Spørgsmål nr. 263 (Alm.del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”På baggrund af samrådet den 21. februar 2013 om mulighe-derne for en stramning af udvisningsreglerne, jf. samråds-spørgsmål AA-AB, bedes ministeren redegøre for, om Justits-ministeriet vil indhente oplysninger om, hvorvidt henholdsvisHolland, Tyskland, Norge, Sverige og Finland har undersøgtog vurderet rækkevidden af de domme fra den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol, som ifølge CEPOS indebærer, atDanmark har muligheder for at stramme reglerne for udvisningaf kriminelle udlændinge. Der henvises til notat fra CEPOS fraden 28. november 2012 ”ny domstolspraksis åbner for flereudvisninger af kriminelle udlændinge”.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra den danske ambassade i Haag, der – på baggrund af en hen-vendelse til relevante nederlandske myndigheder – har oplyst følgende:”Det oplyses, at man ikke har været opmærksom på de i in-struktionen nævnte domme fra Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstol. I anledning af henvendelsen fra dansk side vilman nu undersøge og vurdere dommenes rækkevide for dennederlandske praksis. Den umiddelbare vurdering er imidlertid,at dommene næppe vil føre til ændringer i reglerne om udvis-ning af kriminelle udlændinge. Dette hænger sammen med, atden nederlandske praksis i forvejen er forholdsvis streng. Detunderstreges, at der altid foretages en konkret vurdering af omudvisningen er i overensstemmelse med Europæiske regler oginternationale rettigheder som proportionalitetskravet ogEMRK art. 8.Nuværende regler for udvisning af kriminelle udlændinge: Ne-derlandene har en streng udvisningspolitik, den såkaldte ”gli-dendende/fleksible skala”. Der tale om et forholdsvis kompli-ceret regelsæt. Grundprincippet er, at der skabes en forbindelsemellem længden af udlændingens ophold i Nederlandene ogalvorligheden af den forbrydelse, der er begået. Ved et relativtkort ophold kan en mindre forbrydelse således være anledningtil ikke at forlænge opholdstilladelsen eller trække opholdstil-ladelsen tilbage. Hvis udlændingen har boet i Nederlandene imange år, skal der være tale om en grov forbrydelse, før der ertilstrækkelig anledning til at inddrage opholdstilladelsen.Disse regler gennemgik en generel skærpelse i februar 2012.Eksempelvis indførtes en regel om, at enhver forbrydelse, derstraffes med mindst en dags fængsel og som begås indenfor de2

første tre år af udlændingens ophold i Nederlandene, nu kangive anledning til ikke at forlænge udlændingens midlertidigeopholdstilladelse. Endvidere fjernede man loftet på 20 års op-hold, således at en opholdstilladelse også vil kunne inddrages,hvis udlændingen har boet i Nederlandene længere end 20 årog begår en meget alvorlig forbrydelse.”Den danske ambassade i Berlin har – på baggrund af en henvendelse til re-levante tyske myndigheder – oplyst følgende:”Det oplyses, at der ikke kan udledes en ændring i den europæ-iske menneskerettighedsdomstols retskendelser på baggrund afde nævnte domme, heller ikke set i forhold til erklæringen iIzmir. Domstolen har i alle tre tilfælde, så vidt justitsministeri-et kan vurdere, bibeholdt den linje, som der også argumenteresmed i tyske sager (nøjagtig undersøgelse af spørgsmålet om deansvarlige myndigheder har taget alle relevante kriterier til ind-tægt). Især Balogun vs. UK er et godt eksempel på, at ved sær-lige alvorlige lovovertrædelser – hertil tæller handel med eufo-riserende stoffer, hvor domstolen jo alligevel træffer strengeafgørelser – er en udvisning, trods tætte forbindelser til værts-landet, mulig. Shala vs. Schweiz er under alle omstændighederet særtilfælde; han var og blev russer og talte knap nok estisk.”Den danske ambassade i Oslo har – på baggrund af en henvendelse til re-levante norske myndigheder – oplyst følgende:”Norge har en streng utvisningspraksis overfor utlendingersom begår kriminalitet. I norsk rett er utvisningsgrunnlagetknyttet til strafferammen for den straffbare handlingen, og ikkeslik som i dansk rett, til hvor langvarig straff som faktisk erutmålt i det enkelte tilfellet. De praktisk mest interessantedelene av de norske utvisningsbestemmelsene i dennesammenheng er sitert nederst.Det har foreløpig ikke vært noen diskusjon i Norge omhvorvidt nyere praksis fra EMD gir grunnlag for innstramningav utvisningsregelverket eller praksis. Når det gjelder sakenAntwi mot Norge som er omtalt i [CEPOS-]notatets punkt 3.3,ble følgende skrevet til Stortinget i regjeringensbudsjettproposisjon i 2012 (Prop. 1 S 20-12-2013):”I februar behandlet Den europeiske menneskerettsdomstolen(EMD en sak mot Norge om utvisning (Antwi og andre vs.Norge (26940/0)). EMD prøvde om Norge hadde krenketretten til respekt for familielivet (Den europeiskemenneskerettskonvensjonen (EMK) artikkel 8) på grunn avvedtakets betydning for den utviste utlendingens barn. EMDkom til at vedtaket var gyldig. Domstolens prinsipielledrøftelser samsvarer med de prinsipielle vurderinger som3

foretas i norsk utvisningspraksis og gir ikke grunnlag forjustering i [gjeldende instruks om praksis] fra departementet.”Lovens § 66 første ledd, innledningen og bokstav c:”En

utlending uten oppholdstillatelse

kan utvisesc) når utlendingen her i riket er ilagt straff eller særreaksjon foret forhold som kan føre til fengselsstraff i mer enn tre måneder,eller flere ganger i løpet av de siste tre årene er ilagtfengselsstraff”Lovens § 67 innledningen og første ledd bokstav b og c:”En

utlending som har midlertidig oppholdstillatelse

kanutvises:b) når utlendingen for mindre enn ette år siden her i riket harsonet eller er ilagt straff eller særreaksjon for et forhold somkan føre til fengselsstraff i mer enn ett år,c) når utlendingen har sonet eller er ilagt straff ellersærreaksjon for brudd på straffeloven §§ 228 første ledd, 237,342 første ledd bokstav b eller c, 352 a, 384 eller 385”Lovens § 68 innledningen og bokstav b:”En

utlending som har permanent oppholdstillatelse

kanutvises:b) når utlendingen for mindre enn ett år siden her i riket harsonet eller er ilagt straff eller særreaksjon for et forhold somkan føre til fengselsstraff i to år eller mer”§ 70 første ledd, krav til forholdsmessighet:”En utlending kan ikke utvises dersom det i betraktning avforholdets alvor og utlendingens tilknytning til riket vil være etuforholdsmessig tiltak overfor utlendingen selv eller denærmeste familiemedlemmene. I saker som berører barn, skalbarnets beste være et grunnleggende hensyn.” ”Den danske ambassade i Stockholm har – på baggrund af en henvendelsetil relevante svenske myndigheder – oplyst følgende:”De svenske myndigheder har ikke for nuværende gjort tiltagtil at undersøge eller vurdere de nævnte domme fra Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol.”Den danske ambassade i Helsinki har – på baggrund af en henvendelse tilrelevante finske myndigheder – oplyst følgende:”Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt sagerne Balogun vs.Great Britain (60286/09), Samsonnikov vs. Estonia (52178/10)og Shala vs. Switzerland (52873/09) har været anledning tildiskussion af rækkevidden af art. 8 i EMRK, samt hvorvidt sa-4