”På baggrund af artiklen ”Ny afgørelse varsler ændret dansk asylpraksisfor konvertitter”, bragt på www.kristeligt-dagblad.dk den 23. oktober2012, hvoraf det fremgår, at Flygtningenævnet med sin seneste afgørelse ien sag om opholdstilladelse til en person, der var konverteret til kristen-dommen, har ændret den hidtidige praksis således, at det fremover er mu-ligt at få opholdstilladelse, såfremt myndigheder eller andre vil blive be-kendt med ansøgerens konvertering og nye religion ved tilbagevenden tilhjemlandet, bedes ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, atdet at konvertere til kristendommen ikke automatisk udløser en opholdstil-ladelse. http://m.kristeligt-dagblad.dk/artikel/483529”

en sag om opholdstilladelse til en person, der var konverteret til kristen-dommen, har ændret den hidtidige praksis således, at det fremover er mu-ligt at få opholdstilladelse, såfremt myndigheder eller andre vil blive be-kendt med ansøgerens konvertering og nye religion ved tilbagevenden tilhjemlandet, bedes ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, atasylansøgere ikke spekulerer i at konvertere til kristendommen for at øgemulighederne for at få opholdstilladelse i Danmark.http://m.kristeligt-dagblad.dk/artikel/483529”

1.

Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål P og Q samlet, da de tospørgsmål vedrører samme emne, nemlig Flygtningenævnets praksis ved-rørende kristne konvertitter.Først og fremmest vil jeg understrege, at regeringen ikke har ændret krite-rierne for, hvem der kan få asyl – og heller ikke har i sinde at gøre det.

Og det er regeringens klare holdning, at misbrug af asylsystemet ikke skaltolereres. Asyl skal være forbeholdt de personer, der har behov for beskyt-telse.

2.

De konkrete afgørelser om asyl træffes som bekendt af Udlændingesty-relsen i første instans med klageadgang til Flygtningenævnet, der er et uaf-hængigt domstolslignende organ.

For så vidt angår Flygtningenævnets praksis i sager om konvertering tilkristendommen skal jeg henvise til min besvarelse af Integrationsudvalgetsspørgsmål nr. 58, som er sendt til udvalget den 19. november 2012.Spørgsmålet vedrører også Flygtningenævnets praksis i sager om kristnekonvertitter og til brug for besvarelsen indhentede Justitsministeriet en ud-talelse fra Flygtningenævnet.

Det er en betingelse for opholdstilladelse efter § 7, at udlændingenefter en konkret og individuel vurdering må anses for at være i risikofor forfølgelse eller overgreb.

I grundlaget for nævnets afgørelse i asylsager indgår - ud over op-lysningerne om den enkelte ansøger - tillige generelle baggrundsop-lysninger om det land, ansøgeren kommer fra. Hertil kommer dom-me og udtalelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og3

Flygtningenævnet har i to afgørelser vedrørende kristne konvertitterfra Afghanistan i februar og april 2012 meddelt afslag på asyl til depågældende og i den forbindelse blandt andet udtalt, ”at det for enperson som ansøgeren, der er født og opvokset som muslim i et ud-præget muslimsk land, ikke behøver at være en nødvendig og inte-greret del af hans fremtidige liv som kristen, at han offentligt de-monstrerer sit religiøse tilhørsforhold. Nævnet finder, at det må væremuligt for ansøgeren, hvis han undgår at udstille sig selv som kri-sten, at leve i fred i Afghanistan med sin kristne overbevisning.”

I grundlaget for nævnets fornyede overvejelser i de pågældende sa-ger er blandt andet indgået et brev af 1. maj 2012 fra UNHCR omfortolkning af Flygtningekonventionen. Endvidere er indgået prin-cipperne i EU-Domstolens præjudicielle afgørelse af 5. september2012 (C 71/11 og C 99/11).

Flygtningenævnet har i afgørelsen i den ene af de to sager blandt an-det udtalt, at religionsfrihed er en grundlæggende frihedsrettighed,og at det ikke kan kræves, at en asylansøger, for at undgå problemeri hjemlandet som følge af ansøgerens religiøse overbevisning, skalskjule eller hemmeligholde sin religiøse overbevisning.”

3.

I besvarelsen af Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 58 er der endviderehenvist til to afgørelser fra Flygtningenævnet fra september 2012 og okto-ber 2012. I begge disse sager, der vedrører iranske statsborgere, som erkonverteret fra islam til kristendommen, har Flygtningenævnet stadfæstetUdlændingestyrelsens afslag.

I afgørelsen fra september har nævnet blandt andet anført, at ansøgeren harudvist et særdeles begrænset kendskab til kristendommen, og at ansøgerenikke på overbevisende måde har redegjort for konverteringen. I afgørelsenfra oktober har nævnet blandt andet anført, at ansøgeren ikke har kunnetredegøre for de kristne højtider, og at hverken ansøgers familie eller deiranske myndigheder kan antages at være bekendt med den pågældendesinteresse for kristendommen.

4.

Jeg skal endvidere bemærke, at en lang række biskopper – herunder bi-skoppen over Københavns Stift – i september måned har tilkendegivetover for både mig og Flygtningenævnet, at de finder, at kirken og asyl-myndighederne har en fælles interesse i at undgå misbrug af den kristnedåb.

Biskopperne har anført, at de ser det som deres kirkelige ansvar så vidtmuligt at undgå, at der foretages dåb, som er motiveret af ønsket om at fåasyl. Biskopperne har oplyst, at kirken i 2005 har udarbejdet en vejledningom, hvorledes kirkerne skal forholde sig over for asylansøgere, som ønskerdåb, og at der lægges vægt på, at dåbsoplæringen får en sådan udstræk-ning, at dåb ikke bliver en attraktiv mulighed for personer, der ønsker atfremme deres asylsag.

5.

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang pointere, at det er regeringensholdning, at misbrug af asylsystemet ikke skal tolereres, og at asyl skalvære forbeholdt de personer, der har behov for beskyttelse. Og jeg har fuldtillid til, at asylmyndighederne i hver enkelt sag foretager en konkret ogindividuel vurdering af, hvorvidt den enkelte udlænding har behov for be-skyttelse her i landet.

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål P og Q

fra Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 20. november

2012

Samrådsspørgsmål P:

Samrådsspørgsmål Q:

1.

2.

3.

4.

5.