Spørgsmål nr. 431 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”I forbindelse med den stigende islamiske ekstremisme på in-ternettet, hvor unge f.eks. opfordres til terrorhandlinger og lig-nende, bedes ministeren oplyse, hvilke eventuelle juridiske ogtekniske problemer, der er forbundet med at blokere de pro-blematiske videoer og anden reklamevirksomhed fra terroristerpå internettet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-talelser fra Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste.Rigspolitiet har oplyst følgende:”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at dansk politi, når detkonstateres, at der findes ulovligt materiale på en dansk hjem-meside, uden ophør iværksætter bevissikring med henblik påvidere efterforskning og en strafferetlig vurdering. I forbindel-se med den efterforskningsmæssige indsats søges materiale,som er placeret på danske servere, fjernet. Dette sker enten ef-ter indhentet samtykke fra ejeren af serveren eller i medfør afen kendelse om beslaglæggelse.Langt størsteparten af det ulovlige materiale på internettet erdog placeret på servere i udlandet, herunder i lande uden forEU. Hvis dansk politi konstaterer, at en server med ulovligtmateriale er placeret i udlandet, rettes der henvendelse til detpågældende lands retshåndhævende myndigheder med henblikpå, at der iværksættes relevante og nødvendige efterforsk-ningsskridt i sagen, herunder fjernelse af hjemmesiden fra ser-veren.Det er Rigspolitiets erfaring, at de retshåndhævende myndig-heders iværksættelse af efterforskningsskridt i en del lande kantage lang tid. I visse tilfælde har Rigspolitiet tillige erfaringmed, at efterforskning slet ikke indledes. Indtil den nødvendigebevissikring er sket i disse lande, og hjemmesiden er fjernet,vil den være tilgængelig. Hertil kommer, at det er Rigspolitietserfaring, at ulovligt materiale i en del tilfælde kun befinder sigmeget kortvarigt på en server, hvorefter det flyttes videre til enanden server i eventuelt et andet land. Dette kan umuliggøreiværksættelse af straffeprocessuelle tiltag med henblik på atfjerne hjemmesiden med den fornødne hurtighed.For så vidt angår blokering af internetsider med ulovligt ind-hold har Rigspolitiet erfaringer hermed i forhold til børnepor-2

nografisk materiale. På dette område samarbejder Rigspolitietmed Red Barnet og størstedelen af internetudbyderne om atsøge at forhindre adgangen via internettet til sådant materiale.Samarbejdet om det såkaldte netfilter er etableret på grundlagaf konkrete samarbejdsaftaler mellem Rigspolitiet og de enkel-te udbydere.Således stiller Rigspolitiet løbende oplysninger til rådighed forinternetudbyderne om internetadresser, som Rigspolitiet finderindeholder materiale, som det efter straffelovens § 235 erstrafbart at udbrede, besidde eller gennem internettet eller modvederlag at gøre sig bekendt med. Samtidig med videregivel-sen af oplysningerne opfordres internetudbyderne til at blokereadgangen til de relevante internetadresser. Det er herefter in-ternetudbyderne, der blokerer for siderne i henhold til internet-udbydernes forretningsbetingelser. Dette samarbejde har vistsig nyttigt og effektivt i en lang række sager, herunder særligt isager med servere placeret i udlandet.Erfaringen viser dog også, at det ulovlige indhold som oftestflyttes til alternative internetadresser, når den oprindelige sideblokeres, hvorfor der tillige er knyttet et større vedligeholdel-sesarbejde til blokering af internetadresser med ulovligt ind-hold.Som det også fremgår ovenfor, er det en forudsætning foriværksættelse af blokeringsordninger, at internetudbyderen ik-ke enten samarbejder med internetsidens bagmænd eller sym-patiserer med internetsidens ulovlige indhold.”Politiets Efterretningstjeneste har oplyst følgende:”Politiets Efterretningstjenestes opgave er at forebygge, efter-forske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør ellervil kunne udgøre en fare for Danmark som et selvstændigt,demokratisk og sikkert samfund. Efterretningstjenesten skalgennem sin virksomhed skabe grundlag for, at bl.a. voldeligeekstremistiske trusler, kan identificeres og håndteres så tidligtog effektivt som muligt. I den forbindelse foretager PolitietsEfterretningstjenestes blandt andet en målrettet indsats i formaf overvågning og efterforskning på internettet.Det er Politiets Efterretningstjenestes vurdering, at internettet istadig stigende omfang anvendes i ekstremistiske sammen-hænge som led i planlægningen og gennemførelsen af ekstre-mistiske aktiviteter, ligesom internettet har væsentlig betyd-ning for radikaliseringen blandt visse ekstremistiske grupper,netværk og enkeltpersoner, der hele tiden søger nye veje for atfastholde internettet som et væsentligt middel til at sprede de-res budskaber og til rekruttering.3

Politiets Efterretningstjeneste arbejder løbende på at styrke denefterretnings- og efterforskningsmæssige indsats på internettet.Udviklingen har nødvendiggjort en styrkelse af efterretnings-tjenestens specialiserede kompetencer på det teknologiske om-råde, ligesom udviklingen har gjort det nødvendigt for PolitietsEfterretningstjeneste at søge efterretningstjenestens kompeten-cer på området for IT-efterforskning udvidet, bl.a. gennem an-sættelse af medarbejdere med specialiserede kompetencer in-den for IT-efterforskning.Hvis Politiets Efterretningstjenestes efterretningsmæssige ind-sats måtte vise, at en hjemmeside indeholder materiale, somudgør en overtrædelse af straffeloven, kan politiet ved kendel-se søge materialet beslaglagt eller via kontakt til indehaverenaf hjemmesiden eller ejeren af serveren søge materialet fjer-net.”