”Hvad er baggrunden for, at afgørelser om opholdspligt forpersoner på tålt ophold ikke kan påklages til Justitsministeriet,når de mindre indgribende afgørelser om meldepligt kan på-klages, og når hovedreglen i dansk forvaltningsret er, at der eradgang til at påklage forvaltningsafgørelser til en højere in-stans?”

Svar:

Det fremgår bl.a. af udlændingelovens § 42 a, stk. 9, at Udlændingestyrel-sen bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding,hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (asyl), er bortfaldetpå grund af en udvisning med indrejseforbud, men som ikke kan udsendesaf landet, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted (opholdspligt).Bestemmelsen herom blev indsat som udlændingelovens § 42 a, stk. 8, vedlov nr. 365 af 6. juni 2002. Samme bestemmelse blev præciseret ved ved-tagelsen af lov nr. 1397 af 27. december 2008.Ved førnævnte lovændring blev det samtidig vedtaget, at Udlændingesty-relsens afgørelser efter § 42 a, stk. 8, (nu stk. 9), ikke kan påklages til mi-nisteriet, jf. den dagældende udlændingelovs § 46, stk. 2 (nu § 46 a, stk. 1).Der fremgår af de specielle bemærkninger til lov nr. 365 af 6. juni 2002, atafgørelser efter den dagældende § 42 a, stk. 7, 1. pkt., hvorefter Udlændin-gestyrelsen kunne bestemme, at en asylansøger skulle tage ophold efterUdlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, ikke kunne påklages til inte-grationsministeren. Begrundelsen herfor var, at der var tale om sager, somUdlændingestyrelsen fulgte nøje og med et stort erfaringsmateriale sombaggrund, men som det var mindre hensigtsmæssigt at lade endeligt afgørei et departement. Det fremgår endvidere, at det var de samme hensyn, derbegrundede, at klageadgang for afgørelser om opholdspligt efter udlæn-dingelovens § 42 a, stk. 8 (nu stk. 9), til ministeriet blev afskåret.

Spørgsmål nr. 513 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

Svar: