Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del
Offentligt
Udlændingeafdelingen
FolketingetUdvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikChristiansborg1240 København K
Dato:9. august 2013Kontor:UdlændingekontoretSagsbeh: Anne Marie WegersleffHansenSagsnr.: 2013-0032-0813Dok.:825162
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 454 (Alm. del), somUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmini-steren den 26. juni 2013.
Morten Bødskov/Merete Milo
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 454 (Alm. del) fra Udvalget for Udlændinge- og Inte-
grationspolitik:
”Kan ministeren bekræfte, at afgørelser i sager om udvisningpå grund af kriminalitet ikke nødvendigvis skal træffes afdomstolene og i forbindelse med strafudmålingen?”Svar:
Det er et grundprincip i udlændingeloven, at en afgørelse om udvisning pågrund af kriminalitet træffes af den domstol, der behandler straffesagen, ogi forbindelse med afgørelsen i straffesagen.Domstolsbehandlingen af spørgsmålet om udvisning i tilknytning til straf-fesagen sikrer, at udlændingen beskikkes en forsvarer, og at der kan træf-fes afgørelse i sagen på baggrund af en helhedsvurdering.Administrativ udvisning kan derfor kun ske i begrænset omfang.Således kan en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold her i landet ilængere tid end de sidste 6 måneder, udvises administrativt, hvis udlæn-dingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse afvisse straffelovsbestemmelser, smugleri efter toldlovens § 73, stk. 2, jf.stk. 1, nr. 1, eller lov om våben og eksplosivstoffer, eller hvis udlændingenover for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller iumiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, jf. udlændin-gelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1. Det samme gælder, hvis udlændingen erdømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, over for politiet harerkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øv-rigt foreligger en særlig bestyrket mistanke, jf. § 25 a, stk. 1, nr. 2.En udlænding, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tidend de sidste 6 måneder, kan efter indrejsen endvidere udvises administra-tivt, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund tilat antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet udenfornøden tilladelse, jf. § 25 a, stk. 2, nr. 1, hvis udlændingen ikke har denødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen, jf. § 25a, stk. 2, nr. 2, eller hvis andre hensyn til den offentlige orden eller sikker-heds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør haveophold her i landet, jf. § 25 a, stk. 2, nr. 3.
2
Efter udlændingelovens § 25 b, stk. 1, kan en udlænding herudover udvisesadministrativt, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornødentilladelse.Desuden skal en udlænding, der ikke er statsborger i et af de lande, der ernævnt i udlændingelovens § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som erpålagt at udrejse af landet straks, eller som ikke udrejser i overensstem-melse med udrejsefristen, udvises af landet, medmindre særlige grunde ta-ler herimod, jf. udlændingelovens § 25 b, stk. 2.Ved en afgørelse om udvisning efter udlændingelovens §§ 25 a og 25 bskal der efter udlændingelovens § 26, stk. 1, tages hensyn til, om udvisnin-gen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af de i § 26,stk. 1, nr. 1-6, nævnte forhold, herunder bl.a. udlændingens tilknytning tildet danske samfund og til herboende personer, udvisningens konsekvenserfor udlændingens herboende nære familiemedlemmer og udlændingensmanglende eller ringe tilknytning til hjemlandet.Afgørelser om udvisning efter udlændingelovens §§ 25 a og 25 b træffessom udgangspunkt af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk.1. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering træffer dog tillige afgørelserom udvisning efter lovens § 25 b, stk. 2, når denne styrelse har pålagt ud-lændingen at udrejse straks, eller når udlændingen ikke udrejser i overens-stemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af Styrelsen for Fastholdelseog Rekruttering, jf. lovens § 46, stk. 2, 2. pkt.Afgørelser om udvisning truffet af Udlændingestyrelsen og Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering kan påklages til Udlændingenævnet, jf. ud-lændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 6, og stk. 2, nr. 4.
3