Spørgsmål nr. 172 (Alm. del) fra Udvalget for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik:

”Ministeren bedes redegøre for forskellen på Flygtningekon-ventionens artikel 1 F og den danske udlændingelovs § 10, stk.2, nr. 2 og give eksempler på, hvordan henholdsvis den ene ogden anden bestemmelse i praksis anvendes til at udelukke enperson fra at få asyl.”

Svar:

1.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstil-ladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekon-ventionen (konventionsstatus). Bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk.1, inkorporerer flygtningekonventionens artikel 1 A i dansk ret, således atflygtninge som udgangspunkt har et retskrav på opholdstilladelse. Efterflygtningekonventionens artikel 1 A, nr. 2, betragtes en person som flygt-ning, såfremt den pågældende”… som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sinrace, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social grup-pe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, ihvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller pågrund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, el-ler som ikke har nogen statsborgerret, og som på grund af sådannebegivenheder befinder sig udenfor det land, hvor han tidligere havdefast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikkeønsker – at vende tilbage dertil.”

Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilla-delse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjem-land risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskeligeller nedværdigende behandling eller straf (beskyttelsesstatus). Denne be-stemmelse omfatter udlændinge, der ikke er omfattet af flygtningekonven-tionen, men som har krav på beskyttelse efter andre internationale konven-tioner, som Danmark har tiltrådt.

2.

Efter flygtningekonventionens artikel 1 F, finder konventionens be-stemmelser ikke anvendelse på den, om hvem der er alvorlig grund til atantage, at vedkommende:”a) har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse elleren forbrydelse mod menneskeheden, således som disse forbrydelserer defineret i de mellemfolkelige aftaler, som er indgået for at træffeforholdsregler herimod;2

Udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionens artikel 1 F gælder und-tagelsesfrit i den forstand, at en udlænding, der er omfattet af flygtninge-konventionens artikel 1 F, ikke har krav på beskyttelse efter konventionen,uanset den pågældendes personlige forhold i øvrigt. Hvis en person harbegået en forbrydelse, som er omfattet af artikel 1 F, er personen udelukketfra at opnå flygtningestatus efter flygtningekonventionen.Bestemmelsen i flygtningekonventionens artikel 1 F indebærer, at en ud-lænding omfattet af artikel 1 F udelukkes fra at opnå beskyttelse efter ud-lændingelovens § 7, stk. 1.En udlænding, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2,kan også nægtes opholdstilladelse under henvisning til udelukkelsesgrun-dene i flygtningekonventionens artikel 1 F. Dette følger udtrykkeligt af ud-lændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, hvorefter en udlænding ikke kan givesopholdstilladelse efter bl.a. § 7, stk. 2, hvis udlændingen anses for omfattetaf artikel 1 F i flygtningekonventionen.Af flygtningehøjkommissariatets Håndbog om procedurer og kriterier forfastlæggelse af flygtningestatus, pkt. 149, fremgår det bl.a. om bestemmel-serne i flygtningekonventionens artikel 1 F:”For at disse bestemmelser skal gælde, er det tilstrækkeligt at fastslå,at der er ’alvorlig grund til at antage’, at en af de beskrevne handlin-ger er blevet udøvet. Der kræves ikke formelt bevis for forudgåendestrafforfølgning. Når henses til de alvorlige konsekvenser, en ude-lukkelse vil have for den pågældende person, skal disse udelukkel-sesbestemmelser imidlertid fortolkes restriktivt.”

For så vidt angår vurderingen af, om en forbrydelse er alvorlig nok til atvære omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 F, litra b, fremgår detaf flygtningehøjkommissariatets Håndbog om procedurer og kriterier forfastlæggelse af flygtningestatus, pkt. 155, at en ”alvorlig” forbrydelse måvære en forbrydelse, der kan medføre dødsstraf, eller en meget alvorligstrafbar handling. Mindre lovovertrædelser, der kan medføre moderatestraffe, er ikke grundlag for udelukkelse efter konventionens artikel 1 F,litra b.

3.

Udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, regulerer den situation, hvor der eralvorlig grund til at antage, at en udlænding, der har søgt om opholdstilla-delse her i landet, har begået alvorligere kriminalitet uden for landet, somikke er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 F.Det fremgår således af udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, at en udlæn-ding ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-hed, taler derfor, kan gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f eller §§ 9 i- 9 n,hvis der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet harbegået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter udlændin-gelovens §§ 22, 23 eller 24.Lovovertrædelser, som er nævnt i udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24,omfatter udover drab, voldtægt og brandstiftelse, bl.a. menneskesmugling,incest, vold, tvangsægteskab og narkotikakriminalitet.

4.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, har en selvstændigbetydning i forhold til bestemmelsen i flygtningekonventionens artikel 1 F,hvis den forbrydelse, som en udlænding skulle have begået, ikke har ensådan karakter, at flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde finder an-vendelse. Bestemmelsen kan således anvendes over for asylansøgere, somantages at have begået et forhold af en vis grovhed, jf. udlændingelovens§§ 22-24, men som dog ikke er omfattet af flygtningekonventionens artikel1 F.Hvor udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionens artikel 1 F somnævnt gælder undtagelsesfrit – hvilket også er afspejlet i udlændingelo-vens § 10, stk. 1, nr. 3, hvorefter en udlænding ikke kan gives opholdstil-ladelse efter bl.a. § 7, hvis udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F iflygtningekonventionen – skal der ved afgørelser i medfør af udlændinge-lovens § 10, stk. 2, om evt. udelukkelse fra opholdstilladelse foretages enafvejning mellem de forhold, som taler imod opholdstilladelse, og degrunde, som taler for, at en ansøgning om opholdstilladelse skal imøde-kommes. Det fremgår således udtrykkeligt af udlændingelovens § 10, stk.2, at ”særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed” kan tale for,at der alligevel skal meddeles opholdstilladelse. Bestemmelserne i udlæn-dingelovens § 10 blev ændret ved lov nr. 362 af 6. juni 2002, og af forar-bejderne til loven, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 32 af13. december 2001, fremgår bl.a.:”Der skal efter de foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 2-4 – som ef-ter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 10, stk. 1 – ved4

De forhold, der er opregnet i den gældende udlændingelovs § 26, stk. 1, erudlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens alder, hel-bredstilstand og andre personlige forhold, tilknytning til herboende perso-ner, konsekvenser for herboende familie, manglende eller ringe tilknytningtil hjemlandet og risiko for at lide overlast i hjemlandet.Af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 32 af 13. december2001, fremgår endvidere bl.a.:”For så vidt angår de udlændinge, der isoleret set er omfattet af ud-lændingelovens § 7, stk. 1 (udlændinge, der risikerer forfølgelse afde i flygtningekonventionen nævnte grunde), bemærkes, at afvejnin-gen skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen.Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning,der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis denpågældende med rimelig grund må anses for en fare for det landssikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig domfor en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfun-det i det pågældende land.Det må antages, at udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlæn-dingelovens § 7, stk. 1, på den baggrund ud over de i den foreslåedebestemmelse i § 10, stk. 1, nævnte tilfælde kan nægtes opholdstilla-delse efter den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, hvis den på-gældende efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må be-tragtes som en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens arti-kel 33, stk. 2. En udlænding, der isoleret set er omfattet af udlændin-gelovens § 7, stk. 1, vil således ud over de i den foreslåede bestem-melse i § 10, stk. 1, nævnte tilfælde alene kunne udelukkes fra op-holdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, nr. 1,da det efter flygtningekonventionen er en betingelse, at udlændingenskal være dømt for den pågældende forbrydelse.Det skal herudover, når der er tale om udlændinge, der isoleret set eromfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, indgå i vurderingen, omforbrydelsen er særlig farlig, og om udlændingen af den grund måbetragtes som en fare for samfundet.”

ret set opfylder betingelserne for opholdstilladelse som konventionsflygt-ning efter udlændingelovens § 7, stk. 1, fordi bestemmelsen i udlændinge-lovens § 10, stk. 2, nr. 2, ikke vedrører situationer, hvor udlændingenerdømtfor en forbrydelse.Bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, kan derimod godtfinde anvendelse på en udlænding, der isoleret set er omfattet af udlændin-gelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus).Justitsministeriet, der som bekendt ikke har kompetence i asylsager, henvi-ser til Flygtningenævnets 20. beretning (2011), særligt afsnittene 6.1-6.6,for en uddybende beskrivelse af og eksempler på, hvordan udelukkelses-grundene i henholdsvis flygtningekonventionens artikel 1 F og udlændin-gelovens § 10, stk. 2, nr. 2, anvendes i praksis.Flygtningenævnets beretning er tilgængelig på nævnets hjemmeside undermenupunktet ”Publikationer og notater”:http://www.fln.dk/da-dk/Publikationer/Publikationer/Beretninger/20_beretning_2011.htm