Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Dato:21. december 2012
Under henvisning til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrati-onspolitiks brev af 23. november2012 følger hermed social- og integra-tionsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 125 (UUI Alm.del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
/ J.nr. 2012 - 8638
Spørgsmål nr. 125:”Ministeren bedes kommentere artiklen "Kvinder kan miste alt efter skilsmis-se", bragt på www.tv2fyn.dk den 21. november 2012. Herudover bedes mi-nisteren oplyse, om ministeren vil ændre reglerne, således hovedreglen hvordet er mandens bopæl på vielsestidspunktet, der afgør, efter hvilke regler enbodeling efter en eventuel skilsmisse skal ske, kan fraviges (evt. ved enansøgning til ministeriet) i tilfælde, hvor det er kvindeundertrykkende og iåbenbar modstrid med de danske regler for bodeling ved skilsmisse, såfremthovedreglen følges? http://www.tv2fyn.dk/article/382245:Kvinder-kan-miste-alt-efter-skilsmisse.”
Svar:Jeg kan godt forstå, at det kan virke mærkeligt, at man efter at have boet iDanmark i en årrække stadig kan være undergivet udenlandsk ret i relationtil formueforhold.Jeg kan oplyse, at lovgivningen i Danmark ikke indeholder lovvalgsregler,der generelt fastlægger, efter hvilket lands lovgivning spørgsmål om formue-forhold mellem ægtefæller skal afgøres.Efter retspraksis er det som ud-gangspunkt loven i det land, hvor manden bor på vielsestidspunktet, dergælder for formueforholdet mellem ægtefællerne.Dette gælder også, selvomparterne – eller en af dem – efter vielsen har boet i Danmark i en årrække.Spørgsmål om formueforhold mellem ægtefæller, f.eks. om bodeling efter enskilsmisse, afgøres af domstolene. Det er således også domstolene, dertager stilling til, efter hvilket lands lovgivning sagen skal afgøres. Jeg kan iden forbindelse oplyse, at det er almindeligt antaget, at danske domstolekan
2
undlade at anvende udenlandsk ret, hvis anvendelsen af udenlandsk ret eråbenbart uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper (ordre pub-lic). Dette kan skyldes, at indholdet af den udenlandske ret eller de konkretekonsekvenser af anvendelsen af den udenlandske ret åbenbart er uforeneligmed grundlæggende danske retsprincipper. Det beror dog altid på en kon-kret vurdering af den enkelte sag, om denne betingelse for ikke at anvende-udenlandsk ret er opfyldt.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der i 2009 blev nedsat et udvalg –Retsvirkningslovsudvalget – der skal overveje reglerne i dansk ret om for-mueforholdet mellem ægtefæller. I tilknytning hertil skal udvalget bl.a. over-veje internationale aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller.Jeg forventer at få Retsvirkningslovsudvalgets betænkning inden udgangenaf 2013. Jeg vil herefter bl.a. overveje, hvordan vifremadrettet kan undgå atanvende udenlandsk ret, der grundlæggende strider mod danske værdier.Den konkrete sag, der er omtalt i artiklen, vil jeg ikke kommentere. Detteskyldes, at jeg generelt ikke ønsker at kommentere konkrete sager, der be-handles af domstolene, eller som muligvis vil blive indbragt for domstolene.
Karen Hækkerup/Malene Vestergaard
