UUI, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 537: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 29. august 2013 om optjeningsprincip for EU-borgere i forbindelse med udbetaling af børne- og ungeydelsen og børnetilskud, til skatteministeren

Overvejer skatteministeren andre løs-ninger på henvendelsen fra Kommissi-onen om optjeningsprincippet for bør-ne- og ungeydelsen og børnetilskudend at opgive kravet om en vis beskæf-tigelses- eller bopælsperiode i Dan-mark?Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg for-står den bekymring, som er baggrunden fordagens samråd.Bekymringen går på, om vi kan værne omog bevare det velfærdssystem, som vi har iDanmark.Jeg er af den opfattelse, at vi skalgøre altfor at bevare vores velfærdssamfund medlige adgang til goderne for alle. Det er enmærkesag for regeringen.Jeg mener dog ikke, at denne sag er en så-dan trussel mod velfærdssamfundet, somden af nogen er blevet udråbt til. Jeg vil

godt mane til besindighed.Inden jeg går til besvarelsen af spørgsmålet,vil jeg derfor indledningsvist starte med atfortælle om baggrunden for, at vi sidder heri dag og slåtre ting fast.For det første vil jeg sige, at denne sag ikkehar betydning for andre ydelser. Det skyl-des, at optjeningsprincippet for børneydel-ser bygger på et princip om ”gradvis optje-ning” uden sammenlægning med perioder iandre EU-lande. Der er ikke andre ydelser,der er baseret på dette princip.Sagen har alene be-tydning for børne-ydelser

For det andet vil jeg godt understrege –uden dermed at nedtone alvoren i sagen, atdenne sag ikke kommer til at slå bunden udaf den danske statskasse. Efter Skattemini-steriets seneste oplysninger er der i dag ca.1.900 personer omfattet af optjeningsprin-cippet. Det skønnes at koste staten ca. 30mio. kr. i 2013 samt ca. 15 mio. kr. årligt fra2014 og frem at opgive optjeningsprincip-pet. Der er altså tale om et mindre beløb,når man tager i betragtning, at vi udbetalerbørne- og ungeydelse for i alt 14,5 mia. kr.og børnetilskud for i alt 2,5 mia. kr. om åreti Danmark.For det tredjevil jeg gerne understrege atudlændinge, der kortvarigt arbejder i Dan-mark, kunhar ret til børneydelser i den pe-riode, de arbejder i Danmark. Når udlæn-dingen ikke længere er beskæftiget i Dan-

mark, ophører retten til ydelsen.Efter pressens dækning af sagen har mangeborgere let kunnet få den fejlagtige opfat-telse, at Danmark skal fortsætte med at be-tale børnecheck, når udlændingen har for-ladt landet. Det skal vi naturligvis ikke.Rammerne for EU-samarbejdet

Med disse ting slået fast vil jeg godt givesagen et par yderligere ord med på vejen.Vi har siden 1. januar 1973 været medlemaf EU. Et medlemskab, som har givetDanmark en lang række muligheder, derharbidraget til at øge velstanden i Danmark.Men det er samtidig et medlemsskab, somforpligter. Arbejdskraftens fri bevægeligheder en traktatfæstet rettighed for EU-samarbejdet, og det betyder, at der er noglerammer, vi af samme grund er nødt til athandle indenfor.Kommissionen henvendte sig i april 2013til Danmark om anvendelsen af optje-ningsprincippet. Det er Kommissionensfaste opfattelse, at denne er i strid medsammenlægningsprincippet i EU-retten.De danske regler, der blev besluttet i 2010,indeholder et optjeningsprincip for børne-og ungeydelse og børnetilskud, der ogsåomfatter EU-borgere. Baggrunden for reg-lerne var at sikre en reel tilknytning tilDanmark for at kunne opnå fuld ydelses-udbetaling.

Efter indførelsen af optjeningsprincippethar EU-Domstolen afsagt to domme ihenholdsvis 2011 og 2013, der bidrager tilen ny forståelse af sammenlægnings-princippets rækkevidde.Regeringen har nu set grundigt på Kom-missionens henvendelse. Det er vores kon-klusion, at vi ikke kan opretholde kravetom en vis beskæftigelses- eller bopælsperi-ode i Danmark. Perioder i andre lande skaltælles med, når optjeningsprincippet skalopfyldes.Det har vi før sommerferien meddeltKommissionen. Vi har tillige bedt Udbeta-ling Danmark, som administrerer ydelser-ne,om at ændre praksis i Danmark for ud-betaling af børne- og ungeydelse og børne-tilskud. Da der er tale om en forord-ning,som er umiddelbart gældende i Dan-mark, lægges praksis således allerede om.Regeringen vil tillige i den kommende fol-ketingssamling fremsætte lovforslag, hvorvi tilpasser lovgivningen på området.

Det er regeringens holdning, at når der erforetaget en juridisk vurdering, som klartsiger, at Danmark har et regelgrundlag, somer i strid med en EU-forordning, så er viforpligtede til atrette ind. Det er nu engangde rammer, vi arbejder under. Havde detværet vurderingen, at Danmark ville havehaft en reel mulighed for at vinde en even-

Det bringer mig så tilbage til den egentligebesvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt re-geringen har overvejet andre løsningsmo-deller til erstatning af optjeningsprincippet.Det vil sige løsninger, som tjener sammeformål - at sikre en vis tilknytning til Dan-mark, før man får adgang til danske fami-lieydelser.Jeg kan bekræfte, at regeringen er i gangmed at overveje andre løsninger. Men derligger desværre ikke en oplagt løsningsmo-del og venter.Man skal huske på, at der er snævre græn-ser for, hvad vi kan gøre. Alle ændringer inationale regler skal overholde EU-retten.Børne- og ungeydelsen og børnetilskud er-sociale ydelser, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883fra 2004 om koordinering af de sociale sik-ringsordninger.

Ligebehandlingsprincippetsikrer statsborge-re i en medlemsstat, at de i relation til ad-gangen til de sociale sikringsydelser stilleslige med statsborgere i den medlemsstat, ihvilken de er bosat eller beskæftiget. Lige-behandlingsprincippet indebærer et forbudmod både direkte og indirekte diskrimina-tion, f.eks. ved at opstille tildelingskriterier,som statens egne statsborgere lettere kanopfylde end andre EU/EØS-borgere. Mankan fx ikke undlade at udbetale børneydel-ser, fordi det pågældende barn ikke bor iDanmark. Ligebehandlingsprincippet bety-der også, at alle begrænsninger i adgangentil en ydelse tilsvarende vil ramme egnestatsborgere.Tilsvarende gælder der et sammenlæg-ningsprincip, som vi efter Kommissionenshenvendelse har fået en ny forståelse af.Princippet betyder kort fortalt, at perioder iandre lande skal tælles med, hvis der gælderet optjeningsprincip for adgang til ydelsen.Formålet med sammenlægningsprincippeter at sikre, at personer ikke mister rettighe-der, fordi de flytter til en anden medlems-stat eller får arbejde i en anden medlems-

Det er således indenfor disse snævre ram-mer, der skal findes en løsning. Det er ikkenemt, og de forslag, vi har set hidtil, vil heltgivet afføde en række andre problemer.Ogjeg er ikke tilbøjelig til uden videre at erstat-te en i øvrigt velfungerende ordningmed enordning, som blot indeholder langt størreproblemer. Jeg erkender, at de nuværenderegler ikke er optimale, men man skal passepå, at man ikke i sin iver efter at finde enløsning, får skabt et regelsæt, som indebæ-rer andre - og større - ulemper.Man skal ik-ke skylle barnet ud med badevandet.Tag nu for eksempel en løsning, hvor manomlægger børne- og ungeydelsen til et skat-tefradrag. Formålet med løsningen skullevære, at udenlandske arbejdstagere ikkeskulle have fradraget eller i hvert fald villehave vanskeligere ved at udnytte det. Menen omlægning til et skattefradragvil ikkeumiddelbart være den optimale løsning,som man ellers kan få indtryk af, når manser nyhedsdækningen af sagen.Skattereglerne skal således også respektereligebehandlingsprincipper. Omlægningenvil derfor kun i et vist omfang begrænse

En omlægning vil derimod have forde-lingsmæssige konsekvenser, da mange lav-indkomstgrupper i Danmark ikke vil kunneudnytte det fulde fradrag. Det kunne manselvfølgelig vælge at kompensere for. Menen kompensation udenfor skattesystemetvil være en social ydelse, som vandrendearbejdstagere også vil kunne få adgang til.Så er vi jo lige vidt.En omlægning til et skattefradrag vil desu-den i visse tilfælde stille udenlandsk ar-bejdskraft bedre end dansk arbejdskraft iforhold til i dag. For eksempel vil svenske-re, der arbejder i Danmark,kunne få ret tilfradrag i Danmark og børneydelse i Sveri-ge. Det skyldes, at ydelserne ved en om-lægning rubriceres forskelligt - som hen-holdsvis social ydelse i Sverige og skatte-fradrag i Danmark.Den angiveligt åbenbare løsning, som harværet beskrevet i medierne, er desvær-relangt fra så nem og ligetil, som manumiddelbart kan få opfattelsen af.Indtil videre er det ikke lykkedes at finde en

Når vi ikke kan finde en god løsning til er-statning af optjeningsprincippet, er det vig-tigt, at vi adresserer problemstillingen i eu-ropæisk sammenhæng og i samarbejde medligesindede lande arbejder for at fremmeforudsætningerne for at opretholde det nu-værende danske system for velfærdsydelser.Det vil regeringen gøre.Afslutningsvist vil jeg godt runde spørgs-målet af med at understrege,at denne sagikke har betydning for EU/EØS-borgeresret til andre danske sociale ydelser. Ligesomsagen ikke slår bunden ud af den danskestatskasse.

Er skatteministeren tilhænger af optje-ningskrav i forhold til velfærdsydelsergenerelt, og mener ministeren, at det erønskeligt at have et optjeningskrav iforhold til børne- og ungeydelse ogbørnetilskud?Jeg mener, at der kan være god fornuft i etoptjeningskrav i den udstrækning, at et op-tjeningskrav er foreneligt med EU-retten.Som nævnt i besvarelsen af foregåendespørgsmål gælder der nogle grundlæggendeprincipper, som vi er nødt til at handle in-denfor, når vi laver lovgivning i Danmark.Ligebehandlingsprincippet betyder for ek-sempel, at der er meget begrænsede mulig-heder for at opstille optjeningsprincipperfor EU-borgere, der ikke i samme gradrammer danskere.Der gælder allerede optjeningsprincipperforskellige steder i dansk lovgivning, fx vedoptjening af retten til folkepension, somvurderes at være i overensstemmelse medEU-retten. Det er regeringen naturligvistilhænger af.

bopælsperiode fastsættes folkepensionenefter forholdet mellem bopælsperioden og40 år. Dette optjeningskrav kaldes ogsåbrøkpension eller pro rata pension.Brøkpension giver god mening på pensi-onsområdet i modsætning til familieydel-sesområdet, fordi pension først kommer tiludbetaling, når man har nået pensionsalde-ren. Når der ydes brøkpension, er pensio-nen proportional med perioden, som denberettigede har haft i de enkelte EU/EØSlande. Heri ligger, at en person kun kan op-tjene ret til pension i ét medlemsland adgangen, men at den optjente pension gem-mes og først udbetales, når man går påpension.Princippet har hjem-mel i Forordning883/2004

Princippet må ses i lyset af forordning nr.883/2004 om koordinering af sociale sik-ringsydelser. Efter disse regler skal den be-rettigede have pension fra hvert af deEU/EØS lande, hvor den pågældende haroptjent retten til pension.En pensionist kan således slå sig ned i ethvilket som helst EU/EØS-land og leve afden brøkpension, pensionisten har optjentfra de forskellige EU/EØS-lande.

Det oplagte spørgsmål er så naturligvisomprincippet om brøkpension eller pro ratapension kan udstrækkes til at omfatte fami-lieydelser. Det kan det desværre ik-ke.Princippet er ikke almindeligt i den for-stand, at det finder anvendelse på alle so-ciale ydelser. Princippets anvendelse er be-grænset til pensionerne og fordelingen afudgifterne til visse erstatninger efter lov-givningen om erhvervssygdomme.Familieydelser er derimod omfattet af ho-vedprincippet i forordning nr. 883. Efterdette princip kan en person kun være om-fattet af lovgivningen om social sikring i étmedlemsland ad gangen. Det vil eksempel-vis betyde, at hvis man bor i Tyskland ogarbejder i Danmark, kan man kun være so-cial sikret i et af landene. Forordningen ko-ordinerer således, hvilket lands regler forsocial sikring personen er omfattet af. I ek-semplet vil det være dansk social sikring,der gælder, da forordningen siger, at be-skæftigelseslandet går forud for bopælslan-det.Forordningen giver således ikke mulighedfor at lave en optjeningsmodel for familie-ydelser på samme måde som ved optjeningaf folkepension, hvor ønskeligt det end

Vil skatteministeren redegøre for, hvor-dan det kan være, at regeringen vil rullereglerne for optjeningsprincippet forbørne- og ungeydelse og børnetilskudtilbage til retstilstanden i 2010, når SFog S i 2010 ved forhandlingerne om for-slag til lov om ændring af lov om enbørnefamilieydelse og lov om børnetil-skud (L79) havde den holdning, at detvar et stort problem, at EU borgere,som har arbejde i Danmark, er beretti-get til ydelserne, selvom barnet ikke bori Danmark?Det polemiske svar er, at vi nok ikke havdesiddet her i dag, hvis VK-regeringen havdelyttet til S og SF i 2010 og vores opfordringtil at tage en dialog med Kommissionenom, hvorvidt et optjeningsprincip for bør-ne- og ungeydelse var i overensstemmelsemed EU-retten.Men det simple svar på spørgsmålet – somjeg også tror, at spørgeren er bekendt med–er, at vi er nødt til at rulle reglerne for op-tjeningsprincippet tilbage. Så simpelt er det.Det har på ingen måde været regeringensønske af egen drift at fjerne et optjenings-krav. Jeg har forklaret om baggrunden tid-ligere under samrådet. Det vil jeg undlade

at gentage. Men kort fortalt har en analyseaf Kommissionens henvendelse i foråretført til, at det er regeringens vurdering, at viikke kan opretholde kravet om en vis be-skæftigelses- eller bopælsperiode i Dan-mark. Perioder i andre lande skal tællesmed, når optjeningsprincippet skal opfyl-des.De EU-retlige rammermå respekteres

Det er således et nødvendigt tiltag for atleve op til de principper, som er sat forEU-samarbejdet.Havde det været vurderingen, at Danmarkville have haft en reel mulighed for at vindeen eventuel sag ved EU-Domstolen, såhavde vi naturligvis grebet den mulighed.Den mulighed var der ikke.

Mener skatteministeren, at det er rime-ligt, at udlændinge, der arbejder iDanmark, fra dag et skal være beretti-gede til at modtage børne- og unge-ydelsen og børnetilskud?Jeg har allerede besvaret spørgsmålet vedbesvarelsen af de foregående spørgsmål.Regeringen havde ikke pålagt administrati-onen at ændre praksis og ville ikke fremsæt-te lovforslag i den kommende samling, hvisvores lovgivning og praksis havde været ioverensstemmelse med EU-reglerne.Med andre ord fandt vi den gældende lov-givning og praksis rimelig.Men som en ansvarlig regering retter vi ind,når vi bliver gjort opmærksomme på, at vihandler i strid med EU-retten. Jeg håber, atdet er tilstrækkeligt svar på spørgsmålet.