”I et kommende samråd bedes ministeren forholde sig til, at udlændin-gelovens § 36, stk. 3, der giver mulighed for frihedsberøvelse af krimi-nelle asylansøgere, der er administrativt udvist efter udlændingelovens§ 25 a, stk. 1, tilsyneladende anvendes så lidt, at Rigspolitiet den 24.januar 2013 fandt det nødvendigt at sende landets politikredse en på-mindelse om bestemmelsens eksistens og en instruks om at anvende denmest muligt, jf. REU alm. del – svar på spørgsmål 596. Herunder bedesministeren redegøre, hvem der har ansvaret for, at udlændingelovens §36, stk. 3, om frihedsberøvelse tilsyneladende ikke er blevet brugt, ogom ministeren har haft kendskab til, at bestemmelsen ikke er blevet an-vendt i særlig stort omfang.”

”Ministeren bedes redegøre for, om han mener, at det er hensigtsmæs-sigt og i det danske samfunds interesser, at Rigspolitiets strategi for an-vendelse af varetægtsfængsling og frihedsberøvelse efter udlændingelo-ven tager udgangspunkt i de hovedprincipper, at ”frihedsberøvelse kuniværksættes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstræk-kelige”, at frihedsberøvelse kun skal anvendes,” hvis og så længe det ernødvendigt for at tilgodese det ønskede saglige sagsfremmende for-mål”, og at ”frihedsberøvelsen skal være ”så kort som mulig”, jf. UUIalm. del – bilag 71. Desuden bedes ministeren redegøre for, hvordandisse mange forbehold for anvendelsen af frihedsberøvelse af bl.a. kri-minelle asylansøgere harmonerer med Rigspolitiets instruks af 24. ja-nuar 2013 til politikredsene om at anvende udlændingelovens § 36, stk.3 mest muligt. Endelig bedes ministeren redegøre for, om han vil arbej-de for, at det bliver nemmere for politiet at frihedsberøve kriminelleasylansøgere (uden at tage hensyn til en masse forbehold).”

Tak for spørgsmålene, som jeg vil tillade mig at besvare i umiddelbarforlængelse af hinanden, dog således at jeg starter med spørgsmål AO.Lad mig indledningsvist understrege, at det er regeringens helt klareholdning, at det er uacceptabelt, at udlændinge kommer til Danmarkunder påskud af at være på flugt, for så at begå kriminalitet. Det skal viikke finde os i, og regeringen ser med stor alvor på det.Begge dagens spørgsmål handler om udlændingelovens § 36, stk. 3,som er politiets særlige mulighed for at frihedsberøve asylansøgere, derer blevet administrativt udvist efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1,indtil deres asylsag er endeligt afgjort.

Herudover kan en udlænding, der er under begrundet mistanke for enlovovertrædelse, der kan medføre udvisning efter lovens § 22-24, ellersom er udvist ved dom, også frihedsberøves efter udlændingelovens §35, når der er bestemte grunde til at anse det for nødvendigt, for at fast-holde den pågældende, indtil en eventuel udvisning kan effektueres.Udlændingelovens § 36, stk. 3, er altså én af to muligheder for at fri-hedsberøve udlændinge, der har begået kriminalitet, og derfor er blevetudvist.Hvad er så forskellen på de to bestemmelser?Forenklet sagt, så bruges § 35 over for udlændinge, som er idømt betin-get eller ubetinget frihedsstraf, mens § 36, stk. 3, bruges i sager, hvordet strafbare forhold afgøres med en bøde eller en advarsel.Når vi taler om § 36, stk. 3, så taler vi altså om udlændinge, der er ble-vet udvist efter den særlige bestemmelse i lovens § 25 a, stk. 1, på bag-grund af mindre kriminalitet, som f.eks. mindre tyveri- og hælerifor-hold, og hvor de pågældende ikke er idømt en betinget eller ubetingetfrihedsstraf, men blot er straffet med en bøde eller advarsel.Der er altså ikke tale om narkohandlere eller andre hærdede kriminelle.De udvises ved dom og frihedsberøves, i det omfang det er relevant, ef-ter § 35.Hertil kommer, at mange af de straffelovsbestemmelser, som kan dannegrundlag for en administrativ udvisning efter § 25 a, stk. 1, kun megetsjældent vil blive afgjort med bøde eller advarsel.For eksempel vil vold og trusler sjældent medføre bødestraf. Og så er visom nævnt uden for området for administrative udvisninger.Den grundlæggende forskel på § 35 og § 36, stk. 3, er altså alvoren afden kriminalitet, som er begået.Når det så er sagt, så er det naturligvis ikke acceptabelt, at udlændingekommer herop og søger asyl, og så begår kriminalitet - uanset hvor be-

skeden kriminaliteten måtte være. De skal som alle andre i dette landoverholde loven, og gør de ikke det, skal de ud.Derfor skal udvisningsbestemmelserne også være stramme. Og udlæn-dingelovens regler om udvisning er derfor også indrettet sådan, at denklare hovedregel er, at kriminelle udlændinge udvises, med mindre deter i strid med Danmarks internationale forpligtelser.Når så en udlænding er udvist, kan det være nødvendigt at frihedsberø-ve vedkommende indtil udvisningen kan effektueres.Og det er sådan set formålet med bestemmelsen i § 36, stk. 3.

[Generelt om rammerne for anvendelsen af frihedsberøvelse efter §

36, stk. 3]

§ 36, stk. 3 blev indført ved lov nr. 458 den 7. juni 2001, og bestemmel-sen giver en særlig mulighed for, at en asylansøger, der er administra-tivt udvist på grund af småkriminalitet, kan frihedsberøves med henblikpå at sikre en effektiv fuldbyrdelse af udvisningen.Betyder det så, at der er ubegrænset adgang at frihedsberøve admini-strativt udviste asylansøgere?Nej, det gør det ikke. Og det var man da også fuldstændig klar over, dabestemmelsen blev indført.Allerede under forberedelsen af lovforslaget var man opmærksom på, atdet almindelige proportionalitetsprincip og Danmarks internationaleforpligtelser satte visse grænser for frihedsberøvelsen.I flere besvarelser af spørgsmål fra Retsudvalget under udvalgets be-handling af lovforslaget anføres det, at det følger af det almindeligeproportionalitetsprincip, at der ikke må være et misforhold mellem ud-visningsgrundlaget - det vil sige den kriminalitet, der ligger til grund forudvisningen - og frihedsberøvelsen.Det blev desuden anført, at det er op til domstolene, på baggrund afproportionalitetsprincippet og på grundlag af Danmarks internationale4

forpligtelser og sagens konkrete omstændigheder, at sætte grænsernefor varigheden af frihedsberøvelsen.Og det har domstolene så gjort. I 2003 afsagde Højesteret dom i toprincipielle sager om § 36, stk. 3. I de to afgørelser understregede Høje-steret kravet om proportionalitet og lagde i den forbindelse en snæverramme for frihedsberøvelse efter § 36, stk. 3.Den ene af sagerne omhandlede tyveri af nogle kasser med tomme fla-sker, og den anden vedrørte et forsøg på lommetyveri.Der var altså i begge tilfælde tale om bagatelagtig berigelseskriminali-tet, og Højesteret vurderede, at frihedsberøvelsen i begge tilfælde havdestået i misforhold til den relativt beskedne forseelse.Det er inden for denne snævre ramme, at politiet kan frihedsberøve ad-ministrativt udviste udlændinge.Og det har jeg allerede redegjort for i en række spørgsmål fra Retsud-valget, herunder navnlig spørgsmål nr. 536, og 597 samt i et samråd iRetsudvalget tidligere på året. Så for de af udvalgets medlemmer, dermåtte være gengangere, skal jeg beklage, at jeg er nødt til at gentagemig selv.

[Samrådsspørgsmål AO]

[Proportionalitetsprincippet]

Og så vil jeg vende mig mod selve spørgsmålet.I spørgsmål AO spørges der så til, om det er hensigtsmæssigt og i detdanske samfunds interesser, at Rigspolitiets strategi om frihedsberøvel-se efter udlændingeloven tager udgangspunkt i;-at frihedsberøvelse kun iværksættes, hvis mindre indgribende foran-staltninger ikke er tilstrækkelige,at frihedsberøvelse altid anvendes med omtanke, og kun hvis og sålænge det er nødvendigt for at tilgodese det ønskede saglige formål,

Efter min opfattelse giver det sig selv;-at politiet ikke kan frihedsberøve personer – heller ikke udlændinge– hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige til atopnå det man vil,at politiet ikke kan frihedsberøve personer i længere tid end nød-vendigt for at tilgodese det ønskede saglige og sagsfremmende for-mål,og at politiet naturligvis skal sikre, at frihedsberøvelsen bliver såkort som muligt.

Med andre ord skal frihedsberøvelsen være proportional.Proportionalitetsprincippet er et grundfæstet dansk retsprincip med rød-der langt tilbage i den danske retstradition, og fungerer som et værn forborgerne mod indgreb fra staten.Det hverken kan eller skal der rokkes ved, uanset hvor uacceptabelt deter, at asylansøgere begår kriminalitet.Herudover følger proportionalitetsprincippet også af Danmarks interna-tionale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention.Det er en forpligtelse, som Danmark har tiltrådt, og som regeringen stårved. Det gør spørgeren vel også?

[Rigspolitiets strategi og instruks]

Så når Rigspolitiet i deres strategi for anvendelse af frihedsberøvelse ef-ter udlændingeloven blandt andet skriver, at frihedsberøvelse altid skalanvendes med omtanke, og kun hvis og så længe det er nødvendigt forat nå det ønskede formål – ja, så er det helt i tråd med et af de grund-

læggende retsprincipper i dansk og international ret – og i den gradhensigtsmæssigt.Så spørges der til, hvordan det harmonerer med Rigspolitiets instruksfra januar 2013 om udlændingelovens § 36, stk. 3.§ 36, stk. 3 giver som nævnt politiet en særlig mulighed for at friheds-berøve asylansøgere, der er blevet administrativt udvist efter udlændin-gelovens § 25 a, stk. 1.I instruksen henleder Rigspolitiet politikredsenes opmærksomhed påbestemmelsen og minder i den forbindelse om, at bestemmelsen ønskesanvendt i videst muligt omfang.Samtidig anføres det også med henvisning til forarbejderne til § 36, stk.3, at det er en forudsætning, at der er proportionalitet mellem udvis-ningsgrundlaget, det vil sige det strafbare forhold begået af udlændin-gen, og varigheden af frihedsberøvelsen.Det betyder, at grovheden af den begåede kriminalitet er afgørende for,hvor længe frihedsberøvelsen kan opretholdes.Der er altså en klar sammenhæng mellem instruksen og den overordne-de strategi, der begge nævner, at det er en forudsætning, at der er pro-portionalitet.

[Samrådsspørgsmål AN]

[Rigspolitiets instruks samt anvendelsen af bestemmelsen]

Det problematiseres i spørgsmålet, at Rigspolitiets instruks henstiller til,at bestemmelsen anvendes mest muligt.Spørgeren slutter uden videre, at det må skyldes, at bestemmelsen sletikke anvendes.Rigspolitiet har til brug for samrådet i dag oplyst, at det er almindeligt,at Rigspolitiet orienterer politikredsene - ikke bare om ny lovgivning –men også løbende henleder kredsenes opmærksomhed på mulighedernei allerede gældende lovgivning.7

Det sker som en naturlig del af Rigspolitiets vejledningsforpligtelse ogden generelle understøttelse af kredsene.Derfor er det også en tilsnigelse at konkludere, at udsendelsen af in-struksen er ensbetydende med, at § 36, stk. 3, ikke anvendes.Der findes ikke statistiske opgørelser over anvendelsen, og det er sim-pelthen fordi, der ikke er den IT-mæssige understøttelse til at trække ensådan statistik fra politiets sagsstyringssystem.Jeg har ikke desto mindre fuld tiltro til, at politiet anvender bestemmel-sen inden for de rammer, som følger af retspraksis og Danmarks inter-nationale forpligtelser.

[Afrunding]

Nu vil jeg sikkert blive mødt med en række spørgsmål om, hvorfor re-geringen ikke vil slå hårdt ned på kriminelle asylansøgere, eller som dethedder i det seneste beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti; føre en”konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Dan-mark”.Det er et tilbagevendende tema, som jeg flere gange har redegjort forbåde her i udvalget og i folketingssalen, men jeg gentager gerne, hvadregeringens holdning er.Det er uacceptabelt, at udlændinge kommer til Danmark under påskudaf at være på flugt for så at begå kriminalitet. Det skal vi ikke finde os i,og regeringen ser med stor alvor på det.Men det ændrer ikke ved, at frihedsberøvelse af udlændinge, der er ad-ministrativt udvist for kriminalitet, skal ske inden for rammerne af detalmindelige proportionalitetsprincip og Danmarks internationale for-pligtelser.Tak for ordet!

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AN og AO fra Udval-

get for Udlændinge- og Integrationspolitik den 4. juni 2013

Samrådsspørgsmål AN:

Samrådsspørgsmål AO:

[Indledning – udlændingelovens § 35 og § 36, stk. 3]