Samrådsspørgsmål Y

”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren agter at tage initiativ tilen stramning af udvisningsreglerne. I bekræftende fald bedes ministe-ren redegøre for hvornår og hvordan. Spørgsmålet stilles på baggrundaf blogindlægget ”Ny domstolspraksis øger muligheden for at sættekriminelle udlændinge på porten” og notatet ”Ny domstolspraksis åb-ner for flere udvisninger af kriminelle udlændinge” af Jacob Mchan-gama, bragt påwww.b.dkden 28. november 2012, og hvoraf det frem-går, at Danmark som følge af nyere praksis fra Den Europæiske Men-neskerettighedsdomstol har mulighed for at stramme reglerne for ud-visning af kriminelle udlændinge.”

Min forundring var derfor også stor, da jeg allerede fem dage senere –før udvalget overhovedet havde modtaget min besvarelse af udvalgs-spørgsmålet – blev kaldt i samråd om samme problemstilling.Når det er sagt, er det med interesse, at jeg har læst Jacob Mchangamasblogindlæg og notat.For der skal ikke herske nogen som helst tvivl om regeringens holdningtil udlændinge, der idømmes frihedsstraf for kriminalitet: De skal udvi-ses af Danmark, medmindre udvisning i den konkrete sag vil være istrid med Danmarks internationale forpligtelser.Og lad mig i den forbindelse også understrege, at der fra regeringensside er meget stor fokus på, at udlændinge, der ikke har et lovligt op-holdsgrundlag her i landet – f.eks. fordi de er blevet udvist for et straf-bart forhold – sendes ud af landet. Hvis udrejse ikke sker frivilligt, vilde så vidt muligt blive udsendt tvangsmæssigt ved politiets foranstalt-ning.

2.

Jeg kan desværre ikke besvare samrådsspørgsmålet uden at gentagevæsentlige dele af min besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 151, der somnævnt vedrører samme problemstilling, og som blev oversendt til ud-valget den 21. december 2012.Det håber jeg, at udvalget har forståelse for og vil bære over med.

3.

Blogindlægget vedrører først og fremmest Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstols fortolkning af EMRK artikel 8 i relation til ud-visning af kriminelle udlændinge.Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit pri-vat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvel-sen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven oger nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den nationalesikkerhed, den offentlige tryghed eller for at forebygge uro eller forbry-delse, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretagesindgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at be-tingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.Med andre ord skal der foretages en proportionalitetsafvejning, hvoref-ter udvisning alene kan ske, hvis det indgreb i udlændingens privat- ogfamilieliv, som en udvisning vil indebære, står i rimeligt forhold til deformål, som udvisningen skal varetage.

4.

Ifølge blogindlægget og notatet har Danmark som følge af nyerepraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mulighed forat stramme reglerne om udvisning af kriminelle udlændinge, uden atdette vil være i strid med EMRK artikel 8.Ifølge notatet synes der således at tegne sig konturerne af et mønster iMenneskerettighedsdomstolens nyere praksis, hvorefter medlemsstater-ne gives en bredere skønsmargin ved vurderingen af en udvisnings pro-portionalitet.Det fremgår endvidere af notatet, at denne tilbageholdenhed fra Dom-stolens side skal ses på baggrund af, at medlemsstaterne i tre nyere fæl-leserklæringer har kritiseret Domstolen for at være for aktivistisk.

5.

Som det fremgår af min besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 151, harJustitsministeriet gennemgået de domme, hvortil der henvises i notatet.Helt overordnet er det Justitsministeriets opfattelse, at de forhold, somer fremdraget vedrørende de konkrete afgørelser fra Domstolen i nota-tet, ikke omfatter alle relevante forhold, som har indgået i Domstolensovervejelser om udvisningsspørgsmålet. Og dette har naturligvis betyd-ning for vurderingen af, om Domstolen kan antages at have ændretpraksis på området, hvilket efter Justitsministeriets opfattelse ikke er til-fældet.Justitsministeriets gennemgang viser således, at Domstolen i samtligede citerede afgørelser om udvisning har henvist til Domstolens stor-kammerdommeÜner mod Hollandfra 2006 ogMaslov mod Østrigfra2008.3

Her har Domstolen opstillet de relevante kriterier, som den anvenderved vurderingen af, om en udvisning opfylder proportionalitetskravet iEMRK artikel 8.De relevante kriterier, som indgår ved Domstolens vurdering af om-stændighederne i den konkrete sag, er bl.a.:Den begåede kriminalitets art og grovhed.Varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet.Tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærdi denne periode.De berørte personers statsborgerskab.Den udvistes familiesituation, herunder varigheden af et eventu-elt ægteskab og eventuelle børn i ægteskabet.Hvorvidt ægtefællen kendte til kriminaliteten, da forholdet blevetableret.Børnenes tarv og velbefindende.Fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd medværtslandet og modtagerlandet.Efter Justitsministeriets opfattelse er de domme, der er citeret i notatet,alle på linje med Domstolens hidtidige praksis.Der er da heller intetsteds i de domme, der er omtalt i notatet, en hen-visning til medlemsstaternes fælleserklæringer, hverken direkte ellerved ændringer i den terminologi, som Domstolen anvender.

6.

I notatet er fremhævet tre domme afsagt af Domstolen i 2012, somtages til indtægt for den angivelige nye retning i Domstolens praksis.Det drejer sig omBalogun mod Storbritannienfra april 2012,Samson-nikov mod Estlandfra juli 2012 ogShala mod Schweizfra november2012.Det er imidlertid ikke noget nyt, at Domstolen accepterer udvisning afudlændinge, der er født og opvokset i opholdslandet, forudsat at alvoren

af den begåede kriminalitet og klagerens tilknytning til hjemlandet vejertungt nok.Som det fremgår af min besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 151, komdette f.eks. til udtryk i Domstolens to afvisningsafgørelser af 22. januar2007 i sagerneKilic mod Danmarksamt Domstolens dom af 10. april2006 iCömert mod Danmark.Det er endvidere væsentligt at være opmærksom på, at Domstolen –udover de tre domme, som fremhæves i notatet – i 2012 også har afsagtdomme i sager om udlændinges indrejse og ophold, hvor der statuereskrænkelse af EMRK artikel 8.Som eksempel herpå kan nævnes Domstolens dom af 4. december 2012iButt mod Norge,hvor der blev statueret krænkelse, uanset at klagernei det væsentlige havde opholdt sig ulovligt i landet, og uanset at den eneklager var dømt for et tilfælde af grov vold.

7.

Sammenfattende gælder det, at det som hidtil ud fra førnævnte krite-rier beror på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder, omen udvisning kan anses for forenelig med proportionalitetskravet iEMRK artikel 8, og at der som nævnt ikke er grundlag for at antage, atDomstolen skulle have ændret praksis på området.

8.

Lad mig i tilknytning hertil i øvrigt slå fast, at der under alle om-stændigheder ikke er grundlag for en stramning af de danske udvis-ningsregler.Det skyldes, at en udlænding, der idømmes frihedsstraf for kriminalitet,allerede efter gældende ret skal udvises, medmindre dette vil være istrid med Danmarks internationale forpligtelser.Til Danmarks internationale forpligtelser hører EMRK, som dennekonvention til enhver tid fortolkes af Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol. En ændret fortolkning fra denne domstols side vil derforautomatisk være retningsgivende for de afgørelser, der træffes af dom-stolene her i landet.5

9.

Man kan i den forbindelse stille spørgsmålet, om det – som foreslåetaf Jacob Mchangama – ville gøre en forskel at indføje i udlændingelo-ven, at det kun er under ”exceptionelle omstændigheder”, at EMRK ar-tikel 8 er til hinder for udvisning af udlændinge, der har begået alvorligkriminalitet?Efter min opfattelse ville en sådan ændring ikke indebære nogen somhelst skærpelse af de gældende regler om udvisning af kriminelle ud-lændinge. Og i værste fald ville en sådan tilføjelse være egnet til at ska-be forvirring om retstilstanden.Det skyldes som nævnt, at en udvisning allerede i dag kun kan undla-des, hvis udvisningen vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser.

10.

I blogindlægget og notatet er det endvidere anført, at de gældendeudvisningsregler vil kunne strammes ved en ændring af reglerne omindrejseforbud, således at det fremover overlades til domstolene at fast-sætte længden af det indrejseforbud, som en afgørelse om udvisning afen kriminel udlænding altid skal indeholde.Efter gældende ret meddeles en udlænding, der udvises på grund afkriminalitet, ved udvisningsdommen et indrejseforbud, der gælder i 4, 6eller 12 år eller for bestandig.Indrejseforbuddets varighed afhænger som udgangspunkt af længden påden idømte frihedsstraf, dog således at et indrejseforbud skal meddelesfor mindst 6 år, når der er tale om en af de kriminalitetsformer, der somudgangspunkt fører til udvisning uanset straffens længde og varighedenaf udlændingens ophold her i landet.Ved den seneste ændring i 2009 af reglerne om indrejseforbud, derbyggede på en aftale mellem den daværende regering og Dansk Folke-parti, blev længden af indrejseforbuddene forøget med ét til to år.Regeringen har ikke aktuelt planer om at afkorte de gældende indrejse-forbud eller for den sags skyld at ændre de gældende regler, således atlængden af et indrejseforbud skal fastsættes konkret i hver enkelt sag.6

Det er således væsentligt at markere, at udvisning er en alvorlig retsføl-ge af kriminalitet, og med længden af de gældende indrejseforbud sen-des et klart signal herom.

11.

Lad mig her til slut opsummere:Der er ikke tale om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol harændret praksis for så vidt angår den proportionalitetsvurdering, der skalforetages efter EMRK artikel 8 ved spørgsmål om udvisning.Endvidere er de danske udvisningsregler allerede meget stramme, idetudvisning som nævnt kun kan undlades, hvis udvisning vil være i stridmed Danmarks internationale forpligtelser.Tak!

Udkast til tale til brug for ministerens besvarelse af samråds-

spørgsmål Y fra Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

tirsdag den 8. januar 2013

Samrådsspørgsmål Y

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.