Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del
Offentligt
1174344_0001.png
1174344_0002.png
1174344_0003.png
1174344_0004.png
1174344_0005.png
1174344_0006.png
1174344_0007.png
1174344_0008.png
1174344_0009.png
1174344_0010.png
TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Medlemmerne af UIU samt andre interesserede

Besvarelse af samrådsspørgsmål H og I

10 min.

Mandag den 8. oktober fra 11 – 14 (sundhedsministeren

er den sidste i rækken til at besvare spørgsmål)

Dok nr.:

[Indledning]

Som bekendt er der stillet 9 samrådsspørgsmål i dag, og vi har nu været omkringmange facetter af problemstillinger om udlændinges ophold i Danmark.

1043502

2
De to spørgsmål – H og I (der tidligere er stillet i sidste folketingsår som AX ogAY) – der vedrører udlændinge uden lovligt ophold i forhold tilsundhedsområdetvil jeg gerne besvare samlet.Samrådsspørgsmål H lyder:Ministeren bedes oplyse, hvilke fremadrettedeinitiativer ministeren vil iværksætte med henblik på at mindske problemet medudlændinge, der opholder sig illegalt i Danmark og uberettiget misbruger detdanske sundhedssystem.Samrådsspørgsmål I lyder:Hvad er regeringens holdning til, at hospitalsansattelæger og andre sundhedspersoner i vidt omfang hjælper illegale udlændinge ogdermed bryder loven, når de på hospitalerne foretager gratis skanninger og
3
andre undersøgelser af personer, som ikke har et akut behandlingsbehov, og nårde laver et falsk sygesikringsnummer, et falsk cpr-nummer eller sender prøver tillaboratoriet i deres eget navn i stedet for patientens?

[Generelt om adgang til behandling]

Mit udgangspunkt på dette område er klart: Alle personer – også personer, derikke har lovligt ophold her i landet – skal have tilbudt de sundhedsydelser, somde er berettiget til efter gældende ret.

[Opridsning af reglerne for vederlagsfri behandling]

Jeg vil gerne kort skitsere reglerne, som de er i dag. Sundhedsloven sondrermellem personer, der har bopæl her i landet og personer, der ikke har. Da
4
udlændinge uden lovligt ophold ikke har bopæl her i landet, må de behandlessom andre, f.eks. turister, der opholder sig her uden at have bopæl. For EUborgere gælder der nogle særlige regler, som jeg ikke vil gå i detaljer med her.For at have ret eftersundhedsloventil behandling hos alment praktiserendelæger og praktiserende speciallæger skal man have bopæl her i landet.Udlændinge uden lovligt ophold har derfor ikke ret til løbende behandling mv.hos alment praktiserende læger eller praktiserende speciallæger for detoffentliges regning.Men personer uden opholdsgrundlag i Danmark kan efterudlændingelovenfådækket udgifterne til bl.a. nødvendige sundhedsmæssige ydelser, ogsåbehandling som typisk vil være hos en alment praktiserende læge. Det gælder
5
både personer, der har en sag under behandling ved udlændingemyndighederneog personer, som opholder sig ulovligt i Danmark. Det kræves imidlertid, atudlændingens opholdssted kendes.Hvis udlændingens opholdssted ikke kendes, har udlændingen ret tilsundhedstilbud efter sundhedsloven i samme omfang som alle andre personer,der midlertidigt opholder sig i Danmark lovligt som f.eks. turister.Denne ret efter sundhedsloven omfatter vederlagsfriakut sygehusbehandlingpåde offentlige sygehuse i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødseleller forværring af kronisk sygdom. Det kan både være skadestue-behandling ogindlæggelse på sygehus. Behandlingen gives på samme vilkår som til personer
6
med bopæl her i landet. Og under visse omstændigheder er der også ret til fortsatbehandling ud over det akutte stadie.Ved siden af det offentlige tilbud er der også private kræfter, som har startet ensundhedsklinik, hvor der på frivillig basis gives en række sundhedstilbud tiludlændinge uden lovligt ophold.

[Analyse af konventionsretlige forpligtelser]

Behandling af udlændinge i sundhedsvæsenet har før været genstand for debat,og jeg har allerede igangsat et arbejde, der bl.a. skal analysere behovet foryderligere sundhedstilbud til udlændinge uden lovligt ophold og dekonventionsmæssige forpligtelser for Danmark.Der kan bl.a. være en
problemstilling i forhold tilbørn,som jo i hvert fald ikke selv har valgt at være
7
her uden lovligt grundlag, og i forhold tilgravide,hvor der er et tilsvarendehensyn til det ufødte barn. Det skal først afklares, hvilke forpligtelser vi måttehave af denne art, så vi kan tage en regeringsdrøftelse på et ordentligt grundlag,forventeligt i dette efterår.

[Misbrug af det danske sundhedsvæsen]

I spørgsmålene lægges det til grund, at der sker misbrug i det danskesundhedsvæsen, og at der er behov for kontrol på området.Det udgangspunkt deler jeg sådan set ikke, for det kender jeg ikke nogendokumentation for.
8
Naturligvis har sundhedspersonerne pligt til at sikre, at personer har retmæssigadkomst til behandling, d.v.s. om deharfast bopæl i landet og dermed adgangtil alle sundhedsvæsenets tilbud, eller om deikke harog dermed kun har ret tilakut sygehusbehandling. Og det har hospitalerne muligheder for at tjekke, bl.a. iforbindelsemedregistreringenafpersonernespersonnummeride
patientadministrative systemer.Danske Regioner har oplyst, at man ikke har kendskab til, at læger eller andresundhedspersoner foretager vederlagsfrie undersøgelser af udlændinge medillegalt ophold, og at man ikke har kendskab til anvendelse af falsksygesikringsbevis/cpr-numre – eller at prøver sendes til laboratoriet i et andetnavn.
9

[Det offentlige sundhedsvæsens opgave er at behandle – ikke være

kontrolinstans for opholdsgrundlag]

Hvis nogen i sundhedsvæsenet bruger falske CPR-numre el. lign. for at omgågældende regler, tager jeg selvfølgelig afstand fra det. Men jeg ser ikke nogetbehov for at opbygge et kontrolsystem, som kan sikre, at ingen sundhedspersonyder behandling ud over lovgivningen. Som nævnt har jeg ingen dokumentationfor, at det er et problem.Og desuden er det ikke er sundhedsvæsenets opgave at udøve kontrolfunktion iforhold til udlændingelovgivningen. Det offentlige sundhedsvæsens opgave er atsikre behandling af høj kvalitet til de patienter, som har behov, på de vilkår, der
10
gælder efter sundhedslovgivningen. Og det skal kunne ske på en måde, hvortilliden og fortroligheden mellem læge og patient ikke kompromitteres.