Spørgsmål nr. 216 (Alm. del) fra Udvalget for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik:

”Ministeren bedes kommentere artiklen fra Tidsskriftet Sapphoden 15. januar 2012 ”Danmark giver asyl til formodet paki-stansk gangster”. Herunder bedes ministeren redegøre for, omhan vil tage initiativ til en politimæssig undersøgelse af, hvor-vidt den i artiklen omtalte pakistaner har fået permanent op-holdstilladelse i Danmark på et falsk grundlag, om vedkom-mende – som oplyst i artiklen – har søgt asyl i England samti-dig med, at han har søgt asyl i Danmark, og om vedkommendebegår eller har begået kriminelle forhold, som han skal retsfor-følges for. http://www.sappho.dk/danmark-giver-asyl-til-formodet-pakistansk-gangster-aflars-hedegaard.htm”

Svar:

Som justitsminister har jeg ikke kompetence i konkrete asylsager.Justitsministeriet kan generelt oplyse, at når en asylansøger kommer tilDanmark, har Rigspolitiet, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 2, indled-ningsvist til opgave at undersøge asylansøgerens identitet, nationalitet ogrejserute. Det undersøges i den forbindelse via fingeraftryksregistret Euro-dac, hvorvidt en ansøger er registreret som asylansøger eller som ulovligtindrejst i en anden EU-medlemsstat. Hvis en asylansøger har haft forudgå-ende ophold i en anden EU-medlemsstat, undersøger Udlændingestyrelsen,jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, om der på grundlag af Dublin-forordningen er mulighed for at overføre asylansøgeren til den pågældendeEU-medlemsstat med henblik på behandling af asylansøgningen dér.I Danmark er det Udlændingestyrelsen og i anden instans Flygtningenæv-net, som har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende ansøgninger omasyl efter udlændingelovens § 7. Udlændingestyrelsen og Flygtningenæv-net træffer afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse efter § 7 (asyl) ef-ter en konkret og individuel vurdering af den enkelte asylansøgers forkla-ring om sit asylmotiv sammenholdt med de til enhver tid foreliggendebaggrundsoplysninger om forholdene i ansøgerens hjemland.Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, at en tidsbegrænset ogtidsubegrænset opholdstilladelse altid kan inddrages, når udlændingen haropnået opholdstilladelsen ved svig. Afgørelse om inddragelse af en op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. udlændingelovens § 19,2

træffes af Udlændingestyrelsen i første instans med klageadgang til Flygt-ningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 2.Udlændingestyrelsen har oplyst følgende om sin praksis:”Når Udlændingestyrelsen modtager oplysninger om, at der er afgi-vet urigtige oplysninger i forbindelse med en asylsag, foretager sty-relsen en vurdering af, hvorfra oplysningerne stammer, og om der ertale om oplysninger, der ville have haft betydning for vurderingen afasylsagen. Såfremt Udlændingestyrelsen vurderer, at der på bag-grund af de nye oplysninger er grundlag for at foretage yderligeresagsbehandlingsskridt, vil den pågældende blive partshørt over denye oplysninger.Hvis det vurderes, at der er udvist svig, skal Udlændingestyrelsen iforbindelse med behandlingen af inddragelsessagen foretage en pro-portionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de hensyn, derer opregnet i udlændingelovens § 26 og i forhold til den respekt forretten til familieliv og privatliv, som kræves efter artikel 8 i Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Hvis der er per-sonlige forhold, som gør, at en inddragelse vil være særligt belasten-de for den pågældende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, jf. § 26 –fortolket i overensstemmelse med EMRK artikel 8 – vil opholdstil-ladelsen trods den udviste svig ikke blive inddraget.I proportionalitetsafvejningen indgår det med betydelig vægt, at enopholdstilladelse er opnået ved svig. Hensynet til pågældendes per-sonlige forhold skal derfor gøre sig gældende med større styrke isvigssager, for at inddragelse undlades, end i sager, hvor inddragelseefter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, overvejes på baggrund afændringer i pågældendes hjemland eller andre udefrakommende om-stændigheder.”