Spørgsmål nr. 545 (Alm. del) fra Folketingets Udvalget for Udlændin-

ge- og Integrationspolitik:

”Har Hizb ut-Tahrir eller medlemmer af Hizb ut-Tahrir på no-gen måde tilknytning til krigen i Syrien, og i så fald giver detteså anledning til at forbyde gruppen med udgangspunkt i grund-lovens bestemmelser?”

Svar:

Justitsministeriet kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelseoplyse om enkeltpersoners eller grupperingers involvering i kamphandlin-gerne i Syrien, herunder disses tilknytning til kendte terrororganisationer.Tilsvarende gør sig gældende for enkeltpersoners og grupperingers frem-sættelse af ”konkrete trusler, opfordringer til vold mm.”.Justitsministeriet kan imidlertid henvise til, at Politiets Efterretningstjene-ste til stadighed har fokus rettet mod grupper og personer i Danmark, derbekender sig til alle former for voldelig ekstremisme. Samtidig rådgiverefterretningstjenesten kommuner, politikredse og andre lokale aktører ombl.a. radikalisering og voldelig ekstremisme. På den måde er myndighe-derne bedre i stand til at forebygge og sætte ind over for radikalisering pået tidligt stadie.Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at chefen for Politiets efterretnings-tjeneste har udtalt, at efterretningstjenesten er meget opmærksom på depersoner, der rejser til Syrien for at deltage i kamphandlingerne, og at tje-nesten løbende vurderer, om der eksempelvis er grundlag for at retsforføl-ge de pågældende. Det gælder naturligvis også, når de pågældende vendertilbage til Danmark.Om adgangen til at opløse foreningen Hizb-ut-Tahrir kan Justitsministeriethenvise til svar af 22. oktober 2012 på spørgsmål nr. 579 (Alm. del) fraFolketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik vedrørendeforeningen Hizb-ut-Tahrir.