Udenrigsudvalget 2012-13
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIETDato: 20. september 2013Spørgsmål 203fraUdenrigsudvalget tiludviklingsministeren af 29. auguststillet afikkemedlem afudvalgetMFUSara Olsvig (IA).
URU alm. del spørgsmål203:”Hvordan vil ministeren i praksis sikre sig, at øgede investeringer ikke fører tiltvangsforflyttelseaf de mest udsatte og sårbare grupper, så som oprindelige folk,og til at disse grupper misterderes jord og livsgrundlag via diverse former for ”landgrabbing”?”Svar:Ligesom det er tilfældet med mange sociale og politiske udviklinger, vil overgangen til privatejendomsret ofte være forbundet med en række udfordringer. Det er en velkendt problematik,at oprindelige folk i sårbare positioner kan blive rendt over ende af mere magtfulde aktører,som påberåber sig privat ejendomsret til større territorier på bekostning af traditionelle ejere.Derfor vil Danmark fortsat arbejde for at fremme transparent lovgivning, retsstatsprincippersamt sikring af basale rettigheder i de lande, vi engagerer os i. Der vil i praksis altid være en risi-ko for, at sårbare grupper og individer diskrimineres og udnyttes af mere magtfulde personer ide samfund, de indgår i. Dette gælder, hvad enten der er tale om traditionelle samfund ellermoderne markedsøkonomier. Det er derfor min overbevisning, at øgede investeringer kan væreen kilde til fremgang og positiv udvikling, når de suppleres af de rettighedsbaserede indsatser,som Danmark er fortaler for. Det er i mine øjne oftest dybereliggende strukturelle politiske ogsociale udfordringer, der forårsager diskrimination af oprindelige folk – udfordringer somDanmark i samarbejde med regeringer rundt omkring i verden forsøger at imødekomme. Øge-de investeringer og privat ejendomsret bør derfor ikke ses som en del af problemet, men kantværtimod med fordel inddrages som en del af løsningen.Overtrædelser af national lovgivning, herunder også menneskerettigheder, bør først og frem-mest påtales nationalt. Hvis de nationale systemer ikke sikrer tilstrækkelig beskyttelse, må detinternationale system træde til. Der eksisterer i dag en række internationale og regionale meka-nismer, som Danmark har støttet etableringen af, der er relevante for oprindelige folk. Eksem-pler herpå er FN’s Specialrapportør for Oprindelige Folks Rettigheder og den Afrikanske Men-neskerettighedskommissions arbejdsgruppe om oprindelige folk. Herudover har Danmark gen-nem mange år støttet NGO’en International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA), dervia sine partnere i Afrika argumenterer for anerkendelse af - og dokumenterer overgreb på -civilbefolkningens jordrettigheder.
