Spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Underudvalget under Folketingets Ud-

valg for Forretningsordenen:

”Det fremgår af Farum-kommissionens beretning, bind 1, side75-76, at Østre Landsret med sin kendelse af 20. december2007 under en verserende kommissionsundersøgelse overladerdet til Justitsministeriet, som den myndighed, der har nedsatkommissionen, at tage stilling til, om kommissionen og denperson, hvis forhold undersøges, kan videregive oplysninger.Kommissionen antog indtil landsrettens kendelse, at alene denhavde kompetencen, mens undersøgelsen verserer. Landsret-tens kendelse giver ifølge kommissionen anledning til overve-jelse, idet den typiske kommissionsundersøgelse har vedrørtministre, og hvis den vedrører en anden minister i en siddenderegering, vil landsrettens kendelse kunne give justitsministerenhabilitetsproblemer. Ministeren bedes oplyse, om ministerendeler disse overvejelser, og om ministeren i lighed med kom-missionen mener, at landsrettens kendelse kan give habilitets-problemer for ministeren”.

Svar:

Farum-kommissionen anfører i sin beretning (bind 1, side 75-76) følgende:”Østre Landsret har i en kendelse af 20. december 2007 udtalt sigom, hvorvidt kommissionen kunne tillade ”Peter Brixtofte til sineforsvarere at videregive samtlige oplysninger, som han i forbindelsemed kommissionens arbejde er blevet bekendt med, og at kommissi-onen giver forsvarerne selvstændig adgang til at gennemgå kommis-sionens materiale for at identificere materiale af betydning for for-svaret af Peter Brixtofte med henblik på begæring om edition.”Landsretten stadfæstede kommissionens afslag og udtalte bl.a.:”Farum-kommissionen er undergivet tavshedspligt, jf. lovens § 25,stk. 1, og er begrænset i sin ret til at udlevere materiale, som anført i§ 26, stk. 1, jf. dog reglerne i § 22, stk. 3, der specifikt regulerer ud-levering af oplysninger og materiale til de undersøgte personer.Landsretten tiltræder, at Farumkommissionen ikke kan give samtyk-ke til at undtage personer eller oplysninger fra tavshedspligt, der erpålagt i medfør af § 26, stk. 2. Det tilkommer Justitsministeriet, somden myndighed, der har nedsat Farum-kommissionen, at tage stillingtil, om kommissionen og Brixtofte kan videregive oplysninger tilforsvarerne med henblik på at varetage Brixtoftes forsvar.Landsretten kan på dette grundlag tiltræde, at Farum-kommissionenikke har kompetence til at tillade Brixtofte at videregive samtligeoplysninger til forsvarerne eller at give forsvarerne selvstændig ad-gang til uden editionskendelse at gennemgå kommissionens materia-le, …”

har nedsat kommissionen, at tage stilling til, om kommissionen ogden person, hvis forhold undersøges, kan videregive oplysninger.Indtil landsretten traf afgørelse antog kommissionen, at den alenehavde kompetencen mens undersøgelsen verserer. Efter landsrettensafgørelse sikrede kommissionen sig ministeriets samtykke til fortsatat behandle editionsbegæringer uden inddragelse af ministeriet. Dentypiske kommissionsundersøgelse har vedrørt ministre, og hvis denvedrører en anden minister i en siddende regering vil landsrettenskendelse kunne give justitsministeren habilitetsproblemer. Selvomen sideløbende straffesag måske er så atypisk, at det ikke kan be-grunde initiativer, er en sideløbende civil erstatningssag en ikkefjerntliggende mulighed.”

Som det fremgår, vedrørte den pågældende kendelse fra Østre Landsretspørgsmålet om videregivelse af oplysninger fra en undersøgelseskommis-sion til en forsvarer for en tiltalt i en sideløbende straffesag. For så vidtangår den situation, som forelå i forbindelse med Farum-kommissionensundersøgelse, anførte Østre Landsret, at det ikke tilkommer undersøgel-seskommissionen, men derimod Justitsministeriet, som den myndighed,der har nedsat undersøgelseskommissionen, at tage stilling til, om under-søgelseskommissionen eller en tiltalt i en sideløbende straffesag kan vide-regive oplysninger, der indgår i kommissionsundersøgelsen, til en forsva-rer med henblik på varetagelsen af den tiltaltes forsvar i straffesagen.Justitsministeriet kan tilslutte sig Farum-kommissionens betragtning om, aten (med en kommissionsundersøgelse) sideløbende straffesag må anses forat være en så atypisk situation, at det ikke kan begrunde initiativer på om-rådet. Justitsministeriet finder desuden, at en lignende situation i forbindel-se med andre former for sideløbende sager, f.eks. civile erstatningssager, ipraksis må antages at ville forekomme sjældent.Justitsministeriet er imidlertid enig med Farum-kommissionen i, at der – idet omfang der måtte opstå en sådan situation – efter omstændighedernevil kunne foreligge habilitetsmæssige spørgsmål mv. Justitsministeriet vil igivet fald – i lyset af den fremgangsmåde, som blev anvendt i forbindelsemed Farum-kommissionens undersøgelse – drøfte med vedkommende un-dersøgelseskommission, hvorledes sådanne eventuelle spørgsmål bør lø-ses.Justitsministeriet vil desuden overveje at foretage en justering af lov omundersøgelseskommissioner på det nævnte område ved førstkommendelejlighed.