Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del
Offentligt
1173690_0001.png
1173690_0002.png
1173690_0003.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Dato: 2. november 2012
Tlf. 3392 9300Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
Under henvisning til udvalgets brev af 5. oktober 2012 følger hermedsocial- og integrationsministerens svar på spørgsmål nr. 10 (UUI Alm.del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen(EL).
mlm/ J.nr. 2012-7338
Spørgsmål nr. 10:”Under henvisning til UUI alm. del – bilag 4 ønskes ministerens kommentarertil, at Tårnby Kommune tilsyneladende indkvarterer anerkendte flygtninge påcampingpladser, samt oplysning om, hvorvidt det er almindelig praksis i lan-dets kommuner.”
Svar:Efter integrationslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sna-rest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbesty-relsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer tilkommunen.Efter integrationslovens § 12, stk. 6, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen, indtildet er muligt at anvise en permanent bolig, anvise flygtningen et midlertidigtopholdssted.Der er ikke i integrationsloven fastsat grænser for, hvor længe en flygtningkan være anvist et midlertidigt opholdssted, ligesom der ikke er bestemmel-ser om boligens standard.Et tidligere krav om anvisning af passende bolig inden tre måneder blevophævet ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 med henvisning til, at det ipraksis havde vist sig umuligt for mange kommuner at leve op til 3-månederskravet, ligesom der vurderedes at kunne være et behov for at anvise bolig tilandre boligsøgende med mere presserende boligbehov.
2
Det fremgår af forarbejderne til loven, at anvisningen sker efter en konkretvurdering af den enkelte flygtnings behov i forhold til andre boligsøgendesbehov. Det fremgår endvidere, at der i en sådan vurdering vil skulle indgåsærlige forhold hos den enkelte, så som psykosociale problemer, ligesomder skal tages særligt hensyn til familier med børn.Kommunalbestyrelsen vil kun kunne anvise permanente boliger, som ifølgebyggelovgivningen, planlovgivningen og anden lovgivning kan anvendessom lovlig bolig.I forhold til indkvartering på midlertidige opholdssteder har kommunalbesty-relsen mulighed for at træffe beslutning om, hvordan en midlertidig indkvar-tering skal finde sted. Der kan eksempelvis være tale om indkvarteringsste-der, der oprettes særligt med henblik på at kunne fungere som midlertidigtindkvarteringssted, om privat indkvartering og om indkvartering på hotellereller lignende.Et vist krav i forhold til varigheden af en midlertidig boligplacering og boli-gens karakter må dog antages bl.a. at kunne udledes af, at et af formålenemed boligplaceringsreglerne er at sikre gode forudsætninger for den enkel-tes integration i det danske samfund. Det vil bero på en konkret vurdering,om kommunalbestyrelsen har levet op til sine forpligtelser i relation til bolig-placering af den enkelte flygtning.Det fremgår endvidere af integrationslovens § 15, at såfremt kommunalbe-styrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter sine muligheder for at anvisepermanent bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret tilkommunen, kan styrelsen med henblik på at anvise boliger til de pågælden-de på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning ingå afta-ler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen.Tårnby Kommune har på baggrund af det af udvalget stillede spørgsmålover for Social- og Integrationsministeriet bl.a. oplyst, at borgeren i den kon-krete sag var indkvarteret midlertidigt i en helårshytte på en campingpladsfra den 1. august til den 15. oktober 2012 og herefter er indkvarteret på hoteli en ny midlertidig boligplacering.Kommunalbestyrelsens afgørelse om anvisning af en konkret bolig efterintegrationslovens § 12, kan efter lovens § 53, stk. 2, indbringes for det soci-ale nævn. Endvidere kan Ankestyrelsen efter integrationslovens § 53, stk. 5,optage en sag til behandling, når styrelsen skønner, at sagen har principieleller generel betydning.På den baggrund kan jeg ikke gå nærmere ind i den konkrete vurdering afden sag, der henvises til i spørgsmålet.
3
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at jeg ikke er bekendt med, at det skulle værealmindelig praksis, at flygtninge indkvarteres på campingpladser.
Karen Hækkerup/ Henrik Thomassen