Ministeren bedes kommentere sagen om en 25-årig, mentalt retarderet afghansk mand, der ifølge omtalen af sagen på side 61 i rapporten ”Undtagelsens karakter – en rapport om humanitær opholdstilladelse”, jf. UUI alm. del – bilag 98, fik humanitær opholdstilladelse i august 2012, efter at Dagbladet Information havde skrevet om sagen flere gange, og til trods for, at manden tidligere havde fået afslag. Ministeren bedes desuden kommentere sagen om en 72-årig, dement iraker, der ifølge omtalen af sagen på side 62 i samme rapport, fik humanitært ophold, efter at sagen havde været beskrevet i adskillige dagblade, og til trods for, at manden tidligere havde fået afslag. For begge sager bedes ministeren redegøre, hvilke nye oplysninger der dannede grundlag for, at de tidligere afslag kunne omgøres til meddelelse af humanitært ophold.
Dato: 29-04-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
ophold og visum