Den19. juli 2013Spørgsmål fra Folketingets UdenrigsudvalgStillet af Christian Juhl (EL)Nr. 182 af 8. juli 2013

Spørgsmål 182

Ifølge oplysninger i Information har Danmark og Norge et meget forskelligt syn på, hvad der erkommet ud af de seneste ti års milliardbistand til Afghanistan, hvilket fremgår af de to landestiårs-evalueringer. Mens den norske evaluering ikke kan få øje på et eneste norsk fingeraftryk iAfghanistan, opregnerden danske evaluering det ene positive resultat efter det andet. Både dan-ske og norske eksperter mener, at den danske evaluering er et skønmaleri, som matcher megetdårligt med virkeligheden i Afghanistan.a) Hvad er ministerens holdning til de norske vurderinger af forholdene i Afghanistan?b) Hvad er – ifølge ministeren – årsagen til den store forskel i vurdering, når begge lande har etstort engagement i Afghanistan?c) Vil ministeren revurdere vurderingen af bl.a. korruption efter omtalen af den norske rapport?d) Hvorfor fremsendte ministeren ikke den norske rapport sammen med den netop fremsendtedanske redegørelse?e) Vil ministeren sende den norske rapport til udvalget?

Svar:

Ad a og b: Både den danske og den norske evaluering er gennemført af uafhængige internatio-nale rådgivere og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med de to regeringers holdninger.Desuden bemærkes, at selvom nogle programmer er blevet støttet af både Danmark og Norge,er der også på nogle områder forskelle i de to landes programmer, herunder hvilke provinserder modtager støtte og gennem hvilke kanaler støtten gives (modaliteter). I lyset heraf ville detikke have været overraskende, hvis konsulenternes vurderinger af Danmarks og Norges bi-standsindsats var forskellige. Men der er imidlertid ikke så stor forskel på de to rapporter, somman får indtryk af fra artiklerne i Information.Både den danske og den norske evaluering peger således på opnåede resultater, samtidig med atbegge evalueringer indeholder en række kritiske vurderinger. For eksempel anerkendes resulta-terne på uddannelsesområdet i begge evalueringer, ligesom det anerkendes, at lokale service-

ydelser i nogle områder er blevet forbedret. Også i de kritiske vurderinger er der sammenfald påen række områder. Bl.a. peger begge evalueringer på den manglende fremdrift på statsopbyg-ningsområdet og på, at styringen af de enkelte programindsatser bør styrkes, og at der bør værefokus på bæredygtighed og på effekterne på længere sigt. Desuden nævnes behovet for bedrekonfliktanalyser, herunder politisk-økonomiske analyser. Endvidere peger begge rapporter påforskellige områder, hvor de formulerede mål for indsatserne ikke er blevet nået. Der er medandre ord god overensstemmelse i vurderingerne på en række områder. På den baggrund er detvanskeligt at forstå, at den danske evaluering kan opfattes som et skønmaleri.Ikke bare de mange kritiske vurderinger og anbefalinger i den danske evaluering, men ogsåkonklusionerne i den norske og andre evalueringer bliver overvejet i forbindelse med den lø-bende tilpasning af den danske bistandsindsats i Afghanistan.Ad c: Bekæmpelsen af korruption har høj prioritet for regeringen, hvilket også blev understre-get i forbindelse med offentliggørelsen af evalueringen i august 2012. Den danske bistand harhidtil været genstand for nøje kontrol og fremadrettet er der lagt yderligere vægt på at udvikleredskaber til på forhånd at vurdere risiko for misbrug og korruption, samt kontrollere brugen afmidlerne.Ad d: Redegørelsen til Folketinget omhandlede misbrug og korruption i den danske bistand.Den norske rapport havde ikke direkte relevans herfor.Ad e: Til udvalgets orientering kan evalueringerne læses her:Den danske evalueringhttp://um.dk/da/danida/resultater/eval/afgh/;Den norske evaluering:http://www.norad.no/no/evaluering/publikasjoner/publikasjon?key=392660