Udenrigsudvalget 2012-13
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 23. maj 2013Spørgsmål fra Udenrigsudvalget tiludviklingsministeren af 29. april 2013 URUalm. del – spørgsmål 122.
URU alm. del spørgsmål 122:”Vil ministeren oversende en redegørelse for fejlinvesteringer i 3 fitness-centre i Tanzania? Ogvil ministeren herunder redegøre for, hvornår projektet blev igangsat, hvem besluttede det, ogunder hvilken minister projektet blev igangsat.”Svar:I november 2010 etablerede den danske virksomhed Team Hyldahl og den tanzanianskevirksomhed CMG Investments Ltd et partnerskab med ca. 2 mio. kr. i støtte fra DanidaBusiness Partnerships (DBP). Bevillingen blev bevilget af Ambassaden i Dar es Salaam ioverensstemmelse med DBP retningslinjer.Formålet med projektet var at bidrage til økonomisk vækst og folkesundhed i Tanzania ved atetablere fitnesscentre og udbyde services som fysioterapi, rehabiliteringstræning og rådgivningom diæt og sundhed. Samtidig skulle overskud fra high-end fitnesscentre investeres i etableringaf fitnesscentre til gavn for fattige unge. Den danske virksomhed trænede den lokale partner iblandt andet fitnessinstruktion, brug af træningsmaskiner og forretningsdrift.Der er indtil videre etableret tre centre i Mwanza, Arusha og Dar es Salaam med i alt 400brugere. De tre centre har hver skabt 10 jobs. Dog er centret i Dar es Salaam efterfølgendelukket ned.I december 2011, indgik Team Hyldahl et nyt partnerskab med den tanzanianske virksomhedSeven Anchors Ltd. Ambassaden i Dar es Salaam bevilligede ca. 2,5 mio. kr. til projektet medhenblik på etablering af mindst fem nye fitnesscentre. Ingen af disse midler blev dog udbetalt.Allerede i juli 2012 meddelte partnerne imidlertid, at de ønskede partnerskabet afsluttet. Denlokale partner anmodede samtidig Team Hyldahl om at få tilbagebetalt den investering, dehavde foretaget i etableringen af et joint venture. De to partnere kunne ikke enes ombetingelserne for at ophæve partnerskabet. Ambassaden i Dar es Salaam afholdtmæglingsmøder med begge parter og anbefalede dem at søge juridisk bistand til afslutning afsamarbejdet. I september 2012 besluttede ambassaden at stille projektet i bero, uden at der varblevet uddelt statslige midler.Programmet er åbent for alle erhvervssektorer, undtagen alkohol, tobak og våben.