operatørens andrecentertyperForklaring til basen dækketIndkvartering ogsocialt netværkBørneundervisning ogfritidstilbudVoksenundervisning ogaktivering1SundhedsbetjeningSærlige social- ogsundhedsydelser299128 0 228178063550 0 555209340878 29 114Opholdscentre og sammenlignelige modtagecentredækket af direkte analyseØvrige centertyper dækket af indirekte analyseAlle centertyper er dækket af direkte analyser daopgaveløsningen er relativ ens på tværs af centertyper.Dog beregnes ikke på Jammerbugt (se baggrundsslide)Alle centertyper er dækket af direkte analyser, daopgaveløsningen er relativ ens på tværs af centertyperOpholdscentre og sammenlignelige modtagecentredækket af direkte analyseØvrige centertyper dækket af indirekte analyseOpholdscentre og sammenlignelige modtagecentredækket af direkte analyseØvrige centertyper dækket af indirekte analyseHoveddrivere af omkostningerneCentertype, operatørernesvalg af medarbejderstrukturUndervisningsomfang,produktion-/købsomkostningerTildelingsfrekvens,klassekvotientCentertyper,tilgængelighed/serviceni-veau, tildelingsfrekvensAnsøgningstilbøjelighed,rammeudnyttelsesgradgodkendelsesprocent

Øvrige3

Total

277

246

90613

1 Inkluderer "Fremrykket danskundervisning”. 2 Inkluderer ”Forebyggende sundhedsordning for børn”. 3 Inkluderer "Legestue", "Asylansøgerkursus","Ledsagede uledsagede mindreårige", "Modtagefunktion” og ”Medicinsk+psykologisk screening”.KILDE: Operatørkontrakter, Operatørernes økonomirapporter 2012

|47

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

Analysens dækningsfelt inden for §11.51.20 drift og tilpasning er ~ 50%Operatørernes omkostninger 2012, DKK, millionerDirekte analyseIndirekte analyseIngen potentialeberegning‘Drift og tilpasning’ (§11.51.20) har en række konti, hvorpå benchmarkinganalyser ikke er hensigtsmæssige. Specielt er flere af omkostningerne drevet af mere strukturelleforhold, som er uden for operatørernes kontrol og ikke egnet til sammenligning af ressourceforbrug, fx geografisk placering. Selvom disse forhold ikke afdækkes ipotentialeberegningen i dette kapitel, bliver der optimeret på disse parametre i løsningsmodellen i kapitel 4

Typer af udgifter til drift og tilpasning

Forklaring til basen dækketAnalyse på ca. halvdelen af den totale base tilhusleje og udgifter til ejede bygninger.Sammenhæng mellem kontraktlængde ogenhedsomkostninger analyseresKontoen drives af strukturelle forhold, somadresseres i afsnit 4Kontoen drives af strukturelle forhold, somadresseres i afsnit 4

Hoveddrivere af omkostningerneIndkvarteringsbehov, huslejeniveau,portefølgesammensætning

Husleje

Bygningstilpasning

Krav/bygningsspecifikationer, åbne-/lukkefrekvens, tomgangsomkostningerLøbende forbrugeradfærd,bygningstilstandGeografisk placering af center ogaktiviteter, adgang til offentlig transportBelægningsgrad, serviceniveau,centertypeBygningsstand, serviceniveau mv.

Forsyning

50134330357 43

Transport

Transport til serviceudbud er delvist underoperatørernes kontrol, mens de øvrige to typerer udenfor operatørernes kontrolUdgifter til vicevært er dækket, mens øvrige eren række mindre og usammenlignelige kontiKontoen drives af strukturelle forhold, somadresseres i afsnit 4Denne konto benyttes ved særlige lejligheder,når operatørerne ikke kan ”få det til at løberundt”

Ejendomsdrift

Vedligeholdelse

Bet. til operatører

Operatørernes økonomiske situation,særlige omstændigheder

Øvrige

Total

177

178

356

NOTE: For §11.51.20 "Drift og tilpasning" er Udlændingestyrelsens årsrapport 2012 benyttet som approksimation for operatørernes faktiske udgifterKILDE: Udlændingestyrelsens årsrapport 2012

|48

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

Potentiale for lavere løbende omkostninger ved optimeret organisering ogdrift af indkvarteringsopgavenIkke additivt potentialeDirekte analyseIndirekte analyseIngen potentialeberegningForudsætninger:Det beregnede potentiale er et udtryk for et ”alt andet lige” potentiale, som er et resultat af en række benchmarking analyser, som uddybes på dekommende sider. Dette potentiale skal betragtes som indikativt, og det anvises ikke i dette kapitel, hvordan det vil skulle realiseresKonkrete forslag til forbedringer på området forefindes i Kapitel 4. Sammenligningsanalysen nedenfor skal ses med følgende forbehold1:–Geografiske, bygningsmæssige og andre praktiske restriktioner–Analyserne af enkeltområder er partielle (i.e. hvert område behandles selvstændigt), hvor der i praksis kan være en række dynamiske relationer iopgaveløsningen. Eksempel: Et højt antal netværksmedarbejdere kan medvirke til et lavere antal medarbejdere på voksenaktivering i det omfang atnetværksmedarbejderne medvirker til løsning af denne opgavetype–Allokering af overhead (‘Ledelse og administration’) inden for ‘Indkvartering og underhold’ udføres forskelligt blandt operatørerne–Der beregnes på operatørernes enhedsomkostninger og ikke på US udgifterThis image cannot currently be display ed.

Totale nuværende omkostninger1

969

1ansøgerbehov§11.51.22Indkvar-tering ogunderhold

Match af indkvarteringstilbud tilHarmonisering af netværksmedarbejderHarmonisering af udgifter til

19-2933-6311-1522-34“Alt andet lige potentiale”skønnes til cirka 93-147 mio. kr.,hvilket udgørPotentiale på cirka ~9-15 pct. afden analyserede basePotentiale i kun at betale “denhøje” modtagetakst hvorpåkrævet er ikke additivt medøvrige potentialer

2-normeringen

3uddannelse/aktivering

4Harmonisering af serviceniveauet forsocial- og sundhedstjenester

§11.51.20Drift ogtilpasning

5Forbedrede lejevilkår på ejendomme6Harmonisering af transportudgifter7ejendomsdrift og viceværtTilpasning til ensartet niveau for

10-156-811-12

Total

Optimeret omkostningsbase

821-876

1 Der er taget forbehold for disse omstændigheder i videst mulig omfang i benchmarkinganalyserne2 Bemærk at oversigten her ikke indeholder '§11.51.22 Kontante ydelser' , men indeholder 'Øvrige’ (§11.51.23, 24)KILDE: Teamanalyse, Operatørernes økonomirapporter 2012

|49

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

Potentiale-estimatet bygger på sammenligningsanalyser af de enkelteområderBeskrivelse af tilgangMatch afindkvarteringstilbudtilansøgerbehovHarmonisering afnetværksmed-arbejdernormeringenHarmonisering afudgifter tiluddannelse/aktiveringHarmonisering afserviceniveauetfor social- ogsundhedstjenesterDer kan identificeres et effektiviseringspotentiale ved at fordele asylansøgere på korrekt centertype baseret på fase. Det skal bemærkes,at denne potentialeberegning ikke er additiv med øvrige effektiviseringsmuligheder, da potentialet til dels er reflekteret i dissePotentialeberegningen på19-29 mio. kr. udspændes af to forskellige muligheder–19 mio. kr.; Asylansøgere i fase 1 og 3 antages at forblive indkvarteret til modtage-/udrejsecenter takst, hvis de allerede er i dissecentre i dag–29 mio. kr.; kun fase 3 fra Auderød og Sandholm antages at have behov for de tilbud, der udløser den høje takstDer kan identificeres et effektiviseringspotentiale ved at standardisere medarbejdernormeringen for netværksarbejderePotentialeberegning baseret på enhedsomkostninger og medarbejdernormeringer viser mulige besparelser på–~7-14 mio. kr. på opholdscentrene og 33-44 mio. kr. når potentialet beregnes på sammenlignelige modtagecentre (RK Avnstrup,Sigerslev, Vipperød). Ved analogiberegning på de øvrige centertyper fås et samlet potentiale på ~51-63 mio. kr.Der kan identificeres et effektiviseringspotentiale ved at nedbringe alle operatører og centres udgift til aktivering og undervisning til detkommunale gennemsnitPotentialeberegning på børne- og voksenundervisning på opholdscentre viser mulige besparelser på hhv.–~1 mio. kr. og ~5 mio. kr.–Under antagelse af relativt ens undervisningsomkostninger for alle centertyper (bakkes op af nuværende omkostningsstruktur)vurderes det samlede potentiale at være ~11-15 mio. kr.Der kan identificeres et effektiviseringspotentiale ved at skabe et ensartet ydelsesniveau til almen sundhed, særlige social- ogsundhedsydelserPotentialeberegning baseret på at nedbringe operatørernes udgifter til forskellige relevante gennemsnitsniveauer viser et samletpotentiale på–~22-34 mio. kr. på en base af 207 mio. kr. (hospitalsbehandling er udeladt fra analysen)Der kan identificeres et effektiviseringspotentiale ved at optimere sammensætningen af ejendomsmassen; ved bl.a. at indgå længerekontraktperioder og dertil hørende længere opsigelsesfristerPotentialeberegning baseret på en forlængelse af opsigelsesfristerne viser et samlet potentiale på–10-15 % af basen på 96 mio. kr. svarende til ca. 11-12 mio. kr.1

Forbedrede lejevilkårpå ejendomme

Harmonisering aftransportudgifterTilpasning tilensartet niveau forejendomsdrift ogvicevært

Der kan identificeres et effektiviseringspotentiale på udgifterne til transport til servicetilbudPotentialeberegningen baseret på nedbringelse af udgifterne per kapacitet til gennemsnittet viser et potentiale pålydende–16%, svarende til knap 6-8 mio. kr. af de totalt 30 mio. kr. brugt til transport til servicetilbudDer kan identificeres et effektiviseringspotentiale ved at tilpasse ejendomsdriften til et ensartet niveau, herunder viceværtPotentialeberegning baseret på nedbringelse af udgift per kapacitet til gennemsnittet viser, at der kan effektiviseres–33%, svarende til 11-12 mio. kr. af de totalt 35 mio. kr. brugt på viceværtsopgaven

KILDE: Teamanalyse

|50

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

1Potentiale i match af indkvarteringstilbud tilansøgerbehov

Størrelsen på de forskellige ydelsestakster varierer med centertype og er højere for modtage-/udrejse- end for opholdscentreneSom tidligere vist, afviger fordelingen af asylansøgere i ophold- og modtage/udrejsecentre fra, hvem de forskellige typer af centre er tiltænktVed at omfordele beboerne på ”korrekte” centertyper, baseret på faseinddeling, kan der opnås besparelser afhængig af valg af omfordelingsprincip,idet der dermed udbetales den korrekte takst til operatørenBemærk, at dette potentiale ikke er direkte additivt til de øvrige potentialer, da besparelsen der kan opnås ved denne type fase-omrokering delvister reflekteret i øvrige potentialeberegninger

BeskrivelseAsylansøgere i fase 1 og 3forbliver i modtage-/udrejsecentreOmrokering resulterende i at allefase 2 ansøgere kommer over iegne centre, som omklassificerestil opholdscentre

AntagelserFase 1 og 3 ansøgere som allerede er påmodtage-/udrejsecentre har brug for at blivei det systemFase 1 og 3 ansøgere som sidder uden formodtage-/udrejsecentre kan forblive på deandre centreFase 2 ansøgere har ikke brug for de ekstraydelsesredskaber som står til rådighed imodtagercentre

Potentiale~DKK 19 millioner–764omklassifice-rede pladser–DKK 25.338sparet pr.plads itakstforskel

Fase 2omrokering

Fase 2 og 3omrokering

Asylansøgere i fase 1 forbliver imodtage-/udrejsecentreFase 3 ansøgere på Sandholmog Auderød forbliver i dissecentreOmrokering sådan at alle andrefase 3 og alle fase 2 ansøgerekommer over i to centre somomklassificeres til opholdscentre

Fase 1 ansøgere som allerede er påmodtage-/udrejsecentre har brug for at blivei det systemFase 3 ansøgere som allerede er påSandholm og Auderød har brug for at blive idet system (f.eks. pga. manglendesamarbejde)Fase 2 ansøgere har ikke brug for de ekstraydelsesredskaber som står til rådighed imodtagercentre

~DKK 29 millioner–1141omklassifice-rede pladser–DKK 25.338sparet pr.plads itakstforskel

KILDE: Teamanalyse

|51

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialerDirekte analyse

2Potentiale i harmonisering af netværksmedarbejder-normeringenIndirekte analyseIngen potentialeberegningDe indrapporterede enhedsomkostninger varierer mellem operatørerne og er generelt noget højere (~10-15.000 kr.) hos Røde Kors og Langeland Kommune endhos Jammerbugt og Thisted. Da denne post vedrører alle asylansøgere, har disse forskelle stor betydning for de totale omkostninger til ‘Indkvartering og Underhold’.Bemærk at disse forskelle, udover forskelle i overhead-allokation delvist kan henføres til:–Forskelle i opgørelsespraksis (f.eks. forskelle i definitionen af en netværksmedarbejder og anvendt metode ved personer som udfører flere funktioner)–Ekstraordinære omstændigheder (f.eks. har en midlertidig døgnbemandingsløsning i Skudehavnen, øget Langeland Kommunes enhedsomkostning med~3.000 kr.)Forskellen i de indrapporterede enhedsomkostninger synes dog at følge tendensen på kapaciteten per netværksmedarbejder, således at et højere antal beboereper medarbejder fører til lavere enhedsomkostninger. Der er her udelukkende lagt data til grund for centre klassificeret som ophold – også for Røde KorsDa FL taksten er relativt lav i forhold til enhedsomkostningerne, fører denne post isoleret set til underskud for hhv. Røde Kors, Langeland og Thisted

Baseline per centertypeMio.DKK, 2012OpholdModt./udr.OmsorgBørneTotal9940

Indrapporterede enhedsomkostningerTusind DKK per årsperson25,44,121,83,012,61,211,4Røde Kors Langeland Thisted Jammerbugt1FL-takstKapacitet per netværksmedarbejder2Beboere per netværksmedarbejder36,044,061,0

Kvalitative observationerAlle operatører er forpligtiget til ategenproducere ‘Netværk ogindkvartering’ ioperatørkontrakterne, som erindgået med USNetværksmedarbejderne fungereri praksis som ‘blæksprutter’, ogvaretager asylspecifikkeindkvarteringsopgaver, som ikkeumiddelbart kan købes i markedetBehovet for antallet afnetværksmedarbejdere varierermellem de enkelte centertyper (dader på bestemte centertypereksempelvis kan være behov fordøgnvagt)

Heraf overheadTotal omkostning11,611,9

5944 1032065

PotentialeOpholdscentre alene:–Potentiale på ~7-14mio. kr.,vedgennemsnitsenheds-omkostningen (17 t.kr)og FL takst niveauOphold ogsammenligneligemodtage/udrejse:–~33-44 mio. kr.vedhhv. takst oggennemsnit (somovenfor)Alle centertyperpå~52-63mio. kr.

21,3228

18,8

129

Langeland Thisted Jammerbugt

1 Overhead-andelen haves ikke for Jammerbugt Kommune.2 For Jammerbugten er denne beregning foretaget på 2013 forventningen mens Langeland og Thisted er baseret på 2012.KILDE: Operatørernes økonomirapporter for 2012; Medarbejderdata fra operatørerne

|52

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

3aØget markedstilkøb af børneuddannelsesydelserDirekte analyse

Indirekte analyse

Ingen potentialeberegning

Der er store udsving ienhedsomkostningermellem operatørerne, og specielt har Jammerbugt højere enhedsomkostninger end de øvrige operatører. Der erdog grund til at formode, at dette først og fremmest skyldes Jammerbugts metode til allokering af ‘overhead’, da Jammerbugt køber ydelsen i kommunalt regi,hvor afregningsprisen per årsperson er noget lavere end deres indrapporterede enhedsomkostningBemærk at bygnings- og driftsomkostninger til børneundervisning og fritidstilbud ikke indgår i enhedsomkostningerne. Egenproduktion af disse ydelser vil oftest medføre behov for nyelokaler, hvor den medfølgende udgift afholdes af US på konto 11.51.20 (Bygninger og drift). Det vil ikke altid være tilfældet, hvor undervisningen leveres af kommunerne, da de ofte -men ikke altid - benytter allerede eksisterende lokaler/skoler/mv.Baseret på enhedsomkostningerne, kan det ikke konkluderes, at egenproducerede løsninger (Røde Kors og Thisted) er billigere/dyrere i forhold til købte ydelser fra tredjepart(Langeland og Jammerbugt). Dog tages der ikke her højde for bygnings- og driftsomkostninger på denne konto, jf. ovenfor.Afregningsprisernevariererbåde mellem og inden for operatørerne, hvilket afspejler bl.a. værtskommunernes forhandlingsvillighed på området. Specielt Jammerbugt har stor forskel iafregningspriserne afhængigt af, hvilken kommune de har forhandlet med, hvilket er afspejlet i spændet for Jammerbugts afregningspriser som varierer mellem 82.600 kr. og 115.900 kr.pr. årsperson. Langeland har desuden måtte fravælge en kommunal skoleløsning på Lolland, da kommunen ikke ønskede at udbyde skolepladser til Langelands foreslåede priser.FL-taksten er generelt væsentligt højere end operatørnes omkostninger til området og leder derfor isoleret set til overskud for operatørerne

Baseline per centertypeMio.DKK, 2012OpholdModt./udr.OmsorgBørneTotal64221738302101780

Indrapporterede enhedsomkostningerTusind DKK per årspersonHeraf overheadTotal omkostning124,519,6105,0117,443,074,5Lange-landThistedJammer-bugt1FL-takst184,7186,3

Kvalitative observationerBørneundervisning og fritidstilbudbliver løst gennem en blanding afegenproduktion og køb frakommuner/private:–Røde Kors benytter sig af ~75%egenproduktion og køberydelser når muligt–Langeland benytter kommunaleog private skoler–Thisted egenproducererskoleydelsen–Jammerbugt benytterkommunale skolerForskellene imellem og inden foroperatørernes afregningspriserafspejler forskellige udfald afforhandlinger med kommuner/privateOpgavetypen er genereltsammenlignelig på tværs afcentertyper og kan derforbenchmarkes på tværs

PotentialeOpholdscentre:–Potentiale på ~1 mio. kr.ved at bringe Røde Korsog Langeland ned tilgennemsnittet afLangeland og Thisted.Jammerbugt er holdt udeaf analysen grundetoverhead allokerings-problemstillingerne, sombeskrevet ovenforPotentiale på allecentertyper:–Totalt potentiale på ~7mio. kr.ved at bringealle centre tilgennemsnittet afLangeland og Thistedsenhedsomkostninger

105,1

RødeKors

Afregningspriser til kommuner og KL-takster for skole ogfritidsordningTusind DKK per årspersonMaksimum115,990,082,686,9Minimum89,981,5

93,535,030,0RødeKors2

65,9Lange-land

Jammer-bugt

Vesthim-merland

KL-takst

1 Overhead-andelen haves ikke for Jammerbugt Kommune.2 Røde Kors opnår ofte meget fordelagtige priser i forhandlingerne med skolerne givet deres NGO statusKILDE: Operatørernes økonomirapporter for 2012, Afregningspriser fra de kommunale operatører, KL

|53

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

3bNedbringelse af udgifter til voksenundervisning og –aktivering tilIndirekte analyseIngen potentialeberegningDirekte analysebedste praksisDe indrapporteredeenhedsomkostningertil voksenundervisning varierer væsentligt mellem Røde Kors og de kommunale operatørerDer er ligeledes stor varians iafregningspriserne.Dette er forventeligt, da det private marked for voksenundervisning og -aktivering er mindre ensrettet ogcentraliseret end det kommunale marked for skoler- og fritidsordninger, hvor KL’s takster kan bruges som rettesnor i forhandlingerneBemærk at bygnings- og driftsomkostninger til denne ydelse ikke indgår i de indrapporterede enhedsomkostninger. Egenproduktion af ydelserne kan medføre ekstralokalebehov, som US afholder på konto 11.51.20 (Bygninger og drift), hvilket ikke afspejles i sammenligningsanalysen nedenforThisteds enhedsomkostninger kan indikere, at det er billigere at egenproducere end at indkøbe ydelsen, dette dog med de nævnte forbehold. Det vurderesoverordnet, at begge former synes at kunne realiseres rentabelt og til sammenlignelige omkostninger. Den procentvise fordeling mellem egenproduktion ogmarkedskøb hos operatørerne der benytter begge dele, er ukendt.Flere operatører angiver at egenproduktion er en billigere løsning end at indkøbe ydelsen ved private. Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at operatørerneikke tager højde for bygnings- og driftsomkostninger jf. ovenfor. Forskellene (ekskl. bygnings- og driftsomkostninger ) mellem egenproduktion og køb af tredjepartgiver sig udslag i data på følgende måder:–Langeland Kommune: Langelands afregningspris per årsperson er højere end deres indrapporterede enhedsomkostninger, som kan betragtes som ensammenvejning af deres omkostninger til egenproduktion (inkl. overhead) og privat indkøbte tjenesteydelser–Vesthimmerland Kommune: Vesthimmerland betaler 13.600 per årsperson til deres private/kommunale udbydere af denne tjenesteydelse (FrederikshavnKommune og Randers Sprogskole), mens de vurderer, at det koster 12.800 at egenproducere denne ydelse på deres center i RanumBaseline per centertypeMio. DKK,2012OpholdModt./udr.OmsorgBørneTotal55Røde Kors Langeland Thisted Jammerbugt1FL-takstAfregningspriser til voksenundervisningTusind DKK per årspersonMaksimumMinimum37,020,813,637,00Røde Kors2JammerbugtVesthimmerland270 272512Indrapporterede enhedsomkostningerTusind DKK per årspersonHeraf overhead20,22,817,415,02,112,9Total omkostning15,511,6

Kvalitative observationerVoksenundervisningen løses vedegenproduktion eller indkøb ved privateudbydere eller kommuner–Røde Kors: Miks afegenproduktion og indkøb–Langeland: Egenproduktion–Jammerbugt: Miks afegenproduktion og privatindkøb–Vesthimmerland: Miks afegenproduktion og privatindkøb–Thisted: EgenproduktionForskellene mellem og inden foroperatørernes afregningspriserafspejler forskellige udfald afforhandlinger med private udbydere afydelserneOpgavetypen er genereltsammenlignelig på tværs af centertyperog kan derfor benchmarkes på tværsPotentialeOpholdscentre:–Potentiale på ~5mio. kr.ved atbringe Røde Kors,Jammerbugt ogLangeland ned tildet kommunalegennemsnit (14 t.kr.)Øvrige centertyper:–Total potentiale på~6 mio. kr.på tværsaf alle centertyperved at bringe allened tilgennemsnittet foropholdscentrene

13,6

1 Overhead-andelen haves ikke for Jammerbugt Kommune.2 Røde Kors har visse steder favorable aftaler med gratis tilbud. Afregningsprisen afhænger af undervisningsbehov og geografi

KILDE: Operatørernes økonomirapporter for 2012, Afregningspriser fra de kommunale operatører

|54

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer* Uddybes i appendiksDirekte analyse

SE APPENDIKS

4aHarmonisering af serviceniveauet for almen sundhedsbetjeningIndirekte analyseIngen potentialeberegningUdgifter til almen sundhedsbetjening, som er dækket af takstsystemet, varierer betydeligt på tværs af centre og operatører–Røde Kors’ udgifter er i gennemsnit højere end de kommunale aktørers, mens deres opholdscentre ligger meget tæt på gennemsnittet–Jammerbugt har de laveste udgifter til almen sundhedsbetjening med et omkostningsniveau, der svarer til ca. halvdelen af Røde Kors’ modtagercentreDe kommunale operatører anvender en anden klinik struktur end Røde Kors, hvor de kommunale operatører bruger færre læger og flere sygeplejersker, ogbenytter sig af lægetjenester købt på timebasis i stedet for fastansatte lægerMens patientforløbet er relativ ensartet, ser der ud til at være en større ”gatekeeper”-rolle i form af sygeplejerskerne hos de kommunale operatører frem for RødeKors, hvor alle patienter har mulighed for at kræve adgang til lægePotentialeberegningen er lavet på baggrund af opholdscentre og de modtagercentre, som kaldes for ”RK Omklassificerede” og vurderes at være sammenligneligmed opholdscentrene – dvs. Sigerslev, Vipperød, og Avnstrup, hvilket giver en baseline på ~50 mio. kr.Almen sundhed1DKK, million 2012TotalRK ModtageRK Omklass-ificerede2OpholdBørnOmsorg92.726.420.531.15.29.2Beboer:lægeBeboer:syge-plejerske/klinik-personale500:13134:13500:13134:131599:158:1973:177:11205:1115:1RKRKOmklass- OpholdificeredeJammer- Lange-bugtlandThisted(ophold)Benchmarking af opholdscentreSundhedsomkostninger i DKK, tusind per årsperson19.015.111.814.112.9

Kvalitative observationer*Relativt ensartet proces påtværs af operatørerne, men hosRøde Kors kan alle beboerekræve lægetilsyn, hvorimod hosf.eks. Jammerbugt spillerklinikpersonalet en større”gatekeeper”-rolleForskel i klinikstruktur, med fleresygeplejersker i forhold til lægerhos de kommunale operatører–Ligeledes, fleresygeplejersker i forhold tilbeboere hos dekommunale–Flere læger i forhold tilbeboere hos Røde KorsAlle centre har klinikpersonale(syge- og sundhedsplejersker)fastansat, men de kommunaleoperatører bruger konsulent- ogvikartimer i langt højere gradend Røde Kors, som fortrækkerat fastansætte lægerne påderes klinikker

PotentialeOpholdscentre(nedbringelse tilgennemsnittet af de tolaveste niveauer): ~10.5mio. kr., eller 20% afbasenBørnecentre(nedbringelse til lavesteniveau): ~0.5 mio. kr.,eller 10% af basenOmsorgscentre(10%besparelse): ~0.9 mio.kr.Modtagelse(10-20%besparelse): ~2.5-5 mio.kr.Potentiale for almensundhed er14-17 mio.kr. i alt

17.8

1 Inkluderer både sundhedsbetjening og sundhedsordninger for børn for alle operatører undtagen Vesthimmerland2 Skøn baserede på kapacitet, inkluderer alle modtagecentre undtagen Sandholm og Auderød 3 Røde Kors’ oplyste normering for antal beboere per læge/sygeplejerske* Illustreres i appendiks

Baggrunds-data

KILDE: Operatørernes økonomirapporter 2012

|55

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer* Uddybes i appendiksDirekte analyse

SE APPENDIKS

4bHarmonisering af serviceniveauet til særlige sundhedsydelserIndirekte analyseIngen potentialeberegningUdgifter til særlige sundhedsydelser, som er godkendelseskrævende, varierer betydeligt på tværs af centre og operatører–For opholdscentrene ligger RK Jelling mere end 3 gange over det kommunale gennemsnit for godkendt beløb pr. årsperson–Røde Kors centre udmærker sig med et betragteligt højere ydelsesniveau end de kommunale, også når man fjerner hospitalsbehandling, som vist nedenfor–De kommunale opholdscentre ansøger omkring halvt så hyppigt om ydelser sammenlignet med centre drevet af Røde KorsMens patientforløbet er relativ ensartet, kan der observeres en højere intern kontrol over ansøgninger til US hos de kommunale operatørerPotentialeberegningen er lavet på baggrund af opholdscentre og de modtagercentre som kaldes for ”RK Omklassificerede”, som vurderes at være sammenligneligmed opholdscentrene – dvs. Sigerslev, Vipperød, og Avnstrup, og beregnes på baggrund af de første tre kvartaler i 2012 på baggrund af datatilgængelighedHospitalsbehandling (f.eks. kræftbehandling og operationer) antages at være meget lidt påvirkelig og indgår derfor ikke i potentialeberegningen, hvilket giver entotal base på kun 12,6 mio. kr. (hvoraf 7,5 mio. kr. er behandlet i direkte analyse og 5,1 mio. kr. i indirekte analyse)Særlig sundhedDKK, million, 2012Total5.17.526.312.02.53.63.85.73.70.70.64.12.00.538.93.5RK ModtageRK Omklass-ificeredeOphold3.43.63.7Benchmarking af opholdscentre (uden hospitalsbehandling)*DKK, tusind per årsperson, 20121Kvalitativeobservationer*Relativt ensartetproces på tværs afoperatørerne, menhøjere grad afintern kontrol medhensyn tilansøgning omspecialbehandlinghos dekommunaleoperatører, hvoralle henvisningerskal vurderes afklinikpersonalet;hos Røde Kors, erdette kun uformelt(når personaletdiskuterer enkeltesager)

PotentialeOpholdscentre(nedbringelse tilgennemsnittet af entende kommunale eller alleoperatører): ~2-5 mio.kr., eller 30-65% afbasenBørnecentre(nedbringelse tilgennemsnittet): ~0.06mio. kr., eller 10% afbasenOmsorgscentre(10%besparelse): ~0.2 mio.kr.Modtagelse(10-30%besparelse): ~0.3-0.8mio. kr.Potentiale for særligesundhed er3-6 mio. kr.i altsvarende til ca. 10-20%

2.11.30.80.7

2.4

0.9

Børn

OmsorgIkke klass-ificerede

RKRKRKRKSiger- Vippe- Avns- Jell-slevrødtruping

RKJam-Grenå mer-/Ebel- bugttoft

Lang- This-eland ted

1 Disse tal varierer fra de følgende side på grund af datagrundlag - hvor vi her har taget et skøn på udgifterne til hele året, har vi uddybende analyser påde første 3 kvartaler i 2012KILDE: Operatørernes økonomirapporter 2012, Udlændingestyrelsens dispositionsregnskab 2012

|56

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer* Uddybes i appendiksDirekte analyse

SE APPENDIKS

4cHarmonisering af serviceniveauet til særlige socialydelserIndirekte analyseIngen potentialeberegningSærlige socialydelser er præget af stor variation drevet af enkelte udgiftstunge asylansøgere, hvilket vanskelliggør en meningsfuld sammenligning af centreneSelve tildelingsprocessen er meget ensartet med brug af psykosociale teams, som inddrager socialkoordinatorer, netværksmedarbejdere, sundhedspersonale ogandre centermedarbejdere om nødvendigtDog er det et område med subjektive bestemmelseskriterier, hvilket medfører forskellige tankegange og store frihedsgrader til både valg af foranstaltning ogbedømmelse af finansieringspligt, dvs. om ydelsen skal dækkes af de allerede udbetalte takster, eller via ansøgning om kaution hos USDerfor beregnes et potentiale for opholdscentre baseret på den samlede effektiviseringsprocent som tidligere er skønnet for særlige sundhedsydelser; for de øvrigecentre er potentialet baseret på halvdelen af dette skøn. Samlet giver det en besparelse på 5-10 mio. kr. på en base på ~72 mio. kr.

Særlig socialydelserDKK, million, 2012Total72.4 2.6 75.0

Benchmarking af opholdscentre*DKK, tusind per årsperson, 20121

Kvalitativeobservationer*Relativt ensartetproces på tværs afoperatørerne, medbrug afpsykosocialteamsRetningslinjer errelativt subjektive iforhold til dem påsundhedsområdet,hvilket giver rumfor fortolkning ogforskelligetankegangeomkring hvad derer krævet i engiven situation ogomforanstaltningenburde dækkes aftakster ellerkautionPotentialeOpholdscentre(effektiviserings-procent på 10-20%,som på særligsundhed): ~3-6 mio.kr.Øvrige centre(besparelse på 5-10%): ~2-4 mio. kr.

17.8RK ModtageRK Omklass-ificeredeOphold216.614.910.7

9.9

17.32.90.1RKSiger-slevRKVippe-rødRKAvns-trupRKJelling0.60.7

3.7

Børn

23.0

OmsorgIkke klass-ificerede

5.6

RKJammer- Lange- ThistedGrenå/ bugtlandEbeltoft

Potentiale for særligesocial er5-10 mio. kr.i alt

2.6

1 Disse tal varierer fra de følgende side på grund af datagrundlag - hvor vi her har taget et skøn på udgifterne til hele året, har vi uddybende analyser påde første 3 kvartaler i 20122 Inkluderer nogle enkelte sager på Thisted hvor der regnes med 100% af det godkendte beløbKILDE: Operatørernes økonomirapporter 2012, Udlændingestyrelsens dispositionsregnskab 2012

|57

5Forbedrede lejevilkår på ejendommeKapaciteten er hovedsagligt skabt gennem ejerskab eller lejemålmed 6 måneder eller kortere opsigelsesfristKapacitet fordelt på opsigelsesperiode/fristGen. kapacitet 2012Uopsigelig iaftalt periode0-3 mdr4-6 mdr> 12 mdrEjerØvrige1276231276

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

Lejemål med kort opsigelsesvarsel giver fleksibilitet, men eromkostningsfuldeOmk. pr. kapacitet pr. år2Tusinde DKK6050

FordelingProcent5

1.1421.219

4030

2320

42.230

100

42Gen. omkpr. kap.(tDKK)

Ejerskab9

4-6 mdr.opsigelse317

0-3 mdr.opsigelse42

Typebinding

Grundet denTotal = 5.374korte tidshorisont for prognosticering, er en del af den tilvejebragte kapacitet baseret på lejekontrakter med korte opsigelsesperioder, hvilket

medfører høje udgifter per kapacitet (plads) tilvejebragtGivet de nuværende kontrakter, er det muligt at skalere med ~1.150 pladser indenfor 3 måneder og yderligere ~1.200 indenfor 6 månederSamlet set er det dermed muligt at skalere med ~ 45% på 6 mdrs. basis, og da det årlige udsving historisk har været op til ca. maksimalt 50%, vurderes det,at der eksisterer et potentiale for at have en større grad af kapaciteten baseret på længere kontraktperioderDet vurderes at kapacitet med 3 måneders opsigelse kan være hensigtsmæssig til at håndtere kortsigtede udsvingVed at beregne lejemål med 4-6 måneders opsigelse til en pris der reflekterer ejerskab opnås en besparelse som udgør 25 % på de ca. 40 mio. kr. der liggertil grund for analysenDet vurderes ikke hensigtsmæssigt at eje hele boligporteføljen, men det antages at en tilsvarende, eller lidt mindre reduktion, kunne opnås ved flytning tilflerårige lejemålEn besparelse på knap 25 % på de ca. 40 mio. kr. vil svare til en besparelse på knapt 10 % på hele basen på 96 mio. kr. Det antages, at der ligeledes kanfindes et potentiale på den ikke-analyserede del, hvorfor der samlet vurderes 10-15 % på de 96 mio. kr.

1 Øvrige består af 3 lejemål hvor bindingsperioden ikke er identificeret2 Analysen bygger på 18 datapunkter (adresser), hvor udgifter til husleje og lejede arealer indgår underdiverse lejemål, mens udgifterne til ejede bygninger består af renter, afskrivninger, ejendomsskatter og afgifter. Samlet dækker analysen ca. 40 millioner kroner3 Tredatapunkter bygger på adresser med tidsbegrænset binding, men lejemålene løb i 6 måneder hvorfor de er inddraget i analysen

KILDE: Kapacitetsdata 2012, US udgifter indenfor §11.51.20 drift og tilpasning

|58

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

6Harmonisering af transportudgifter

Direkte analyse

Indirekte analyse

Ingen potentialeberegning

De totale udgifter til transport lød i 2012 på DKK 43 millioner fordelt mellem tranport til servicetilbud (DKK 30 millioner), transport til sagsbehandling (DKK 10millioner) og transport til flytninger (DKK 3 millioner)Den enkelte type af transport dækker over følgende:–Transport til servicetilbud, såsom: skolebus, transport til undervisning, transport til sundhedsklinik herunder sundhedsplejerske og sygeplejerskers besøg hosbeboere mm.–Transport i forbindelse med sagsbehandling: transport til sagsbehandlende myndigheder, som Dansk Flygtningehjælp, advokater mm.–Transport i forbindelse med flytninger: transport af personer og ejendeleNiveauet for operatørernes transportomkostninger er primært drevet af transportbehovet og den geografiske placering, og dette skal derfor haves in mente vedsammenligningsanalyser på denne udgiftspost. Eksempelvis er Røde Kors relativt høje transportomkostning drevet af deres struktur med centrale skoler. Transporttil servicetilbud er udvalgt som sammenligningsgrundlag, da posten i højere grad end de øvrige transporttyper kun er betinget af lokalgeografi, til dels kan påvirkesaf operatørerne, og dermed ikke er afhængig af afstand til f.eks. Sandholm og øvrige myndigheder. Transport til servicetilbud er også påvirkelig af operatørerne, dadisse i en grad kan styre valg af servicetilbud, og til dels den geografiske placering af disseDer kan observeres stor variation i omkostningen per kapacitet på tværs af operatørerne og at Røde Kors er mellem 34% og 60% dyrere end de øvrige operatørerBaseline på transportDKK, million 2012Udgift til transport til servicetilbud pr. kapacitetDKK, tusind 20126,351

Kvalitative observationerOpgaveløsningen påtransport til servicetilbudforegår forskelligt hos deenkelte operatører. Derbenyttes typisk offentligtransport eller køb vedprivate aktører.Jammerbugt har reduceretderes omkostningerbetydeligt ved anskaffelseaf egen bus

KonklusionerHvis alle operatørers udgifterblev sænket til:Bedste pris (Thisted)villedet give en besparelse på53%for udgifterne tiltransport til serviceudbud(36% besparelse på detotale transportudgifter)Gennemsnitlig prisvilledet give en besparelse på24%for udgifterne tiltransport til serviceudbud(16% besparelse på detotale transportudgifter)svarende tilet potentialepå ca. 6-8 mio.kr. af detotalt 30 mio. kr. til posten

Serviceudbud

300 3010100330301343

Sagsbehandling

3,940

+147%3,8012,570

4,165

Flytning

Total

RødeKors

Lange-land

Thisted

Jammerbugt

NOTE: For ”Baseline på transport” er Udlændingestyrelsens årsrapport 2012 benyttet. ”Udgift til serviceudbud” er beregnet fra operatørernesøkonomirapporter 2012KILDE: Udlændingestyrelsens årsrapport 2012, Operatørernes økonomirapporter 2012

|59

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialerDirekte analyse

7Tilpasning til ensartet niveau for ejendomsdrift og viceværtIndirekte analyseIngen potentialeberegning

De totale udgifter til vicevært og andre serviceaftaler lød i 2012 på DKK 43 mio. kr., hvor den største post udgøres af udgifter til vicevært på 35 mio.kr.Viceværten dækker traditionelle service- og driftsopgaver på ejendommene, såsom: pleje af grønne arealer, småreparationer på inventar ogbygninger, aflæsning af vand- og varme forbrug mm.Det må forventes, at udgifterne er drevet af operatørernes bygninger, herunder bygningernes alder, stand, indretning mm. og derved delvisteksogent givent for operatørerneDer observeres stor variation i omkostninger på tværs af operatørerneRøde Kors’ udgifter er mellem 44% - 81% højere end de øvrige operatører

Baseline på ejendomsdriftDKK, million 2012

Udgift til vicevært pr. kapacitetDKK, tusind 20127,954

Kvalitative observationerDefinitionen afviceværtsopgaven kanvariere mellem deenkelte centertyper,hvilket kan forklarenoget af variationen.Eksempelvis benyttesviceværtfunktionen ivisse tilfælde iforbindelse medvoksenaktivering påcentrene

Vicevært

0 352204401

Serviceaftaler

PotentialeHvis alle operatørers udgifterblev sænket til:Bedste pris(Jammerbugten)ville det give en besparelsepå77%ud af udgifterne tilvicevært (71% ud af detotale udgifter)Gennemsnitlig prisville detgive en besparelse på33%ud udgifterne til vicevært(30% ud af de totale udgifter)svarendetil et potentiale påca. 11-12 mio. kr.af densamlede viceværtsudgift på35 mio. kr.Der er ikke justeret for evt.øget bygningsbelastning iudsatte centre men dettevurderes ikke at forklare denobserverede varians

4,5963,792

Renovation

4,469

Andet35

1,532743

Total

RødeKors

Lange-land

Thisted

Jammerbugt

NOTE: For ”Baseline på ejendomsdrift” er Udlændingestyrelsens årsrapport. ”Udgift til vicevært” er beregnet fraoperatørernes økonomirapporter 2012KILDE: Udlændingestyrelsens årsrapport 2012, Operatørernes økonomirapporter 2012

|60

|61

4. Forslag om mulige forbedringstiltag

Kapitel: Sammenfattende resumé af ”Forslag om mulige forbedringstiltag”(1/3)FORSLAG OM MULIGE FORBEDRINGSTILTAGFor at foretage den økonomiske driftsmæssige optimering, må man

–––––

4.1.1 ASYLINDKVARTERINGSEFTERSPØRGSLEN:Efterspørgselsstrukturen er fastlagt delvist af de lovgivningsmæssige rammer for området – f.eks. hvad angår kapacitetstyper og ydelser – ogdelvist af behovene hos asylansøgerne. Indkvarteringsvolumen er kendetegnet ved store udsving over år, betydelig løbende variabilitet, og enbegrænset prognosehorisont (6-12 måneder)Som følge af ovenstående rammebetingelser samt behovssegmenteringen af asylansøgerpopulationen konkluderes, at kapacitetsbehovet kaninddækkes af 6 centertyper med hver deres tilhørende ydelsesportefølje

––––––

Modtagecenter: Der etableres ét primært modtagecenter jf. lovgivning, og det anbefales at sikre en kort gennemløbstid (maksimalt 2-3 uger,gerne kortere), således at opgaveporteføljen kan slankes for f.eks. uddannelse og aktiveringPrimært udrejsecenter: Det lægges til grund at der etableres et udrejsecenter for afviste asylansøgere som led i udmøntningen af Asylaftalensmålsætninger om fokus på hjemrejse via motiverende foranstaltningerBørnecenter: Center for uledsagede børn og unge med døgnbemanding og kompetence til håndtering af denne gruppe inden for de gældendekonventionsbestemmelserOmsorgscenter: Center for ansøgere med alvorligere fysiske eller psykiske lidelser med behov for døgntilsyn og intensiv sundhedspleje.Herunder ligeledes enlige kvinderOpholdscenter: Indkvartering, uddannelse og aktivering for ansøgere, der medvirker til sagsbehandlingen og evt. senerehjemrejseforanstaltninger, mens deres sag behandles i det danske systemSekundært udrejsecenter: Indkvartering, uddannelse og aktivering for ansøgere i fase 3, har behov for døgnvagt og kantine, men i et mereåbent regime end det primære udrejsecenter jf. lovgivning

Det skal bemærkes, at visse kapacitetstyper med fordel kan placeres geografisk i umiddelbar nærhed af hinanden

|62

4. Forslag om mulige forbedringstiltag

Kapitel: Sammenfattende resumé af ”Forslag om mulige forbedringstiltag”(2/3)4.1.2 ØKONOMIEN I UDBUDSSIDENI kraft af bredden af operatøropgaven, som spænder en række faglige specialiseringer, bliver fuld egenproduktion først priskonkurrencedygtig ogdriftsstabil ved store indkvarteringsvoluminer, typisk ved ca. 1.000 indkvarterede årspersoner–Selv de største eksisterende centre (kapacitet på ca. 750 pladser) er ikke konkurrencedygtige med de observerede markedspriser, hvadangår børneundervisning, specielle sundheds- og socialydelser og administration–Analyser indikerer, at omkostningsligevægt indtræder ved ca. 1.000 indkvarterede årspersoner i egenproduktion af disse ydelser–I kraft af mangel på et effektivt marked for netværk og indkvartering må denne ydelse egenproduceres, og den bliver derfor bestemmende for,hvornår skala opnås for et center, der udnytter markedet til alle andre ydelser–Rentabel og stabil drift kan derfor opnås i to forskellige centerstrukturerCentertype A: Tilkøbscenteret, hvor alle ydelser undtagen netværk og indkvartering erhverves på markedet (evt. undtagen enkelte andreasylunikke funktioner der ikke findes i markedet)Centertype B: Egenproduktionscentret, hvor alle ydelser egenproduceres (evt. undtagen specielle sundhedsydelser)4.1 MULIGE INDKVARTERINGSMODELLER PÅ SYSTEMNIVEAUVed at sammenholde det prognosticerede kapacitetsbehov per centertype med markedsudbuddet findes det for 4 af de 6 kapacitetstyperidentificeret i 4.1.1., økonomisk og driftsmæssigt fordelagtigt at benytte centertype A. For de to resterende, opholds- og sekundærudrejsekapacitet,må der foretages dynamisk modellering af den optimale sammensætning af centertyper–De fire kapacitetstyper hvor centertype A synes klart fordelagtig i kraft af lavt volumenniveau og stor varians er primært modtage-, primærtudrejse-, børne- og omsorgscenter–For almindelige opholds- og sekundær udrejsekapacitet er kapacitetsbehovet så stort (+1.000 indkvarterede) selv i de lavesteekstremscenarier, at egenproduktion er muligt til konkurrencedygtige omkostninger–Dermed kan opstilles to hovedmodellerModel 1: Alle kapacitetstyper tilvejebringes udelukkende med centertype A (tilkøbscenteret) og primært netværk og indkvarteringegenproduceresModel 2: Som model 1 med den væsentlige undtagelse, at der etableres to store, egenproducerende centre med hver +1.000 pladser,hvorved grundbehovet for ophold og sekundær udrejse inddækkes til lavere enhedsomkostninger–Det økonomiske optimale valg kan modelleres baseret på kapacitetsprognosens forventningsbillede, idet man afvejer risikoen ogomkostningen ved tompladsomkostninger, åbne-/lukkeomkostninger og nødkapacitetsomkostninger. Dette bør fremadrettet foretagesminimum hver 6. måned baseret på kapacitetsprognosen

|63

4. Forslag om mulige forbedringstiltag

Kapitel: Sammenfattende resumé af ”Forslag om mulige forbedringstiltag”(3/3)4.2. FORDELE OG ULEMPER VED DE MULIGE MODELLERModel 1 udmærker sig ved større fleksibilitet og implementerbarhed, mens model 2 kan give lavere totale omkostninger i nuværende prognosesmiddelforventning, hvis det skønnes muligt at realisere to centre af hver 1.400 indkvarterede årspersoner (for at få skalagevinst)Idet model 1 er en forudsætning for model 2 samt vurderes at være lettere at implementere, lægges model 1 til grund for den økonomiskekonsekvensberegning i forhold til 2012 realiserede omkostninger. Model 2 repræsenterer således en mulig upside, og besluttes denneimplementeret, vil det give mulighed for et yderligere potentiale på ca. 25-30 mio. kr.Model 1 skønnes at kunne realisere en effektivisering på ~10-15% for området sammenlignet med 2012 omkostninger (justeret for volumen ogmixeffekter samt lovgivningstilpasninger)Hovedparten af effektiviseringen høstes fra harmonisering af ydelsesniveauer samt øget brug af markedstilkøb, navnlig på social- ogsundhedsområdet, netværksmedarbejdere og undervisningGivet nuværende indkvarteringsprognose vil fordelingen af totalkapaciteten på ca. 5.800 pladser i model 1 være 400 pladser på primært modtage-,330 på primært udrejse-, 140 på børne-, 150 på omsorg-, 3.000 på sekundær udrejse- og 1.800 på opholdscentrene ; ud af de samlede pladser erca. 55% basispladser og 45% bufferpladser

4.3 STYRING OG KONTRAHERINGFor at udnytte modellens fulde potentiale skal tre hovedområder inden for styring og kontrahering tilpasses–Styrings- og opfølgningsforudsætninger skal revideres således, at Udlændingestyrelsen får det nødvendige prognosegrundlag og mandat til atkapacitetsplanlægge og –justere mest muligt omkostningseffektivt. Som en del heraf skal 95% belægningsmålsætningen differentieres–Kontraheringsprincipperne skal tilpasses således, at Udlændingestyrelsen kan kontrahere kapacitet mere fleksibelt, f.eks. i kortsigtederammeaftaler for ”bufferkapacitet”, og ydelsestilkøb hos kommunerne bør smidiggøres gennem bindende nationale takster–Afregningsmodellen omlægges for bedre at reflektere real-økonomien hos operatørerne og indhente effektiviseringerne

|64

|65

4.1.1 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Efterspørgselsstruktur og volumen

Metode for fastlæggelse af optimeret indkvarteringsløsning

For at foretage den økonomiske driftsmæssige optimering, er der kortlagt i) efterspørgslen for asylindkvartering, dens struktur og volumen,herunder varians ii) den økonomiske i udbudsside, herunder omkostningsdrivere og -funktionen for inddækning af efterspørgslen, samt et estimatfor, hvad de enkelte ydelser efterspurgt kosterGivet karakteristika for hhv. efterspørgslen og udbudssiden opstilles en række modeller for rentabel tilvejebringelse af den efterspurgte kapacitetog opgaveløsningFor mest fordelagtige model(ler) beskrives resulterende økonomi og fleksibilitetKapitel 4.14.1.1Efterspørgselstruktur og volumenKapacitetsbehov(ansøgerPrimær modtagevolumen)Alm. opholdBørneOmsorgMulige modellerModel 1 – Tilkøbsmodel–Ydelser tilkøbes, hvor marked findes–Centerkerne dimensioneres for skalapå netværk og indkvartering–Høj fleksibilitet givet store falde-bort-omkostningerModel 2 – Egenproduktion–Egenproduktion af ydelser–Centerkerne dimensioneres så skalaopnås selv på special-ydelser–Lav fleksibilitet givet højbelægningsgrad og store falde-bort-omkostninger–Lavere enhedsomkostningerModel 1300Model 23001.5004.1.3Kapitel 4.24.2.1Optimeret løsningOptimale sammensætning afkapacitetstyper givet–Indkvarteringsprognose–Enhedsomkostninger perindkvarteringstypeResulterende totalomkostningerRobusthed i ekstremscenarier

SekundærUdbudsøkonomi

Primær udrejse4.1.2

|66

4.1.1 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Efterspørgselsstruktur og volumen

Rammebetingelserne for organiseringen anviser selvstændige enheder forudrejse-, modtage- samt børne- og omsorgskapacitetDe lovgivningsmæssige rammer på indkvarteringsområdet (bl.a. Asylaftalen og tilhørende lovgivning), er bestemmende for organiseringen afindkvarteringstyper og de ydelser der tilbydesModtagelse:I henhold til Asylaftalen skal man som nyankommet asylansøger transitindkvarteres på modtagecentreOphold:Under resten af sagsgangen kan ansøgere bo på hhv. opholds-, børne- eller omsorgscenter afhængig af behov. Aftalen indebærer øgetmulighed for udflytning fra opholdscentre. For medvirkende ansøgere, der har opholdt sig i landet mere en 6 mdr. kan der, efter mulighed, tilbydes:–Selvstændig bolig;bolig i tilknytning til asylcenteret, US har stadig forsørgelsespligt–Egenfinansieret bolig;egen bolig udenfor asylcenteret, krav til egen forsørgelse og boligens standard–Privat indkvartering;i praksis hos venner/familie, de gældende muligheder herfor udvides; dog ikke muligt i 0-kommunerFor ikke-medvirkende, afviste børnefamilier, skal der tilbydes:–Særlig bolig;selvstændig bolig skal tilbydes jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8Udrejse:Afviste asylansøgere skal ved manglende medvirken indkvarteres på udrejsecentre–Generelt fokus på, at hjemrejse og genetablering i hjemlandet bedst muligt kan håndteres via bl.a. målrettet undervisning og aktivering–Ved manglende medvirken skal administrativ udvisning og kostpengeordningen ligesom i dag finde anvendelse–Øvrige motivationsfremmende foranstaltninger (overflytning til udrejsecenter, meldepligt og frihedsberøvelse) skal benyttes efter en individuelvurdering af hvad der er mest hensigtsmæssigt)Fase 1Fase 2Fase 3

OpholdcenterSamtSelvstændig boligEgenfinansieret boligPrivat indkvarteringSærlig boligModtagecenterBørnecenterOmsorgscenterPrimærtUdrejseKILDE: Asylaftalen

Sekundærtudrejse

|67

4.1.1 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Efterspørgselsstruktur og volumen

Beskrivelse af nøgleopgaver i det samlede opgavekompleks

Indkvarteringen af asylansøgere består af en række forskellige delopgaver der varetages af hertil hørende faggrupper. Disse opgaver kan løses via:–Asylspecifik (eller egen-) produktion,dvs. tilvejebringelse af ydelser udelukkende med den hensigt at imødekomme efterspørgslen fra asylansøgere–Markedsproduktion,dvs. tilvejebringelse, der foregår uagtet af asylansøgeres efterspørgsel, idet ydelsen allerede produceres, hvorfor der er mulighed for at købe ydelser til enpris tæt på marginalomkostningen ved produktion (afhængig af konkurrencesituation)Netværk- og indkvarteringsopgaven kan ikke købes i markedet (med delvis undtagelse for børne- og omsorgscentre) men løses kun i asylsystemet. De center-særlige opgaver løses idag dels i markedet og dels som asylspecifik produktion. Det samme gælder administrations- og integrations-opgaven, hvoraf sidstnævnte primært er egenproduktionObserveret produktionsform i dagMarkedEgenproduktion

Delopgaver1

Beskrivelse

Netværk og indkvartering

Indkvartering af asylansøgere, koordinering af tilbud/aktiviteter, bl.a. udbetaling af kontante ydelser,kriminalpræventivt arbejde, etablering af beboerråd, samarbejde med lokalsamfund mv.Krav til vagtberedskab med kontaktmulighed for både beboere, politi/myndigheder

Sundhed og social

Nødvendige2sundhedsydelser/forebyggelse, mulighed for konsultation hos læge/sygepl., samthenvisning til særlige sundhedsbehandlinger ved behovBørn modtager samme behandlingsniveau som danske borgereSærlige sociale foranstaltninger ved behov herforUndervisning af 6-16 årige i skoler enten drevet af operatøren eller værtskommunen. Niveauetskal svare til den danske folkeskole.Der skal tilrettelægges specialundervisning af børn med særlige behovFritidstilbud for samme aldersklasse efter skoletid, svarende til ca. 400 t/årUndervisning af alle >17 år, undtaget hhv. ansøgere i fase 1 der har været i landet <3 mdr. ogfase 3 der ikke medvirker. Min. 400 t/år inden for engelsk sprog, modermål eller fag der bedreransøgerens muligheder i hjemlandetAktivering af alle >17 år ifa. huslige opgaver eller individuelt planlagte særlige opgaverBl.a. asylsamtale og medicinsk modtagelse/screening i modtagecentrene, udrejseforberedelse ogudrejserettet undervisning i udrejsecentrene, personlig repræsentant-opgaven i børnecentrene, ogplejeopgaven i omsorgscentrenePortvagt på modtagecentret, samt øvrige nattevagter på relevante centertyperKantinedrift for asylansøgere på bespisningsordning i modtage- og udrejsecentreneAdministration af f.eks. HR og ITSærlig administration af f.eks. bygningerIntegration mellem evt. forskellige leverandører for forskellige delopgaver, f.eks. tværcenterligbygningstjeneste og enkeltcentervicevært-funktion

Børneundervisning ogfritidstilbud

Voksenundervisning ogaktivering

Center-særlige opgaver

(

)

Administration og integration

(

)

1 Kun omkostningsmæssigt tungeste delopgaver er medtaget. Eksempelvis kommer børnepasning i tillæg hertil.2 US’ retningslinjer angiver niveauet for behandling. ”Nødvendig” tolkes efter gældende praksis som opsættelig og smertelindrende behandlingKILDE: Operatørkontrakter, interviews

|68

4.1.1 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Efterspørgselsstruktur og volumen

Opgaveporteføljen afhænger af centertypenNetværk ogind-kvartering

Markedsproduktion

Asylspecifik produktion

De seks centertyper varetager bestemte funktioner af forskellig karakter, hvoraf enkelte er asylspecifikkeAlle centre varetager netværksopgaven og er nødt til at egenproducere denne. Behovet for de øvrige ydelser varierer med centertypen, og de fleste opgaver kankøbes i markedet, undtaget center-særlige opgaver for hhv. det primære modtagecenter, udrejsecentrene og børnecentreneSundhedog socialBørneund-ervisning1,SFO()Voksenundervis. og -aktiveringCentersærligeVagt Kantine ØvrigeAdm. oginte-gration

CentertyperPrimært modtage

BeskrivelseTransitcenter for indrejste asylansøgere førvidere visitering til øvrige indkvartering

Blandet

Primært udrejse

Indkvartering for afviste asylansøgere, derikke medvirker til udrejse, og har behov forekstra foranstaltninger, f.eks. vagterAsylansøgere med særligt alvorlige fysiskeeller psykiske problemer bliver indkvarteretpå et omsorgscenterBørn og unge under 18 år, der kommer tilDanmark uden deres forældre for at søgeom asyl, bliver indkvarteret på etbørnecenterIndkvartering for ansøgere udencentersærlige behov efter visitering hertil,til sagen er endelig afgjort. Asylansøgerekan også blive tilbudt indkvartering udenfor opholdscenteretCenter for hhv. ansøgere, der afvisesumiddelbart jf. Dublin-forordningen, samtsom ikke har behov for de ekstraforanstaltninger i det primæreudrejsecenteret

(

)

Blandet

Omsorgscenter

(

)

(

)

Blandet

Børnecenter

Blandet

Ophold

Blandet

Sekundærtudrejse

(

)

Blandet

1 I henhold til Asylaftalen vil børnefamilier fortsat have mulighed for at bo i selvstændige boliger mv. i udrejsefasen, selv ved manglende medvirken hosforældrene. Ifølge aftalen kan de dog ønske at bo på det sekundære udrejsecenter, og i så fald forventes børneundervisning at også foregå her2 Børne- og omsorgsdøgninstitutioner producerer dog en lignende ydelse, hvilket bliver uddybet senere i kap. ifm. tilkøb af bufferkapacitetKILDE: Operatørkontrakter, interviews

|69

4.1.1 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Efterspørgselsstruktur og volumen

Indkvarteringsvolumen varierer betydeligt per centertype over tid

Indkvarteringsbehovet i asylsystemet varierer over tid, og påvirkes mest udtalt af ændringer i tilstrømning, sagsbehandlingstid ogudrejsetal. Der vurderes at eksistere tre niveauer af variation i indkvarteringsbehov; hhv. kortsigtet, mellem-lang og langsigtetHistorisk sæt har indkvarteringsbehovet varieret mellem 2.000 og 10.000 indkvarterede som ekstremer. Disse yderpunkt-scenarioerville resultere i nedenstående ”min” og ”maks”- fordelinger ved brug af kapacitetsprognosens fordelingsfaktor centertyperne imellem.Endvidere vises det forventede indkvarteringsbehovet fordelt på centertyper baseret på kapacitetsprognosen for 2014. Der ses, atprognosen, der er udarbejdet af JM/US i samarbejde, inkluderer variationsbånd på enkelte centertyper, men ikke alleMinPrimærtmodtagePrimærtudrejseOmsorgscenterIndkvarteringsprognoser12014Max~100300-400~500

Tre niveauer af variationKortsigtet,månedlig variation ca. +/-10-15%Mellem-lang,årlig variation, f.eks.2014 indrejseforvetningsbånd6,000-9,000Langsigtedeudsving, historisk set(over det sidste tiår) mellem 2.000 –10.000 årspersoner

~100

300

~500

~50

150

~250

Børnecenter

~60

130-150

~280

OpholdSekundærtudrejse

~900

~ 1.200-1.600

~4.500

~ 900

~ 2.600-2.800

~4.500

1 Minimum- og maksimum-scenarioer er baseret på hhv. 2.000 og 10.000 indkvarterede årspersoner. Fordelingen på centre baseres påfordelingsfaktoren i kapacitetsprognosen medio 2013KILDE: Kapacitetsprognosen, teamanalyse

|70

4.1.1 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Efterspørgselsstruktur og volumen

Optimering forudsætter, at indkvarteringsvolumen prognosticeres perkapacitetstypeEfterspørgselsstrukturen er fastlagt på baggrund af behovet for forskellige indkvarteringstyper (centertyper) og ydelser

Kapacitetsprognose for 12 måneder er tilvejebragt gennem samarbejde mellem JM og US og er specificeret på de enkelte centertyper. Prognosener drevet af 1) indrejsetal, 2) udrejsetal, 3) andel af afviste, der medvirker til udrejse, og 4) sagsbehandlingstid og er kendetegnet ved store udsvingover år. De første 3 elementer er underlagt betydelig usikkerhed, der er markant større end for det sidste element – sagsbehandlingstid – hvilketkan anvendes proaktivt til at afbøde udsving i ind- og udrejsetal. Samlet set vurderes prognosen at være usikker, også set i lyset af, atsagsbehandlingstid ikke på nuværende tidspunkt anvendes proaktivt udsvingsdæmpendeNuværende prognose kan på nogle områder synes at være influeret af udbudshistorik snarere end prognosticering, f.eks. konstantprognosen foromsorgscentrene på 150, trods stigende samlet volumen12 måneder er en relativt kort horisont og indebærer risiko for inkrementielle beslutninger. Det anbefales, at der arbejdes med at udvidetidshorisonten også ved aktiv brug af justering på gennemstrømning for at give et bedre beslutningsgrundlag til at vurdere attraktiviteten af ændringved eksisterende footprint (selv ved usikre forventninger)Asylindkvarteringsbehovet varierer betydeligt over tid, men også den månedlige varians kan være betydelig (+/- 10-15%). De månedlige udsvingvurderes at afhænge af indkvarteringsbehovet (centertypen), betydende at eks. kapacitetsbehovet på modtagecenteret antages at svinge mere endpå opholdscenteret. I kapacitets- og budgetmodellen kan indarbejdes forventning til de langsigtede (12 måneders forventninger) såvel som dekortsigtede udsvingPrognose for indkvarteringsbehov medio2013 - medio 20146.2005.7005.2004.7004.200123456789 10 11 12MaximaltForventetMinimum7.0006.0005.0004.0003.0002.0001.000012Sekundær udrejsePrimær udrejseBørnecenterAlm opholdOmsorgscenter

Sammensætning i indkvarteringsbehov idet "forventede"scenarie

Uanset scenarie(for., max., min.)forventesindkvarterings-behovet at falde framedio 2013 tilmedio 2014Nedgang iefterspørgselforventeshovedsagligt atskyldes mindrebehov foropholdscentrene

Primær modtage

10 11 12

Kilde: Kapacitetsprognosen

|71

4.1.2 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Udbudsøkonomi

Metode for fastlæggelse af optimeret indkvarteringsløsning

For at foretage den økonomiske driftsmæssige optimering, er der kortlagt i) efterspørgslen for asylindkvartering, dens struktur og volumen,herunder varians ii) den økonomiske i udbudsside, herunder omkostningsdrivere og -funktionen for inddækning af efterspørgslen, samt et estimatfor, hvad de enkelte ydelser efterspurgt kosterGivet karakteristika for hhv. efterspørgselen og udbudssiden opstilles en række modeller for rentabel tilvejebringelse af den efterspurgte kapacitetog opgaveløsningFor mest fordelagtige model(ler) beskrives resulterende økonomi og fleksibilitetKapitel 4.14.1.1Efterspørgselstruktur og volumenKapacitetsbehov(ansøgerPrimær modtagevolumen)Alm. opholdBørneOmsorgMulige modellerModel 1 – Tilkøbsmodel–Ydelser tilkøbes, hvor marked findes–Centerkerne dimensioneres for skalapå netværk og indkvartering–Høj fleksibilitet givet store falde-bort-omkostningerModel 2 – Egenproduktion–Egenproduktion af ydelser–Centerkerne dimensioneres så skalaopnås selv på special-ydelser–Lav fleksibilitet givet højbelægningsgrad og store falde-bort-omkostninger–Lavere enhedsomkostningerModel 1300Model 23001.5004.1.3Kapitel 4.24.2.1Optimeret løsningOptimale sammensætning afkapacitetstyper givet–Indkvarteringsprognose–Enhedsomkostninger perindkvarteringstypeResulterende totalomkostningerRobusthed i ekstremscenarier

SekundærUdbudsøkonomi

Primær udrejse4.1.2

|72

4.1.2 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Udbudsøkonomi

Med undtagelse af netværk og indkvartering kan alle ydelser helt ellerdelvist købes i markedetDækker markedet asylbehovet?Sundhed og socialBåde private og offentlige læger kan varetage sundhedsopgaventil samme standard som i dag (der anses ikke at eksistereasylsærlig kompetencebehov)Kommunerne dækker i dag mange af de samme særlige socialeforanstaltninger for borgere, som centrene gør for asylansøgereKommunernes folkeskoler dækker det samme behov somkrævet i asylsystemet–Nogle operatører bruger kommunale skoler allerede–Skolesystemet benyttes også efter at asylfasen er overstået–Dog kan der være særlige behov, som skal imødekommesVUC-aktører dækker det samme behov som påkrævet forvoksenundervisning af asylansøgere

Kan asylbehovet absorberes i markedet?Begrænsninger i tilgængelighed af læger i yderkommunernelimiterer muligheden for at benytte praktiserende lægerBrug af vikartjenester eller konsulenttimer somsupplement/erstatning kan løse absorptionsudfordringenKommunerne anses at kunne absorbere det sociale behov,givet det aktive inter-kommunale markedetAfhængig af kommune- og centerstørrelse anses kommunerneat kunne absorbere behovet for børneundervisning

Børneundervisning,SFO

Voksen-undervisning ogaktiveringCenter-særligeopgaver

Behovet vurderes at kunne absorberes i markedet, idet VUC-institutionerne er placeret således, at de ca. 26 hovedinstitutionersamt tilhørende uddannelsesafdelinger dækker Danmark geografiskbredt. VUC'erne er desuden forpligtet til at udbyde1Afhængig af værtskommunens ressourcer og inter-kommunaltsamarbejde, vurderes behovet at kunne absorberes i markedetDe private aktører på vagt- og kantinedrift-området vurderes atkunne absorbere asylbehovet

For nogle ansøgere i omsorgscentre benyttes alleredekommunale og private plejehjem, som dækker samme behov,som kræves i asylsystemetBørn som får asyl bliver også anbragt i kommunale eller privateforanstaltninger, som håndterer de særlige opgaver, der villevære på et børnecenterPortvagt-funktionen og kantinedrift drives af andre aktører imarkedet. Disse vil også kunne kontraktforpligtes til at aktivereasylansøgere i f.eks. kantinedriftenEnkelte administrationsfunktioner dækkes allerede i markedet,f.eks. administration af HR og IT

Administration ogintegration

Opgaven vurderes at kunne absorberes i det private marked,men da opgavekomplekset også indeholder delopgaver, der erasylspecifikke, kan det være hensigtsmæssigt at beholde denneopgave samlet i systemet

I al hovedsag er dette en asylspecifik opgave, der ikke løses iDet vurderes muligt at tilkøbe pladser i kommunale/privatemarkedet. Undtaget er børne- og vokseninstitutioner. Da basiskapaciteten på området vil dækkes afomsorgsdøgninstitutioner, der udfører en tilnærmelsesvis ensegenproduktion (se senere), og der kun er tale omopgaveform. For andre centertyper end disse eksisterer der ikkebufferkapacitet, anses behovet at kunne dækkes i markedetet markedsproduceret alternativ for netværk og indkvartering1: forberedende voksenuddannelse, almen voksenuddannelse mv. mindst én gang årligt med løbende optag. Desuden mulighed for fx fjernundervisning, til ansøgere, derikke kan tilbydes plads på et hold. Asylansøgeres mulighed for deltagelse i undervisningen sker på lige fod med andre ansøgere.Netværk ogindkvartering

KILDE: Teamanalyse

|73

4.1.2 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Udbudsøkonomi

Den dimensioneringsdrivende aktivitet for minimumscenterstørrelsen ernetværksmedarbejderfunktionen, idet den ikke kan tilkøbes i markedetDe aktiviteter, der vurderes at være bestemmende for centerdimension er hhv. netværksfunktionen, børneundervisning og specialiseret sundhed. Vedangivelse af minimumsstørrelser per centerkoncept er følgende de bestemmende faktorer (metodik for estimering er beskrevet i appendiks):Hvis opgaven kan varetages som markedsproduktion:Minimum antal årspersoner, der vurderes at være påkrævet i en bestemt produktionstype, for atopnå den omtrentlige enhedsomkostning, der kan opnås i markedsproduktion umiddelbartHvis der ikke eksisterer markedsproduktion:Minimum antal årspersoner der vurderes som kritisk masse givet to kriterier–Optimal ratio mellem medarbejdere og ansøgere (baseret på observationer af de lavest mulige ratioer/horhold hos operatørerne, uden at det harresulteret i forøgede omkostninger på andre områder med snitflader til den pågældende ydelse/delopgave)–Minimum antal medarbejde påkrævet til at varetage et fleksibelt og fagligt miljø for de ansatte

MarkedsproduktionObserveret enhedsomkostningDKK/årspersonBørneundervisningAlmensundhed110.00019.7003LægerSygeplejerskerFindes ikkeModtageUdrejse - primærNetværkarbejdeUdrejse - sekundærBørnOmsorgOpholdVoksenundervisning13.600

EgenproduktionObserveret enhedsomkostning(ved 750 årspersoner)DKK/årsperson150.000214.1004

Skala krævet for at opnåmarkedspriser7Årspersoner1.000 (~125 børn)

2.0001508.4005200-250100-150250-30030-5090-100250-30014.6006125

1Gennemsnitlig omkostning for Thisted og Langeland ved køb i marked2Faktisk enhedsomkostning for Røde Kors for egenproduktion af børneundervisning til 90 børn i 20123Baseret på Jammerbugts udgift til almen sundhed, hvor flest tjenester købes i markedet (ikke sygeplejersketjenester4Baseret på gennemsnitlig udgift til almen sundhed i Røde Kors’opholdscentre, hvor tjenesterne i videst muligt omfang egenproduceres5Den gennemsnitlige årsløn for netværksmedarbejdere hos Jammerbugt og Langeland er 380.000 DKK,hvilket svarer til 8.400 DKK / årsperson, forudsat en beboer-medarbejder-ratio på 45:16Observeret ved produktion på cirka 100 (se appendiks)7Se appendiks for metodik

KILDE: Teamanalyse, interviews, operatørernes økonomirapporter 2012

|74

4.1.3 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Mulige modeller

Metode for fastlæggelse af optimeret indkvarteringsløsningFor at foretage den økonomiske driftsmæssige optimering, er der kortlagt i) efterspørgslen for asylindkvartering, dens struktur og volumen,herunder varians ii) den økonomiske i udbudsside, herunder omkostningsdrivere og -funktionen for inddækning af efterspørgslen samt et estimatfor, hvad de enkelte ydelser efterspurgt kosterGivet karakteristika for hhv. efterspørgselen og udbudssiden opstilles en række modeller for rentabel tilvejebringelse af den efterspurgte kapacitetog opgaveløsningFor mest fordelagtige model(ler) beskrives resulterende økonomi og fleksibilitetKapitel 4.14.1.1Efterspørgselstruktur og volumenKapacitetsbehov(ansøgerPrimær modtagevolumen)Alm. opholdBørneOmsorgMulige modellerModel 1 – Tilkøbsmodel–Ydelser tilkøbes, hvor marked findes–Centerkerne dimensioneres for skalapå netværk og indkvartering–Høj fleksibilitet givet store falde-bort-omkostningerModel 2 – Egenproduktion–Egenproduktion af ydelser–Centerkerne dimensioneres så skalaopnås selv på special-ydelser–Lav fleksibilitet givet højbelægningsgrad og store falde-bort-omkostninger–Lavere enhedsomkostningerModel 1300Model 23001.5004.1.3Kapitel 4.24.2.1Optimeret løsningOptimale sammensætning afkapacitetstyper givet–Indkvarteringsprognose–Enhedsomkostninger perindkvarteringstypeResulterende totalomkostningerRobusthed i ekstremscenarier

SekundærUdbudsøkonomi

Primær udrejse4.1.2

|75

4.1.3 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Mulige modeller

Beskrivelse af de centrale kapacitetsbegreber i organiseringsmodellenKapacitetstypeBasiskapacitetBeskrivelseKapacitet, som med høj sandsynlighed vil blive udnyttet fuldt ud over en længereperiode. Niveauet for basiskapacitet fastlægges for en længere horisont (år), så detforventes altid fuldt udnyttet inden for prognosticerede volumen og i stor udstrækningogså i ekstremscenarier for nedgang i behov. Basiskapacitetkanegenproduceres også itilfælde, hvor der er mulighed for tilkøb i markedet, men kun såfremt der kan opnåsskalafordeleKapacitet, som med høj sandsynlighed vil blive brug for i et vist omfang, men hvor der erusikkerhed om, hvor meget af kapaciteten der vil blive udnyttet. Niveauet forbufferkapacitet fastlægges løbende (måneder), og det optimale afhænger af, hvor stortusikkerhedsbånd kapacitetsprognosen indeholder på et givent tidspunkt. Bufferkapacitetkan udelukkende egenproduceres, hvisikkeder er mulighed for at tilkøbe i markedetgrundet hensynet til at have fleksibilitet i omkostningsbasen. Det vil som grundregelkunne betale sig økonomisk at afdække en større del af behovssandsynlighedsrummetmed bufferkapacitet i de tilfælde, hvor bufferkapaciteten tilvejebringes i markedet (dvs.for alt andet end primære centre)Tages kun i brug ved sjældne lejligheder, hvis basis- og bufferkapacitet ikke kan dækkeindkvarteringsbehovet (vandrehjem/feriecentre/ad-hoc kontraherede skolepladser etc.).Der fastlægges ikke et niveau for nødkapacitet, da der ikke vil blive planlagt anvendelseaf nødkapacitet inden for de normale prognosescenarier, hvorfor det kun benyttes ad-hoc i visse ekstremscenarier. Dette beror på en antagelse om, at det vil væreuforholdsmæssigt dyrt at anvende nødkapacitet fremfor at kontrahere medbufferkapacitet

Bufferkapacitet

Nødkapacitet

KILDE: Teamanalyse

|76

4.1.3 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Mulige modeller

Opholds- og sekundære udrejsekapacitet har volumentil egenproduktion af ydelser, mens øvrige bør tilkøbe

Skala ved ekstrem minimumSkala for 2014 prognoseKun skala for ekstrem maximum

Valget af, om en opgave skal egenproduceres eller købes i markedet afhænger hovedsaglig af sammenhængen mellem, hvornår man opnår skala vedegenproduktion, og hvor store de forskellige centretyper erOversigten nedenfor viser de forskellige volumenscenarioer og tilhørende vurdering af, om det er rentabelt at hhv. egenproducere eller købe delopgaverne i markedet–Der ses at f.eks. lægetjenester mest hensigtsmæssigt købes i markedet for så at sige alle centerkoncepter, mens sygeplejerskeopgaven mest hensigtsmæssigtegenproduceresFra denne analyse fremstiller vi de mulige modeller. På de første fire centertyper, dvs. modtage, udrejse, omsorg og børn, er der reelt kun et valg, mens der er tomuligheder for ophold og sekundærcentre–For primært modtage- og udrejsecentre, hvor der ikke er en marked, skal der besluttes størrelsen på bufferkapacitet–For omsorg og børnecentre skal der besluttes størrelsen på den garanteret basiskapacitet, hvorefter resten af pladserne købes i markedetSkala til egenproduktionMulige løsningsmodeller for organiseringMinBørne-Voksenunder-AntalVolumenbåndbasiskapacitetSygepl./under-visning ogmod-Centertyper2014EkstremNetværkvisningaktiveringellerBeskrivelsefor skalaLægePrimærtmodtage1300-400~100 -500~ 2501 primært modtage- centermed bufferStor grad af tilkøb af ydelser1 primært udrejsecenter medbufferStor grad af tilkøb af ydelser

Primærtudrejse

300

~50-500

~ 200

Omsorgs-center

150

~50-250

~ 100

1 centerStor grad af tilkøb af ydelserog bufferplads2 centreStor grad af tilkøb af ydelserog bufferpladsFå store egen-producerendeenheder eller flere, mindretilkøbsbaseredeFå store egen-producerendeenheder eller flere, mindretilkøbsbaserede

Børne-center

130-150

~60-280

~ 40-50

Ophold

~1.200-1.600~2.600-2.800

~ 900-4.500~ 900-4.500

~ 250-300

Sekundært udrejse

~ 250-300

Kræverdynamiskoptimering(se følgen-de kapitel)

KILDE: Kapacitetsprognosen, teamanalyse

|77

4.1.2 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Udbudsøkonomi

Enhedsomkostningskurverne varierer på tværs af de forslåede centertyperOvergang fra basis- til bufferkapacitetEnhedsomkostningskurveLogikModel 1 (markedsproduceret) – Udgifterne er drevet af faste og variableomkostninger hvad angår basiskapaciteten, mens der ved udnyttelse af buffertillægges variable og en række trinvis variable omkostninger (f.eks. ekstraansættelser). Så længe basiskapaciteten fyldes op vil de gennemsnitligeenhedsomkostninger falde stejlt, som følge af at de faste udgifter fordelesover et større antal indkvarterede, mens kurven flader ud, når bufferkapacitettages i brugModel 2 (egenproduceret) – Flere faste omkostninger gør, atenhedsomkostninger falder stejlere end model 1 men også, at der skal størrevolumen til, før enhedsomkostningerne er lavere, end hvad der kan opnås vedden markedsproducerende (model1)På børne- og omsorgscentrene er udgifterne drevet af både faste og variableomkostninger for den egenproducerede basiskapacitetFrem til punktet for fuld udnyttelse af centrene vil den gennemsnitligeenhedsomkostning per indkvarteret falde som konsekvens af, at de fastefordeles over flere personerVed fuld kapacitetsudnyttelse af den egenproducerede basiskapacitet købespladserne i markedet til en fast marginalpris

Opholds- ogsekundær-centre

Model 1Model 2

Børne- ogomsorgscentre

Primærcentre(modtage ogudrejse)

På de primære modtage- og udrejsecentre er omkostningerne en blanding afomkostninger til egenproducerede asylspecifikke ydelser ogmarkedsproducerede ydelser. Centrene er som udgangspunkt indrettet til atkunne varetage et fast basisvolumen, hvorved enhedsomkostningerne falderrelativt stejlt med øget belægning af basiskapaciteten. Kurven flader ud, nårbufferkapacitet tages i brug, og der kommer øgede variable omkostninger til(f.eks. til leje af pavilloner)

KILDE: Teamanalyse

|78

4.1.3 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Mulige modeller

Opholdscentre: Optimeringslogik balancerer, at den resulterende økonomigivet scenarier for udviklingen over et år varierer mellem model 1 og 2Totalt indkvarteringsvolumen, årspersoner medio 2013Billigste løsning givetscenarie

Det er lagt til grund, at man medio 2013 optimerer footprint til det mest optimale givet den kapacitet der på tidspunktet er behov for, og at der ikketilpasses i løbet af åretModel 1 (flere små centre): Givet indkvarteringsbehovet medio 2013 ( 2.729) angiver modellen en struktur bestående af 5 små centre, hvilket giveren kernekapacitet på 1.500 og bufferkapacitet på 1.500, hvor de 1.229 vil blive udnyttetModel 2 (et stort center med plads til 1.400 samt mulighed for mindre små): Givet indkvarteringsbehovet medio 2013 (2.729) angiver modellen enoptimal centerstruktur med 1 stort center og 2 små centre, hvilket giver en kernekapacitet på 2.000 samt en bufferkapacitet på 600.Bemærk de to modeller ikke indeholder samme kapacitet idet byggeklodserne ikke har et lige forhold til hinandenEkstrem minTotal volumenOpholdscentreBasisBufferModel 1 (5 små centre)NødOverkap.Totalomk.2.000~900Mix pladser–1.500–0–0–600~225 mio.kr.Forventning6.000~2.729Mix pladser–1.500–1.229–0–0~236 mio.kr.Ekstrem max10.000~4.500Mix pladser–1.500–1.500–1.500–0~ 402 mio.kr.1ObservationerEnhedsomkostningenfor de store centre erlavere, hvorfor manmed fordel kan benyttemodel 2, hvis man ersikker på etkapacitetsbehov på1.400 eller deroverPrisen for at vælgemodel 2 er en laverefleksibilitetModel 2(ét stort med 1.400pladser + 2 småcentre)BasisBufferNød.OverkapTotalomk.Mix pladser–2.000–0–0–1.100~ 230 mio.kr.Mix pladser–2.000–600–0–129~ 234 mio.kr.Mix pladser–2.000–600–1.900–0~ 414 mio.kr.Ledig kapacitet ergenerelt dyrt hvilketgiver udslag veduventet lavtkapacitetsbehov

1 Meget sensitiv ift. pris på nødkapacitetKILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet

|79

4.1.3 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Mulige modeller

Sekundære centre: Optimeringslogik balancerer, at den resulterendeøkonomi givet scenarier for udviklingen over et år varierer mellem model 1og 2Totalt indkvarteringsvolumen, årspersoner medio 2013Billigste løsning givetscenarieDet er lagt til grund, at man medio 2013 optimerer footprint til det mest optimale givet den kapacitet der på tidspunktet er behov for, og at der ikketilpasses i løbet af åretModel 1 (flere små centre): Givet indkvarteringsbehovet medio 2013 ( 2.747) angiver modellen en struktur bestående af 5 små centre, hvilket giveren kernekapacitet på 1.500 og bufferkapacitet på 1.500Model 2 (et stort center med plads til 1.400 samt mulighed for mindre små): Givet indkvarteringsbehovet medio 2013 (2.747) angiver modellen enoptimal centerstruktur med 1 stort center og 2 små centre, hvilket giver en kernekapacitet på 2.000 samt en bufferkapacitet på 600Bemærk de to modeller indeholder ikke samme kapacitet idet byggeklodserne ikke har et lige forhold til hinandenEkstrem minTotal volumenSekundære udrejsecentreModelModel 1 (5 små centre)BasisBufferNødOverkap.Totalomk.BasisBufferNød.OverkapTotalomk.2.000~900Mix pladser–1.500–0–0–600~274m DKKMix pladser–2.000–0–0–1.100~261m DKKForventning5.000~2.747Mix pladser–1.500–1.247–0–0~ 364m DKKMix pladser–2.000–600–1471–0~ 337m DKKEkstrem max10.000~4.500Mix pladser–1.500–1.500–1.500–0~510m DKKMix pladser–2.000–600–2.900–0~ 495m DKKObservationerEnhedsomkost-ningen for de storecentre er lavere,hvorfor man medfordel kan benyttemodel 2Et stort centernedbringerfleksibilitetenNødkapacitet ogledig kapacitet ergenerelt dyrthvilket giverudslag i et uventetkapacitetsbehov

Model 2(ét stort med 1.400pladser + 2 små centre)

1 Modellen angiver en approksimation til den rent praktiske optimering, idet modellen ved fastsættelse af eksisterende footprint runder af ift. antallet afcentre. Dette er grunden til, at der modelleres med anvendelse af nødkapacitet, selv når det forventede scenarie forekommer. I praksis ville manforsøge at skalere enten et stort center til 1500 eller udvidet basis til 400 i et af de små centreKILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet

|80

4.1.3 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Mulige modeller

Den anvendte forecast-periode har indflydelse på den optimale løsningPrognose for forventet kapacitetsbehov estimeres 12 måneders fremAfvejning af, hvorvidt det f.eks. vil være fordelagtigt at åbne et center, kan dog blive underestimeret, idet besparelsen (færre udgifter tilnødkapacitet) i perioden ikke når at opveje udgifterne til investeringen (åbneomkostninger)En vurdering/prognose af udviklingen længere end 12 måneder kan give et bedre beslutningsgrundlag til at vurdere attraktiviteten af ændring tileksisterende footprint også ved usikre forventninger

Forventetindkvarteringsbehov5.0004.5004.0003.5003.0002.5002.00013579114944393429241914

Eksempel på udvikling i omk. foropholdscentrene ved ændring af footprint

Samlet totaløkonomi baseret på kommende 12 mdrUændret footprint364,721,782Åbn 1 ekstra center359,335,768Åbn 2 ekstra centre362,645,784Luk 1 center388,324,587Luk 2 centre412,343,568Samlet totaløkonomi baseret på kommende 3 årUændret footprint1,319,765,275Åbn 1 ekstra center1,258,797,260Åbn 2 ekstra centre1,220,610,536Luk 1 center1,403,067,924Luk 2 centre1,485,112,337

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35Uændret footprintÅbn 2 ekstra centreÅbn 1 ekstra centerLuk 1 center

KonklusionerI eksemplet vil modellen, på baggrund af den samlede økonomi for 12 måneder anbefale, at der åbnes ét centerHvis man som i eksemplet antager uændret kapacitetsbehov (behov i måned 12) i måned 13-36, kan konklusionen for anbefalingen ændre sig til,at man bør åbne to centre idet investeringen indhentesDer bør arbejdes med at forlænge forecast-horisontenEn holdning til hvorvidt udsigterne efter 12 måneder er retningsmæssigt stigende, faldende eller uændret bør overvejes medtaget for at kunnevurdere attraktiviteten af evt. ændringer i footprint

KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet

|81

4.1.3 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Mulige modeller

Skalabetragtningerne resulterer i to mulige rentable og driftssikrecentertyper for opholds- og sekundærudrejsecentre

Rentabel og stabil drift kan opnås for hhv.:BeskrivelseCentertype A -TilkøbsbaseretCentertype baseret på tilkøb, hvor alle ydelserundtagen netværk og indkvarteringsopgavenerhverves på markedet (evt. undtagen deenkelte øvrige asylunikke funktioner, der ikkefindes i markedet)Centertype baseret på egenproduktion, hvoralle ydelser søges egenproduceret, dog medundtagelse af specialiseret sundhedsydelserPrimærtmodtagePrimærtudrejseOmsorgBørnOpholdSekundærtudrejse

Centertype B -Egenproduktion

KILDE: Teamanalyse

|82

|83

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Metode for fastlæggelse af optimeret indkvarteringsløsningFor at foretage den økonomiske driftsmæssige optimering, er der kortlagt i) efterspørgslen for asylindkvartering, dens struktur og volumen,herunder varians ii) den økonomiske i udbudsside, herunder omkostningsdrivere og -funktionen for inddækning af efterspørgslen, samt et estimatfor hvad de enkelte ydelser efterspurgt kosterGivet karakteristika for hhv. efterspørgselen og udbudssiden opstilles en række modeller for rentabel tilvejebringelse af den efterspurgte kapacitetog opgaveløsningFor mest fordelagtige model(ler) beskrives resulterende økonomi og fleksibilitetKapitel 4.14.1.1Efterspørgselstruktur og volumenKapacitetsbehov(ansøgerPrimær modtagevolumen)Alm. opholdBørneOmsorgMulige modellerModel 1 – Tilkøbsmodel–Ydelser tilkøbes, hvor marked findes–Centerkerne dimensioneres for skalapå netværk og indkvartering–Høj fleksibilitet givet store falde-bort-omkostningerModel 2 – Egenproduktion–Egenproduktion af ydelser–Centerkerne dimensioneres så skalaopnås selv på special-ydelser–Lav fleksibilitet givet højbelægningsgrad og store falde-bort-omkostninger–Lavere enhedsomkostningerModel 1300Model 23001.5004.1.3Kapitel 4.24.2.1Optimeret løsningOptimale sammensætning afkapacitetstyper givet–Indkvarteringsprognose–Enhedsomkostninger perindkvarteringstypeResulterende totalomkostningerRobusthed i ekstremscenarier

SekundærUdbudsøkonomi

Primær udrejse4.1.2

|84

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Løsningskriterier for mulige modellerSituationEfterspørgselEfterspørgsel er delvist fastlagt aflovmæssige rammer(kapacitetstyper/ydelser) og delvist afasylansøgeres behovDer er fastlagte krav vedr. dele afcentersystemstrukturenStor variation i indkvarteringsvolumenBegrænset prognosehorisont (6 – 12 mdr.)Det samlede behov består af 6hovedydelser

Kritierier for løsningsmodel påindkvarteringsområdetSikre øget fleksibilitet i form af mulighed for athurtigt op-/nedskalereBufferkapacitet bruges som enomkostningseffektiv måde at håndtere kortsigtedevolumenvariationer, og dermed nedbringe åbne-/lukkeudgifterUdnytte skalafordele ift. egenproduktion/tilkøb imarkedet, især med hensyn til at bruge markedethvor enhedomkostninger ogtompladsomkostninger ved egenproduktion er højeSlanke opgaveporteføljen i egenproduktion ogdermed etablere mulighed for øget specialiseringog konkurrenceudsættelseØget brug af rammer for bl.a. særlige socialeydelser

UdbudsøkonomiVed egenproduktion af alle 6 hovedydelser,nås skala først ved ca. 1.000 indkvarteredeårspersoner/center5 operatører leverer alle de 6hovedydelserne i dagAf de 6 hovedydelser, kan 5 købes helt ellerdelvist i markedetNetværk/indkvarterings-opgaven kan ikkekøbes i markedet og er bestemmende for,hvor store centrene må være for at opnårentabel driftYdelsestaksterne svarer ikke altid til defaktiske udgifterKILDE: Teamanalyse

|85

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Den optimerede centerløsning beror på en økonomisk optimering samt enrække centrale forudsætninger og vurderes relativt robustPrincipper for økonomiske optimering i modelModellen beregnerreal-totalomkostningerog -enhedsomkostninger for varetagelse af indkvarteringsopgaven overén et-årig prognosehorisont ogangiver det økonomisk mestoptimaleved alternativerModellen tager udgangspunkt i et givent footprint per centertype påoptimerings-tidspunktet og beregner resulterende omkostningerved henholdsvis at beslutte at fastholde eller ændre dette på allerelevante måderCentrale forudsætninger (se appendiks)Nuværende indkvarteringsprognose medio 2013-medio 2014,udsvingssandsynligheder og ekstremscenarier er lagt til grund foroptimering, herunder–Forudsætning om gennemsnitligt 15 dages ophold i primæremodtagecentre–Månedlige udsving på 10-15% afhængig af centertypeMandat til at ’handle på’ baggrund af prognosen i beslutninger omop-/nedskalering af indkvarteringspladserEffektivisering fra harmonisering af ydelsesniveauer per områderealiseres på de det angivne niveau (se appendiks)Markedet kan dels tilbyde de produkter, der ønskes, og delsabsorbere asylsystemets behov til omtrentligtmarginalomkostningerDer forekommer ensartede standardstørrelser i modelleringen,mens praktiske forhold vil tilsige større variation relateret til disse.Standardstørrelserne er udtryk for det gennemsnitlig niveau,hvorfor den resulterende økonomi beregnet på baggrund afmodeller vil være retvisende for den faktiske økonomi uagtetvariationerne. Modellen regner med andre ord på gennemsnits-realøkonomiDet ligges til grund at de 6 centertyper udelukkende anvendes tilindkvartering af ansøgere i henhold til indgåede asylaftaler,herunder–Sekundære centre anvendes både til sekundær udrejse ogsekundær modtagelseRatio på cirka 7-8:1 (afhængig af centertype) mellem antalårspersoner og antal børn i den undervisningspligtige alder er lagttil grund på baggrund af historikNødkapacitet tages kun i brug i ekstremscenarierKILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet, teamanalyse

–

Start-footprint er f.eks. 5 markeds-baserede opholdscentre ogén evalueret ændring der f.eks. inkluderer beslutning om tocenterlukninger

De resulterende omkostninger fremkommer på baggrund af, at densamlede omkostningsbase er opgjort efter beregnet effektiviseringog klassificeret i kategorierne faste, trinvis variable og variableomkostninger–Faste omkostninger påvirkes af centeråbninger og –lukninger,mens variable påvirkes af antal indkvarteredeModellen sammenligninger de resulterende omkostninger for demulige valg og angiver, hvad der er det økonomisk mest optimaleHvad der viser sig at være økonomisk mest optimalt, vil bero på atmodellen afvejer–Åbneomkostninger sammenlignet med de forventedeomkostninger ved brug af buffer- og nødkapacitet–Lukkeomkostninger og besparelse på faste omkostningersammenlignet med de forventet omkostninger ved brug afbuffer- og nødkapacitet

|86

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

To mulige indkvarteringssystemer baseret på forskellige centertyperRentabel og stabil drift kan opnås for hhv.:BeskrivelseCentertype A -TilkøbsbaseretCentertype baseret på tilkøb, hvor alle ydelserundtagen netværk og indkvarteringsopgavenerhverves på markedet (evt. undtagen deenkelte øvrige asylunikke funktioner, der ikkefindes i markedet)Centertype baseret på egenproduktion, hvoralle ydelser søges egenproduceret, dog medundtagelse af specialiseret sundhedsydelserPrimærtmodtagePrimærtudrejseOmsorgBørnOpholdSekundærtudrejse

Centertype B -Egenproduktion

Centertype A eller BBeskrivelseIndkvarteringssystem-model 1Alle kapacitetstyper tilvejebringesudelukkende med centertype A(tilkøbscenteret) og udelukkende netværk ogindkvarteringsydelsen egenproduceresPrimærtmodtagePrimærtudrejseOmsorgABørnOpholdSekundærtudrejse

Indkvarteringssystem-model 2

Som model 1 med den væsentligeundtagelse, at der etableres to store,egenproducerende centre (centertype B) medhver 1400 pladser, hvorved grundbehovet forophold og sekundær udrejse inddækkes tillavere enhedsomkostninger

KILDE: Teamanalyse

|87

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

To mulige modeller med forskelle for opholds og sekundærudrejsekapacitet

Optimeret ift. prognose for medio 2013 til medio 2014 dvs. 5,500 indkvarterede årspersoner i gns.Model 2 viser sig mere omkostningseffektiv end model 1, også efter optimering af centerantal i forhold til optimalt footprint, givet kapacitetsprognosen fra medio2013 til medio 2014Model 2 vurderes dog vanskelligere at implementere, sammenlignet med model 1, bl.a. pga. at de store centerstørrelser medfører større krav til planlovsændringerog større krav til identifikation af egnede lokaliteterPå baggrund af forskel i implementeringsmulighederne, sammenholdt med det faktum, at model 1 er en forudsætning for model 2, regnes den resulterendeøkonomi i det følgende delkapitel for model 1Besluttes model 2 implementeret, vil dette give anledning til et yderligere potentiale på 25-30 mio. kr.Model 1Basis:TilkøbsbaseretFuld egenprod.Bufferkapacitet:- Andel bufferBasis + bufferNødkapacitetsanv.Samlet økonomi:Tilretning i perioden:3.2003.20002.62045%5.8200853 millioner kroner4Givet fald i indkvarteringsbehovpå opholdscentrene lukkes 2små centreMarkedsdybde til atabsorbere efterspørgslenAdgang til køb til nationaltakstModel 24.2001.4002.80082016%5.0202100826 millioner kroner5Givet fald i indkvarteringsbehovpå opholdscentrene lukkes 2 afde små centreIdentifikation af lokationerPlanlovgivningsmæssigadgangForskel (model 2-1)+1.000-1.800+2.800-1.800-800100-27 millioner kroner

Kapacitet iantal årspersoner

Økonomi3

Implementerings-forudsætninger

1 Basiskapacitet medio 2014 bestående af: primær modtage (300), primær udrejse (300), børnecentre (100), omsorgscenter (100), opholdscentre (900), sekundær udrejse (1.500), mensbufferkapacitet består af; primært modtage (100), primært udrejse (30), børnecentre (40), omsorg (50), opholdscentre (900), sekundær udrejse (1.500)2 Basiskapacitet medio 2014 består af: samme kapacitet for primær centrene samt børne- og omsorg, ophold (1.400), sekundær udrejse (1.400+600), ophold (1400) mens bufferkapacitetbestår af; samme kapacitet for primærcentre og børne-/omsorg som model 1, og for ophold (0), sekundært udrejse (600)3 Økonomien er baseret på gennemregningen i kapacitets og budgetmodellen for hvert af de scenarier der fremgår af den prognose som er tilvejebragt af JM og US inkl. de udgifter der måttevære relateret til åbninger/lukninger som modellen vil forslå som mest optimale givet prognose4 Fordelt på centrene; (afrundet) primær modtage 43 mio. kr., primær udrejse 54mio. Kr., børnecentre 83 mio. kr., omsorgscenter 44 mio. kr., opholdscenter 226 mio. kr. og sekundær 364 mio.kr. Inkluderer endvidere 40 mio. kr. der ikke er center-allokeret. Centeromkostningerne er inkl. 8 mio.kr. i åbne-/lukkeomkostninger5 Fordelt på centrene; (afrundet) primær modtage 43m mio. kr., primær udrejse 54 mio.kr, børnecentre 83 mio. kr., omsorgscenter 44 mio. kr., opholdscenter 226 mio. kr. og sekundær 337mio. kr. Inkluderer endvidere 40 mio. kr. der ikke er center-allokeret. Centeromkostningerne er inkl. 8 mio.kr. i åbne-/lukkeomkostninger

KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet

|88

Det optimale footprint baseret på model 1 resulterer i 13 asylcentrefordelt på 6 asylcentertyper med en total kapacitet på ca. 5.800 pladserCentertyperPrimærmodtagFootprint1 center–Basispladser: 300–Bufferpladser: 1001 center–Basispladser: 300–Bufferpladser: 30 – 300 (min – maks)2 centre–Basispladser 100–Resterende kapacitetsbehov (ca. 40 pladser) købesstykvis i markedet1 center–Basispladser 100–Resterende kapacitetsbehov (ca. 50 pladser) købesstykvis i markedet5 små centre (givet kap. behov 2013/14)–Basispladser: 1.500–Bufferpladser: 1.5003 små centre (givet kap. behov 2013/14)–Basispladser: 900–Bufferpladser: 900Model beror på mestmulig køb af ydelser imarkedetKapaciteten på tværsaf centrene giversamlet 5.820 fordeltpå:

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Primærudrejse

Børnecenter

Omsorgs-center

–3.200 basispladser–2.620bufferpladser

Sekundæreudrejse

Opholds-center

KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet , teamanalyse

|89

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Justeret baseline som følger af ændringer fra 2012 til 2013/2014DKK, millionerRealiserede udgifter til indkvartering af asylansøgere i 2012 er bruttobaseline ift. opgørelse af mulige effektiviseringerFor at beregne potentialet er det er nødvendigt at justere 2012 udgifter til de udgifter, der kunne forventes i 2013/2014 ved status quoDette er fordi den resulterende økonomi for foreslået ny model beregnes på baggrund af inddækning af indkvarteringsbehovet 2013/2014Justeret baseline er opgjort totalt til 956 millioner kr. for omkostningerne til ydelser (11.51.22) og drift og tilpasning (11.51.20) justeret for:–Åbne/lukkeudgifter idet 2012 dels ikke repræsenterer et tilpasningsniveau, der er identiske med prognose for 2013/2014, og dels sesåbne/lukkeomkostningerne mest hensigtsmæssigt i sammenhæng med større strukturelle udgifter ved at overgå til ny model–Ændring i udgifter som følge af mixtilpasninger. Mixeffekter fordeler sig i to grupper. Dels en udgift der følger af ændret mix inden for devidereførte centertyper (kaldet ansøgermix) samt et centermix som følge af asylaftalens placering af indkvarterede på nye centre, der entener billigere eller dyrere end dem, som de er placeret i nu. Ansøgermixeffekt er samlet set negativ primært som følge af mindre behov forbørnecentre, mens centermixeffekt er positiv særligt som følge af høje enhedsomkostninger for de nye primære udrejsecentre–Ændring i udgifter som følge af øget ansøgervolumen. Nuværende prognose fra medio 2013 til medio 2014 er lagt til grund, hvorved samletindkvarteringsvolumen er forudsat ændret fra ~5.000 til ~5.500For de to nye centre, primær modtage og primær udrejse, er enhedsomkostninger for ydelser beregnet udelukkende takstbaseret, mensbygningsdelen (11.51.20) er antaget uændret fra modtage/udrejsecenter i dag. Bygningsudgifterne vil forventeligt værre højere end dette niveauOmkostninger der afholdes over hovedkonto 11.51.26 oprettet ved asylaftale vurderes ikke relevante at inddrage i justeret baseline2OpholdscentreBørnecenter970

SekundærPrimær modtagePrimær udrejse23

Ikke centerfordeltTakstbaseret956268

Omsorgcenter73897

52410402012realiserede omkÅbne/lukkeudgifter 20122012 vedstabilt behovAnsøgermix1Ansøger-volumenCentermix ændring

Baseline foreffektivisering2013/2014

1 Inden for eksisterende centre der videreføres. Negativændring skyldes fald i børnecenterbehov2 Omkostningerne ikke inkluderet i scope i opdrag. Omkostninger på 11.51.26 har kun relevans for justeret baseline fsv., at de repræsenterer ”meromkostninger” ved asylaftalen specifikt pånogle af de områder, der er indeholdt i baseline. Det antages, at denne ”meromkostning” er upåvirket af effektiviseringer på de elementer, der er indeholdt i baseline, hvorfor et revisendeudgiftsbillede kan fås ved at tillægge 11.51.26 elementer til post-effektiviseringsudgiften for 11.51.20 og 11.51.22

KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet

|90

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Effektiviseringer identificeret på 10~15% af 2013/14 baseline efter fuldindfasningDKK, millionerOpholdscentreBørnecenterOmsorgcenterSekundærPrimær modtagePrimær udrejseIkke centerfordeltTakstbaseret

Mulige effektiviseringer er beregnet med udgangspunkt i den optimerede løsning (model 1 for opholdscentre og sekundære centre)Realøkonomiskpotentiale på cirka 115 millioner kroner fuldt indfaset identificeret ved anvendelse af 6 tiltag, som harmonerer med de områder, somressourcesammenligningerne har identificeret potentiale påMuligt effektiviseringsniveau for enkelte tiltag vurderet under hensynstagen til de tradeoffs der findes mellem at realisere effektiviseringer på de enkelte områder,f.eks. husleje og transport samt netværksmedarbejdere og sundhed. Vurdering støtter sig på kapitel 3 tillagt yderligere kvalitative overvejelser hvor relevantDet realøkonomiske potentiale udgør det totale økonomiske forbedringspotentiale hvoraf Staten kan høste en andel – det øvrige vil komme operatørerne til godeDet faktisk realiserbare potentiale for Staten afhænger af i) afregningsstruktur og ii) forhandlingerDet vurderes at med denne rapports anbefalinger, styrkes afregningsstruktur og forhandlingsmuligheder hvorfor langt hovedparten af potentialet bør realiseresDen mulige indfasningstakt vil variere på tværs af tiltag, hvilket er uddybet i implementeringsplanen (kapitel 5)De primære centre er opgjort takstbaseret, hvorfor der ikke beregnes potentiale. Givet tilsvarende effektiviseringsmuligheder for sundhed, undervisning ogtransport vil der alt andet lige være et potentiale på cirka 5-10 millioner kroner ift. budget, der følger af foreløbige takstoverslagEventuelle efterslæb bør aftales inddækket ifm. at effektivisering realiseres. Det bemærkes, at den gennemsnitlige enhedsudgift til vedligeholdelse ligger cirka2/3 under i perioden 2010-2012 set i forhold til 2007-2009 (ikke efterprøvet om dette er et udtryk for reelt efterslæb)Røde Kors’ andel af det totale effektiviseringspotentialet udgør omkring 75-80 millioner, såfremt de skal sørge for indkvartering til nogenlunde samme antalbeboere som i dag, i sammenlignelige centertyper i fremtiden (se appendiks)

956

2685291

1364354

823

-10-15%12-1626-3020-2525-3014-185-10694-7212234383

483

14543

839--86654

410434054Baselinevurderet vedrealøkonomiTilpasning tilens niveaufor husleje ogejendoms-serviTilpasningtil ensartetservice påsocial ogsundhed2Harmonisering Øget køb afHarmonisering af Andet1netværks-undervisning til påvirkeligemedarbejdere national takst transportudgifter

359

Baseline forOpgjorteffektivisering takstbaseret2013/2014

Baseline ex. Opgjorteffektivisering takstbaseret

Totaludgift2013/2014

Relateret til konto:

11.51.20

11.51.22

11.51.20

1 Indeholder besparelser på direkte forhandlingsbaserede afregninger til operatører i dag og et antal mindre poster8 mio.kr. i åbne-/lukkeomkostninger

2 Under forudsætning om uændret alders- og nationalitetsmix

11.51.20/11.51.22

3 Inkl.

KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet

|91

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Effektiviseringer identificeret svarende til 10~15 % af den vurderedebaselinePotentialeTilpasning til ensartetniveau for husleje ogejendomsservice112-16 millionerkronerBaggrund for potentiale4Med udgangspunkt i baseline på omkring 190 millioner kr. vurderes der at kunneeffektiviseres omkring 8%. Dette som følge af benchmarkinganalysen, der fandtomkring 30% potentiale på ejendomsdrift og 12% på bygninger. På andre områder,som forsyning er der ikke skønnet et potentialeMed udgangspunkt i baseline på omkring 180 millioner kr., vurderes der at kunneeffektiviseres omkring 15%, ved mere ensartet proces på tværs af operatørerne ogklinikpersonale, der i højere grad fungere som gatekeeperMed udgangspunkt i baseline på omkring 160 millioner kr., vurderes der at kunneeffektiviseres omkring 15%, ved at øge ratioen mellem beboere og netværkspersoner

Tilpasning til ensartetservice på social ogsundhed2Harmoniseringnetværks-medarbejdereØget køb af børne- ogvoksenundervisning imarkedetHarmonisering afpåvirkeligetransportudgifter

26-30 millionerkroner

20-25 millionerkroner

25-30 millionerkroner

Med udgangspunkt i baseline på omkring 160 millioner kr., vurderes der at kunneeffektiviseres omkring 15%, ved øget tilkøb af ydelser fremfor egenproduktion

14-18 millionerkroner

Med udgangspunkt i baseline på omkring 90 millioner, kr. vurderes der at kunneeffektiviseres omkring 18%, ved at nedbringe udgifter til servicetransport som følge aføget lokalt tilkøb af ydelser samt evt. udnyttelse af leasing / køb, F.eks. har en operatørhaft stor succes med anskaffelse af egen brugt busMed udgangspunkt i baseline på omkring 40 millioner kr., vurderes der at kunneeffektiviseres omkring 20%, som følge af bortfald på specielle poster til operatører vedopsættelse ved design af ny centerstruktur

Andet3

5-10 millionerkroner

1 Dækker over udgifter til ejendomsdrift, husleje, forsyning, renovation og vedligeholdelse2 Dækker over udgifter til almen sundhed, herunder sygeplejeske og læge, særlige og sociale sundhedsudgifter, sundhedsordninger børn3 Dækker over udgifter til operatørerne som er specielt forhandlet, legestue, danskundervisning efter meddelelse af asyl samt mindre øvrige udgifter4 Baseline er opgjort som den fulde baseline i de centre der er beregnet realøkonomisk økonomi for

KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet , teamanalyse

|92

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Primært udrejsecenterCenterkoncept

Tiltænkt afviste asylansøgere, der ikke medvirker til egen sag eller hjemrejse, og som kræver særlige foranstaltninger, bl.a. vagtordning.Hensigtsmæssigt med et center med tæt kontakt til politi, da denne myndighed er ansvarlig for ud-transportering af de afviste asylansøgere, derikke rejser frivilligtTilkøbsstrategien er klart fordelagtig i kraft af volumenniveau og varians, kun med egenproduktion af netværks- og indkvarteringsopgaven.Organisering af ét center med kontrolleret miljø, hvor der kan opretholdes særlige foranstaltninger til ansøgere i udrejsefase med behov for detteSeparate enheder for udvisningsdømte og personer på tålt opholdCenterkarakteristikaBasiskapacitet1Størrelse: 300 fordelt på et centerKontraheringsprincip: Rammeafregningfor faste udgifter og takster for variableudgifterBufferkapacitet1Størrelse: 30 - 300Kontraheringsprincip: Optionspris forbuffer og springvise takster vedudnyttelseYdelserEgenproduktion:Netværksmedarbejdere, sygeplejersker,voksenundervisning og -aktiveringTilkøb: Lægetjenester, evt.børneundervisning, vagt, kantineResulterende økonomiBemærk: Det primære udrejsecentereksisterede ikke i 2012 og økonomienbaseres derfor udelukkende på forventedetakster (opgjort af US) sammenholdt medforventet antal årspersoner2Gen. enhedsomkostning medio2013/2014:216 tusinde kronerGen. forventet antal årspersoner2013/2014 baseret påkapacitetsprognosen:250 personerTotalomkostninger 2013/2014:54 millioner kronerCentersærlige opgaverUvildig rådgivning, undervisning ogaktivering mhp. beskæftigelse oguddannelse til gavn for en vellykkettilbagevenden og reintegration ihjemlandetKantineordning, da asylansøgerneforventes ikke at modtage kontanteydelser grundet manglende medvirken tilegen udrejsesagDøgnvagt

1 Givet prognose for medio 2013 til medio 20142 Bygningsdelen (11.51.20) er antaget uændret fra modtage/udrejsecenter i dag. Bygningsudgifterne vil forventeligt være højere. Der er ikke indregneteffektiviseringer for det primære udrejsecenter for de ydelser, som leveres tilsvarende i andre centre. Givet tilsvarende effektiviseringsmuligheder forsundhed, undervisning og transport vil der være et potentiale på cirka 3-7 millioner kroner ift. budget, der følger af foreløbige takstoverslag.Beregningen af omkostninger fsva. vagt/døgnbemanding, kantine mv. er baseret på ikke validerede udgiftsskønKILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet , kapacitetsprognosen, operatørkontrakter

|93

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Primært modtagecenterCenterkoncept

Transitcenter for samtlige indrejste asylansøgere før videre visitering eller umiddelbar hjemsendelseKun hensigtsmæssigt med ét geografisk sammenlokaliseret center grundet hyppige kontaktflader mellem asylansøgere og flere typer af myndigheder i løbet afkort periodeTilkøbsstrategien er klart fordelagtig i kraft af volumenniveau og varians, kun med egenproduktion af netværks- og indkvarteringsopgaven, evt. af kantinedrift ikraft af asylansøger-medvirkenFokuseret opgaveportefølje uden behov for aktivering, undervisning mv.”Tiden i modtagelsesfasen” er blandt andet drevet af myndighedernes gennemførelse af ID-registrering og dennes koordinering med de øvrige centerfunktionerCenterkarakteristikaBasiskapacitet1Størrelse: 300 fordelt på et centerKontraheringsprincip: Rammeafregningmed besparelsesmålBufferkapacitet1Størrelse: 100Kontraheringsprincip: Optionspris for bufferog springvise takster ved udnyttelseYdelserEgenproduktion: Netværksmedarbejdere,sygeplejerskerTilkøb: Lægetjenester, vagt, kantineResulterende økonomiCentersærlige opgaverMyndighederne (i tilknytning til modtagecenteret)Politiet: registrering, fingeraftryk og foto, samtcheck af europæiske registreUS interviewer asylansøgeren mhp. identitet,nationalitet, rejserute, asylmotiv (asylsamtale) ogom sagen skal behandles jf. Dublin-forordningen.Ved afvisning jf. Dublin-forordningen, overflyttesansøgeren til det sek. modtagecenterModtagecenteretMedicinsk modtagelse med screening forrisikosygdommeSærlig medicinsk modtagelse af børn og evt.vaccineringUdlevering af tøj-, hygiejne-, startpakkeDøgnbemandet portAsylansøgerkursus for personer >17år(information om asylsystemet, samt dansk kulturog sprog)Hotelfunktion for asylansøgere fra andre centre,der kommer for samtale med myndighedernemv.KantineordningVisitering til øvrige centersystemDøgnbemanding

Bemærk: Det primære udrejsecentereksisterede ikke i 2012 og økonomien baseresderfor udelukkende på forventede takster(opgjort af US) sammenholdt med forventetantal årspersoner2Gen. enhedsomkostning medio 2013/2014:131 tusinde kronerGen. forventet antal årspersoner 2013/2014:baseret på kapacitetsprognosen325personerTotalomkostninger 2013/2014:millioner kroner43

1Givet prognose for medio 2013 til medio 20142Bygningsdelen (11.51.20) er antaget uændret fra modtage/udrejsecenter i dag. Bygningsudgifterne vil forventeligt være højere. Der erikke indregnet effektiviseringer for det primære modtagecenter for de ydelser, som leveres tilsvarende i andre centre. Givet tilsvarende effektiviseringsmuligheder for sundhed,undervisning og transport vil der være et potentiale på cirka 2-3 millioner kroner ift. budget, der følger af foreløbige takstoverslag. Beregningen af omkostninger fsva.vagt/døgnbemanding, kantine mv. er baseret på ikke validerede udgiftsskøn.. Bufferkapacitet på 100 pladser vil være sårbart overfor udsving og uforudsete ’propper’ i systemet.

KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet , kapacitetsprognosen, operatørkontrakter

|94

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

BørnecenterCenterkoncept

Center for mindreårige asylansøgere der ankommer Danmark uden deres forældreBegrænset antal centre bemandet med særligt kvalificeret personelGældende konventioner begrænser centerstørrelse til maksimalt omkring 50 beboereDer er center-særlige opgaver, som f.eks. personlig repræsentant, der er asylspecifikke

CenterkarakteristikaBasiskapacitet1Størrelse: 100 fordelt på to centreKontraheringsprincip: Rammeafregningfor faste udgifter og takster for variableudgifterBufferkapacitet1Tilkøbes stykvis i markedet (behovvurderet til ca 40 pladser), primært hoskommunale/evt. private institutioner2Kontraheringsprincip: tilbudsbaseretsystem med evt. optionspris og takst vedudnyttelseYdelserBasiskapacitet–Egenproduktion: Netværks-medarbejdere, sygeplejersker,–Tilkøb: Lægetjenester,børneundervisningBufferkapacitet–Alle tjenester er tilkøb

Resulterende økonomiGen. enhedsomkostning medio2013/2014:574 tusinde kronerGen. forventet antal årspersoner2013/2014 baseret påkapacitetsprognosen:145 personerTotalomkostninger 2013/2014:83 millioner kroner

Centersærlige opgaverVagtbemanding i aften-/nattetimerneTildeling af personlig repræsentant, der skalvaretage den mindreåriges interesser,herunder deltage i møder medmyndighederneUdarbejdelse af udviklingsplaner,indeholdende bl.a. aftaler om skolegang,kontakt til slægtninge mv.Udarbejdelse af socialrapporter,indeholdende bl.a. information om barnetsbaggrund, skolegang og udvikling.Fremsendes integrationskommunen vedgodkendelse af asylansøgningTræning i huslige opgaverTilsyn med privat indkvarterede(plejefamilier)Repatrieringsprogram (mental ogkompetencemæssig forberedelse påtilbagevenden til hjemlandet ved afslag

1 Givet prognose for medio 2013 til medio 20142 Basiskapaciteten dækkes af egenproduktion, og bufferpladser dækkes i sin helhed (inkl. alle delopgaver) i markedet. Rationalet bag at beholde basis som egenproduktioner bl.a. behov for langsigtet absorption af kapacitet, behovet for at beholde visiteringsrollen, og at det er muligt at oparbejde skalafordele

KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet , kapacitetsprognosen, operatørkontrakter

|95

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

OmsorgscenterCenterkoncept

Center for asylansøgere med særlige fysiske eller psykiske behov for plejeBegrænset antal centre bemandet med særligt kvalificeret personelStørre muligheder for fleksibilitets- og skalaudnyttelse ved benyttelse af markedet, da produktionen ikke er asylspecifikKræver tæt kontakt til integrationskommune ved evt. positivt svar på asylansøgningKan med fordel lægges geografisk tæt på opholdscentre eller sekundære centre for at muliggøre omkostningseffektiv brug af fællesopgaveportefølje som fx klinik ved opholdscentre og kantine og klinik ved sekundære centreCenterkarakteristikaBasiskapacitet1Størrelse: 100 fordelt på et centerKontraheringsprincip: Rammeafregningfor faste udgifter og takster for variableudgifterBufferkapacitet1I tilfælde af at omsorgscenteret er fyldt,tilkøbes pladserne stykvis i markedet(behov vurderet til ca. 50 pladser),primært kommunale/private institutionerKontraheringsprincip: Tilbudsbaseretsystem med evt. optionspris og takst vedudnyttelseYdelserBasiskapacitetEgenproduktion: Netværksmedarbejdere,sygeplejerskerTilkøb: Lægetjenester, børneundervisningBufferkapacitet:Alle tjenester er tilkøbt1 Givet prognose for medio 2013 til medio 2014KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet , kapacitetsprognosen, operatørkontrakterResulterende økonomiGen. enhedsomkostning medio2013/2014:290 tusinde kronerGen. forventet antal årspersoner2013/2014 baseret påkapacitetsprognosen:150 personerTotalomkostninger 2013/2014:44 millioner kronerCentersærlige opgaverOmsorgsarbejde efter behovVagtbemanding i aften-/nattetimerne derkan ivaretage pleje-/omsorgsbehovTværfaglig modtagesamtale mhp. pleje-/behandlingsplanSikre særskilt tilrettelagt undervisning ogaktiveringSærligt samarbejde med evt.integrationskommuneTilsynsføring med beboere ispecialannekser, børn i ekstern pleje mv.

|96

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Sekundært udrejsecenter 1/2Centerkoncept

Indkvartering for afviste ansøgere, som ikke vurderes at kræve plads på primært udrejsecenter. Samt afvisteasylansøgere efter Dublin-forordningen og ansøgere med åbenlyst grundløse ansøgningerKapacitetsbehovet er tilstrækkeligt stort, selv i de lave ekstremscenarioer, at det muliggør fuld egenproduktion tilkonkurrencedygtige omkostningerDerfor kan der opstilles to hovedmodeller for de sekundære udrejsecentre hhv.;i) Model 1:Alle centre tilkøber ydelser i så høj grad som muligt og egenproducerer primært netværks- ogindkvarteringsopgaven–Prognose for medio 20141ville give 5 små centreii) Model 2:Der etableres egenproduceret kapacitet på mindst 1.400 årspersoner, mens resten af behovet inddækkesaf tilkøbt kapacitet–Prognose for medio 20141ville give 1 stort og 2 små centre

Centersærlige opgaverKonkrete opgaver forventes at indeholde bl.a. følgende ydelser–Undervisning og aktivering mhp. beskæftigelse og uddannelse til gavn for en vellykket tilbagevenden ogreintegration i hjemlandet–Overnævnte tilbud skal også være tilgængelig for asylansøgere i udrejsefase, der bor udenfor desekundære udrejsecentre, som f.eks. afviste børnefamilier i særlige boliger–Kantinedrift, da asylansøgerne forventes ikke at modtage kontante ydelser grundet manglende medvirken

1 Givet prognose for medio 2013 til medio 2014KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet , kapacitetsprognosen, operatørkontrakter

|97

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Sekundært udrejsecenter 2/2Centerkarakteristika under Model 1

Resulterende økonomiBemærk: Givet kapacitetsbehovet for medio 2013, er optimalt footprint 5centre

Basiskapacitet–Størrelse: 1.500 basispladser i 4-6 centre–Kontraheringsprincip: Rammeafregning for fasteudgifter, takster for variableBufferkapacitet–Størrelse: 1.500 bufferpladser i 4-6 centre–Kontraheringsprincip: Tilbudsbaseret med optionsprisog takst ved udnyttelseYdelser–Egenproduktion: Netværksopgave, sygeplejersker,voksenundervisning–Tilkøb: Lægetjenester, børneundervisning, vagt,kantine

Gen. enhedsomkostning medio 2013/2014:137 tusinde kronerGen. forventet antal årspersoner 2013/2014 baseret påkapacitetsprognosen:2.656 personerTotalomkostninger 2013/2014:364 millioner kroner

Centerkarakteristika under Model 2Basiskapacitet–Størrelse: 1.400 i stort center, 600 i små centre–Kontraheringsprincip: Rammeafregning for den store;for den lille, rammeafregning for faste udgifter ogtakster for variableBufferkapacitet–Størrelse: 0 i stort center, 600 i små centre–Kontraheringsprincip: For det lille, tilbudsbaseret medoptionspris og takst ved udnyttelseYdelser–Egenproduktion: Netværksopgave, sygeplejersker,voksen- og børneundervisning, vagt, kantine–Tilkøb: Lægetjenester

Resulterende økonomiBemærk: Givet kapacitetsbehovet for medio 2013, er optimalt footprint 2mindre centre i tillæg til det store

Gen. enhedsomkostning medio 2013/2014:127 tusinde kronerGen. forventet antal årspersoner 2013/2014 baseret påkapacitetsprognosen:2.656 personerTotalomkostninger 2013/2014: 337 millioner kroner

KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet , kapacitetsprognosen, operatørkontrakter

|98

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Opholdscentre

CenterkonceptIndkvartering for asylansøgere uden centersærlige behov, indtil sagen er endeligt afgjortKapacitetsbehovet er tilstrækkeligt stort, selv i de lave ekstremscenarioer, og det muliggør fuld egenproduktion til konkurrencedygtige omkostningerDerfor kan der opstilles to hovedmodeller for de sekundære udrejsecentre hhv.;–Model 1: Tilkøb af ydelser i størst muligt omfang, kun egenproduktion af netværks- og indkvarteringsopgaven. Prognose for ultimo 20141ville give3 små centre–Model 2: Der etableres egenproduceret kapacitet på mindst 1.000 årspersoner, mens resten af behovet inddækkes af tilkøbt kapacitet. Prognosefor medio 20141ville give 1 stort og 1 lille centerCenterkarakteristika under Model 1 (opt. ift medio 2014)Basiskapacitet–Størrelse: 900 basispladser–Kontraheringsprincip: Rammeafregning for faste udgifter,takster for variableBufferkapacitet–Størrelse: 900 bufferpladser–Kontraheringsprincip: Tilbudsbaseret med optionspris ogtakst ved udnyttelseYdelser–Egenproduktion: Netværksopgave, sygeplejersker,voksenundervisning–Tilkøb: Lægetjenester, børneundervisningCenterkarakteristika under Model 2 (opt. ift medio 2014)Basiskapacitet–Størrelse: 1.400 i stort center–Kontraheringsprincip: Rammeafregning for den store; forden lille, rammeafregning for faste udgifter og takster forvariableBufferkapacitet–Størrelse: 0 i stort center–Kontraheringsprincip: n/aYdelser–Egenproduktion: Netværksopgave, sygeplejersker,voksen- og børneundervisning–Tilkøb: LægetjenesterResulterende økonomiBemærk: Givet kapacitetsbehovet for medio 2013, er optimalt footprint 5centre, men givet forventet fald i kapaciteten over de efterfølgende 12 månederer den optimal økonomiske beslutning at lukke 2 centre i perioden, hvilket erindregnet i økonomienGen. enhedsomkostning medio 2013/2014:114 tusinde kronerGen. forventet antal årspersoner 2013/2014:1.983 personerTotalomkostninger 2013/2014:226 millioner kroner

Resulterende økonomiBemærk: Givet kapacitetsbehovet for medio 2013, er optimalt footprint 2mindre centre i tillæg til det store, men givet forventet fald i kapaciteten over deefterfølgende 12 måneder er den optimal økonomiske beslutning at lukke 2centre i perioden, hvilket er indregnet i økonomienGen. enhedsomkostning medio 2013/2014:114 tusinde kronerGen. forventet antal årspersoner 2013/2014:1.983 personerTotalomkostninger 2013/2014:226 millioner kroner

1 Givet prognose for medio 2013 til medio 2014NOTE: Der eksisterer ikke centersærlige opgaver for opholdscentrene

KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet , kapacitetsprognosen, operatørkontrakter

|99

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Inputbeskrivelse for kapacitets- og budgetmodellen (1/6)Inputværdier til kapacitets- og budgetmodel beror dels på ”god praksis”-værdier fundet ved sammenligning af operatører som beskrevet i kapitel 3og dels på bottom-up fastlæggelse. Der er hvor relevant foretaget en tilpasning af kapitel 3 ”god-praksis” værdier efter en vurdering, der tilsikrer, atder ikke anvendes en best-af-best betragtning, som ikke vurderes samlet set realiserbar.Nedenfor er beskrevet, hvorledes de enkelte inputværdier er opgjort.YdelseIndkvartering &soc. netværkInputværdiFast udgift:mDKK 4,6Trinvis variabeltDKK 41/mdrFast udgift:mDKK 4,6Gruppering inputgrundlagOpholdscenter:Vurderet ratio pba. af nuværende operatøropgaveløsningRatio indkvarterede til medarbejder 1:40 for basiskapacitet baseret på Langeland og Thisteds opgaveløsningI buffer antages at have en lille skalafordel, hvorved der benyttes en ratio på 1:50, og en mindre mark-upSekundært udrejsecenter:Vurderet ratio pba. af nuværende operatøropgaveløsningRatio indkvarterede til medarbejder 1:30, baseret på forskel mellem forventet takstniveau for det sekundæreudrejsecenter og det nuværende opholdscenter2Ratio i buffer ikke vurderet at have en skalafordel på baggrund af oplysninger fra US. Det vurderes, at der påde små centre vil være en tendens til øget behov for netværkspersoner ved udnyttelse af buffer grundetkoncentrationen af beboere med behov for særligt udrejsecenter. Således er ratio fastsat til 1:25.Egenproducerende centre med kapacitet til 1400Vurderet ratio pba. af nuværende operatøropgaveløsningRatio indkvarterede til medarbejder er for begge centre vurderet at kunne opnå skalafordel i forhold til demindre tilkøbscentre. Dels som følge af størrelse og dels som følge af de muligheder, som etableringen af fastkapacitet medfører. Der er fastsat en ratio på 1:50 for opholdscenteret og 1:35 for det sekundæreudrejsecenterBørnecenter:Vurderet ratio pba. af nuværende operatøropgaveløsningRatio indkvarteret til medarbejder 1:2, hvilket er fastsat gennem analyse af operatørdata og validerendeinterview med operatørerneOmsorgscenter:Vurderet ratio pba. af nuværende operatøropgaveløsningRatio indkvarteret til medarbejder 1:2, hvilket er fastsat gennem analyse af operatørdata og validerende

Trinvis variabeltDKK 41/mdrFast udgift:Oph: mDKK 17,3Sek: mDKK 22,7

Fast udgift:mDKK 15,4Fast udgift:mDKK 10,3

1Løndata er tilvejebragt gennem personaledata fra operatørerne2 Under hensynstagen til kantinedrift og udgift til døgnbemanding

|100

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Inputbeskrivelse for kapacitets- og budgetmodellen (2/6)YdelseAlmensundhed –sygepl.InputværdiFast udgift:mDKK 1,4Trinvis variabeltDKK 45/mdrGruppering inputgrundlagOpholdscenter:Vurderet ratio pba. af nuværende operatøropgaveløsningRatio indkvarteret til medarbejder 1:75 for basiskapacitet, pba. anlagt gennemsnitsbetragtning på tværs af detre operatører med laveste sundhedsudgifter (Jammerbugten, Langeland og Thisted jf. kap 3)Fagligt og driftssikkert miljø vurderes opnået med 2 sygeplejeskerRatio i buffer antages at være den samme som i basiskapacitetSekundære udrejsecenterVurderet ratio pba. af nuværende operatøropgaveløsningAntaget samme udgift som for opholdscenterOpholdscenterVurderet ratio pba. af nuværende operatøropgaveløsningGrundlaget for fastsættelse er niveau ved operatør med laveste sundhedsudgifter og i særdeles højeste ratiomellem asylansøger og læge (Jammerbugt kommune - benchmarking kap 3)Sekundært udrejsecenterVurderet ratio pba. af nuværende operatøropgaveløsningAntaget samme udgift per årsperson, som for opholdscenterOpholdscenterKvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Gennemsnit af operatørernes omkostninger og anlagt niveau for effektiviseringspotentialeSekundært udrejsecenterKvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Antaget samme udgift per årsperson, som for opholdscenteretSociale ydelserVariabel udgiftOpholdscentertDKK 7/årspersonKvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Gennemsnit af operatørernes omkostninger og anlagt niveau for effektiviseringspotentialeSekundært udrejsecenterKvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Antaget samme udgift per årsperson, som for opholdscenteret

Almensundhed - læge

Variabel udgifttDKK 3/årsperson

Sundheds-ydelser

Variabel udgifttDKK 4/årsperson

|101

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Inputbeskrivelse for kapacitets- og budgetmodellen (3/6)YdelseSærlige social-og sundheds-udgifterInputværdiVariabel udgift:tDKK 147/årspersonVariabel udgift:tDKK 69/årspersonVariabel udgift:tDKK 12/årspersonVariabel udgift:tDKK 51/årspersonSundheds-ordninger børnVariabel udgift:tDKK 11/årspersonVariabel udgift:tDKK 6/årspersonGruppering inputgrundlagBørnecenterIndirekte vurdering baseret på relaterede analyserSamme omk. per indkvarteret som på børnecentrene i 2012, fratrukket et effektiviseringspotentiale på 5 % (jf.det nedre estimat på potentiale på ”andre centre” i kap 3)OmsorgscenterIndirekte vurdering baseret på relaterede analyserSamme omk. per indkvarteret som på børnecentrene i 2012, fratrukket et effektiviseringspotentiale på 5 % (jf.det nedre estimat på potentiale på ”andre centre” i kap 3)BørnecenterKvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Gennemsnitligt omk. niveau Røde Kors og Thisted 2012 fratrukket effektiviseringspotentiale på 10% på liniemed identifikation i kapitel 3 under almen sundhedsbetjeningOmsorgscenterKvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Gennemsnitligt omk. niveau Røde Kors og Thisted 2012 fratrukket effektiviseringspotentiale på 10% på liniemed identifikation i kapitel 3 under almen sundhedsbetjeningBørnecenterIndirekte vurdering baseret på relaterede analyserGennemsnitligt omkostningsniveau for Røde Kors og Thisted 2012OmsorgscenterIndirekte vurdering baseret på relaterede analyserGennemsnitligt omkostningsniveau for Røde Kors og Thisted 2012

Sundheds-betjening

|102

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Inputbeskrivelse for kapacitets- og budgetmodellen (4/6)YdelseVoksen-undervisningInputværdiFast udgiftmDKK 3,9/årVariabeltDKK 13/årspersonGruppering inputgrundlagOpholdscenter:Kvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Det kan i markedet købes voksenundervisning til 13.600 og det er observeret, at der kan egenproduceres til11.600 (Thisted). Det er lagt til grund, at man kan realisere en udgift på gennemsnitligt niveauSekundære udrejsecenterKvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Antaget samme udgift per årsperson, som for opholdscenteretBørnecenterIndirekte vurdering baseret på relaterede analyserSamme omk. per barn som på børnecentrene i 2012, skaleret til nye centerstørrelseOmsorgscenterIndirekte vurdering baseret på relaterede analyserGennemsnitlig omk. for Røde Kors i 2012, skaleret til nye centerstørrelse

Fast udgifttDKK 414/årVariabeltDKK 414/årBørneunder-visning ogfritidstilbud

Variabel udgiftOpholdscenter:tDKK 16/årspersonKvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Gennemsnitlig omk. for Thisted og Langeland, som i dag køber ydelserne hos kommunerne (111.286 perårsperson)Sekundære udrejsecenterKvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Antaget samme udgift per årsperson, som for opholdscenteretFast udgift:Oph: mDKK 21,5Sek: mDKK 18,8Egenproducerende centre med kapacitet til 1400Kvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Samme betragtning som for tilkøbscentre og skalagevinst efter ca. 1000 årspersoner baseret på forholdmellem fasteomkostninger der opnås skala på og fuldt variable, hvor der ikke opnås skalaBørnecenter:Variabel udgifttDKK 43/årspersonKvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Gennemsnitlig omk. for Røde Kors og Thisted, som i dag driver børnecentre, medregnet eteffektiviseringspotentiale på 10% på linie med identifikationen i kapitel 3OmsorgscenterVariabel udgifttDKK 16/årspersonIndirekte vurdering baseret på relaterede analyserGennemsnitlig omk. for Røde Kors i 2012 medregnet en effektivisering på linie med børnecentre

|103

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Inputbeskrivelse for kapacitets- og budgetmodellen (5/6)YdelseForsyningInputværdiFast udgiftmDKK 2,2/årGruppering inputgrundlagOpholdscenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserSamme omk. per årsperson som i 2012, skaleret til ny centerstørrelseSekundære udrejsecenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserAntaget samme udgift per årsperson, som for opholdscenteretBørnecenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserSamme omk. per årsperson som i 2012, skaleret til centerstørrelseOmsorgscenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserSamme omk. per årsperson som i 2012, skaleret til centerstørrelseOpholdscenter:Kvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Gennemsnit på tværs af kommunerne 2012.

Fast udgifttDKK 598/årFast udgiftmDKK 1,2/årEjendomsdriftFast udgifttDKK 990/år

Sekundære udrejsecenter: :Kvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3)Antaget samme udgift per årsperson, som for opholdscenteretFast udgift:Egenproducerende centre med kapacitet til 1400:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserOph/sek: mDKK 4,1 Idet der kan planlægges mere langsigtet forventes realisering af effektivisering på 10% ift tilkøbscentreFast udgifttDKK 165/årFast udgifttDKK 330/årHuslejeFast udgiftmDKK 3,98/årBørnecenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserSamme omk. per årsperson som i 2012, skaleret til centerstørrelseOmsorgscenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserSamme omk. per årsperson som i 2012, skaleret til centerstørrelseOpholdscenter:Kvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3Omk. per indkvarteret i 2012, fratrukket et effektiviseringspotentiale på 12,5%, svarende til et gennemsnit afhuslejepotentialet fundet i kap. 3I buffer antages en optionspris til husleje per årsperson, som stiger med 10% såfremt den udnyttes, ligesomder tillægges udgifter til forsyningSekundære udrejsecenter: :Kvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3Antaget samme udgift per årsperson, som for opholdscenteretFast udgift:Egenproducerende centre med kapacitet til 1400:Kvantitativ estimering og realiseringOph/sek: mDKK 17effektiviseringspotentiale (ift. kap 3Idet der i særdeleshed for husleje kan planlægges mere langsigtet forventes realisering af effektivisering på opmod 20% ift tilkøbscentre

|104

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

Inputbeskrivelse for kapacitets- og budgetmodellen (6/6)YdelseInputværdiFast udgifttDKK 703/årFast udgifttDKK 550/årHusleje -fællesudgifterFast udgiftmDKK 1,5/årGruppering inputgrundlagBørnecenter:Kvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3Omk. per indkvarteret i 2012, fratrukket et effektiviseringspotentiale på 12,5%, svarende til et gennemsnit afhuslejepotentialet fundet i kap. 3Omsorgscenter:Kvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3Omk. per indkvarteret i 2012, fratrukket et effektiviseringspotentiale på 12,5%, svarende til et gennemsnit afhuslejepotentialet fundet i kap. 3Opholdscenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserOmk. omk. per indkvarteret som i 2012, skaleret til centerstørrelseSekundære udrejsecenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserAntaget samme udgift per årsperson, som for opholdscenteretAndetFast udgiftmDKK 1,8/årOpholdscenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserHerunder danskundervisning, legestue og øvrige drifts og bygningsomk. Udgifterne vurderes at have sammeomk. per årsperson som i 2012, skaleret til ny centerstørrelseSekundære udrejsecenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserAntaget samme udgift per årsperson, som for opholdscenteretRenovation ogvedlige-holdelseVariabel udgifttDKK 2/årspersonOpholdscenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserSamme omk. per indkvarteret som i 2012Sekundære udrejsecenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserAntaget samme udgift per årsperson, som for opholdscenteretFast udgifttDKK 725/årFast udgifttDKK 872/årTransportBørnecenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserSamme omk. per indkvarteret som i 2012, skaleret til centerstørrelseOmsorgscenter:Indirekte vurdering baseret på relaterede analyserSamme omk. per indkvarteret som i 2012, skaleret til centerstørrelse

Variabel udgiftOpholdscenter:Kvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3tDKK 13/årsperson Samme omk. per indkvarteret som i 2012, men med et effektiviseringspotentiale på 30 procent identificeret ikap. 3Sekundære udrejsecenter:Kvantitativ estimering og realisering effektiviseringspotentiale (ift. kap 3Antaget samme udgift per årsperson, som for opholdscenteret

|105

|106

4.3.1 Overordnede principper for styring og kontrahering

Styrings- og planlægningsforudsætninger for fuld udnyttelse af potentialeOpnåelsen af det fulde potentiale, beskrevet på de foregående sider, sker via ændring af tre hovedområder, hhv. “Styring og opfølgning”, “Kontraktstruktur” og“Afregningsmodel”Der eksisterer en række forudsætninger for at opnå de respektive effektiviseringspotentialer, og hver af disse har tilhørende styringsmæssige implikationer. F.eks.forudsættes det, at usikkerheden vedr. indkvarteringsprognoserne minimeres, og dette kræver bl.a. at sagsbehandlingstiden tages ind som styringsvariabelForudsætningStyring ogopfølgningKapacitetsprognoser udarbejdes per fase/type med månedligfrekvensUsikkerheden vedr. indkvarteringsprognoserne minimeres ognedbringes fra nuværende niveau, hvor både indrejse- oggennemstrømningshastighed skaber usikkerhedUS har mulighed for at åbne væsentlig kapacitet (+/- 250pladser) over 3-6 mdr. for at øge effektivitet i skaleringSystemet styres efter fuld udnyttelse af basiskapacitet, ogderefter en andel af bufferkapacitet pba. ny optimeringsmodel2KontraktstrukturUS kan kontrahere kapacitet i de typer, mængder ogtidsperioder som lægges til grund i modellenOperatører får mulighed for at benytte faste priser forkommunale tilbudOperatører er villig til at indgå aftaler uden social- ogsundhedsopgavenDelopgavekontrakter (sundhed/social og bygningsdrift) kanetableres på tværs af centre og operatørerStyringsmæssig implikationDepartementet koordinerer kapacitetsprognosen som grundlagfor udarbejdelse af kapacitetsprognosenSagsbehandlingstiden / antallet af verserende sager tages indsom styringsvariabel og FM/JM giver US øget mandat tilomprioritering alternativt foretager denne hyppigere i eget regiUS’ mandat vedr. placering/åbning af centre, bl.a.lovdispensation, styrkesMål om belægningsgrad på 95% afståsUS får mulighed for at indgå bufferkontrakter samt med kortereog varierende kontraktlængdeDer sikres aftaler med KL om afregning til de interkommunaletakster ved benyttelse af kommunale servicetilbudUS forbereder operatørerne grundigt og med fokus på atoptimerer opgaven sammenUS forbereder de nødvendig materialer, sikrer fornuftigincitamenter til, og genererer interesse hos leverandører pådette områdeOperatørerne leverer aktivitets-baseret omkostningsrapporteringi ny takststruktur, med udskilte overhead/allokeredeomkostningerUS sikrer udmøntning af takstprincipper

Afregningsmodel

Takster i ny struktur kan årligt justeres pba. en tættere koblingtil operatørernes faktiske omkostningerFaktiske takstniveauer fastlægges årligt afUdlændingestyrelsen og godkendes af JM og FM

KILDE: Teamanalyse

|107

4.3.1 Overordnede principper for styring og kontrahering

Kontraheringsopgaven kan organiseres på typer og funktionerDet lægges op til, at kontrakterne indgås fordelt per centertype og ikke per operatør som aktuelt. Evt. indgås tværgående kontrakter for"Administration/bygningsdrift” og ”Sundheds- og socialopgaven” afhængig af overordnet modelvalg. Kontraktstrukturen skal fremme:–Synergier i fælles administrativ eller operationel ledelse–Udnyttelse af eksisterende kapacitet/infrastruktur–Operatørprofil sammenstillet med opgavens naturNetværk-medarb-ejdereBørne-under-visningVoksen-undervis. og Sundhed ogsocialaktiver.SærligeopgaverAdmini-stration

Mulighed sombør afvejes

Niveau

Integration

OperatørMulig kontrakt # 6 - SundhedKontrakt # 8 (bygning)

Modtage-center

Kontrakt # 1

Primært/sekundærtudrejsecenter

Kontrakt # 2aKontrakt # 2b

Center

Omsorgscenter1

Kontrakt # 3

Børnecenter

Kontrakt # 4a-x

Opholds-center

Kontrakt # 5a-x

1 Omsorgscenter har opholdspladser tilknyttet (evt. til familie, osv. for at holde omkostninger nede)

Mulig kontrakt # 7 - Social

KILDE: Teamanalyse

|108

4.3.1 Overordnede principper for styring og kontrahering

Kontraktstrukturbeskrivelse og -rationaleAntal og struktur af kontrakter varierer med centertype–En kontrakt per center–Angivelse af, hvilke ydelser der skal egenproduceres, og hvilke der skal købes i markedet modsat i dag, hvor valget ligger hos operatøren–Rationalet for, hvad der skal egenproduceres/købes, er begrundet i skalaberegneringer for de respektive centertyperCentertyperPrimært modtageBeskrivelseEt center med en kontrakt på tværs af ydelserne, undtagetbygningsdrift og evt. social/sundhed. Inkluderer ikkeundervisning og aktiveringEn kontrakt per centersubtype, på tværs af ydelserne,undtaget bygningdrift og evt. social/sundhed. Inkluderer ikkebørneundervisning på det primære udrejsecenterRationaleEgenproduktion for både basis- og bufferkapacitet, undtagenspecialiseret sundhed. Undervisning og aktivering tilbydesikke pba. centerets karakterEgenproduktion for både basis- og bufferkapacitet undtagetbørneundervisning og specialiseret sundhed for det primærecenter. Produktionsform for de sekundære centre afhængeraf modelvalgEgenproduktion i basis undtaget for børneundervisning ogspecialiseret sundhed. Tilkøb i bufferkapacitet for alleydelserEgenproduktion i basis undtaget for børneundervisning ogspecialiseret sundhed. Tilkøb i bufferkapacitet for alleydelserProduktionsform afhænger af modelvalg, hhv. markedsbaseretmed tilkøb af alle ydelser undtaget netværksmedarbejdere,voksenundervisning og sygeplejersker, eller egenproduktion afalt undtaget specialiseret sundhed

Primært /sekundærtudrejse

Omsorg

Et center med en kontrakt på tværs af alle ydelserne, medundtagelse af bygningsdrift og evt. social/sundhed. Inkludererikke vagt eller kantineserviceTo centre med en kontrakt per center på tværs af alle ydelser,undtaget bygningsdrift og evt. social/sundhed. Inkluderer ikkevoksenundervisning, aktivering, vagt eller kantineserviceEt til tre centre afhængig af modelvalg. En kontrakt per centerpå tværs af alle ydelser, med undtag af bygningsdrift og evt.social/sundhed. Inkluderer ikke vagt eller kantineservice

Børn

Ophold

FunktionellekontrakterSocial/sundhedEn aktør driver hhv. sundhed og/eller socialfunktionen på tværsaf alle centre og operatørerEt mere ensartet serviceniveau for de pågældende ydelserog mere ens ansøgningstilbøjelighed opnås mere sikkert ogeffektivt ved én aktørOmkostningsbesparend,e da overheadudgifter kanminimeres

Adm./bygning

En aktør driver administrations- og bygningsdrift-opgaven påtværs af alle centre og operatører

KILDE: Teamanalyse

|109

Mulige modeller for kontrahering påsundhedsområdet

4.3.1 Overordnede principper for styring og kontraheringForeløbig foretrukne løsningsforslaguddybes næste underafsnit

Der foreslås fire potentielle muligheder for kontraheringsmodeller på sundhedsområdetForskellen mellem modellerne ligger primært i, om sundhedsydelserne skal organiseres af operatørerne selv eller centralt på tværs af alle centreAsylspecifik-produktionMarkeds-produktion

Beskrivelse af forudsat opgave løsning1Operatør-drevetproduktion af sundhedDecentralt (operatør-drevet) køb og produktionaf sundhedCentralt (US-drevet) køb afsundhed på tværs af allecentreOperatører driver egen klinik, med fastansat klinikpersonale (sundheds- ogsygeplejersker) og læger (ligesom nuværende Røde Kors-model)Operatører driver egen klinik (per modercenter), med fastansat klinikpersonale(sundheds- og sygeplejersker), men køber almen- og speciallægetjenester ude imarkedet (ligesom nuværende kommunalmodel)1Al sundhedsbetjening drives af en aktør på tværs af centre–Klinikker ligger fysisk i centrene–Ledelsen bliver centraliseret i en enhed/aktør (f.eks. Regionerne eller privataktør), sådan at al sundhed rapporterer til en central aktør under US, i stedetfor rapportering til operatørerneKlinikpersonalet er fastansat af aktøren, mens almen- og speciallægetjenesterkøbes i markedet1Evt. i kombination med tværgående socialenhedOverlade sundhedsopgaverne til de aktører, der varetager disse i samfundet iøvrigt: Kommunerne og regionerneAsylansøgere får samme sundhedsrettigheder som øvrige borgere via dendanske sygesikring

Køb af sundhed i detalmene sundhedssystem

Øvrige tiltag burde overvejes:Klinikpersonalets ”gatekeeper”-rolle forstærkes–Almen sundhed: Sikre at klinikpersonale foretager vurdering af patientens behov for læge undersøgelse (dvs. at patienten ikke har direkte adgang tillæge)–Særlig sundhed: Sikre intern kontrol af ansøgninger til US for godkendelseskrævende sundhedsydelserStandardisere klinikstruktur på tværs af centre efter en model med flere sygeplejersker og færre læger pr. beboer, i tråd med Jammerbugts organisering

1 Fastansættelse eller køb af tjenester vil ikke blive fastlagt i kontrakten, men kontrakten forventes udbudt sådan, at det vil være mest rentabelt at løseopgaven på denne måde på grund af skala og fleksibilitetKILDE: Teamanalyse

|110

4.3.1 Overordnede principper for styring og kontrahering

I design af en afregningsmodel bør der både tages højde for principper forbedste praksis og markedsforholdene på asylområdetPrincipper for afregningssystemEn veldesignet afregningsmodel skal i videst muligomfang have følgende egenskaber:Markedsforhold på asylområdetEfterspørgsel:Stor variabilitet oguforudsigelighed i indkvarteringsomfangetLovgivningsmæssige begrænsninger ogpolitiske rammer:–Lovgivninger som eksempelvis plan- ogbygningsloven sætter begrænsninger forplacering af kapacitet. Ligeledes ermuligheden for placering af kapacitet påvirketaf den lokalpolitiske vilje til at modtageasylansøgere–Det er politisk bestemt, at asylopgaven skalløses holistisk (i.e. indkvarteringsopgaven erforbundet med leverings af social- ogsundhedsydelserMarkedet for leverandører:–Markedet for leverandører har ikke været iudbud, da det er blevet vurderet, at der ikkeer tilstrækkelig interesse. Dette medfører:Få operatører med forskelligeorganisationsformer og –profiler, som dogalle deler en non-profit tankegangStor afhængighed af de nuværendeoperatører i opgaveløsningen, hvilket giveren høj budgetrisiko hos US

1.Ensrette økonomiske incitamenter mellembestiller og udfører(e)realøkonomi

2.Takststrukturen skal afspejle udførerens3.Markedsprøve priser og muliggøre konkurrencemellem operatører

4.Være robust overfor ændrede i forudsætninger5.Minimere transaktionsomkostninger ifm.eksempelvis usikkerhedeffektiv og stabil drift

6.Sikre udfører mulighed for at opnå skala og

KILDE: Teamanalyse

|111

4.3.1 Overordnede principper for styring og kontrahering

Det nuværende system lever ikke op til alle principperne, hvorfor enalternativ model foreslåsObserverede forbedringspotentialer i kontraheringenBehov for at tage højde for, at dele af indkvarteringsomfangeter uforudsigeligt–Den nuværende model inkorporerer kun i begrænset omfang –via kapacitetsintervallerne i operatørkontrakterne – mulighed forat udnytte, at indkvarteringsbehovet kan segmenteres efterusikkerhedBehov for mere markedsliggørelse og konkurrence på området–Der foretages ikke markedsafprøvninger af priserne i dennuværende afregningsmodel–Afregningsmodellen giver ikke anledning til konkurrence blandtde nuværende operatører. Dog opstår der implicit en viskonkurrence ifm. de årlige kontraktforhandlingerBehov for stærkere incitamenter til omkostningsminimering:–Givet, at der typisk ”afregnes så det kan løbe rundt”, haroperatørerne i praksis forholdsvist begrænsede økonomiskeincitamenter til at minimere totalomkostningen i den nuværendeafregningsmodel. I stedet forhandles alle ikke-takst baseredeydelser bilateralt ved de årlige kontraktforhandlingerBehov for større fokus på og del i skalagevinster–De nuværende operatørkontrakter tager delvist højde forskalafordele og -ulemper, ved:Tompladskapacitetsudbetaling hvis belægningen falder underet givent kapacitetsniveau

En afregningsmodel foreslås,hvor forbedringspotentialerneadresseres, bl.a. ved (uddybespå følgende sider):Kapaciteten segmenteres eftervariabiliteten iindkvarteringsbehovetKontrahering baseresligeledes på produktionsformer(egenproduceret/markedsproduceret)Der foretages udbud mellemoperatørerne på bestemteområderDer indføres besparelsesmål ivisse kontrakter

KILDE: Teamanalyse

|112

4.3.1 Overordnede principper for styring og kontrahering

Den foreslåede afregningsmodel baseres på kapacitetsniveauer ogproduktionsformerKapaciteten deles op efter variabilitet i forventet indkvarteringsomfangIllustrativt eksempel for et givent centerUdvikling i antal årsperson på et givet centerNød-kapacitetBuffer-kapacitetOpgaveløsningen opdeles på produktionsformForskellene mellem egen- og markedsproduktiongiver forskellige implikationer for optimalkontrahering

––

Egenproduktionmedfører relativt lave falde bortomkostninger og sætter krav til at en vis skalaopnås i opgaveløsningenMarkedsproduktionmedfører mere fleksibilitetog højere og falde bort omkostninger

Basis-kapacitetForventet udviklingMinimumMaksimum

Hvorvidt en opgave egenproduceres ellermarkedsproduceres skal afhænge af hvorvidt:

–––

Egenproduktion er mere omkostningseffektivend markedsproduktionMarkedsproduktion er muligpå denpågældende opgavetypeHvorhøj grad af fleksibilitetder er behov for iopgaveløsningen

2012

2013

Definitioner:Basiskapacitet:Kapacitet, som med høj sandsynlighed vil blive udnyttet fuldtud over en længere periodeBufferkapacitet:Kapacitet, som der med høj sandsynlighed vil blive brug fori et vist omfang, men hvor det er usikkert, om kapaciteten vil blive udnyttetfuldt udNødkapacitet:Tages kun i brug ved sjældne lejligheder, hvis basis- ogbufferkapacitet ikke kan dække indkvarteringsbehovet(hoteller/feriecentre/etc.).Dette niveau specificeres ikke nærmere imodellen

Da visse opgavetyper altid egenproduceres(eks.Netværk og indkvartering, administration og drift),findes der ingen centre med en renmarkedsproducerende løsning.Afregningsmodellen tager derfor højde for, at derbaseret på produktionsformen findes tocenterklassifikationer:

KILDE: Teamanalyse

Okt

Nov

Dec

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

––

Egenproducerende centre:Producerer allestørre opgaver selv og har stort behov for stabilkapacitet for at operere på skalaMarkedsproducerende centre:Producerer alleasylspecifikke opgaver selv og indkøber ydelser imarkedet, hvor det er muligt ogomkostningseffektivt

|113

Baseret koblingen mellem kapacitets- og produktionsform opstilles fireafregningsmodellerUdbudspligten afhænger af, hvordan ydelserne og de hertil knyttede udgifter fordeler sig mellem hhv. Bygge- og Anlægsdirektivet, Tjenesteydelsesdirektivet 1A /BDet er tidligere vurderet af Økonomistyrelsen, at indkvarterings-/underholdsopgaven af asylansøgere ikke er udbudspligtig i hht. EUs direktiver, når den præsenteres som samletopgaveportefølje. Der forudsættes en juridisk genvurdering af udbudspligten i forbindelse med udmøntningen af de endelige kontraktprincipperKapacitets-niveauBasis-Basis-kapacitetkapacitetCenterklassifikation baseret på produktionsformEgenproducerende centerType 1–Rammeafregning med besparelsesmålBaggrund:Alle større ydelser egenproduceres og indkvarteringsbehovet påkapacitetsniveauet er stabilt , og derfor kan alle omkostninger betragtes somfasteBeskrivelse:Hele centerets økonomi afregnes som en fast ramme medårlige besparelsesmål (f.eks. 2 procent reduktion i totale enhedsomkostningerp.a.) og rådgivning til at opnå disseTypisk kontraktlængde:Flerårige kontrakter givet den stabilekapacitetsefterspørgsel og behov for stabil skalaAnvendelighed:Bør anvendes når (1) egenproduktion med en vis skala eromkostningseffektivt og/eller (2) når mulighed for markedsproduktion afopgaveporteføljen er yderst begrænsetForudsætninger:At der gives mandat til at opføre centre, der er store nok tilat skala kan opnåsBuffer-kapacitetType 3–Optionspris for buffer og springvise takster for variable udgifterBaggrund:Alle større ydelser egenproduceres og indkvarteringsbehovet påkapacitetsniveauet er usikkertBeskrivelse:Optionspris og springvise takster til variable udgifter vedudnyttelse,Typisk kontraktlængde:Halv- til helårlige kontrakter givet variabilitet ikapacitetsefterspørgsel og behov ikke at afregne optionsandel på for usikkertgrundlagAnvendelighed:Bør anvendes når det ikke er muligt at skaffe bufferkapacitetpå markedetForudsætninger:Ny afregningstype som skal aftales indføres irammebetingelser og aftales med operatørerMarkedsproducerende centerType 2 – Rammeafregning for egenproduktion og takster formarkedsproduktionBaggrund:Alle asylspecifikke opgaver egenproduceres mens øvrige opgaverkøbes på markedetBeskrivelse:Egenproducerede opgaver afregnes som en fast ramme medårlige besparelsesmål og tilkøbte opgaver afregnes efter takster indtilbasiskapacitetsniveauet nås, hvorefter bufferkapacitet tages i brugTypisk kontraktlængde:Halv- til etårige kontrakter givet de høje falde bortomkostninger på de markedsproducerede ydelserAnvendelighed:Bør anvendes, når markedsproduktion eromkostningseffektivt og muligtForudsætninger:Centertypen og afregningsformen vurderes at kunne leveresindenfor nuværende rammer

4.3.1 Overordnede principper for styring og kontrahering

Type 4–Tilbudsbaseret systemBaggrund:Allerede eksisterende egenproducerede opgaver på etmarkedsproducerende center (ex. administration og netværk) benyttes, mensmarkedsproducerede ydelser fremskaffes af operatøren og købes på markedetBeskrivelse:Operatørerne byder ind med en pris per årsperson til løsning afindkvarteringsopgaven i trin (eks. 50 pladser). Prisen inkluderer alleomkostninger og operatørerne forestår selv at anskaffe bygninger (typisk i formaf annekser/særlige boliger). Det antages at visse skalaeffekter kan opnås ipris per årsperson, da de indkøbte ydelser burde kunne købes til marginal prisTypisk kontraktlængde:Halv- (til etårige) kontakter givet de høje falde bortomkostninger og store fleksibilitetAnvendelighed:Bør være den foretrukne løsning til fremskaffelse afbufferkapacitet givet de høje falde bort omkostningerForudsætninger:Afregningstypens fordelagtighed forudsætter at udbud kanforetages uformelt og uden stor administration, og at afregningstypentilladelses i rammebetingelserne

1 Økonomistyrelsens notat om forvaltningsmodel til understøttelse af udbud 19.december 2000KILDE: Teamanalyse, ‘Økonomistyrelsens notat om forvaltningsmodel til understøttelse af udbud 19.december 2000’

|114

De forskellige kontraheringstypers relevans afhænger af typen af center,Centertype-kontrakterog om der er tale om funktionelle kontrakterFunktionelle kontrakter

4.3.1 Overordnede principper for styring og kontrahering

Afregningsprincipper udmøntes for hver centertype og funktionelt område baseret på brug af egen- eller markedsproduktion af ydelseri den foretrukne løsningRelevantAfregningsformat

CentertypeKapacitets- Produktions-niveauformBasis-kapacitekapacitettEgen-produktionMarkeds-produktionBuffer-kapacitekapacitettEgen-produktionMarkeds-produktion

Egenproduktionsmodelmed skala ved 1.400pladserOpholdog sek.udrejse

Funktionelle områderSundheds-Særligeopgaven socialBygnings-drift

AfregningstypeType 1 – Rammeafregningmed besparelsesmålType 2 – Rammeafregningfor faste udgifter og taksterfor variable udgifterType 3 – Optionspris forbuffer og springvise taksterfor variable udgifterType 4 – Tilbudsbaseretsystem

Primært Primærtmodtage udrejse Børne

Omsorg

Tilkøb på det kommunaleeller private marked

KILDE: Teamanalyse

|115

4.3.1 Overordnede principper for styring og kontrahering

Realøkonomiske ”takstniveauer” i optimeret indkvarteringsmodelBasiskapacitetFast per center,millionerkr. per år11.51.20Opholdscenter(300 basispladser)11.51.22Variable,1000 kroner perårsperson11.51.2011.51.22

BufferkapacitetVariable,tomgang, 1000kr. per plads år411.51.2011.51.22Variable,brug buffer,1000 kr. per årspers.11.51.2011.51.22

451

752

Sekundært center(300 basispladser)

451

1113

Børnecenter4(50 basispladser)

530

Omsorgscenter4(100 basispladser)

261

1 Består af følgende omkostning per årsperson: Børneundervisning + fritidstilbud 15.898, Sociale ydelser 7.072, Almen sundhed – læge 3.231,Sundhedsydelser 3.962, Renovation/vedligeholdelse 2.147, Transport 12.7472 Totalt 92 tusinde (afrundet). Variable (45 tusinde kr.) + tillæg for husleje (18 tusinde kr.) + trinvist variable der i basis er del af faste (29 tusinde kr.)3 Totalt 129 tusinde (afrundet). Variable (45 tusinde kr.) + tillæg for husleje (18 tusinde kr.) + trinvist variable der i basis er del af faste (66 tusinde kr.)4 For børne- og omsorgscenter vurderes markedet for pladser er så dybt, at optionsbetaling for tomplads vil være praktisk talt fraværende

KILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet

|116

Takstbaserede niveauer for de primære modtage- og udrejsecentreKroner

4.3.1 Overordnede principper for styring og kontrahering

Modtagecenter, primæreTakstUdgiftertilknyttet konto11.51.22Indkv. og socialt netværkSundhedsbetjeningSundhedsordninger børnFritidstilbudLegestueModtagefunktion- ogmedicinsk screeningAsylansøgerkursusBørneundervisn.+ fritidstilbudLegestueVoksenundervisn. og aktiveringUdgiftertilknyttet konto11.51.20Bygninger mm.Gennemsnitlig taksomkostningper årsperson131.16463.7084.609783114.60978337.25410.6647.317100.00032.520Ratio110,190,090,04Gennemsnitligtakstomk.37.25410.6641.3639.1901.240

Udrejsecenter, primæreTakst100.00010.6647.317Ratio1110,19Gennemsnitligtakstomk.100.00010.6641.363

186.38232.52013.577

0,09

17.1291.24011.42270.962

216.186

NOTE: Ratio anvendt til beregning af gennemsnitlig taksomkostning per årsperson beror på ratio fra 2012 på modtage- og udrejsecenteretKILDE: Kapacitet og budgetmodel for asylindkvarteringssystemet

|117

|118

Opsummering af identificerede udfordringer på sundhed ogsærlige sociale ydelser, som kontraktløsning skal tilgodeseSituationAlmen sundhed er dækket af takstsystemet, særlig sundhed er dækket afhhv. rammestyring og direkte refunderingStor variation i aktuelle omkostninger–Almen sundhed: muligvis drevet af tilgængelighed til læge–Særlig sundhed: drevet af ansøgningstilbøjlighedKun få forskelle i tildelingsprocesRelativ klare retningslinjerKrav om at levere nødvendig behandling gør at rammestyring ikke er enoplagt mulighed for alle ydelser (og giver kun upside til operatørerne)US involveres relativt sent i tildelingsprocessen og en diagnose fastlagt afen sundhedsfaglig er svær at vurdere efterfølgendeUdfordringerVariation iansøgningstilbøjelighed(serviceniveau)US involveres sent iforløbetEnkelte tilfælde afidentiskbestiller/leverandørBegrænse variation iserviceniveau/tildelings-praksis pågodkendelseskrævendesundhedsydelser,gennem–Holdnings- ogkulturændringKriterier operatørvalg børtilgodese

4.3.2 Overvejelser for sundheds- og socialområdet

Sundhed

Særligesocial-ydelser

Almen social er dækket af takstsystemet (”indkvartering og socialt netværk”),mens særlig social er dækket af direkte refunderingStor variation i aktuelle omkostninger, drevet af enkelte udgiftstungepersoner og sagerTildelingsproces er meget ensartet på tværs af operatører–I enkelte tilfælde er bestiller og leverandør ens (kommunen), men udenbudgetansvarRetningslinjer mere subjektive end på sundhed–Mulighed for variation i operatørs holdninger til, hvad der kan gøresindenfor det eksisterende centersystem (og hvad der derfor er dækketaf taksterne)Krav om at levere nødvendig behandling gør, at rammestyring ikke er enoplagt mulighed for alle ydelserUS involveres relativt sent i processen, og anbefalinger fra socialfagligtpersonale på centrene kan være svære at afvise

Variation iansøgningstilbøjelighed(serviceniveau)US mangler mulighedfor at påvirke deansatte påsocialområdet hos derespektive operatørerUS involveres sent iforløbetRelativt subjektiveretningslinjerEnkelte tilfælde afidentiskbestiller/leverandør

KILDE: Operatørenes økonomirapport 2012, Udlændingestyrelsen, Interviews

|119

Sundhedsopgaven kræver overlappende kompetencer på tværs afcentertyperSelvom opgavemix kan variere på tværs af centrene, er der stort overlap i de kompetencer, der er krævet forløsning af opgaven, og de forskellige centertyper behandles derfor samletKompetencerSyge-Sundheds- Almenplejerske plejerskelæge

4.3.2 Overvejelser for sundheds- og socialområdet

Center typeModtage

SundhedsydelserMedicinsk screeningLøbende sundhed

Special-læge

Støtte-personer

Løbende sundhedOphold

Special (børnog omsorg)

Løbende sundhedEvt. specialbehandling

Løbende sundhedUdrejse

KILDE: Teamanalyse

|120

4.3.2 Overvejelser for sundheds- og socialområdet

Mulige modeller for kontrahering på sundhedsområdetGivet den overordnede model, fokuserer vi på disse to mulige modeller for opgaveløsning i sundhedsområdetVed valg af den decentrale model, vurderes muligheden for at opnå det fulde potentiale beregnet i kapitel 3 som mindre sandsynlig end ved valg afden centrale model. Mere ensartet ansøgningstilbøjelighed opnås mest sikkert og effektivt ved én aktørPotentialeforskelle må vægtes mod implementerbarhed, og det endelige valg bør afhænge af operatørmix på de øvrige områder, samt mulighedenfor at finde en egnet og villig aktørFordeleOptimerer fleksibilitet og skala forbåde læger og sygeplejersker i detfleste situationer (centre > 75årspersoner)Høj grad af integration mellem klinikog center, hvor der er vigtigsnitflader f.eks. tilnetværksmedarbejdere, psyko-sociale teams og forebyggendeaktiviteterUlemperBegrænset udligning af variation iydelsesniveau; kræver øget styringfra US via f.eks. benchmarking ogdialogUS involveres stadig sent iprocessen omkring særlige ydelserBesværliggør US’ indflydelse, medsnitflader til flere operatørerPotentialeDKK million~15-202ImplementerbarhedModel anvendes alleredehos de kommunaleoperatørerRisiko for modvilje hosoperatører, der i dag ikkekøber lægetjenester imarkedet, med mindre denoverordnede økonomi ikkegiver plads til at driveklinikkerne på anden måde

Decentral(operatør-drevet) købogproduktionaf sundhed

Central (US-drevet) købaf sundhedpå tværs afalle centre

Større sandsynlighed forMindre integration mellem klinik og~20-252ligebehandling/ens ydelsesniveaucenteret omkring f.eks.og ansøgningstilbøjelighedforebyggelse og social netværkNogle skalaeffekter vedUS involveres stadig sent icentralisering af administration ogprocessen omkring særlige ydelseroverheadRisiko for mindre incitament til atNemmere for US at influereholde ydelsesniveau nede nårcenteret og sundhed har adskiltMulighed for optimering afbudgetansvarsamarbejde med socialområdet hvisdette er inkluderet i den tværgåendeenhed1Endelig valg afhænger af operatørmix på de øvrige opgaver

Det kan være en udfordringat finde en villig og egnetaktør, der kan leveresundhedspersonale iyderområder (med denønskede kultur/tilgang)Muligvis nemmere at fjernealt ansvar for sundhed fraoperatørerne end atpåtvinge model #2 på enmodvillig operatør

1 Tværgående socialenhed beskrevet på følgende side2 Bemærk: Effektiviseringspotentiale illustreret på s. 91 fratrukket potentiale for særlige socialydelser på ca. 5-10 mio.kr.KILDE: Teamanalyse

|121

Mulig kontrahering på socialområdet: Model forbeslutningstager

4.3.2 Overvejelser for sundheds- og socialområdet

Foreløbig foretrukket løsningsforslag

Området har omkostninger for ca. 73 millioner DKK og er præget af store udsving i ydelsesniveau / tildelingspraksisSom på sundhedsområdet vurderes der, at være stort overlap i de kompetencer, der er krævet for at løse opgaven på tværs af centertype. Området behandles derfor under étI første omgang undersøges modellen for opgavevaretagelse af beslutninger omkring socialforanstaltninger i et forsøg på at påvirke ”kvantitet” af foranstaltninger og sikre etensartet serviceniveau; ligesom på sundhedsområdet er der to foreløbig løsningsmodeller, og det endelig valg burde afhænge af operatørmix på de øvrige opgaver, inklusivsundhedsområdetSelve enhedsomkostningerne ved foranstaltningerne kan også optimeres, og der forelægges generelle overvejelser vedrørende dette på følgende side, men denne rapport vilikke gå i dybden på en optimering derafBeskrivelseOperatør-drevetvurdering afsocial behovOperatører driver vurdering afbehov for socialforanstaltningeri de nuværende psykosocialeteams med brug af blandt andetfastansat socialfaglig personaleFordelePsykosociale teams består afpersonale, som allerede er på centretSkaber mulighed for hurtig udrykning inødsituationerBeslutninger træffes af medarbejdere,som kender beboerne og har erfaringmed asylspecifikke sagerØger US’ indflydelse overoperatørerne og muliggørholdningsændringer via etablering afreelt ledelsesansvar, som kan føre tilensartet serviceniveau/ligebehandlingMulighed for øget kompetenceniveaupå tværs af centre, og transparens isagsbehandlingspraksis mellemcentreneUlemperKan fortsat være forskellige praksisfor tildeling af socialeforanstaltninger og derfor skaberløsningen ikke et ensartetserviceniveauOptimering kun indenfor de enkelteoperatører og ikke på tværs afoperatørerEvt. modstand mod opdeling afsociale tjenester hos operatørerneMulighed for utilsigtet lavere niveauaf integration af de socialfagligefunktioner i centeretSpørgsmål om man kan finde envillig og egnet aktør (med denønsket kultur/tilgang)Asylspecifik-produktionMarkeds-produktion

Centraldrevet(US)vurdering afsociale behov

Samle socialkoordinatorerne1ien enhed på tværs afoperatørerne (skal fortsat havesin daglige gang på centrene)Evt. i kombination medtværgående sundhedsenhed2grundet afhængigheder mellemdisse to områder

Kommunaltdrevetvurdering afsocial behov

Overlade socialopgaverne til deUdnytter skalaeffekter ogDublering af aktivitet i forbindelseaktører, der ivaretager disse ieksisterende infrastrukturmed udredning og observationsamfundet i øvrigt:Sikrer ensartet serviceniveauKræver lovændring og ændretKommunernefinansieringsmønsterBenytter et system med fokus påAsylansøgere får sammeomkostningseffektivitetIngen tradition for asylspecifikkerettigheder som danske borgereopgaver/kompetenceFjerner behovet for ansøgning/kautionBruges allerede til vurdering afvia US, da vurdering af behov erØget antal tjenesteudbyderesærlige sociale situationer somintegreret i systemetbesværliggør US’ indflydelseinvolverer børnEndelig valg afhænger af operatørmix på de øvrige opgaver

1 Del af de psykosociale teams, som står for beslutninger og ansøgningen til US for særlige sociale ydelser2 Beskrevet på foregående sideKILDE: Teamanalyse

|122

Mulig kontrahering på socialområdet: Generelle overvejelser forforanstaltningerEksempler på særlige socialydelserIndkvart-eringsfor-anstaltningerPlejeboligAnbringelse (frivillig,tvang, handicap, osv.)Skærmet enhedKrisecenterSpecialbørnehave,vuggestue, SFO, ellerfritidshjem for børn medsærlige behovVagtFamiliekonsulentSpecialundervisningDøgnplejeAflastningsfamilieSocialpædagogiskbistandStøttepersoner (hjælpermed daglig funktioner)AnbefalingerSocial foranstaltninger harmange forskellige forme ogomkostningerMan vil sjældent opnåskalafordele ved ategenproducere disse pladser(asylspecifikproduktion), givetden store variation i behovMed mindre opgaven kanløses af eksisterendepersonale, burde det derforoftest købes i markedet (entenprivate eller offentligeinstitutioner)–Adgang til de inter-kommunale priser villelette en optimering afenhedsomkostninger tilforanstaltninger

4.3.2 Overvejelser for sundheds- og socialområdet

Special-institutioner

Støtte-personer

KILDE: Teamanalyse

|123

4.3.2 Overvejelser for sundheds- og socialområdet

Principper for øget styring på sundhedsområdet, givet en løsning, hvoroperatørerne fortsat driver sundhed (løsningsforslag 1 og 2)For at minimere variationen i serviceniveau og ansøgningstilbøjelighed er det nødvendig med øget styring ved valg afløsningsmodel 1 eller 2De foreslåede tiltag inkluderer formaliseret vidensdeling og regelmæssig sammenligningsanalyser operatørerne imellemTiltagene kan med fordel kombineres, men der anticiperes, at valget af disse decentrale løsninger ikke vil kunne medføredet samme effektiviseringspotentiale som en central løsning. Implementerbarheden vurderes til gængæld højereBeskrivelseDialog /Formal-iseretvidens-delingBeholde nuværende system men optimere ogformalisere allerede igangsat vidensdeling på tværsaf centre og operatører, f.eks. gennem temadage,fælles konferencer, workshops, og uddannelse. Medhenblik på at reducere antal ansøgninger gennemholdningsændringer og skaffe en mere ensartettildelingspraksis og serviceniveauKvartalsvis benchmark-rapportering fra USoperatøromkostninger vedrørende bl.a.:–Særlig sundhed og social (godkendt totalbeløb,enhedsudgifter, ansøgningstilbøjelighed)–Almen sundhed fra økonomirapportering–Forklarende faktorer (demografi osv.)Dialog med operatører omkring forklaring ogforbedringer for at skabe øget fokus påomkostningerne i dette område, dog med enkonstruktiv tone og fokusRationaleØnsket af operatørerne og kan laves indenfor dennuværende systemGiver mulighed for at influereansøgningstilbøjeligheden (dog i mindre grad) ogskaber forum for bedre kommunikation mellemUS og operatørerneSkaber øget transparens og fokus påomkostninger, og mulighed for at skabebevidsthed omkring overforbrug ogansøgningstilbøjelighedForbedrer US’ økonomistyringsmulighederData er i hovedtræk allerede tilgængelig

Bench-marking /økonomi-styring

KILDE: Teamanalyse

|124

4.3.2 Overvejelser for sundheds- og socialområdet

Principper for øget styring på sundhedsområdet, givet en model med encentral aktør på sundhed (løsningsforslag 3)Ved valg af en central sundhedsmodel er det vigtigt at videreføre integrationen af sundhedstjenesterne og de øvrige centeropgaverDette er specielt vigtigt i forhold til forebyggelse, som primært varetages af centeret, og behandlende sundhedstjenester, der varetages afsundhedsaktørenFor at imødekomme disse udfordringer anbefales det, at kontraktfeste samarbejdet, samt at give sundhedsaktøren incitament til at holdeomkostninger nede gennem bl.a. at beholde takstsystemetBeskrivelseKontrakten med en ekstern aktør på sundhedsområdetanbefales at indeholde krav om et minimumniveau afsamarbejde. F.eks. krav om klinikpersonalets involvering ipsykosociale teams, samt koordination med socialenetværksmedarbejdere og centerets overordnet strategi ift. bl.a.forebyggelseVed behov, kan US arrangere workshops med operatører ogsundhedsaktøren omkring nye udfordringer og muligheder forforbedring af sundhed og forebyggelsePåalmen sundhedanbefales det at beholde takstsystemet medreviderede niveauer, så de afspejler det forventet potentiale ogeffektivisering, som kan opnås ved centralisering afsundhedsopgavenPåsærlig sundhedvurderes det, at man kan beholdenuværende afregningsystem (ramme og direkte refundering),men det anbefales at:–Vurdere både de kvantitative og kvalitative effekter af dennye rammestyring, eftersom der kommer erfaring og datapå dens effekt–Vurdere ”gain sharing” på besparelser i særlig sundhed i deindledende år med ny aktør for at sikre det rigtig incitamentog mindset–Vurdere årlig reduktion i taksterne i de indledende år somfølge af forventede effektivisering på almen sundhedGive aktøren incitament til at holde omkostninger nede vedbrug af takstsystemet, som er sat til et niveau, der påtvingereffektivisering, og hvor der gradvis bliver mere pres i deindledende år, som potentialet forventes opnåetPå de opgaver, som ikke er dækket af takster, men som USbetaler for, har aktøren intet naturligt finansielt incitament forat holde omkostninger nede, og derfor kan gain sharingbruges til at ensrette incitamenterneRationaleDe øvrige centeraktiviteter har stor betydning for sundhed, idet de medvirker til forebyggelse, og der eksisterer overlapog koordination mellem det sociale netværksarbejde ogsundhedsopgaven (f.eks. omkring psykologiske behov)

Integrationmellem klinikog center

Afregning ogincitamenter

KILDE: Teamanalyse

|125

4.3.2 Overvejelser for sundheds- og socialområdet

Principper for øget styring på socialområdetFor at modvirke variation i ansøgningstilbøjelighed og serviceniveau foreslås fire principper for øget styring på socialområdet. Gennem rammestyring på de mindrebeløb, krav om tidlig dialog mellem operatør og US i udgiftstunge sager, en objektivisering og generel skærpelse af retningslinjerne og/eller formalisering afvidensdeling forventes det at kunne ændre mindset hos operatørerne og øge fokus på omkostningseffektivitetBeskrivelseRamme-styring påsmå beløbDe billigste social foranstaltninger, som udgør en stor andel af ansøgninger påsocialområdet, styres i en ramme (ligesom der fornylig er indført påsundhedsområdet)US involveres i dialog omkring sager, som forventes at udgøre større beløb,f.eks. de ca. 100 dyreste sager (over 250.000 DKK) svarende til 60% afomkostningerne–Involveres tidligt i processen, evt. allerede som en del af den tværfagligegruppe, der vurderer de enkelte sager hos centrene (psykosocial teams –kræver tilgængelighed for at forhindre forsinkelse af processen)–Forstærket faglig kompetence på det sociale område, i tråd med alleredeigangsatte initiativer fra US’ sideUS involveres i dialog, når operatøren inddrager kommunen (børnesager)Retningslinjer revideres og konkretiseres, især med hensyn til:–Snitflader mellem socialt netværk-opgaven (dækket af taksterne) ogsærlige ydelser (refunderet af US) og dermed, hvad der skal dækkes afallerede udbetalt takst–Fokus på mindstemiddel- og ligebehandlingsprincip, f.eks.Krav om, at behandlinger/foranstaltninger er baserede på objektivfund/”root cause” analyseKlar angivelse af kvalitetsstandarder og en præcisering af, hvadbeboere er berretiget til i givene situationerKrav om dokumentation/argumentation for ansøgning omydelseniveau over de anbefalede niveauerLøbende opfølgning på foransaltninger og tidlig standsning af indsater,som ikke har den ønsket effektFormalisere vidensdeling på tværs af centre og operatører, f.eks. gennemtemadage, fælles konferencer, workshops og uddannelse med henblik på atskaffe en mere ensartet tildelingspraksis og serviceniveauRationaleDe billigste 50% af ansøgninger (dem under 30.000 DKK) udgørkun 7% af omkostninger på områdetRammestyring kan øge operatørens fokus på omkostningLetter administration af sager hos USTidlig dialog, erfaring på tværs af centre, og en forstærket fagligkompetence kan give anledning til nyttig sparing og støtte mellemUS og operatører for at sikre et mere ensartet serviceniveauDe tungeste sager udvælges for at mindske ressourcekrav

Tidligeredialog på”tunge”sager

Skærpelseafretnings-linjer

Nuværende retningslinjer er relative subjektiveMulighed (og incitament) til at søge om så meget som muligt fraUS i de områder, hvor der gråzonerSystematisk og konkret udmelding om forventede niveauer fortildeling af ydelser understøtter kontrol af tildelingsniveau, somfølger i godkendelsesprocessen

Formali-seretvidens-deling

Ønsket af operatørerne og kan laves indenfor det nuværendesystemMulighed for at påvirke tankegang og dermedansøgningstilbøjeligheden (dog i mindre grad)

KILDE: Teamanalyse

|126

|127

5. Samlede overvejelser om implementering

Kapitel 5: Sammenfattende resumé af ”Samlede overvejelser omimplementering” (1/2)IMPLEMENTERINGImplementering omfatter indbudgettering af den resulterende økonomi- og takststruktur på FFL samt den praktisk realiseringgennem forhandlinger med operatørerne efterfulgt af en overgangsfase indtil indkvarteringssystemet opererer i sin nye formDer ses tre overordnede tilgange til implementering af de identificerede initiativer og besparelser, hhv.:–Model A: Indbudgettering af de identificerede besparelser i FFL14 og efterfølgende forhandlinger med operatørerne–Model B: Markedsafprøvning og forhandlinger med operatørerne og efterfølgende indbudgettering af besparelserne i FFL15–Model C: Et kompromis mellem de to ovennævnte med en trinvis implementering af effektiviseringsinitiativerneDet tredje alternativ anbefales (og uddybes) af hensyn til en afvejning af:I) ønsket om hurtigt at kunne realisere dele af effektiviseringspotentialet samtII) ønsket om at minimere risikoen for frafald af operatørerImplementering foreslås gennemført i to hovedtrin for at sikre den nødvendige forberedelse og integration med de øvrige delanalysersamt tilgodese det finanspolitiske årshjul–Trin 1: Tilpasning af strukturuafhængige initiativer og implementeringsforberedelse med besparelseseffekt på 33-40 mio. kr. i2013/14–Trin 2: Implementering af strukturafhængige initiativer, herunder genforhandling af kontrakter med akkumuleretbesparelseseffekt inkl. trin 1 på 35-45 mio. kr. i 2014 og 102-129 mio. kr. for 2015

|128

5. Samlede overvejelser om implementering

Kapitel 5: Sammenfattende resumé af ”Samlede overvejelser omimplementering” (2/2)IMPLEMENTERINGDe to hovedtrin kan yderligere nedbrydes i en række enkeltinitiativer, samt i tre deltrin hver, hvorved beslutningsrækken fremstilles–Trin 1A: Beslutning af indkvarteringsområdetsønskedemålbillede, resulterende økonomi samt umiddelbart implementerbaregevinster, f.eks. justering af eksisterende takster–Trin 1B: Fastlæggelse af forhandlingsparametre, -målsætning og -minimumskrav (dvs. hvad der er ”godt” og ”godt nok”) samt -mandatet til US for at agere indenfor det givne forhandlingsrum–Trin 1C: Forhandlingsstrategi udarbejdes, herunder forhandlingsrækkefølge og tilgangsvinkel per kontrakt. Markedsprøvningmed eksisterende og mulige operatører, herunder deling af omkostningsbenchmark og mulige piloter til ”proof of concept”–Trin 2.A: Forhandling med operatører på (a) målbillede og (b) overgangsfase for de identificerede forhandlingsparametre–Trin 2.B: Overgangsfase med implementering af nyt indkvarteringssystem–Trin 2.C: Løbende optimering af nyt indkvarteringssystemDer er et par væsentlige afhængigheder i dette forløb til afklaring af de strukturelle implikationer af den foreslåede model–Trin 1.B: I dette trin skal det afklares, hvorvidt udbudsregler finder anvendelse–Trin 2.A: Inden dette trin påbegyndes, er det hensigtsmæssigt at have afklaring på de strukturelt understøttende initiativerssandsynlige udfald, fx mulige landsdækkende kommunale aftaler på fx børneundervisning og US’ mandat til kapacitetsåbningMed den foreslåede løsning opnås en række fordele inkl. øget fleksibilitet til op/ned-skalering i forhold til den nuværendeorganisering og drift af området ligesom hovedparten af de påpegede bruttopotentialer adresseres (102-129 mio. kr. ud af 100-150mio. kr.)

|129

|130

5.1 Principper for implementering

Opsummering af anbefalinger som input til implementeringFra den nuværende model…Styring på 95% belægningsgrad…til den anbefalede løsningStyring mhp. 100% belægning i basiskapacitet og variabelbelægning på bufferkapacitet pba styrket månedligkapacitetsprognose og planlægning3-6 måneders reaktionstid for kapacitetsjusteringer som følge afstyrket styrelsesmandatFaste, forpligtende takster for værtskommuner i forbindelse medbl.a. børneundervisning og pasningKlar sammenhæng mellem fasesegmentering og centertype,samt opholdstid på det pågældende centerCenter-footprint klassificeret som:–1 primært modtagecenter–1 primært udrejsecentre–5-7 sekundære udrejsecentre (afhængig af modelvalg)–2-3 opholdscentre (afhængig af modelvalg)–2 børnecentre–1 omsorgscenterMere selektiv opgaveportefølje pr. centertypeStørre og mere systematisk brug af ydelsestilkøbFire kontrakttyper for indkvartering, baseret på egen- ellermarkedsproduktion og basis- eller bufferkapacitetRammestyring af dele af særlige socialydelser (somimplementeret på sundhedsområdet)Evt. kontrakter uden sundhedsopgave (afhængig af modelvalg)Øget fokus på rette match mellem operatørprofil ogopgave/centertypeAfregning på takstniveau der afspejler realøkonomi

Mandat,styring,og roller

6-12 måneders reaktionstid for større kapacitetsåbningpga. planlovgivning mm.Begrænset skalerbarhed / buffer pga. manglendeinstruktionsbeføjelse overfor værtskommunenBlandet, men fleksibel anvendelse af centertyper tilbeboere i forskellige ansøgningsfaserCenter-footprint klassificeret som:–5 modtage-/udrejsecentre–8 opholdscentre–2 børnecentre–2 omsorgscentre

2struktur

Center-

Alle centertyper tilbyder samme ydelsesportefølje, kunsuppleret af enkelte specialydelser på modtagecentreKontrakt-strukturog genfor-handlingEn kontrakttype for indkvarteringAlle godkendte særlige socialydelser refunderes direkte afUSKontrakt med en operatør som indeholder alle delopgaverEn operatør, der driver den fulde palet af centertyperAfregning til andet fasemix end det faktiske og afregning forydelser, der ikke tilvejebringes (kantine)

KILDE: Teamanalyse

|131

Sammenfatning

BufferPM = Primær modtagePU = Pimær udrejse

Fase 1Reali-tetsansø-gning

Fase 2Grundløsansø-gningModtage/udrejsecenter

Fase 1Reali-tetsansø-gningPM

Fase 2Grundløsansø-gningPM

AndelFase 3kapacit2IkkePercentMed- med-(100%=virker virker5820)til sag til sag7%

MuligKontraktstruktur

Opholdscenter

43%

Sekundærtcenter

52%Op. 2Op. 5Op. 3-4

Operatør 2

Børnecenter

Omsorgscenter

Operatør 1

Børnecenter

Omsorgscenter

1 Gennemsnit 20122 Gennemsnit prognosehorisont for medio 2013 til medio 2014

|132

Operatør -6-x

Op. 3-5

Opholdscenter inkl.udflytningsmuligheder

31%

Op. 1

5.1 Principper for implementering

Der findes to overordnede tilgange til implementeringen af den nyeindkvarteringsorganiseringBeskrivelseImplementering af ny takststruktur og nye takster på Finanslov2014 forudgår kontraktforhandlingerne med operatørerne. Pådenne måde kan man forhandle med operatørerne pågrundlaget lagt i finansloven og hurtigere realisere det fuldeeffektiviseringspotentialeRækkefølge af hovedinitiativer1.2.3.4.5.Beslutning om overordnet løsning for organiseringen afindkvarteringssystemetFastlæggelse af ny takststruktur og -niveau baseret på ovennævnte iFFL14Dialog med operatører angående sammenligningsanalyser,markedsafprøvning, og de indførte ændringer i takststruktur og –niveau,Forberedelse og gennemførelse af kontraktforhandlinger med aktuelleoperatører, og parallelt med evt. alternative operatører på det nyefinanslovgrundlagStrukturelle tilpasninger/ændringer, dvs. blandt andet ændringer i fase-/centertypematch, evt. ændringer i sundhedsstruktur, forhandlinger ogfastlæggelse af nationale takster på børneundervisnings-,voksenaktiverings- og socialområdet parallelt med punkt 3Øvrige strukturelle ændringer, i form af bl.a. reorganisering afejendomsportefølje, flytning af beboere mv.

Model A

Model B

Takststruktur og –niveau afspejler nuværende system udenindarbejdelse af besparelser i FFL14Markedsafprøvning og kontraktforhandling gennemføres medoperatørerne inden indbudgettering af den kontraktueltopnåede besparelse på FFL15 med henblik på realisering afpotentialet fra og med 2015

1.2.

3.4.5.6.7.

Beslutning om overordnet løsning for organiseringen afindkvarteringssystemetUndersøgelse af markedsdybde, dvs. blandt andet undersøgelse afmulighederne for køb af bl.a. bufferpladser for børne- og omsorgscentre,børne- og voksenundervisning og øvrige ikke-asylspecifikke opgaver imarkedetDialog med operatørerne omkring de fremtidige målsætninger forindkvarteringsstrukturen og sammenligningsanalyser mellem operatørerneStrukturelle tilpasninger/ændringer, dvs. blandt andet forhandlinger ogfastlæggelse af nationale takster på børneundervisnings-, voksenaktiverings-og socialområdetForberedelse og gennemførelse af kontraktforhandlinger med aktuelle og evt.alternative operatørerFastlæggelse af forhandlede ændringer i FFL 15Implementering kontraktbestemte tiltag, f.eks. ændringer i fase-/centertypematch, evt. ændringer i sundhedsstruktur, ejendomsportefølje,flytning af beboere mv.

KILDE: Teamanalyse

|133

5.1 Principper for implementeringFordele

Hver implementeringstilgang har fordele og ulemperUlemperRisiko for, at operatørerne ikke kan nå at tilpasse sig deforeslåede ændringer, og dermed ikke kan nedbringeomkostningerne svarende til det estimeredeeffektiviseringspotentiale med fuld effekt 2014Ovennævnte kan resultere i at operatører enten trækker sigfra indkvarteringsopgaven eller vælger at realisere etunderskud. Uden ændringer i enkelte operatørers nuværendekontraktvilkår, vil disses eventuelle underskud dækkes afUdlændingestyrelsenImplementeringen af enkelte foreslåede ændringer er baseretpå forudindgåede aftaler vedr. nationale takster for blandtandet børneundervisning og kommunale tjenester. Disseforhandles med KL og evt. DR i maj/juni og kan derfor førstimplementeres fra og med 2015. Der er derfor risiko for atkontraktforhandlingerne med operatørerne vanskeliggøres forvisse typer ydelserKan udfordre samarbejdsrelationen mellemUdlændingestyrelsen og operatørerne (samarbejdsrelationenanses som vigtig grundet de gentagne forhandlinger påområdet)Effektiviseringspotentialet kan først realiseres fuldt ud i løbetaf 2015Kan medføre tab af momentum i eksekveringen af deoverordnede anbefalingerStiller Udlændingestyrelsen i en svagereforhandlingsposition, da de foreslåede ændringer ikke endnuer bakket op af finanslovsændringerUdlændingestyrelsen opnår en styrket forhandlingspositionovenfor operatørerne, da indbudgetteringen af den nyetakststruktur og –niveau på FFL14 er et klart signal for politiskopbakning til den nye indkvarteringsorganiseringDen foreslåede implementeringstilgang muliggør en tidligrealisering af effektiviseringspotentialetIndbudgettering af ændringerne på FFL14 sker i naturligforlængelse af analysearbejdet, hvilket sikrer momentum ieksekveringen

Model A

Model B

Giver alt andet lige et større manøvrerum i forhandlinger ift.alternativerStørre mulighed for ekstensive markedsundersøgelser ogdialog med operatørerne forud for kontraktforhandlingerneMulighed for at implementere aftaler vedr. nationale takster ogpladsgaranti på blandt andet børneundervisning og kommunaletjenester inden forhandlingsforløb med operatørerneLængere tidshorisont i forhold til at ændre holdninger hosoperatørerne inden indgåelse af operatørkontrakterMulighed for bedre forhandlingsmiljø end ved den alternativemodel (samarbejdsrelationen anses som vigtig grundet degentagne forhandlinger på området)

Endelig valg beror på en afvejelse mellem hurtigere realisering af besparelser og reduceret implementeringsrisiko

KILDE: Teamanalyse

|134

5.1 Principper for implementering

En middelvej, som afvejer realiseringshastighed medimplementeringsrisiko, bør overvejesBeskrivelseTrinvis implementering af de foreslåedeeffektiviseringstiltag, hvorstrukturuafhængige initiativerimplementeres i løbet af 2H, 2013 (trin 1)Pilotkontrakter indgås og gennemføres påforskellige centertyper i 1H, 2014,hvorefter erfaringer herfra kan inddrages ide efterfølgende kontraktforhandlingerDerefter forhandles operatørkontrakter,efterfulgt af implementering af destrukturafhængige initiativer i løbet af 2H,2014 (trin 2)Dele af potentialet realiseres i trin 1, denresterende del i trin 2Rækkefølge af hovedinitiativer1.Beslutning omkring overordnet valg afindkvarteringsmodel på asylområdet2.Ændring af takststruktur og/eller –niveau i FFL14på en måde, der medfører nedbringelse afnetværksmedarbejdernormering (f.eks.omklassificering af nogle modtage-/udrejsecentre,der i dag har opholdscenterlignendebeboersammensætning jf. kap. 3)3.Varsling af kommende ændringer, herunder nykontrakt- og takststruktur til operatørerne, fx 1/7-134.Markedsprøvning og -undersøgelse5.Implementering af øvrige strukturuafhængigeeffektiviseringer i 2H, 2013 (en delmængde afsocial og sundhedsområdets besparelser)6.2014 kontraktforhandlinger med operatører, medopstart af pilotkontrakter for 1H, 20147.Genforhandling af operatørkontrakter medio 2014med inkorporering af alle strukturafhængige tiltag

Model C

På denne måde minimeres risikoen i “Model A”, samtidigt med at dele af potentialet realiserestidligere end i “Model B”|135

KILDE: Teamanalyse

5.1 Principper for implementering

Model C anviser en trinvis implementeringTrin 1: Forberedelse af forhandlinger ogimplementering af strukturuafhængigetiltag

Trin 2: Forhandlinger og implementering af destrukturafhængigetiltag

Aktiviteter

Implementeredetiltag

Beslutning af indkvarteringsområdets målbillede, herunderindarbejdelse af delanalyse 1 og 22.Ændring af takststruktur og/eller –niveau i FFL14 på en måde,der medfører nedbringelse af netværksmedarbejdernormering3.Varsling af operatører om fremtidigt forløb og opsigelse afkontrakter per 1.7.20134.Afklaring og evt. ændring af Udlændingestyrelsens mandat tilåbning/placering af centre (i forhold til planloven ogbygningsreglementet) og evt. andre lovmæssige implikationeraf ønsket målbillede5.Implementering af øvrige strukturuafhængige effektiviseringer,blandt andet ændringer inden for styring på social- ogsundhedsområdet (afhængig af valg af model)6.Fastlæggelse af målsætning og mandat for forhandlingsforløb7.Markedsprøvning, dvs. undersøgelse af mulighederne for købaf bl.a. bufferpladser for børne- og omsorgscentre, børne- ogvoksenundervisning og øvrige ikke-asylspecifikke opgaver imarkedet8.Afklaring om de juridiske aspekter af ny kontraktstruktur9.Forberedelse af forhandlingsstrategi forud for genforhandling10.Afklaring af overgangsøkonomiF.o.m. primo 2014Harmonisering af netværksmedarbejdereSocial og sundhed (en andel, est. 50%)

1.2.3.4.

5.6.

2014 kontraktforhandlinger med operatører med opstartaf pilotkontrakter for forskellige centertyper for atundersøge effekten af effektiviseringstiltageneGennemførelse af pilotforløb med samling af erfaringvedrørende de forskellige effektiviseringsinitiativerForhandlinger med KL og DR maj/juni 2014 ift. indgåelseaf pladsgaranti og nationale takster på blandt andetundervisningsydelserGenforhandling af operatørkontrakter medio 2014indbefattende de evt. genstående strukturuafhængigeinitiativer. Kontrakterne skal også indeholde destrukturafhængige initiativer, dvs. blandt andet ændring afkapacitetstypeafregning (basis-, buffer- og nødkapacitet),fase-/centermatch, ændringer i sundhedsstruktur, tilkøb afuddannelses- samt øvrige kommunale ydelser tilnationale takster. Sidstnævnte initiativer kan evt. justeresi lys af erfaringer høstet fra pilotkontrakterneImplementering af de overnævnte kontraktbestemte tiltagLøbende optimering af modellen i sammenhæng med nyekapacitetsprognoser

TidsplanEffekt

2. halvår 20132014: 33 – 40 mio.kr.2

F.o.m. medio 2014Social og sundhed (resterende halvdel)HuslejeBørneundervisningTransportÅbne-/lukkeomkostninger1Andet2014Fuld effekt på FL20152014: 35 – 45 mio.kr32015: 102 – 129 mio.kr4

1 Potentiale for disse beregnes ikke (se kapitel 4); 2 Hvor hele potentialet rammer konto 11.51.22; 3 Hvoraf 40% af potentialet vedrører konto11.51.20 og 60% rammer konto 11.51.22; 4 Inkluderer alle tiltag, derfor 28% rammer konto 11.51.20 og 72% rammer konto 11.51.22

KILDE: Teamanalyse

|136

Forslag til overordet implementeringssekvensTRIN 12013Aktivitet1. Mandat, rollerog styringQ2Stukturuafh.effektiviseringeri FFL14Q3Q4TRIN 22014Q1Q2Fuldt potentialeind i FFL15Q3Q4

FFL14

FFL15

Beslut nyeroller ogmandater

Implementer nye roller ogmandater

Forhandlinger med KL / Regionerom ydelsestakster og kapacitet

Integration afdelanalyse 1-3

2. Centerstruktur

Center drift i eksisterende system

Kommunale Operatører:Indfasning af ny mdelRøde Kors: Pilotering af ny modelRøde Kors: Fuld indfasning af nymodel

Specificering og etabliering af af nyecentertyper (primær udrejse, sekundærudrejse)

Pilot afrapporteringTil FFL!5

3. Operatørforhandlinger

3B. Forberedelse

Varslingaf operatører

6 måneder inden 1/1-143C.Markedsprøvning3C. Forhandlingsstrategi3D. Operatørforhandlinger3D. Operatørforhandlinger fortsat(med Røde Kors og evt. Kommunale)

KILDE: Team analyse

|137

5.1 Principper for implementering

Trin 1: Forberedelse af kontraktforhandlinger3AIndkvarteringsområdets ønskedemålbillede (~ 1 mdr)

3BForberedelse (~ 1-2 mdr)

A. ForhandlingsstrategiB. Markedsprøvning(~ 2-3 mdr)

Ønsket 2014 målbillede forindkvarteringsområdet fastlægges–Overordnet valg af model–Centertyper og kapaciteter–Leverancemix–Takststruktur–Roller og mandaterImplementeringsplaner for umiddelbarteksekverbare initiativer–Netværksmedarbejderharmonisering–Dele af social- og sundhedsydelseØkonomien for området valideres ogindarbejdelse i FFL 14 og 15detailplanlægesAktivitet

Primære forhandlingsparametrefastlægges og økonomien kvantificeres–Takst niveauer–Grad af egenproduktion–Kapacitet i basis og buffer–Overgangsperiode–…Forhandlingsrum defineres for hverforhandlings parameter–Målsætning–MinimumForhandlingsmandat fastlæggesentydigt ifht operatører, fx–Fuld frihed indenforforhandlingsrum–Mulighed for yderligerekoncessioner på specifikkeområder

Udarbejdelse af forhandlingsstrategioverordnet set–Operatørrækkefølge–TilbudsprincipperMarkedsprøvning gennem dialog–Økonomiske benchmarks delesmed eksisterende operatører–Principper for ønsket målbilledefremlægges til diskussion–Mulige nye operatører bringes idialogUdarbejdelse af forhandlingsstrategi perkontrakt og operatør–Medpartens formål og position–Medparteres alternativ betragtning–Styrelses alternativ betragtning–Prioriteret liste afforhandlingspunkter baseret påværdi til medpart og omkostningerfor StyrelsenStyrket billede af markedsdybdeKlar forhandlingsstrategi per operatørog mulig operatørBillede af operatørers holdning til denfremtidige forhandling

Slutprodukter

Klart billede af den ønskede løsningOverblik over løsningens økonomiskekonsekvenserGevinster høstes tidligt hvor muligt

Prioriteret liste overforhandlingsvariabler, deres vigtighedfor de respektive aktører samtvariablenes økonomiske værdiKlart forhandlingsmandat vedr. deovernævnte variabler

|138

5.1 Principper for implementering

Trin 2: Forhandlings- og implementeringsfasen3DForhandling med operatører (~2-3 mdr)Implementerings-/overgangsfase(~4-12 mdr)Informere relevante interessenter om deforhandlede ændringer samtbaggrunden for disseOperationel implementeringsplanudarbejdes i fællesskab medoperatørerneRealisering af besluttede ændringer–Ændring i bygningsmasse,anskaffelse/afskaffelse af ejendom–Flytning af beboere–Introduktion af evt. nye strukturerpå social- og sundhedsområdetLøbende optimering af ny model

Forhandlingsforløb med operatører–Definerede forhandlingsvariablerog deres indbyrdes prioritering–Det i forvejen fastlagde mandatPå forhånd fastlagt forhandlingsteamleder forhandlingerAktivitetForhandlings-styregruppe tagerbeslutninger som evt. ligger uden foraftalt forhandlingsmandatLøbende evaluering af økonomisk ogdriftsmæssig effekt af modforslag fraoperatørerMulige udfald–Ny kontrakter underskrives–Operatører opsigesOperatørkontrakter, der sikrer denønskede model forindkvarteringssystemetNyt takstsystemDen ønskede operatørmix

Løbende opdatering af centertyper og -antal ift. de nyeste kapacitetsprognoserRevurdering og evt. justering aftakstniveauerDialog med operatørerne vedr. forslagtil forbedring og justering af denyindførte systemændringerSammenligningsanalyser operatørerne imellem for at måle effekt af tiltageneLøbende og regelmæssig økonomikontrol,med hertil hørende optimering af modellen

Slutprodukter

Et nyt indkvarteringssystem organiseretefter den ønskede model

Velfungerende, dynamisk model der erdriftstabil og rentabel

|139

5.2 Implementering af løsningsmodel

Oversigt over implementeringsinitiativerI implementeringsfasen af den nye model for indkvarteringsområdet af asylansøgere er der en række initiativer, der skal igangsættesDisse initiativer kan inddeles i tre hovedkategorier, hhv. 1) Mandat, styring og roller, 2) Centerstruktur og 3) Kontraktstruktur oggenforhandlingPå de følgende sider præsenteres en oversigt over de forskellige initiativer, hvilke underliggende aktiviteter, der kræves forgennemførelsen af disse, samt deres respektive forudsætninger og ejerskab

Mandat,styring, ogroller

1.11.21.31.4

Tilpasning af takstniveauerne så de afspejler realøkonomi, og indarbejdelse i FFL14Tilpasning af styring på social- og sundhedsområdetSikring af udvidet mandat til US til åbning og placering af centreSikring af understøttende aftaler og lovgivning i form af adgang til kommunale servicetilbud og evt.andre lovmæssige implikationer af ønsket målbillede1.5 Fastlæggelse af nyt afregningssystem2.12.22.32.42.53.13.23.33.43.53.6Udmøntning af nyt centerstruktur-målbilledeFastlæggelse af krav til nye indkvarteringstyper og verifikation af totaløkonomi givet validering herafOperationel implementeringsplan i fællesskab med operatørerneRealisering af besluttede ændringerLøbende opdatering af centertyper og -antal ift. de nyeste kapacitetsprognoserForberedelse til 2014-genforhandlingMarkedsprøvning gennem dialog2014-kontraktforhandlinger med operatørerTilbudsproces på sundheds-/socialområdetUdarbejdelse af ny kontraktskabelon som støtter ny struktur, afregning, og styringsprincipperInformere relevante interessenter om de forhandlede ændringer og baggrunden for disse

Center-struktur

Kontrakt-struktur oggenfor-handling

KILDE: Teamanalyse

|140

5.2 Implementering af løsningsmodelInitiativ1.1Tilpasning af takstniveauerne, så de afspejlerrealøkonomi og indarbejdelse i FFL14

Initiativer: Mandat, styring og rollerAktiviteterGennemgang af benchmarkinganalyse for at forståaktuelle omkostninger på taksterneFastsættelse af nye takstniveauer baseret på benchmarksfor netværk og indkvarteringBeregning af påvirkning på operatørernes totaløkonomiIndarbejdelse af ny takststruktur i FFL14Detaljeret gennemgang af nuværendeprocesser/ressourcer og identifikation af nødvendigeændringerFastlæggelse af ansvar/roller og udarbejdelse/ tilpasningaf nødvendige processerEjerUSUSUSFMUSUS1IngenTrin1 og 2ForudsætningerIngen

1.2

Tilpasning af styring på social- ogsundhedsområdet, herunder retningslinjer,samarbejde i tunge socialsager, regelmæssigbenchmarking, vidensdeling, ogrammestyring af socialydelser

1.3

Sikring af udvidet mandat til åbning/placeringaf centre (i forhold til planloven ogbygningsreglementet) og evt. andrelovmæssige implikationer af ønsketmålbilledeSikring af understøttende aftaler oglovgivning (f.eks. adgang og priser tilkommunal skoleundervisning, fritidsklub,børnehave, skoletandpleje,sundhedsplejerske, og socialforanstaltninger)evt. med nogen forpligtede og nogen ikkeforpligtede ydelser

Specificering af behov for udvidet mandatIgangsættelse af processen med at øge/ændredispensationsmulighederne for Planloven ogbygningsreglementetForberedelse af baggrundsmateriale, f.eks. omkringtidligere erfaring (bl.a. Jammerbugt) og estimat afforventet efterspørgselForhandlingsproces med KL og DR ang. takster ogpladsgarantiEvt. igangsættelse af lovændringTilpasning af takst-/afregningssystem i forhold til resultataf ovennævnteBeregning af påkrævet basis- og bufferkapacitet pr. centerValg af kontraheringstyper per center, ud fra egen- ellermarkedsproduktionBeregning af rimelige niveauer for rammer, engangsbeløb,og takster ud fra bl.a. markedspriser og operatørernesfaktiske omkostninger samt besparelsespotentiale (seprincipper for afregningssystem for detaljer)

USJM

Ingen

1.4

US/JMFMJMUS

Beslutningomkringoverordnedecenterstruktur

1.5

Fastlæggelse af nyt afregningssystem,inklusiv f.eks. optionsbaseret afregning påbufferkapacitet

USUSUS

PålideligeprognoserAftaler omkringadgang tilkommunaletilbud

KILDE: Teamanalyse

|141

5.2 Implementering af løsningsmodel

Initiativer: CenterstrukturInitiativ2.1 Fastlæggelse af krav til nyeindkvarteringstyper og verifikationaf totaløkonomi givet valideringherafAktiviteter

EjerUSUS/JMUSUSUS

Fase1

ForudsætningerGodkendelse afLovforslag L130(forventet 1.5.2013)

Specificering af krav til kapacitetsbehov og den ønskedeopgaveporteføljeDetaljering af rammebetingelser for, hvilken type beboer der måbo i hvert centertype (ifølge Asylaftalen)Udarbejdelse af konkret plan ift. størrelse, placering,operatørprofil, ydelser, samt dertilhørende økonomi af disse nyeindkvarteringstyperOpdatering/verifikation af kapacitet- og budgetmodellen samtfølgende totaløkonomi på baggrund af disse fastlagte variablerBeslutning omkring koncept for overordnet centerstruktur tilovergangsperioden på baggrund af opdateret kapacitet- ogbudgetmodel, inklusiv valg af centermodel på opholds- ogsekundær udrejsecentreFastlæggelse af ny centerstruktur baseret på faktiske enheder,inklusiv basis-, buffer- og nødkapacitet på centrene og optimaloperatørmixIdentificering af kapacitetsforskelle (”gap”) mellem nuværendeinfrastruktur og krav til ny centerstruktur på adresseniveau, isærmed henblik på de nye primær/sekundær udrejsecentreUdarbejdelse af et ”roadmap”/plan til tilpasning, inkl. behov for nyebygninger og udvidelse/lukning af eksisterende centre samtoptimering af boligporteføljen mhp. opsigelsesfrister og leje-/ejeforholdKvantificering af de hertil krævede omkostningerSikring af evt. ekstra bevilling til overgangsfasenEksekvering af planen med køb/salg osv. (antages at foregå sominkremental proces)Ændring i bygningsmasse, anskaffelse/afskaffelse af ejendomFlytning af beboereIntroduktion af evt. nye strukturer på social- og sundhedsområdetRevurdering af centertyper og centerantal iht. planlægningsmodelRevurdering og evt. justering af takststrukturerSammenligningsanalyser mellem operatører for at måle effekt aftiltageneLøbende økonomikontrol med hertil hørende optimering af modellen

2.2 Udmøntning af nyt centerstruktur-målbillede forovergangsmodellen

Krav til nyeindkvarteringstyperfastlagtPålidelige prognoser

2.3 Operationel implementeringsplani fællesskab med operatørerne

USUS

1 og 2

Beslutning omkringoverordnet centerstruktur

USUS/FMUSUSUSUSUSUSUSUS21 og 2Styrket US mandatBeslutning omkringoverordnedecenterstrukturFastlagtimplementeringsplanValidekapacitetsprognoserTilgang til regelmæssigøkonomirapportering

2.4 Realisering af besluttedeændringer

2.5 Løbende opdatering af modellenift. de nyestekapacitetsprognoser

KILDE: Teamanalyse

|142

5.2 Implementering af løsningsmodelInitiativ3.1Forberedelse til 2014-genforhandlingAktiviteter

Initiativer: Kontraktstruktur og genforhandlingEjerUSUSUSUSUSUSUS1Beslutning om overordnetcenterstrukturBeslutning om oprettelse af funktionelleenhederFastlæggelse af nyeafregningsprincipperTakstniveauer tilpasset realøkonomiBeslutning om overordnetcenterstrukturTrin1ForudsætningerBeslutning omkring overordnetcenterstrukturTilgang til økonomisk data vedr. hvervariabelFastlægge primære forhandlingsparametre og kvantificereøkonomien–Bl.a. takstniveauer, grad af egenproduktion mv.Fastlægge forhandlingsrum for hver parameter–Målsætning og minimum-udfaldFastlægge forhandlingsmandat ift. operatører–Frihed inden for forhandlingsrum mv.Prioritere liste af forhandlingsvariabler baseret på værdi formedpart og omkostninger for US (per operatør, per kontrakt)Udvælgelse af materiale til deling med operatørerDiskussion med operatører omkring analysen/efterfølgendebeslutninger med fokus på at nå mål i fællesskabIværksættelse af evt. tilpasning af US’ interne processer ogplaner for ny centerstruktur, operatørmix og/ellerkontraktforhandlingerForberedelse af forhandlingsprocessen på baggrund afplanlagte ændringer og ovennævnte forberedelseLevering af nødvendig information til operatører til evt. tilbud påbufferkapacitetGennemførelse af forhandlingsrunder efter forudbestemtrækkefølge og sekvens af operatørerForberedelse/udarbejdelse af udbudsmateriale på de relevanteområderKortlæggelse af potentielle leverandører og undersøgelse afinteresse hos mulige leverandørerGennemførelse af tilbudsrunde(r)Opsummering af drivende principper (centerstruktur, afregningog styringsprincipper)Igangsættelse af juridisk rådgivning og udarbejdelse afskabelon/kontrakt elementer

3.2

Markedsprøvning gennem dialog

3.3

2014-kontraktforhandling medoperatører, inklusiv evt.tilbudsproces på bufferkapacitet

USUSUS

3.4

Tilbudsprocespåsundhed/social området

USUSUSUSUS

Beslutning omkring overordnetcenterstrukturBeslutning om oprettelse af funktionelleenheder

3.5

Udarbejdelse af ny kontrakt-skabelon

1 og 2

Beslutning omkring overordnetcenterstrukturBeslutning om oprettelse af funktionelleenhederFastlæggelse af nyeafregningsprincipperBeslutning om overordnetcenterstruktur og viden omgennemføringsgrad og implikationer

3.6

Informere relevante interessenterom de forhandlede ændringer ogbaggrunden for disse

Informere relevante dele af embedsværket og politikereUdarbejde pressemeddelelserInformere operatørerne

JM/USJM/USUS

1 og 2

KILDE: Teamanalyse

|143

|144

1.1 Delanalysens formål og kontekst

APPENDIKS

Projektorganisering

GovernancestrukturStyregruppeJustitsministeriet (formandskab)FinansministerietUdlændingestyrelsens direktør, HenrikGrunnet

ProjektgruppeStig Henneberg (formand, Finansministeriet)Thomas Mortensen (Udlændingestyrelsen)Anette Gørtz (Justitsministeriet)Louise Michaëlis (Justitsministeriet)Rikke Freil Laulund (Justitsministeriet)Rasmus Friis Bendtsen (Justitsministeriet)Anne Marie Smith (Finansministeriet)

Daglig projektleder Anders Vibholt(McKinsey)

Effektiv drift

Organisering

Styrings- ogincitaments-struktur

|145

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

Kvalitative observationer: Patientforløb forKommunal operatør eksempel (Jammerbugt)LægeKlinikTandlægetilsynPatientAntal beboere/sygeplejerske: 58Antal beboere/læge: 1599US

APPENDIKS ALMEN OGSÆRLIGsundhedsydelserSUNDHEDPsykolog

Intern kontrol2

SpeciallægePsykiaterTandlægebehandlingHospitalsbehandlingFysioterapiØvrige

Rammestyret

Direkterefundering

Røde Kors eksempelTandlægeKlinikPatientAntal Beboere/sygeplejerske:Antal beboere/læge: 50011341USLægeIntern kontrolTandlæge >10,000DKKTandlæge <10,000DKKPsykiaterSpeciallægePsykologHospitalsbehandlingFysioterapiØvrigeDirekterefunderingRammestyret

ObservationerForskel i klinikstruktur med flere sygeplejersker i forhold til læger hos de kommunale operatørerRelativt ensartet proces på tværs af operatørerneKlare retningslinjer fra USFærre beboere per sygeplejerske i Jammerbugt, sammenlignet med Røde Kors, som til gengæld har færre beboere per lægeHøjere grad af intern kontrol i Jammerbugt, hvor alle henvisninger fra læge skal vurderes af klinikpersonalet; hos Røde Kors sker det kun uofficieltKlinikpersonalet er den ultimative gatekeeper for lægetilsyn ved Jammerbugt, hvorimod beboere hos Røde Kors kan kræve lægetilsyn uafhængig af klinikpersonaletsmeningUS’ kontrol foretages sent i processen. Sagsbehandlerne har både tandlæge- og lægefaglige konsulenter til rådighed, men i praksis er det svært at overprøve fagligevurderinger gjort i direkte kontakt med patienten.

1 Røde Kors’ oplyste normering for antal beboere per læge/sygeplejerske. Regnes der ratio ud fra oplyste lønstal ses beboer:læge/sygeplejerske-ratiopå hhv. 1718:1 og 79:1. Disse tal inkluderer dog kun fastansatte læge2 Vurdering ved klinikledelsen om foreslået ydelse er i tråd med retningslinjerne (mht. selve ansøgningen, beløbet eller behandlingsform)KILDE: Interviews, Operatørenes økonomirapporter for 2012

|146

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

APPENDIKSAntal ansøgninger

Benchmarking: Variation mellem centre på særlige sundhedsydelser2012Der er stor variation i godkendte beløb til særlige sundhedsydelser, også på tværs af centre, som burde være sammenlignelig – f.eks. opholdscentrene, hvor RKJelling skiller sig ud med et godkendelsesbeløb pr. årsperson, som ligger omtrent 3 ganger over det kommunale gennemsnitVariationen i godkendt beløb er i høj grad drevet af ansøgningstilbøjelighed (ansøgninger per årsperson), hvor de fleste kommunale opholdscentre ansøger mindreend halvt så hyppigt sammenlignet med centre drevet af Røde KorsUS godkendelse viser sig ikke til at være en stærk kontrolmekanisme, da godkendelsesprocenten ligger meget højt med kun lidt variationGodkendt beløb1perårsperson,DKK, tusind10.3544.0444.0971.4151.7554.8241.7471.1047808411672214974086.1065,027,55,710,51,82,12,29,58,112,30,300,220,411,141,321,030,831,636,16,44,912,615,0

Operatør - CentreMod-tage2RK SandholmRK AuderødRK AvnstrupRK SigerslevRK VipperødRK JellingOpholdRK Ebeltoft/GrenåJammerbugtLangelandThisted (Hanstholm)RK GribskovBørnRK JægersprisRK SjælsmarkThisted

Godkendt totalbeløbDKK, tusind

Ansøgninger per årsperson,Antal0,920,621,031,020,851,000,786344126542941185991111848115920514967362

Godkendelses-procentProcent939591888993868888917086767593

Omklas-sificerede

1 I henhold til 80% realiseringsgrad (som er den antagelse brugt til US regnskab pba. historisk erfaring med beløb som ikke bliver brugt)

Oms-org

Omsorg

2 Modtage/udrejse-centre

KILDE: US’ dispositionsregnskab 2012

|147

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

APPENDIKS

Benchmarking: Variation i godkendt beløb for særlige sundhedsydelser2012, godkendt beløb1 per årsperson, DKKStor variation blandt centrene i deres brug af de forskellige former for særlige sundhedsydelserGenerelt har de kommunale operatører typisk lavere udgifter til sundhed pr. årsperson, på nær nogen poster for Thisted BørnecenterBlandt opholdscentrene, har Røde Kors Jelling betydelig højere omkostninger end de kommunale operatører på 5 af de 7 områderHospitalsbehandling er meget udslagsgivende for de høje godkendte beløb/årsperson for RK Vipperød, RK Sandholm og RK Ebeltoft/Grenå, og tildels for RK JellingHospitals-behandling13.0864.3142.8701.3849.1454.35210.2521.0381.4588675.6959709.1141.631Tand-behandling3303867491.60284280445126815

CenterMod-tage2RK SandholmRK AuderødRK AvnstrupRK SigerslevRK VipperødRK JellingOpholdRK Ebeltoft/GrenåJammerbugtLangelandThisted (Hanstholm)RK GribskovBørnRK JægersprisRK SjælsmarkThisted1 I henhold til 80% realiseringsgrad2 Modtage-/udrejsecentre3 Inkl. Psykiater

Psykolog-behandling2653059829351.079497942305534

Medicin50

Special-læge31.066

Fysioterapi9954

Øvrig8167

Totalt14976,-6058,-

37733894

5561.2078619941.68442812674785

Omklas-sificerede

1351123210

167

6449,-4908,-12508,-

4972610026170

129151070000

33811479

8064,-12339,-1823,-2115,-2153,-9536,-5727,-10504,-5022,-

6462762.051562533

3112.2791.989321985

2981.286

0000

454025

2635071.848

KILDE: US’ dispositionsregnskab 2012

|148

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

APPENDIKS

Kvalitative observationer: Sagsgang ved behov for socialeforanstaltningerTypisk forløbSocialkoordinatorUnderviser/lærerNetværsmedarbejderBeboerSundhedspersonaleAndre center-medarbejdereUSSærligeforanstaltningerPsyko-socialtteamSocial-koordinatorCenter-baseredeforanstaltningerFinansieres afoperatøren viatakstsystemet

Finansieres af US viakautionssystemet

Observationer :Ensartet proces på tværs af centreneStor forskel i brug af særlige sociale ydelser blandt centreneRetningslinjerne for bevilling af sociale ydelser til voksne er relativt subjektiveOperatørernes social- og sundhedsfaglige personale foretager i praksis en vurdering af behovet forsociale foranstaltningerUS’ kontrol foretages sent i processen, og sagsbehandlere finder det svært at overprøve fagligevurderinger gjort ”i felten”. US har for nyligt tilknyttet en socialfaglig konsulent for at styrke sinekompetencer på dette områdetKilde: Interviews|149

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

APPENDIKSAntal ansøgninger

Benchmarking: Variation mellem centre på særlige socialydelser2012Der observeres stor variation i ydelsesniveau både mellem centertypene og internt mellem operatører på en given centertypeMed undtag af Thisted (Hanstholm) har de kommunale opholdscentre et lavere ydelsesniveaeu end RK Jelling, men der er stor intern variationmellem de kommunale operatørerThisteds (Hanstholm) høje udgifter kan til dels forklares af at socialt belastede beboere, der overflyttes fra de øvrige operatører til specialinstitutionenStation Vest, fremgår på Thisted Kommunes regnskaberBørnecentrene ligger markant over de øvrige centertyper i ydelsesniveau, eftersom dette område ofte kræver dyre løsninger, f.eks. anbringelserGodkendtDKK, tusindtotalbeløb115.8457239.489344076.376904501.3466.9441.2353.9122.51215.3635.59625,253,0189,20,450,681,114,90,12,910,70,60,73,717,870,4101,30,54Godkendt beløb1perårsperson,DKK, tusind22,9Ansøgninger perårsperson,Antal0,350,010,190,010,080,200,020,060,070,071,25812231112233427262221

Godkendelses-procentProcent967596677397

Omklas-sificerede

10071969277

100769399

2,2610755101

1 I henhold til 80% realiseringsgrad2 Modtage-/udrejsecentre

KILDE: US’ dispositionsregnskab 2012

|150

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

APPENDIKS

Benchmarking: Variation i godkendt beløb for særlige socialydelser2012, godkendt beløb1per årsperson, DKK, tusindYdelsesniveauet varierer generelt meget mellem alle centertyper og –operatørerSandholm og Avnstrup ligger konsekvent relativt højt over alle poster, især for indkvarteringsforanstaltninger i AvnstrupRK Jelling ligger betragtelig over det kommunale gennemsnit (fraset Thisted (Hanstholm) i både udgifter til indkvarteringsforanstaltninger ogstøttepersoner. Thisteds (Hanstholm) høje udgifter kan til dels forklares af at socialt belastede beboere, der overflyttes fra de øvrige operatører tilspecialinstitutionen Station Vest, fremgår på Thisted Kommunes regnskaberThisted ligger over de andre børnecentre i ydelsesniveau på alle poster undtaget støttepersonerIndkvarterings-foranstaltninger6,40,89,20,106,4001,214,756,074,633,4175,22,316,00,12,93,60,50,71,52,614,423,2010,41,33,50,50,34,4000,700TotaltDKK22.918,-1083-

CenterMod-tage2RK SandholmRK AuderødRK AvnstrupRK SigerslevRK VipperødRK JellingOpholdRK Ebeltoft/GrenåJammerbugtLangelandThisted (Hanstholm)RK GribskovBørnRK JægersprisRK SjælsmarkThisted

Støttepersoner10,8

Specialinstitutioner4,600,9

Øvrige1,100,50000,1000003,7

Omklas-sificerede

14.935,-118,-2918,-10.660,-633,-743,-5769,-17.780,-70.417,-101.323,-53.038,-189.228,-

1 I henhold til 80% realiseringsgrad2 Modtage-/udrejsecentre

KILDE: US’ dispositionsregnskab 2012

|151

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

APPENDIKS

Demografiske forskelle kan ikke forklare de identificerede forskellei ydelsesniveauerne på tværs af opholdscentreneKønProcent af beboereMandRK JellingJammerbugtThistedLangeland8167606519

AlderProcent af beboereKvinde3340

0 til 2 år3 til 10 år11 til 20 år21 til 60 år35

1006918

10091413

10081219

1006 421

616RKJelling

631Jammer-bugt

591Thisted

682Langeland

60-

De forskelligeopholdscentre hartilnærmelsesvis ensdemografisk profilDe mindre forskellecentrene i mellemvurderes ikke atkunne forklareforskellen iydelsesniveau

NationalitetProcent af beboere100AfghanistanSyrienIranRuslandØvrige12916

Gennemsnitlig opholdstidDøgn1002515

1002817

1003318

562469397430

131432

151524

37RKJelling

30RK JellingJammer-bugtThistedLangeland

Jammer- Thisted Langelandbugt

KILDE: Udlændingestyrelsens oversigt over indkvarterede i asylcentre ID2526, 1. – 3. kvartal 2012

|152

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

APPENDIKS

Udgiftstunge enkeltpersoner og lang opholdstid kan muligvis forklarenoget af variationen på det social område, men ikke på sundhedUdgiftstunge enkeltpersonerSocialansøgninger% af totale omkostningerRK JellingDyreste5%Dyreste10%Dyreste20%42

Sundhedsansøgninger% af totale omkostningerJammerbugt13

Thisted52

Langeland25

RK Jelling JammerbugtDyreste5%3230

Thisted20

Dyreste10%Dyreste20%

Udgiftstunge enkeltpersonerDe dyreste 5% af kautionernestår for en uforholdsmæssigstor del af de totaleLangelandomkostningerDer er større variation i35enkeltpersoners betydningindenfor socialområdetsammenlignet med sundhed.51Mulige forklarende faktorer;–De dyreste særligesociale foranstaltninger er61i gennemsnit dyrere endde sundhedsrelaterede–Lokal forskel iansøgningstilbøjelighed

OpholdstidSocialansøgningerAntal døgnRK JellingDyreste5%Dyreste10%Dyreste20%100%1.229Jammerbugt1,088Thisted743Langeland897Dyreste5%Dyreste10%Dyreste20%100%SundhedsansøgningerAntal døgnRK Jelling Jammerbugt608755722650709496529779Thisted681498610596

1.055

601

743

662

Opholdstidens betydningLængden af dengennemsnitlige opholdstidLangelandsynes ikke korreleret medstørrelsen på sundhedsydelser377Der ses en tendens tilsammenhæng mellem dedyreste sociale særydelser og408den gennemsnitlige opholdstid630660

1.035

358

401

580

776

606

460

494

KILDE: US’ dispositionsregnskab 2012

|153

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

APPENDIKS

Faste takster til sundhed er relativt ens i Danmark og Sverige,mens der er store forskelle på uddannelsesområdetDKK, tusind, per årsperson; valutakursomregnet for svenske taksterForudsætninger:Det er generelt vanskeligt at sammenligne de Skandinaviske landes asylområder grundet meget forskellige strukturelle løsninger.I forhold til Sverige er der to meningsfyldte sammenligninger på hhv. de faste takster til sundhed og børneundervisning. I Sverige gives der engenerel basistakst per årsperson til værtskommunerne på ~70.600 DKK, hvorefter de øvrige takster beskrevet nedenfor lægges tilSundhed:På dette område kan det konstateres at de danske og svenske takster ligger på et sammenligneligt niveau, som i øvrigt stemmer fintoverens med forbruget på denne konto1Børneundervisning og fritidsklub:De danske takster er markant højere end de svenske. Forbruget ekskl. overhead fra en repræsentativ danskoperatør ligger markant under den danske takst og en smule over den svenske takst2

Sundhedsbetjening og sundhedsordninger børn/SundhedsydelserAlmene sundhedsydelser Sundhedsydelser børnDanmarkFL-takstRepr. forbrug311127214

Skoleundervisning og fritidsklub

FL-takstRepr. forbrug7443

186117

0 186

Børn <20SverigeVoksne <65Voksne >65

121418

1. - 9. klasse

10. - 12. klasse

1 På sundhedsområdet er taksterne i Danmark delt op i ‘Sundhedsbetjening’, som gives for alle asylansøgere, og ‘Sundhedsordninger børn’, som givestil 0-17 årige. I Sverige er der 3 forskellige takster afhængigt af aldersgruppe men med omvendt logik, således at ældre får mere end yngre. På detteområde kan det konstateres, at:2 Begge ydelser indeholder både skole- og fritidsklub.3 Det repræsentative forbrug er repræsenteret af Langeland Kommune, da det er en midteroperatør i de fleste 'Underhold' kategorier og har et klartspecificeret overhead: KILDE: Finansloven 2013, Migrationsværket

|154

Omkostningerne per indkvarteret asylansøger er på et relativt ens niveau iSkandinavien på trods af væsentlige strukturforskelleDanmark, Udlændingestyrelsen (US)Totale omkostninger ekskl.central administration, 2012IndkvarteringsstrukturOmkostning: 1.107 mio. DKKAntal indkvarterede: 5.048Omk. per indkv.: 219 t. DKKModtagecentre: Ankomst/registreringsamt udvisningsdømte asylansøgere3Opholdscentre/annekser/privat mensansøgninger behandlesNGO’erKommunale operatørerSverige, Migrationsverket (MV)1Omkostning: 7.323-8.404 mio. DKKAntal indkvarterede: 38.120Omk. per indkv.: 192-221 t. DKKModtagecentre tilankomst/registrering (3-6 døgn)Privat indkvartering eller vedMigrationsverket (typisk lejeboliger)mens sagerne behandlesMigrationsverketNorge, Utlendingsdirektoratet (UDI)1,2Omkostning: 2.800-3.600mio. DKKAntal indkvarterede: 16.000Omk. per indkv.: 166-214 t. DKKTransitcenter til ankomst/registreringModtageenheder (typisk lejligheder)

3.4 Sammenligning af ressourceanvendelse i opgaveløsningen og mulige potentialer

APPENDIKS

Operatører

PrivateNGO’erKommuner

Bygninger anskaffes gennem udbud,hvor det er en forudsætning, atBygninger og vedligeholdboligerne lever op til relevante kravVedligeholdelse påhvilerudbudsvinderenMigrationsverket driver 25-30Opgaveløsning ligger hos den privatePrimær kontakt (netværk ogadministrative modtagekontorer tiloperatør, som vinder udbuddetindkvartering)støtte for asylansøgerne i deKompenseres af UDI gennemlejligheder, hvor de borudbudsprisenOpgaveløsningen på skoleområdetOpgaveløsningen på skoleområdetSociale ydelser (skole,ligger hos kommunenligger hos kommunenvoksenundervisning, etc.)Opgaveløsning påOpgaveløsning påvokseundervisning ligger hos MVvoksenundervisning ligger hosKommunernes udgifter refunderes afoperatørenMV efter takster og refusionSocial og sundhedsydelser drevet afbopælskommunenOperatørerne indstiller til nødvendigeOpgave varetages afOpgave varetages afsundhedsydelser og refunderes afbopælskommunen og refunderes afbopælskommunen og finansieres afSundhedsydelserUdlændingestyrelsenMigrationsverket efter takster oggenerel takst til kommunenAdgang til “nødvendige” ydelserrefusionAdgang til ydelser på lige fod medAdgang til “nødvendige” ydelserøvrige nordmænd1 Valutakursjusteret. Data ikke helt sammenligneligt på tværs af lande, hvorfor intervaller er angivet. Specielt har MV og UDI en vis sammenblanding af ‘netværk ogindkvartering’ og deres centrale adm.2 Norges data er fra 20113 Pr. 1/5 2013 indføres mulighed for egen bolig samt et decideret udrejsecenter

US/FBE står primært for rekvireringaf bygninger og indkøb af inventarOperatørerne står primært forvedligehold og refunderes efterramme eller fast beløbOpgaven ligger hos operatørerne,som pt alle egenproducerer ydelsenFast takst per årsperson afregnes fraUS til operatørenOpgaveløsningen ligger hosoperatørerne, som har frit valg tilenten at egenproducere eller at købeydelsen af tredjepartFast takst per årsperson afregnes fraUS til operatøren

Migrationsverket lejer lejligheder frakommuner og private, som selv stårfor vedligehold

KILDE: Udlændingestyrelsen, Migrationsverket,Utlendingsdirektoratet og Danmarks Nationalbank

|155

4.1 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen

APPENDIKS

Input og logik for kapacitets- og budgetmodellen (1/2)Input til modellenPrognose (forventet, minimum og maksimum scenarie)Kortsigtet varians (månedlig) svingende fra omkring +/-10% påopholdscentrene og +/-20% på modtagecenteret6.2005.2004.20012345678910 11 12Prognose for indkvarteringsbehov medio2013 - medio 2014MaximaltForventetMinimum

Sandsynlighedsbånd omkring de kortsigtede udsving–Såfremt man ikke tror disse er symmetriske omkring det forventede, kan dette ændres

Sandsynlighedsvurdering vedr. de langsigtede forecasts–Såfremt man tror der er større/mindre sandsynlighed for at havne i f.eks. det maksimalt forventede scenarie, kandette ændresÅbne og lukkeomkostninger–Åbneomkostninger (inkl. inventar) for et center med 300 pladser er antaget at koste omkring 7,5 millioner kroner,svarende til 25.000 kroner per plads–Åbningstid er antaget til at være 6 måneder–Lukkeomkostningerne for et center med 300 pladser er antaget at koste omkring 2,25 millioner kroner, svarende til7.500 kroner per plads–Lukketid er antaget til at være 6 månederCentertypernes fastlagte kapacitet–For opholdscentrene og de sekundær udrejse er det her man indtaste,r hvorvidt man ønsker at regne økonomienfor model 1 (mange små centre), eller man ønsker model 2 (et stort på 1.400 og restererende små centre)

|156

4.1 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen

APPENDIKS

Input og logik for kapacitets- og budgetmodellen (2/2)Omkostningsstrukturen (herunder enhedsomkostningskurverne)Udvikling i gennemsnitligeopstilles for hver centertype med en logik om, hvilke ydelser der erenhedsomkostninger for forskelligefaste, variable og trinvise variable omkostninger (trinvise variabletyper af ydelseromkostninger betyder, at man f.eks. ansætter en ny lærer per 125årsperson)–Forikkeegenproducerende centre vil ydelserne ofte falde inedenstående kategorier (ikke udtømmende):Faste omk.på kernecenteret vil typisk være ydelser som husleje,forsyning og ejendomsdrift mm.Variable omk.uanset indkvartering gennem kernekapacitet,buffer eller nødkapacitet vil typisk være ydelser sombørneundervisning og fritidstilbud, social og sundhedsydelsersamt lægeKapacitetTrinvis variableudgifter tilkøbes når der opstår et behov forbufferkapacitet og er typisk tilkøb af ekstra lærer tilvoksenundervisning, sygeplejesker eller netværkspersonerBufferpladserne antages at være af en sådan karakter, at de hurtigt kan tilvejebringes, og at man derfor næstenbetaler samme optionspris for at have dem til rådighed som for at benytte demNødkapacitet planlægges der ikke med og tages kun i brug i ”nød”. Udgifter hertil dækker kun behovet forhuslejen (herunder også forsyning mm)–For de egenproducerende centre vil alle udgiftstyper blive set som værende faste indenfor en kernekapacitet af1.000 indkvarterede, hvorefter der antages at være nogle trinvis variableImplicitte input bygget ind i modellenMedregner ikke tidsværdien af pengeIft. de trinvis variable omkostninger antages det, at der skaffes den fornødne arbejdskraft måned til månedModellen beslutter aldrig at åbne noget på en dato, som har en sådan distance til optimeringstidspunktet, at man kanvente til næste optimeringstidspunkt med at tage beslutningen|157

4.1.2 Mulige modeller for organisering og drift af asylindkvarteringen – Udbudsøkonomi

APPENDIKS

Baggrund for skalabetragtningerDelopgaverEstimeret skala~ 1.000 årspersoner/~125børnBørneundervisning

Rationale bag estimatRøde Kors’ og de kommunales enhedsomkostninger i 2012 var hhv. 150.000 og110.000 DKKRøde Kors egenproducerede ydelsen for 89 børn. Antaget at alle omkostningerer faste og derfor falder lineært beregnes det, at der skal ~125 børn1til at opnåen enhedspris svarende til de kommunales, som primært køber i markedetEt forhold mellem årspersoner og antal børn, der modtager undervisning på 8:12giver 984 årspersoner for at opnå skala, hvilket afrundes til 1.000Optimal beboer:læge-ratio vurderes til ~ 1.000, baseret på operatørernesbeboer:læge-ratio (range: 500-1.600) og indbygger:læge-ratioen i Danmark(1.545:1). Endvidere min. 2 læger for fagligt/fleksibelt miljø3Optimal beboer:sygeplejerske-ratio vurderes til ~ 75, baseret på operatørernesbeboer:sygeplejerske-ratio (range: 60-134). Min. 2-3 sygeplejerske forfagligt/fleksibelt miljø3Ydelsen er for alle praktiske formål asylspecifik og produceres ikke i markedet.Estimatet er derfor baseret på:

Almen sundhedLægerSygeplejersker~ 2.000 årspersoner~ 150 årspersoner

NetværksarbejdeModtageUdrejse - primærUdrejse - sekundærBørnOmsorgOphold~ 200-250~ 100-150~ 250-300~ 30-50~ 90-100~ 250-300~ 125 årspersoner/100voksne, der undervisesVoksenundervisning

–

Optimal ratio: i form af årspersoner per netværksmedarbejder forcentertype (baseret på observationer af de lavest mulige ratioer/forhold hosoperatørerne, hvor det ikke har resulteret i forøgede omkostninger på andreområder med snitflader til netværksopgaven)Min. 5 medarbejdere til fagligt/fleksibelt miljø i forordning med dagligtjeneste. Minimum 10 medarbejdere i miljøer med døgnbemanding

Langeland og Thisted pådrager sig med egenproduktion cirka. omkring 1.000 kr.højere enhedsomkostninger, end hvad der er vurderes opnåeligt i markedetbaseret på erfaringer fra Vesthimmerland. Antaget en lineær sammenhæng oget gennemsnitligt produktionsomfang i Langeland og Thisted på cirka 100undervisningspladser, så forventes der skala ved cirka 125 årspersoner

1 150.000 DKK/barn * 89 børn = 13,4 mio. kr. 13,4 mio. kr. / 110.000 DKK/barn = 123 børn2 Baseret på historiske tal, hvor ratio ligger mellem 7-8:1. I 2012 var der 2.195 årspersoner på opholdscentrene, hvoraf 277 modtog børneundervisning. Forholdet er repræsentativtsammenholdt med tal fra 2011 og Q1 20133 Antaget at de kun er på arbejde i "normal arbejdstid"

KILDE: Teamanalyse, interviews, operatørernes økonomirapporter 2012

|158

Uddybning af justering af baseline i sammenhæng med Asylaftalen

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

APPENDIKS

Det vurderes, at den justerede baseline ikke bør indeholde omkostninger relateret tilhovedkonto 11.51.26 ”Adgang til arbejdsmarkedet og udflytning for asylansøgere”, somer oprettet i forbindelse med asylaftalen

–Det antages, at de realøkonomiske enhedsomkostninger for personer, der er udflytteti f.eks. selvstændige boliger svarer til de realøkonomiske enhedsomkostninger forpersoner bosat på opholdscentre, under hensynstagen til, at meromkostningerne forden nye boligtype isoleret set dækkes over konto 11.51.26

–I forhold til hovedkontoens underkonti; ”Styrkede undervisnings- og aktiveringstilbud”,”Styrkede tilbud til børne- og ungegruppen” og ”Styrket rådgivning” er det ligeledeslagt til grund for baseline, at merudgifter, som følge af Asylaftalen, skal tillægges eftereffektiviseringen af undervisning og aktivering for at opnå den samlede udgiftsrammepå området.ekstraudgifter kalkuleret ifm. udrejse- og modtagecentre, er ligeledes holdt udenforbaseline

–Underkontoen, ”Mere målrettet indkvartering af asylansøgere”, der består af

|159

Estimat af Røde Kors’ andel af det totale effektiviseringspotentialeOversigt over det totale effektiviseringspotentiale fordelt på centertyperMillion

4.2 Optimeret model for organiseringen samt resulterende økonomi

APPENDIKS

Røde Kors center-footprint Røde Kors center-footprint20122013/14Modtage-/udrejse: ~2500Ophold: ~700Ophold: ~700Omsorg: ~150Omsorg: ~150Børn: ~75Børn: ~75Sekundært udrejse/primærtmodtage2: ~2500

Andel af beboerne påcentertypen94 %35 %100 %52 %

Estimeret andel afeffektiviseringspotentialet~50 mio.kr.1~16 mio.kr.~8 mio.kr.~4 mio.kr.

1 Forudsætter flytning af alle beboere fra modtage-/udrejse hertil. Potentialet er udtryk for forskel ved at have samme type ansøgere indkvarteret til nysekundær good practice økonomi i stedet for til gammel modtage/udrejseøkonomi2 Besparelsen er beregnet ud fra at de alle flyttes til sekundærtt udrejsecenter. Potentielt kan der være tale om at nogle i stedet ville være flytte tilprimært modtagecenter, for hvilket der ikke er indlagt effektiviseringspotentialeKILDE: Teamanalyse

|160