Spørgsmål nr. 254 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Briterne vil skære ivelfærden til udlændinge”, bragt på side 13 i Jyllands Postenden 16. februar 2013, samt svare på, om den danske regeringkunne tænkes at iværksætte et tilsvarende arbejde i Danmark.”

Svar:

Det fremgår af den artikel, der er omtalt i spørgsmålet, at de britiske myn-digheder vil iværksætte en gennemgang af samtlige velfærds- og sund-hedsydelser med henblik på en begrænsning af adgangen til sådanne ydel-ser for EU-borgere, der er i eller kommer til Storbritannien.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Mi-nisteriet for Sundhed og Forebyggelse og Social- og Integrationsministeri-et.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst følgende:”Personer med bopæl i Danmark (det vil sige folkeregister-adresse) har ret til ydelser efter sundhedsloven og dermed be-handling i det danske, offentlige sundhedsvæsen uanset stats-borgerskab o.l. Det påtænkes ikke at ændre herpå. Derudoverhar alle, der opholder sig i Danmark, ret til gratis akut behand-ling i sygehusvæsenet.Til orientering kan det oplyses, at implementeringen af direktiv2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænse-overskridende sundhedsydelser er under forberedelse. Direkti-vet tydeliggør de europæiske patienters muligheder for at søgebehandling i andre medlemslande, herunder Danmark, men forderes hjemlige sociale sikringsordnings regning.”Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:”Under den tidligere regering blev der i 2010 nedsat et tvær-ministerielt udvalg, som skulle kortlægge udlændinges ret tildanske velfærdsydelser. Udvalget beskrev og analyserede over120 velfærdsydelser og så bl.a. på de udfordringer, som enåben og globaliseret verden giver det danske velfærdssamfund,hvad andre lande gør for at imødekomme udfordringerne og dejuridiske muligheder for at indføre flere optjeningsprincipper iDanmark, som er forenelige med gældende EU-regler og inter-nationale konventioner.2

Rapporten viste bl.a., at selv om Danmark som udgangspunkthar en universel velfærdsmodel, hvor ydelserne er baseret påen relativ fri adgang og finansieres separat over de generelleskatter, så er der allerede en række adgangskriterier knyttet tilmange velfærdsydelser – både i form af optjeningskriterier ogandre krav.Generelt gælder det for alle sociale ydelser, at man skal havelovligt ophold i Danmark for at være berettiget til ydelsen.Derudover gælder der i mange tilfælde en række optjeningsbe-tingelser og andre objektive kriterier (f.eks. alderskrav og inogle tilfælde også indkomstafhængighed), som regulerer ad-gangen til at modtage ydelsen.Ved indkomsterstattende ydelser afhænger betingelserne for atmodtage ydelserne bl.a. af, om der er tale om en midlertidig el-ler permanent indkomsterstattende ydelse. Generelt er modta-gelse af permanente ydelser, som f.eks. førtids- og folkepensi-on, betinget af relativt lange optjeningskrav for at opnå ret tilydelsen.Det fremgår bl.a. af rapporten, at den første forudsætning for atstyrke optjeningsprincipperne for at modtage velfærdsydelserer, at der er et råderum for dette i juridisk forstand, hvilket errelativt begrænset for EU-borgere, mens det er noget større forborgere fra 3. lande.Regeringen har ikke aktuelle overvejelser om nye initiativer iforhold til de sociale forsørgelsesydelser.”