Udenrigsudvalget 2012-13
URU Alm.del
Offentligt
1233265_0001.png
1233265_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget tiludviklingsministeren af 12. marts 2013.URU alm.del – spørgsmål 91 stillet afKarsten Lauritzen (V).URU alm.del spørgsmål 91:”Vil ministeren i forlængelse af URU alm. del – svar på spørgsmål 43 redegørenærmere for den tyske ordning, herunder muligheden for at opgøre støttesom udviklingsbistand i DAC-forstand?”Svar:Det tyske frivilligprogram Weltwärts startede i 2008 og har til dato udsendt mere end 16.500unge frivillige til godt 70 lande. Formålet har været at give en bred kreds af unge menneskermellem 18 og 28 år mulighed for at yde en frivilligindsats på mellem et halvt og et helt år i et afde tyske samarbejdslande for således at kunne lære fra og med andre og gennem det personligeengagement selv tage ansvar for en bæredygtig udvikling. De unge deltager inden udsendelse iet forberedelseskursus, ligesom der gives mulighed for og forventes, at deltagerne efterfølgendeengagerer sig i oplysningsarbejde.Programmet er forankret i Ministeriet for økonomisk samarbejde og udvikling(Bundesministeriumsfür wirtschaftliche Zusammenarbeit und Entwicklung, BMZ)oggennemføres i samarbejde med en række tyske civilsamfundsorganisationer, som forestårudvælgelsen af de frivillige, udsendelsen, og opfølgningen på de unges ophold på projekterimplementeret af de tyske civilsamfundsorganisationers partnerorganisationer i syd.BMZ dækker 75 pct. af udsendelsesudgifterne, mens de involverede tyskecivilsamfundsorganisationer skal lægge en egenfinansiering på 25 pct. De frivillige får dækketalle væsentlige omkostninger, herunder € 100 om måneden i lommepenge, rejse, ophold ogforplejning, forsikring, samt seminarer før og efter udsendelsen. I henhold til en eksternevaluering af programmet fra 2011 anvendte BMZ i perioden 2008-2010 € 84 mio. tilWeltwärts. På mellemlangt sigt forventer BMZ at kunne udsende op til 10.000 frivillige pr. årgennem programmet og vil hertil afsætte op til € 70 mio. årligt.Udgifter til frivilligprogrammer af den beskrevne type kan rapporteres som ODA (som Free-Standing Technnical Cooperation, FTC). Det er forudsat, at de frivillige kun udsendes til lande,der er omfattet af DAC’s liste over modtagerlande, for at deltage i aktiviteter med udviklings-formål.
Fra dansk side forsøger vi at besætte stillinger ved udviklingsprojekter med det stigende antalkvalificerede personer fra de lande, hvor projekterne gennemføres, eller fra andre lande i syd.At skabe beskæftigelse i vores partnerlande, og ikke mindst for unge, er en vigtig målsætningfor vores udviklingsbistand. Det bekæmper fattigdom og skaber bæredygtig udvikling.Det betyder ikke, at danske unge ikke rejser ud for at blive klogere på verden og give et bidraghvor de kan. Det gør de i høj grad, og udsendelse af unge danske frivillige til udviklingslandesker i dag både gennem folkelige organisationer og private rejsearrangører. For at fremmedenne type af ophold åbnede jeg i finansloven for 2013 op for muligheden for, at danskecivilsamfundsorganisationer kan få dispensation til at bruge mere end de normalt tilladte 2 pct.af de bevilligede program- og projektudgifter til oplysningsaktiviteter i Danmark, såfremtorganisationen ønsker tilskud til træning (primært) af unge, som forberedes til at blive udsendtsom frivillige.Rejse og ophold betales typisk af de unge selv. Hvis opholdene indgår som et led i de frivilligesuddannelsesforløb, kan det i visse tilfælde være muligt for de unge at modtage SU underopholdet.
2