Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del
Offentligt
Social- og Integrationsministeriet.Talepapir vedr. samrådsspørgsmål Å.
DET TALTE ORD GÆLDERSpørgsmål:
”Vil regeringen i lyset af den voksende tilstrømning afbl.a. asylansøgere til Danmark genoverveje sin be-slutning om ikke at ville beregne de omkostninger, derer forbundet med indvandringen? Spørgsmålet stillespå baggrund af artiklen i Den Korte Avis den 8. januar2013 ”Regeringen vil ikke vide, hvad indvandringenkoster”, hvoraf det fremgår, at den arbejdsgruppe afministerielle embedsmænd, som i 2011 stod bag rap-porten ”Indvandringens økonomiske konsekvenser”,nu er nedlagt.”Svar:
Det korte svar på samrådsspørgsmålet er: nej.
Nej, jeg ser ikke behov for – for nuværende – at gen-nemføre nye beregninger af de økonomiske konse-kvenser ved indvandring.
Vi har allerede betydelig viden om indvandringensøkonomiske konsekvenser. Der ér gennemført adskil-lige analyser herom. Senest blev der i 2011 offentlig-gjort en rapport, som beskriver de mange analyser ogberegninger af indvandringens økonomiske konse-kvenser.
2
Vi ved, at indvandringen har samfundsmæssige kon-sekvenser. Vi ved også, at det gør en forskel, hvilkentype indvandring der er tale om. Indvandrere fra mereudviklede lande har samlet set givet et positivt øko-nomisk bidrag til den offentlige økonomi, mens ind-vandrere fra mindre udviklede lande har givet et ne-gativt økonomisk bidrag.
Forklaringen er først og fremmest, at der er forskelpå, hvor godt de to grupper klarer sig på arbejdsmar-kedet.
Afgørende for de samfundsøkonomiske konsekven-ser af den fremtidige indvandring er således, hvilkeindvandrere der er tale om, og i hvilket omfang vi lyk-kes med integrationen af dem, og herunder særligtintegrationen på det danske arbejdsmarked. Det be-høver vi ikke nye analyser for at fortælle os.
Jeg er derfor mere optaget af, at vi på nuværendetidspunkt bruger energien på at sikre en mere effektivog målrettet integrationsindsats, og at vi fører en inte-grationspolitik, der har fokus på, hvad hver enkeltborger kan bidrage med til samfundet.
3
I november sidste år fremlagde regeringen sine visio-ner og mål for den fremtidige integrationsindsats.
Kernen heri er,at vi skal arbejde mere systematisk med integrati-onsopgaven ved at gøre brug af bedste viden om,hvad der virker, ogat vi skal blive bedre til at løse integrationsopgavensom en integreret del af de samfundsmæssige op-gaver, vi i øvrigt skal løse – ikke som løsrevne,kortvarige projekter.
Det betyder fx, at det generelle løft, vi giver folkesko-len, skal være med til at styrke de nydanske børnsskoleresultater, og at de reformer, vi arbejder på i for-hold til arbejdsmarkedet, også skal bidrage til at få fle-re med indvandrerbaggrund i beskæftigelse. Det ge-nerelle løft af integrationen skal suppleres med mål-rettede indsatser over for grupper med særlige behov.
Regeringen er ambitiøs i forhold til denne dagsordenog har allerede taget en række initiativer, der vilfremme integrationen. Og der er flere konkrete initiati-ver på vej.
4
Med finansloven for 2013 er der således afsat midlertil at styrke modtagelsesindsatsen for nyankomneflygtninge og familiesammenførte.
På den baggrund vil jeg inden for kort tid fremlæggeet lovforslag, som dels skal sikre en helbredsmæssigafklaring af nyankomne flygtninge og familiesammen-førte til flygtninge, og som dels skal tage højde for he-le familiens situation og sikre en tidlig helhedsoriente-ret og koordineret indsats ved modtagelsen af de ny-ankomne. Det vil også i længden give en bedre inte-gration og bidrage til at få folk i beskæftigelse.
Endvidere har regeringen nedsat en Task Force omintegration, som skal sætte fokus på gode integrati-onsmetoder og erfaringer.
Task Forcen er netop nu i gang med at finde de godeeksempler på, hvordan man i nogle kommuner er lyk-kedes med at løse de styrings- og koordinations-mæssige udfordringer, der er på integrationsområdet.Den viden skal vi have udbredt, så vi sikrer en syste-matisk og effektiv indsats.
Regeringen ønsker et stærkt fokus på resultaterne afintegrationsindsatsen, og vi vil gerne måles på, at det
5
lykkes. Vi har derfor offentliggjort et nationalt integra-tionsbarometer. Integrationsbarometret opstiller nimål for bl.a. beskæftigelse, uddannelse og dansk-kundskaber. Vi lader os måle på, om integrationenforbedres – dét er vores fokus. Det vil nemlig væreafgørende ikke bare for den enkelte, men også forsamfundsøkonomien.
Vi vil også iværksætte benchmarkinganalyser afkommunernes integrationsindsats for at give endnubedre mulighed for, at kommunerne kan sammenlig-ne sig med hinanden. Det kan udpege kommuner,hvor indsatsen er effektiv og fører gode resultatermed sig. Det kan de mindre effektive kommuner ladesig inspirere af, så ikke alle skal opfinde den dybe tal-lerken.
Integrationsbarometeret og benchmarkinganalysernekan bidrage til at flytte integrationsindsatsen – det kannye beregninger af de økonomiske konsekvenser afindvandring ikke.
Der henvises i spørgsmålet til den voksende tilstrøm-ning af bl.a. asylansøgere til Danmark.
6
Spørgsmålet om udlændingeretlige regler hører sombekendt under justitsministeren, men jeg vil gerne herfor en god ordens skyld slå fast, at regeringen ikkehar ændret på kriterierne for at få asyl og heller ikkehar tænkt sig at gøre det.
Lad mig afslutningsvis gentage, at vi allerede har be-tydelig viden om, hvordan den manglende integrationpåvirker vores samfundsøkonomi. Denne regering harbesluttet at gøre noget ved det!
Det er afgørende for integrationsindsatsen, at denhviler på et solidt vidensgrundlag, og at der løbendefølges op på ny viden. Vi vil derfor styrke og effektivi-sere integrationsindsatsen, og vi vil måle på, om ind-satsen flytter sig. Så kan vi aktivt sætte ind dér, hvorvi fortsat har udfordringer.
