Spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Underudvalget under Folketingets Ud-

valg for Forretningsordenen:

”I forlængelse af UUF alm. del – svar på spørgsmål 3 (2011-12), bedes ministeren redegøre for, hvordan undersøgelses-kommissioner i dag screener og afgør, hvem der skal indkaldessom vidner. Ministeren bedes komme med et par konkrete ek-sempler fra Skattesags- eller Irak-kommissionen?”

Svar:

1.

Det følger af undersøgelseskommissionslovens § 5, stk. 1, at det er un-dersøgelseskommissionen, som i samråd med udspørgeren afgør, hvordanundersøgelsen skal tilrettelægges. I bemærkningerne til § 5 i forslag til lovom undersøgelseskommissioner (L 3), jf. Folketingstidende 1998-99, til-læg A, side 255, er bl.a. anført følgende herom:”I bestemmelsen fastsættes det, at undersøgelseskommissionen eftersamråd med udspørgeren afgør, hvordan undersøgelsen tilrettelæg-ges.Undersøgelseskommissionen træffer bl.a. beslutning om, hvilketmateriale der har betydning for undersøgelsen og derfor bør indhen-tes, hvilke personer der skal anmodes om at afgive forklaring forkommissionen, og hvilke myndigheder/personer der skal anmodesom skriftligt at besvare spørgsmål m.v. Det er endvidere kommissio-nen, der afgør, hvornår de enkelte undersøgelsesskridt skal tages,f.eks. på hvilket tidspunkt af undersøgelsen afhøringer skal foregå.Ved sin tilrettelæggelse af undersøgelsen (som ved udarbejdelseaf beretning og indstilling) skal kommissionen tage hensyn til, at den– på samme måde som udspørgeren – skal anvende objektivitets-princippet.”

2.

Den nærmere tilrettelæggelse af undersøgelsen, herunder afgrænsningenaf den personkreds, der skal anmodes om at afgive forklaring for kommis-sionen, vil i sagens natur afhænge af, hvilke opgaver den enkelte undersø-gelseskommission har fået, herunder navnlig hvad det er for et faktisk be-givenhedsforløb, undersøgelseskommissionen skal undersøge og redegørefor.Justitsministeriet ser sig på denne baggrund – og i lyset af, at ministerietsom nævnt ikke er involveret i en uafhængig undersøgelseskommissionsovervejelser omkring tilrettelæggelsen af dens undersøgelse – ikke i standtil generelt at redegøre for, hvorledes undersøgelseskommissioner (i dag)afgør, hvem der skal indkaldes til at afgive forklaring for undersøgelses-kommissionen.

3.

For så vidt angår den sidste del af spørgsmålet vil Justitsministeriet rettehenvendelse til henholdsvis Skattesagskommissionen og Irak- og Afghani-stankommissionen og forespørge, om de pågældende undersøgelseskom-missioner kan bidrage med oplysninger af den ønskede karakter. Justitsmi-nisteriet vil snarest vende tilbage til denne del af det stillede spørgsmål.