UUI, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om kommentar til UUI alm. del bilag 143, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integrationspolitik har den 30. august2013 stillet følgende spørgsmål nr. 536 (alm. del) til ministeren for sundhed ogforebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jo-hanne Schmidt-Nielsen (EL).Spørgsmål nr. 536:”Ministeren bedes kommentere UUI alm. del bilag 143 og besvare de spørgs-mål, overlæge Morten Sodemann stiller i henvendelsen”Svar:Overlæge, Morten Sodemann, Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Univer-sitetshospital, har bedt Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integrationspo-litik om kommentarer til en række konklusioner i en rapport om de første 5 årserfaringer i Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital 2008-2013, og udvalget har sendt spørgsmålene til min kommentar.I rapporten konkluderer Morten Sodemann bl.a., at læger og sygeplejerskermangler kliniske og etniske kompetencer, der sikrer, at etniske minoritetspati-enter får behandling på samme niveau som andre danskere. Der er desudenen række barrierer, herunder sproglige, politiske og administrative barrierer,som ifølge rapporten medfører ulighed i behandlingen af etniske minoritetspa-tienter.Morten Sodeman stiller en række spørgsmål til, hvordan det sikres, at perso-nalet får de nødvendige kompetencer, og at de nævnte barrierer fjernes, såle-des at kvaliteten i behandlingen og patientsikkerheden er den samme for etni-ske minoritetspatienter som for andre danskere, og Morten Sodeman henviseri den forbindelse til rapportens forslag til løsninger. Sammenfattende omhand-ler spørgsmålene, hvordan erfaringerne fra klinikken på Odense Universitets-hospital kan anvendes i det øvrige sundhedsvæsen, herunder særligt syge-husvæsenet samt i forbindelse med kommunernes helbredsmæssige vurde-ring af nytilkomne flygtninge.Det er med interesse, jeg har læst i rapporten fra Invandrermedicinsk Klinik påOdense Universitetshospital. Der er ingen tvivl om, at klinikken har oparbejdetet stort og nyttigt erfaringsgrundlag, som kan anvendes andre steder i sund-hedsvæsenet, herunder ikke mindst af andre sygehuse.Som bekendt er det regionernes ansvar at drive sygehusvæsenet, herunder atsikre kvaliteten og patientsikkerheden i behandlingen i forhold til den enkeltepatients behov. Det er således også op til regionerne i relevant omfang at ind-drage de gode erfaringer, som er indhøstet på Indvandrermedicinsk Klinik i

Odense med henblik på at sikre kvalitet og patientsikkerhed for patienter, derhar særlige behov som følge af, at de tilhører en etnisk minoritetsgruppe, ligesom regionerne inden for sundhedslovgivningens rammer skal sikre, at der ik-ke er sproglige eller administrative barrierer, som forhindrer etniske minoritets-patienter at få den nødvendige behandling.Det fremgår af rapporten, at Region Hovedstaden nu har etableret en indvan-drermedicinsk klinik på Hvidovre Hospital, hvilket netop er et godt eksempelpå, at de gode erfaringer fra Region Syddanmark finder anvendelse i andreregioner.Jeg skal også gøre opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen er det nationale or-gan, som følger den faglige udvikling nationalt og internationalt, og som for-midler og vejleder sundhedsvæsnet om denne udvikling, herunder vedr. tiltagfor særlige patientgrupper.Morten Sodemann har desuden stillet en række spørgsmål vedr. den hel-bredsmæssige vurdering, som kommunerne skal tilbyde nyankomne flygtningei medfør af integrationsloven. Social-, børne- og integrationsministeren har iden anledning oplyst følgende:”Regeringen ønsker at styrke integrationsindsatsen, herunder i forhold til demest udsatte flygtninge og deres familiemedlemmer. Derfor er der pr. 1. juli2013 gennemført en række ændringer af integrationsloven med henblik på atstyrke modtagelsesindsatsen i kommunerne. Med lovændringerne er kommu-nerne blevet forpligtet til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og deres fami-liemedlemmer en helbredsmæssig vurdering, ligesom der skal sikres en meresammenhængende modtage- og integrationsindsats for nyankomne udlæn-dinge i form af en bredspektret integrationsplan.Den helbredsmæssige vurdering giver mulighed for at sikre en tidlig afdækningaf eventuelle helbredsproblemer og skaber et grundlag for at iværksætte denrette sundhedsmæssige behandling så tidligt som muligt. Endvidere kan denhelbredsmæssige vurdering bidrage til at sikre, at udlændingens og familienshelbredsmæssige forhold indgår i den videre planlægning af kommunens so-cial- og integrationsfaglige indsats. Tilbuddet om en helbredsmæssig vurderingomfatter både voksne og børn.I forbindelse med lovændringerne har KL udsendt en midlertidig informations-skrivelse til kommunerne og de praktiserende læger. Skrivelsen angiver ret-ningslinjer for den helbredsmæssige vurdering og beskriver, hvad kommunensanmodning til lægen skal omfatte, samt hvad en helbredsmæssig vurdering ef-ter integrationslovens § 15 d skal indeholde. Der vil i samarbejde mellem So-cial-, Børne- og Integrationsministeriet og sundhedsmyndighederne blive ud-arbejdet mere udførlig information til de undersøgende læger, som vil bidragemed uddybende oplysninger om særlige opmærksomhedspunkter i forhold tilflygtninge og deres familiemedlemmer samt om muligheder for faglig rådgiv-ning om målgruppens behov og behandlingsmuligheder. Informationen forven-tes udsendt i løbet af efteråret.Gennem deltagelse i relevante fora følger Social-, Børne- og Integrationsmini-steriet løbende kommunernes erfaringer med implementering af lovændrin-