Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del
Offentligt
Udlændingeafdelingen
Dato:Dok.:
17. maj 2013785599
UDKAST TIL TALEtil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AL og AMi Folketingets Integrationsudvalg onsdag den 22. maj 2013, kl. 8.30Samrådsspørgsmål AL:”Ministeren bedes redegøre for, hvilke regelændringer man kunne foreta-ge for at sikre, at det forhold, at et offer for menneskehandel vælger atvidne mod bagmændene, indgår med den fornødne vægt i asylmyndighe-dernes vurdering, hvis hun søger asyl i Danmark, samt hvad ministerenmener, der bør gøres i den forbindelse.”Samrådsspørgsmål AM:”Mener ministeren, at udlændingeloven bør ændres, så det forhold, at etoffer for menneskehandel vælger at vidne mod bagmændene, tillæggesstørre vægt, end det f.eks. har været tilfældet i Flygtningenævnets afgørel-ser i den sag, der var genstand for spørgsmål 441 (REU alm. del)?”Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
1
[Indledning]
Jeg vil gerne lægge ud med at takke for spørgsmålene.
De giver mig mulighed for at slå fast, hvordan vores asylregler sikrerbeskyttelse af udlændinge, der risikerer forfølgelse eller at blive udsatfor vold, tortur eller andre alvorlige overgreb i deres hjemland. Detgælder naturligvis også ofre for menneskehandel, der risikerer asylrele-vant forfølgelse eller overgreb.
Før jeg vender mig mod den specifikke problemstilling, som spørgsmå-lene drejer sig om, vil jeg benytte lejligheden til understrege, at regerin-gen betragter menneskehandel som en aldeles grusom og meget alvorligforbrydelse.
Efter vores opfattelse er det helt centralt for at bekæmpe menneskehan-del, af ofrene får hjælp og støtte, således at de kan restituere sig og bli-ve styrket som mennesker, og således at de kan etablere et selvstændigtog varigt forsørgelsesgrundlag.
Det er til gavn for det enkelte offer, og det er den måde, hvorpå ofrenevarigt kan bryde med miljøet bag menneskehandlen. Derigennem er detsamtidig med til at reducere bagmændenes rekrutteringsgrundlag.
Netop derfor har den nuværende regering gennemført initiativer, derstyrker hjælpen til ofrene.
2
[Finanslovsaftalen 2013 og lovforslag L 129 A om bedre beskyttelseaf ofre for menneskehandel, der blev vedtaget af et bredt flertal iFolketinget og trådte i kraft den 3. maj 2013]
Med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget har vi netop gennemførten lovændring – som allerede er trådt i kraft – der har forbedret forhol-dene for ofre for menneskehandel. Jeg vil gerne benytte lejligheden tilat kvittere for den brede støtte til dette lovforslag.
Med de nye regler er den udvidede refleksionsperiode til ofre for men-neskehandel forlænget fra 100 til i alt 120 dage.
Det er jo sådan, at alle ofre for menneskehandel, som ikke har et lovligtopholdsgrundlag i Danmark og derfor skal vende hjem, får en refleksi-onsperiode på 30 dage, hvori de pågældende tilbydes omfattende støtteog hjælp til at restituere sig.
Perioden kan forlænges til nu 120 dage for dem, der tager imod en for-beredt hjemsendelse. Som betegnelsen antyder, bruges perioden netoptil at forberede den pågældendes hjemvenden.
Hjemrejseforløbet tilrettelægges individuelt afhængigt af den enkeltesforudsætninger og ønsker og kan ud over sociale tilbud f.eks. omfatteundervisning eller kompetenceudviklingsforløb. Forløbet omfatter bådeforberedende aktiviteter her i landet samt bistand efter hjemvenden.
Formålet er at sikre ofret en god reintegration i hjemlandet, bl.a. ved atstyrke eller bibringe ofret et forsørgelsesgrundlag. På den måde bliverden enkelte hjulpet til at skabe sig en ny tilværelse i hjemlandet.
De sociale tilbud i løbet af refleksionsperiode og den forberedte hjem-sendelse sigter mod at ruste de tidligere ofre både psykisk og økono-misk til en tilværelse fri af menneskehandel.3
Med den netop gennemførte forlængelse af den udvidede refleksionspe-riode bliver der mere tid til at tilrettelægge forløbet, og på den mådehåber vi at forbedre ofres mulighed for en succesfuld reintegration ihjemlandet.
Denne lovændring udmønter som bekendt en del af regeringens finans-lovsaftale med Enhedslisten, og aftalen omfatter også yderligere støtte ihjemlandet til de tilbagevendte ofre.
Reintegrationsperioden i hjemlandet bliver nemlig forlænget fra tre tilseks måneder. Reintegrationsperioden er den tid, hvori det tilbagevend-te offer kan modtage støtte i hjemlandet under den forberedte hjemsen-delse.
Vi har således øget støtten til de tidligere ofres reintegration i hjemlan-det betragteligt, og på den måde bliver de pågældende hjulpet til et nytliv fri af menneskehandel.
Nu vil jeg vende mig mod den problemstilling, som samrådsspørgsmå-lene drejer sig om, nemlig spørgsmålet om asyl til ofre for menneske-handel, som har givet oplysninger om deres bagmænd til politiet her iDanmark.
[Asylsystemet generelt]
Asylsystemet er til for at beskytte og hjælpe mennesker, der har et be-skyttelsesbehov – mennesker, som risikerer forfølgelse eller at blive ud-sat for vold og tortur i deres hjemland.
I Danmark bliver asylsager behandlet grundigt og i et system med væg-tige retsgarantier.
4
Det er som bekendt Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om asyli første instans. Afslag på asyl vurderes i anden instans af Flygtninge-nævnet, der er et domstolslignende organ. Flygtningenævnet er uaf-hængigt, dvs. at nævnet ikke er undergivet nogen form for instruktions-beføjelse.
Derfor har jeg som justitsminister ikke kompetence i sager vedrørendeasyl.
Den nuværende regering har styrket Flygtningenævnet, således at næv-net fortsat kan være garant for, at asylansøgere i Danmark får en grundig og fuldt ud retssikkerhedsmæssig forsvarlig behandling af deressag.
Med virkning fra den 1. januar i år er Flygtningenævnet således blevetudvidet med to medlemmer – et fra Udenrigsministeriet og et fra DanskFlygtningehjælp. Det er sket for at tilføre nævnet mere viden.
På den måde er Flygtningenævnets rolle som et sagkyndigt nævn afdomstolslignende karakter med høj grad af faglig ekspertise blevet un-derbygget.
Udvidelsen af Flygtningenævnet betyder, at de enkelte nævn nu beståraf i alt fem medlemmer:
----
en dommer,en advokat, der er indstillet af Advokatrådet,et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement,et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement,og
-
et medlem, der er indstillet af Dansk Flygtningehjælp.
5
Som jeg nævnte for et øjeblik siden, er nævnet uafhængigt. Det betyder,at de enkelte medlemmer hverken repræsenterer et særligt synspunkt el-ler er undergivet nogen form for instruktion fra den myndighed eller or-ganisation, der har indstillet dem til hvervet.
Nævnets sammensætning er begrundet i medlemmernes faglige indsigt ide særlige spørgsmål, der er relevante for asylområdet.
[Samrådsspørgsmål AL og AM om asylmyndighedernes vægtningaf, at et offer for menneskehandel i Danmark har vidnet mod bag-mænd (åbent samråd)]
Da spørgsmål AL og AM drejer sig om samme emne, vil jeg tillade migat svare samlet på dem. Jeg håber, at udvalget også finder det mest hen-sigtsmæssigt.
[Asylvurderingen generelt]
Når en udlænding søger om asyl, vurderer asylmyndighederne, altsåUdlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, om ansøgeren vil værekonkret og individuelt forfulgt eller vil risikere asylrelevante overgrebved en tilbagevenden til hjemlandet.
I denne vurdering indgår ansøgerens forklaring om asylmotivet sam-menholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen iansøgerens hjemland. Asylmyndighederne er i besiddelse af en omfat-tende samling baggrundsmateriale om forholdene i asylansøgerneshjemlande, som løbende opdateres. Flygtningenævnets praksis er ogsået vigtigt grundlag for vurderingen af de enkelte sager.
Asylmyndighedernes afgørelser træffes altid på baggrund af en konkretvurdering af netop de individuelle omstændigheder, der aktuelt gør siggældende i den enkelte sag.6
Det vurderes således konkret, om den enkelte ansøger vil risikere asyl-begrundende forfølgelse eller overgreb efter at være vendt tilbage til sithjemland, og om myndighederne dér vil – og vil være i stand til – at be-skytte vedkommende.
Og det er risikoen for asylrelevant forfølgelse eller overgreb og den en-kelte ansøgers behov for og mulighed for at opnå beskyttelse, der er af-gørende for asylvurderingen. Den specifikke årsag til, at ansøgeren risi-kerer sådan forfølgelse eller overgreb, er altså ikke i sig selv afgørende.
[Asyl til ofre for menneskehandel]
Det forhold, at en udlænding har været udsat for menneskehandel, erisoleret set ikke asylbegrundende.
Ofre for menneskehandel, der frygter forfølgelse fra bagmænd eller an-dre i deres hjemland, kan som andre udlændinge søge asyl. Asylmyn-dighederne vurderer herefter – som i alle andre asylsager – om ansøge-ren vil være konkret og individuelt forfulgt eller i risiko for asylrelevan-te overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet.
Og vil et offer for menneskehandel konkret være i reel risiko for det,kan asylmyndighederne træffe afgørelse om at give asyl.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvor ansøgeren har givet oplysninger tilmyndighederne i Danmark, der fører til bagmændenes anholdelse ogretsforfølgning, og hvor der gennem presseomtale er sket en høj grad afprofilering af ansøgeren og vedkommendes samarbejde med myndighe-derne.
Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis ansøgeren efter at have givet op-lysninger til myndighederne, der fører til anholdelse og retsforfølgning7
af bagmændene, modtaget trusler fra personer i f.eks. hjemlandet, derfølger op på truslerne over for ansøgerens familie dér.
Som jeg allerede har nævnt, foretages asylmyndighedernes vurdering påbaggrund af ansøgerens oplysninger om asylmotivet samt baggrundsop-lysninger om situationen i den pågældendes hjemland. Heri indgår op-lysninger om hjemlandets myndigheders vilje og evne til at beskytte an-søgeren mod overgreb fra f.eks. kriminelle.
Jeg vil henvise til en række af Flygtningenævnets Formandskabs beret-ninger, hvoraf eksempler på Flygtningenævnets praksis om asyl til an-søgere, der er ofre for menneskehandel, fremgår.
Jeg finder, at Flygtningenævnets praksis viser, hvordan de asylretligekonsekvenser af, at en ansøger f.eks. vidner mod bagmænd i Danmark,vurderes konkret ud fra de individuelle forhold, der gør sig gældendefor den enkelte ansøger.
Vores asylsystem og vores asylregler tager således også hånd om situa-tioner, hvor et offer for menneskehandel risikerer overgreb fra f.eks.bagmænd ved en tilbagevenden til hjemlandet.
[Skal ofre for menneskehandel have særlig mulighed for at få asyl,hvis de giver oplysninger til myndighederne?]
Jeg forstår samrådsspørgsmålene sådan, at ofre for menneskehandel,der giver oplysninger om deres bagmænd til politiet, efter spørgerensopfattelse bør stilles særligt gunstigt i forhold til at få asyl i Danmark.Og bedre end ansøgere, der giver politiet oplysninger om andre formerfor kriminalitet.
Altså, at asylansøgninger fra ofre for menneskehandel skal undergivesen særlig vurdering, og at jeg som justitsminister i forhold til ofre for8
menneskehandel kan se bort fra asylmyndighedernes uafhængighed ogudstikke retningslinjer for vurderingen af asylansøgninger fra ofre formenneskehandel.
Et sådant synspunkt kan jeg ikke støtte.
I Danmark kan man ikke få asyl eller opholdstilladelse i bytte for at an-give andre for kriminalitet.
Det er således regeringens holdning, at alle udlændinge skal have be-handlet deres sag på lige fod. Og det skal derfor ikke automatisk føre tilasyl eller anden opholdstilladelse, at man angiver f.eks. sin bagmand.
Modsat det synspunkt, som spørgeren giver udtryk for, kan det anføres,at det ville være betænkeligt for retssikkerheden, hvis udstedelse af enopholdstilladelse var betinget af en anklage imod en anden person for etkriminelt forhold. Og det kan jo heller ikke afvises, at en sådan ordningkan svække vidneudsagns troværdighed.
Når det så er sagt, vil jeg igen understrege, at asylsager her i Danmarkbliver behandlet grundigt og i et system med vægtige retsgarantier.
Og vi har en klageinstans, der er et uafhængigt nævn, og som ikke erundergivet nogen form for instruktionsbeføjelse, og hvor fem uafhæng-ige medlemmer vurderer, om Udlændingestyrelsens afslag på asyl skalstadfæstes.
Og som jeg har gjort rede for tidligere, kan ofre for menneskehandel –som andre udlændinge – få asyl, hvis de er konkret og individuelt for-fulgte eller risikerer asylrelevante overgreb i deres hjemland.
Nu hverken kan eller vil jeg kommentere konkrete afgørelser eller enuafhængig myndigheds afgørelser.9
Men jeg vil sige, at Flygtningenævnets praksis i forhold til ofre formenneskehandel, der har givet oplysninger til myndighederne om deresbagmænd, viser, at ansøgerens risiko for forfølgelse i hjemlandet ogmulighed for at blive beskyttet imod det, vurderes grundigt af nævnet.Som det er tilfældet i alle asylsager.
Flygtningenævnet foretager nemlig en konkret vurdering af ansøgerenssag ud fra lige netop de specifikke forhold, der gør sig gældende i denenkelte situation.
Jeg vil derfor igen understrege, at jeg har fuld tillid til asylmyndighe-dernes og Flygtningenævnets sagsbehandling og individuelle vurderingaf asylspørgsmålet i hver enkelt sag.
[Afslutning]
Så har jeg vist været rundt om alle spørgsmål.
Jeg håber, at det er kommet klart til udtryk, hvordan de asylretlige kon-sekvenser af, at en ansøger f.eks. vidner mod bagmænd i Danmark,vurderes konkret ud fra de individuelle forhold, der gør sig gældendefor den enkelte ansøger.
Og at det hermed er slået fast, at vores asylsystem og vores asylreglersåledes også tager hånd om situationer, hvor et offer for menneskehan-del risikerer overgreb fra f.eks. bagmænd ved en tilbagevenden tilhjemlandet.
Tak.
10
