Spørgsmål nr. 432 (Alm. del) fra Udvalget for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik:

”Hvordan stiller regeringen sig til EU’s nye asylsystem, oghvordan vil disse efter regeringens vurdering påvirke Dan-mark?”

Svar:

Gennemførelsen af anden fase af det fælles europæiske asylsystem inde-bærer ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modta-gelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirekti-vet.De reviderede retsakter er alle omfattet af det danske forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender. Det betyder, at Danmark ikke deltog i vedta-gelsen af retsakterne, og at disse som udgangspunkt ikke er bindende foreller finder anvendelse i Danmark.Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningenog Eurodac-forordningen. Ifølge parallelaftalen har Danmark ret til fortsatat være tilsluttet disse to retsakter med ændringer på mellemstatsligtgrundlag, såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen meddelerKommissionen, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lov-givning.Regeringen fik henholdsvis den 30. november 2012 og den 18. juni 2013Folketingets samtykke til at meddele Kommissionen, at Danmark ønsker attilslutte sig ændringerne i Dublin-forordningen og Eurodac-forordningenpå mellemstatsligt grundlag.Dublin-forordningen fastsætter regler om, hvilken medlemsstat der er an-svarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredje-landsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne.Ændringen af Dublin-forordningen indebærer bl.a., at der fastsættes reglerom effektiv klageadgang, herunder regler om at klager over afgørelser omoverførsel efter forordningen skal kunne tillægges opsættende virkning.Endvidere skal der tages større hensyn til uledsagede mindreåriges tilknyt-ning til nære slægtninge i en medlemsstat, ligesom der skal gives mere in-formation til asylansøgere, indføres klarere tidsfrister og afholdes person-lige samtaler, inden det afgøres, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for2

asylsagsbehandlingen. Desuden indebærer ændringen, at der etableres ensåkaldt tidlig varslings- og beredskabsmekanisme, som kan tages i brugmed henblik på at yde støtte til EU-lande, der oplever et stort pres på deresasylsystemer.Eurodac-forordningen, som fastsætter regler om Eurodac-systemet tilsammenligning af fingeraftryk, skal sikre en effektiv anvendelse af Dub-lin-forordningen.Ændringen af Eurodac-forordningen indebærer bl.a., at medlemsstaternesretshåndhævende myndigheder og Europol fremover i særlige tilfælde kanfå adgang til oplysningerne i Eurodac til brug for bekæmpelse af terror-handlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. Ændringen indebærerendvidere, at medlemsstaterne vil blive informeret, hvis der er et såkaldthit i Eurodac vedrørende en given person, også selvom den pågældende ermeddelt asyl. Herudover nedsættes opbevaringsperioden for fingeraftryks-oplysninger på ulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere fra 2 år til 18 må-neder.Gennemførelsen af ændringerne til de to forordninger i dansk ret vil kræveenkelte ændringer af udlændingeloven. Der vil således bl.a. skulle ske æn-dring af udlændingelovens § 48 d, idet en asylansøger efter ændringen afDublinforordningen skal kunne anmode en domstol eller et nævn om, at enklage over en Dublin-afgørelse tillægges opsættende virkning. Der vil des-uden skulle ske ændringer af udlændingelovens § 58 i om Rigspolitiets vi-deregivelse af fingeraftryk til den centrale Eurodac-database, herunder iforhold til fristen for en sådan videregivelse. Endvidere vil der skulle etab-leres hjemmel til, at oplysninger fra Eurodac kan videregives til nationalemyndigheder til retshåndhævelsesformål.Ændringerne af de to forordninger, som tilsammen udgør en vigtig grund-sten i det europæiske asylsamarbejde, vil efter regeringens opfattelse inde-bære, at EU kan opretholde et effektivt og velfungerende samarbejde, somDanmark fortsat vil være en del af.