Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:Dok.:
3. april 2013679582
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AE fra Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik den 9. april 2013
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren forholder sig til, atantallet af udviste kriminelle udlændinge, som uden problemer vender til-bage til Danmark og begår ny kriminalitet trods indrejseforbud, er eksplo-deret siden 2007 ifølge tal fra Danmarks Statistik. Desuden bedes ministe-ren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at stoppe denne udvikling,herunder eventuelle overvejelser om skrappere sanktioner ved overtrædel-ser af indrejseforbud, forstærket grænsekontrol og afsoning af fængsels-straffe i hjemlandet etc.”.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
[Indledning]
1.
Tak for ordet.Som spørgeren var inde på, er temaet for dagens samråd udviste udlæn-dinge, som indrejser i strid med et meddelt indrejseforbud, og jeg anta-ger, at baggrunden for spørgsmålet er, at en række medier i januar må-
1
ned omtalte tal fra Danmarks Statistik, som viser en stigning i antalletaf sådanne tilfælde.
[Udvisning og indrejseforbud]
2.
Inden jeg giver mig til at svare på det, der konkret er spurgt om, kander være anledning til kort at repetere, hvad et indrejseforbud er.Efter udlændingelovens kapitel 4 er der som bekendt mulighed for en-ten ved dom eller en administrativ afgørelse at udvise udlændinge, deropholder sig her i landet.
En udlænding, som på grund af kriminalitet udvises ved dom, vil vedudvisningsdommen blive meddelt et indrejseforbud, der gælder i 4, 6eller 12 år eller for bestandig.
Indrejseforbuddets varighed vil som udgangspunkt afhænge af længdenaf den idømte frihedsstraf. Dog skal et indrejseforbud meddeles formindst 6 år, når der er tale om en af de kriminalitetsformer, der somudgangspunkt fører til udvisning uanset straffens længde og varighedenaf udlændingens ophold her i landet.
Udlændinge, som udvises administrativt, meddeles et indrejseforbud af2, 4 eller 5 års varighed. Ved administrativ udvisning efterudlændingelovens § 25 af hensyn til statens sikkerhed meddeles dogindrejseforbud for bestandig.
Efter udlændingelovens § 59 b straffes den, der indrejser i strid medindrejseforbud med bøde eller fængsel i indtil 3 år. Det udgør en skær-pende omstændighed ved straffastsættelsen, hvis der er tale om genta-gelsestilfælde, og hvis udlændingen er udvist i landet på grund af kri-minalitet og må formodes at være indrejst i strid med forbuddet for atpå ny at begå kriminalitet.2
[Udviklingen i antallet af indrejseforbud og overtrædelser heraf.]
3.
Jeg har til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling, som bl.a. har oplyst, atde tal fra Danmarks Statistik, som blev omtalt af medierne i januar må-ned – og som ifølge spørgeren viser en eksplosiv udvikling – vedrørerantallet af anmeldelser for overtrædelse af indrejseforbud.Her har der ganske rigtigt været en stigning, idet antallet af anmeldelserer steget fra 171 i 2007 til 410 i 2012. Det hører med til billedet, atstigningen var mest markant fra 2009-2011, hvor antallet af anmeldel-ser steg med henholdsvis 32 pct. (2009-10) og 26 pct. (2010-11). Fra2011-2012 ses en stigning på 11 pct.
Antallet af sigtelser for overtrædelse af indrejseforbud i samme periodeviser en fuldstændig tilsvarende udvikling. Hvor antallet af sigtelser i2007 udgjorde 172, var antallet i 2012 således steget til 407.
Hvis man ser på, hvordan de sigtede personer fordeler sig på nationali-tet, viser det sig, at de fire største grupper udgøres af personer fra Ru-mænien, Polen, Sverige og Litauen. Sammen med personer fra Gambia,Senegal og Algeriet tegner personer fra disse lande sig således for ca.50 % af samtlige sigtelser om overtrædelse af indrejseforbud.
[Årsagerne til stigningen]
4.
Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at regeringen finderdet uacceptabelt, at personer, som er udvist og dermed uønskede her ilandet, vender tilbage og – for nogens vedkommende – endda med detformål på ny at begå kriminalitet.3
Derfor må det selvfølgelig også give anledning til en vis bekymring, atder over en årrække har været en sådan stigning i antallet af tilfælde afovertrædelser af indrejseforbud, også selv om stigningen nu tilsynela-dende er noget mindre markant end for år tilbage.
Men for at nuancere billedet, bør man også se lidt nærmere på, hvad derkan forklare den konstaterede stigning.
Årsagerne er givetvis mange, men det er helt oplagt, at det spiller envæsentlig rolle, at der er langt flere som i dag udvises med et indrejse-forbud, end det var tilfældet for år tilbage.
Og når det forholder sig sådan, skyldes det jo først og fremmest, at ud-lændingelovens regler om udvisning med indrejseforbud over en årræk-ke løbende er blevet skærpet.
Rigspolitiet har således oplyst, at tal fra Kriminalregisteret viser, atmens antallet af afgørelser om udvisning med indrejseforbud i 2005 ud-gjorde 642, var samme tal i 2012 steget til 1.512 – det vil sige godt 2½gange så mange.
For så vidt angår administrative udvisninger er billedet endnu meremarkant. Tal fra Udlændingestyrelsen viser således, at antallet af afgø-relser om administrativ udvisning med indrejseforbud alene i tidsrum-met fra 2008 til 2012 er steget ca. 450 til knapt 1.400. Det svarer til me-re end en tredobling. Alene fra 2011 til 2012 steg antallet af administra-tive udvisninger med godt 33 pct.
Samlet set har der således de seneste 5 år været en meget betydeligstigning i antallet af udvisninger ved dom og administrativt meddelteudvisninger og dermed også en markant stigning i antallet af ”verseren-de” indrejseforbud, som kan overtrædes.
4
Det hører med til historien, at de nævnte skærpelser af udvisningsreg-lerne ikke alene angår betingelserne for at udvise, men også varighedenaf det indrejseforbud, der er forbundet med en udvisning.
Rigspolitiet vurderer, at de gennemførte skærpelser af udvisningsreg-lerne bl.a. har som konsekvens, at indrejseforbud i højere grad end tid-ligere berører grupper af udlændinge med eksempelvis en familiemæs-sig eller anden tilknytning til Danmark, hvilket i sig selv kan være enbevæggrund for en tilbagevenden i strid med forbuddet.
Jeg skal lige for en god ordens skyld minde om, at de statistiske oplys-ninger som følge af udlændingesystemernes opbygning er behæftet meden vis usikkerhed.
[Skærpet politimæssig indsats]
5.
Som jeg tidligere har givet udtryk, må stigningen i antallet af rejstesigtelser for overtrædelse af indrejseforbud nødvendigvis også ses isammenhæng med, at den politimæssige indsats på hele udlændinge-kontrolområdet er forstærket.En styrkelse, som bl.a. har betydet, at der i flere sjællandske politikred-se siden efteråret 2011 er etableret særlige udlændingekontrolgrupper.De arbejder målrettet i forhold til de miljøer, hvor der kan være mistan-ke om, at der opholder sig udlændinge uden lovligt ophold, herunderpersoner med et indrejseforbud.
Til illustration af de gode resultater fra dette arbejde kan jeg oplyse, atUdlændingekontrolgruppen i Københavns Politi siden sin oprettelse iefteråret 2011 har behandlet mere end 1700 sager og fået udvist mereend 500 personer.
5
Hertil kommer det forstærkede samarbejde på tværs af myndigheder –herunder indsatsen mod social dumping og Fair Play-indsatsen – derogså fører til pågribelse af bl.a. personer, som opholder sig i landet istrid med et indrejseforbud.
[Skærpelse af straffen for overtrædelse af indrejseforbud]
6.
Spørgeren ønsker svar på, om jeg agter at skærpe straffen for over-trædelse af indrejseforbud.Som jeg var inde på indledningsvis, følger det af straffelovens § 59 b, atden, der overtræder et indrejseforbud, straffes med bøde eller fængselindtil 3 år. Der er de seneste år gennemført flere skærpelser af bestem-melsen, hvoraf den seneste trådte i kraft i juli 2011.
Efter denne skærpelse er det forudsat, at strafpåstanden i 1. gangstilfæl-de som udgangspunkt er fængsel i 10 dage og op til 2 måneder, i 2.gangstilfælde ubetinget fængsel i 2-4 måneder og i 3. gangstilfældeubetinget fængsel i mere end 4 måneder.
Det skal, som jeg var inde på, tillægges betydning i skærpende retning,hvis der er tale om gentagelsestilfælde, og hvis udlændingen er udvist ilandet på grund af kriminalitet og må formodes at være indrejst i stridmed forbuddet for at på ny at begå kriminalitet.
Som jeg gav udtryk for tidligere, så er det efter regeringens opfattelsehelt uacceptabelt, hvis udviste og dermed per definition uønskede per-soner indrejser i strid med et indrejseforbud, og derfor skal sanktionen isådanne sager også være mærkbar.
Og det mener jeg også, at den er.
6
Det er således min opfattelse, at strafniveauet med den seneste straf-skærpelse i 2011 har fundet et passende niveau, og regeringen har der-for heller ikke umiddelbare planer om at gennemføre yderligere straf-skærpelser på dette område.
[Fraværet af personkontrol ved grænsen]
7.
Spørgeren spørger også – traditionen tro fristes man til at sige – omregeringen vil forstærke grænsekontrollen som led i indsatsen over forpersoner, der overtræder indrejseforbud.Til det er at sige, at det jo er rigtigt, at Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet med alle de fordele, det indebærer, bl.a. betyder, at de in-dre grænser under normale omstændigheder alle steder skal kunne pas-seres uden personkontrol.
Og det har selvfølgelig også betydning i forhold til personer, som erudvist til lande, hvorfra indrejse til Danmark kan ske via de indre græn-ser.
Her må jeg imidlertid minde om, at Schengen-reglerne netop for at for-hindre, at fraværet af personkontrol ved de indre grænser misbruges tilkriminalitet og illegal indvandring rummer en række bestemmelser omsåkaldte kompenserende foranstaltninger.
Det drejer sig bl.a. om et politimæssigt samarbejde, kontrol med de yd-re grænser og oprettelse og brug af Schengen-informationssystemet.
Dertil kommer, at politiet jo stadig kan foretage stikprøvevise kontrollerved ind- og udrejser over de indre grænser på grundlag af politiets ana-lyser med henblik på at afdække eksempelvis forsøg på at opnå et ulov-ligt ophold i Danmark.
7
Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af 12. december2012 af spørgsmål nr. 51 fra udvalget, som indeholder en opgørelseover antallet af udførte kriminalitetskontroller i Københavns Lufthavnde sidste 3 år.
Og slutteligt vil jeg – som også flere af mine forgængere som justitsmi-nister har gjort det – minde om, at det er den politifaglige vurdering, aten genindførelse af grænsekontrollen, hverken er et nødvendigt ellerhensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse af grænseoverskridende krimi-nalitet.
8
