Forord

Der er grund til at glæde sig over, at den globale terrortrussel ikke er øget. Samtidiger det samlede trusselsbillede mod Vesten og Danmark i dag mere fragmenteret,dynamisk og komplekst, end det var for et år siden. Det har gjort terrortruslenendnu mere uforudsigelig.Vi skal indrette vores indsats og systemer både nationalt og internationalt, så de ergearet til at håndtere denne uforudsigelighed. Det er en topprioritet for regeringen,at vores værn mod terrorisme hele tiden er på niveaumed ikke bare dagens, menogså morgendagens trusselsbillede. Det stiller store krav både til beredskabet og tilefterretningstjenesterne om bestandigt at være et skridt foran ekstremisterne for atforstå de faktorer, der kan lede til terror og nye tendenser i trusselssituationen. Kunpå den måde kan truslerne forebygges, og der kan handles hurtigt og effektivt, hvisdet alligevel bliver nødvendigt. Det er derfor, at vi skal tage ved lære af tragedien påden norske ø Utøya. Regeringen har således igangsat et arbejde, der skal sikre, atDanmark er rustet også til den type udfordringer.Det er også derfor, at regeringenhar etableret et Center for Cybersikkerhed for at styrke det danske samfundsbeskyttelse af kritisk it-infrastruktur.Den bedste måde at bekæmpe terrorisme er ved at undgå, at personer i det heletaget udvikler sig til terrorister. Derfor er forebyggelse et kodeord for regeringenbåde når det gælder indsatsen inden for og uden for landets grænser. Regeringen harsåledes iværksat en landsdækkende kortlægning af antidemokratiske ogekstremistiske miljøer for at få mere viden om de lokale udfordringer og dermed ihøjere grad at kunne målrette den lokale, forebyggende indsats.International ret, menneskerettigheder og retssikkerhed er de vigtigste – og mesteffektive – våben i kampen mod terrorisme. Kampen mod terrorisme kan ikkevindes i det lange løb, hvis vi ikke forbliver tro mod disse kerneværdier. Dette varomdrejningspunktet for det danske EU-formandskab på terrorbekæmpelsesområdetog vil også være ledetråden for den fremadrettede internationale danske indsats. Itråd hermed har regeringen skruet op for den internationale indsats modekstremisme gennem en række nye målrettede projekter med særlig fokus på, atstabilisering af skrøbelige stater og indsatsen mod terror i stigende grad er to sider afsamme sag. Stabilisering, demokratisering, menneskerettigheder, kapacitets-

Resumé

National og international forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme udgør forsat envigtig prioritet for regeringen. Det overordnede formål er at beskytte den danskebefolkning og danske interesser mod terrorhandlinger. Det skal ske ved at adresserede bagvedliggende årsager - dette med udgangspunkt i den internationale folkeret ogi tæt samarbejde med internationale partnere og et bredt spektrum af nationalemyndigheder.Størstedelen af dette års terrorredegørelse handler om udviklingen i det nationale oginternationale samarbejde. I lyset af at Danmark i første halvdel af 2012 varetogformandskabet for EU, er særligt resultaterne af det danske EU-formandskabfremhævet.Under det danske EU-formandskab nåede man til enighed om det danskeformandskabs udkast til en EU-handlingsplan for Afrikas Horn og Yemen.Derudover lykkedes det at opnå et øget fokus på menneskerettigheder ogterrorbekæmpelse. Dertil arbejdede Danmark under formandskabet for et øget fokuspå afradikalisering. Dette mundede ud i, at der under det danske formandskab blevvedtaget rådskonklusioner, som indeholdt opfordringer til medlemsstaterne ogKommissionen om at iværksætte en række tiltag, der kan styrke den nationale oginternationale indsats for at få radikaliserede personer til at ændre holdninger ogopgive deres tilknytning til ekstremistiske miljøer.Afslutningsvis tegnes konturerne af prioriteterne for den danske indsats fremover.Regeringen ønsker fortsat at fremme eninternational anerkendelse af, at den globaleterrortrussel langsigtet og mest effektivt reduceres ved at fokusere på konfliktløsning,stabilisering og demokratisk udvikling. Her er multilateralisme og respekt formenneskerettigheder fortsat kernebegreber for Danmark og for vores indsats på deninternationale scene.

1. Det aktuelle trusselsbillede mod Danmark og udviklingstræk i den internationaleterrorisme..................................................................................................................................52. Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror.............................................73. Dansk EU-formandskab – prioriteter og resultater...................................................134. Bistand til tredjelande og internationalt samarbejde om terrorismebekæmpelse..165. Fremtidige prioriteter og fokusområder ......................................................................24

1. Det aktuelle trusselsbillede mod Danmark og udviklingstræk i den

internationale terrorisme

Generelle udviklingstrækTruslen mod Danmark har tæt sammenhæng med udviklingen i det globaletrusselsbillede. Den globale terrortrussel hidrører især fra militante islamistiskegrupper og netværk. Der er dog også aktiviteter fra andre grupper ellerorganisationer, der anvender terror som middel. Endelig ses der en forøget vilje tilvoldsanvendelse i højre- og venstreekstremistiske miljøer.Den internationale indsats mod terror har svækket al-Qaida i Pakistan/Afghanistan,men gruppen er fortsat aktiv i planlægning og forsøg på at gennemføre terrorangrebmod Vesten. Samtidig er der, særligt i Pakistan, andre terrorgrupper, der kan rammevestlige mål, både i og uden for regionen.Omvæltningerne i Mellemøsten og Nordafrika har givet regionale terrorgruppermere råderum, herunder nye fristeder, hvor de kan træne og planlægge angreb.Grupperne har ofte forbindelse til al-Qaida, og angreb mod vestlige mål i regioneneller i vestlige lande indgår i gruppernes planlægning. Samtidig har nye konflikter iMellemøsten og Nordafrika tiltrukket personer bosiddende i Vesten, herunderDanmark.Terrorgrupperne udvikler løbende nye angrebsmetoder og søger aktivt ogvedholdendeatafprøveogomgåsikkerhedsforanstaltninger.Derplanlæggesomfattende og komplekse angreb, men evnen til at gennemføre storeangreb er reduceret. Der opfordres i stigende gradtil angreb med enkle midler, derkræver mindre planlægning, eller til soloterrorisme, hvor en enkeltperson handleralene.Mens den globale terrortrussel ikke som sådan er øget, er det samlede trusselsbilledemod Vesten og Danmark i dag mere fragmenteret, dynamisk og komplekst.Terrortruslen er dermed blevet mere uforudsigelig.Truslen mod Danmark

Som et vestligt land med en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, er Danmark et målfor internationale terrorgrupper på samme måde som andre vestlige lande. Truslenkan komme udefra eller fra grupper eller personer i Danmark, der delerterrorgruppernes ideologi.Tegningesagen har gjort Danmark og danske interesser i udlandet til et prioriteretmål for militante islamistiske terrorgrupper. Antallet af tilfælde af konkretangrebsplanlægning og angrebsforsøg mod Danmark med baggrund i tegningesagenvar i perioden 2010-2012 højere end i årene efter tegningernes offentliggørelse.Udviklingen understreger, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.Denne fortsatte fokus på Danmark medfører også en risiko for, at danskere ogdanske interesser kan blive mål for terrorangreb og bortførelser i udlandet, særligthvor militante islamistiske grupper er aktive.Et voksende antal personer fra Danmark rejser til konfliktzoner, herunder til Syrien.Dette øger risikoen for kontakter til militante islamistiske netværk, og for atpersonerne derved motiveres til at udføre terrorrelaterede aktiviteter, når de venderhjem.Også i Danmark findes der grupperinger og enkeltpersoner, der sammensætter deresmilitante ideologi på basis af forskellige højreekstremistiske ideer. Terrorangrebene iNorge i 2011 og andre begivenheder i udlandet kan virke inspirerende på personerog grupper i Danmark. Der er desuden personer i det venstreekstremistiske miljø iDanmark, som har vilje og evne til at begå alvorlig, personfarlig kriminalitet,herunder i form af ildspåsættelser og angreb på politiske modstandere.Se Vurdering af Terrortruslen mod Danmark påwww.pet.dkog EfterretningsmæssigRisikovurdering 2012 påwww.fe-ddis.dk.

2. Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror

Regeringen tager fortsat alle nødvendige skridt for at forhindre gennemførelsen afterrorhandlinger inden for Danmarks grænser. Efterretningsmæssig indsats modpersoner og grupper med forbindelse til terrornetværk i henholdsvis udlandet og iDanmark er helt central for afdækningen af terrortruslen mod Danmark og danskeinteresser i udlandet, og der er et tæt samarbejde mellem de to efterretningstjenester.Fremadrettet vil regeringen nedsætte et udvalg, der skal vurdere de hidtil anvendtevirkemidler i terrorbekæmpelsen og det samlede terrorberedskabs effektivitet ogomkostninger. Udvalgets arbejde vil danne grundlag for regeringens kommendesamlede strategi for Danmarks indsats mod international terrorisme og terrortruslenmod Danmark med henblik på at sikre et mere effektivt værn mod terrortruslen.Forebyggende indsats mod ekstremisme og radikaliseringEn hjørnesten i den danske indsats for at forebygge ekstremisme og radikalisering erat sikre kompetenceopbygning af lokale og kommunale aktører til at kunneidentificere og håndtere udfordringer med ekstremisme lokalt. I den forbindelseafholder Social- og Integrationsministeriet og PET løbende kurser og temadage forlandets politikredse med udgangspunkt i SSP-samarbejdet (det kriminalpræventivesamarbejde mellem skoler, de sociale myndigheder og politiet). Forbyggendeindsatser vil stadig stå helt centralt og skal fremover omfatte nye målgrupper ogindsatsområder, herunder psykiatrien og online-radikalisering. Social- ogIntegrationsministeriet er endvidere i gang med at iværksætte et samletforebyggelseskoncept bestående af en mentor-, rollemodel- og forældreindsats meddet formål at forebygge radikalisering og ekstremisme. Mentorindsatsen skal støtteunge i at frigøre sig fra ekstremisme, rollemodelindsatsen skal udfordre polariserendeog radikaliserende holdninger, og forældrene skal inddrages som en positiv ressource.Derudover er der iværksat en landsdækkende kortlægning af antidemokratiske ogekstremistiske miljøer med udgangspunkt i landets politikredse med det formål at fåmere viden om de lokale udfordringer og dermed i højere grad kunne målrette denlokale forebyggende indsats.I 2011 igangsatte Social- og Integrationsministeriet og Kriminalforsorgen med støttefra EU-Kommissionen projekt ”Afradikalisering – Tilbage på Sporet”. Projektet, derafsluttes i 2014 har til formål at uddanne mentorer til at støtte fængselsindsatte i at

holde sig fri af ekstremisme. Et andet projekt om afradikalisering ”Afradikalisering –Målrettet Intervention” blev afsluttet i foråret 2012. Projektet blev gennemført i ettæt samarbejde mellem Social- og Integrationsministeriet, PET, Århus Kommune ogKøbenhavns Kommune og blev ligeledes støttet af EU-Kommissionen. Formåletmed projektet var at udvikle metoder og værktøjer til at forebygge og håndteresituationer, hvor unge mennesker viser tegn på radikalisering eller allerede befindersig i et ekstremistisk miljø. Læs nærmere om projekterne og den øvrigeforebyggelsesindsatspåwww.sm.dk under Forebyggelse af ekstremisme.Lovgivningsmæssige tiltag på terrorismeområdetI januar 2013 fremsatte justitsministeren et lovforslag om ændring af retsplejeloven,lov om international fuldbyrdelse af straf mv. og lov om udlevering aflovovertrædere (L 127). Lovforslaget, der navnlig har til formålat gennemføreEuroparådets hvidvask- og terrorfinansieringskonvention fra 2005, indeholder bl.a.ændringer af retsplejelovens regler om tavshedspålæg i forbindelse medrettens pålægtil parterne om udlevering af særligt bevismateriale (edition), ligesom der indsættes enhjemmel i lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. til at fuldbyrde udenlandskekonfiskationsafgørelser, som er omfattet af konventionen. Lovforslaget forventesvedtaget i indeværende folketingssamling.I februar 2013 fremsatte justitsministeren et lovforslag om en styrket indsats modøkonomisk kriminalitet (L 164), der bl.a. indeholder et forslag til en ny bestemmelse iretsplejeloven om kortvarig indespærring af kontoindehavende, hvis der er grund tilat antage, at beløbet har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.Lovforslaget forventes vedtaget i indeværende folketingssamling.Kulturministeren har bl.a. i lyset af straffesagen mod selskaberne Roj TV A/S ogMesopotamia Broadcast A/S METV fremsat et lovforslag om ændring af radio- ogfjernsynsloven (L 185) for at sikre, at lovgivningen på tilstrækkelig vis giver mulighedfor at skride ind over for radio- og tv-stationer, som gennem deres programmeropfordrer til terrorisme. I lovforslaget foreslås bl.a., at kulturministeren skal haveadgang til at fastsætte regler om, at radio- og tv-stationers programmer ikke måfremme terrorisme. På dette grundlag vil Radio- og tv-nævnet fremover kunneinddrageenradio-ellertv-stationssendetilladelseellerkræveudsendelsesvirksomheden indstillet, hvis radio- eller tv-stationen via sine

programmer fremmer terrorisme. Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2013 ogforventes vedtaget i indeværende folketingssamling.Terrorismerelaterede domme og verserende sagerHøjesteret afsagde den 12. maj 2012 dom i en ankesag, hvor en person ved byrettenvar blevet idømt ni års fængsel og udvisning for bestandig, for bl.a. forsøg på enterrorhandling i form af et drabsforsøg på bladtegneren Kurt Vestergaard.Fængselsstraffen blev ved Vestre Landsrets ankedom af 22. juni 2011 skærpet tilfængsel i 10 år. Højesteret fandt ikke grundlag for at ændre den af landsrettenfastsatte straf og stadfæstede landsrettens dom.Fire personer fra Sverige blev ved Glostrup Rets dom af 4. juni 2012 fundet skyldigei forsøg på terrorisme ved at have forberedt at udøve en aktion mod JyllandsPosten/Politikens Hus, hvor de under anvendelse af våben havde til hensigt at dræbede tilstedeværende personer. De fire personer blev hver idømt 12 års fængsel,ligesom de blev udvist af Danmark for bestandig. Byretsdommen blev af en af dedomfældte anket til Østre Landsret, som den 31. januar 2013 stadfæstede byrettensdom.Selskaberne bag en tv-station blev ved Københavns Byrets dom af 10. januar 2012dømt for i perioden fra den 7. februar 2008 til den 10. september 2010 at havefremmet virksomheden for den kurdiske terrororganisation PKK. Selskaberne havdei gentagne tilfælde udsendt tv-programmer og -indslag bl.a. med interviews medPKK-sympatisører og -ledere og med reportager fra kamphandlinger mellem kurdereog tyrkiske myndigheder samt fra PKK-træningslejre. Tv-stationen fungerede såledessom talerør for PKK med bl.a. opfordringer til at tilslutte sig PKK og deltage iterroraktioner udført af PKK og med glorificerende omtale af PKK. Sagen blevanket, og landsretten påbegyndte behandlingen af ankesagen den 29. oktober 2012.Dom i ankesagen forventes afsagt i sommeren 2013.Der blev den 20. december 2012 af Københavns Byret afsagt dom i en sag, hvor dervar rejst tiltale mod i alt fem personer, dels for terror i form af en række tilfælde afkvalificeret ildspåsættelse begået i perioden fra den 17. april 2010 til den 26. april2011 mod flere offentlige myndigheder og private virksomheder, hvorved der varsket skader for ikke under 10 millioner kr., dels i to forhold vedrørende planlægning

af terrorhandlinger i form af brandstiftelser mod lignende mål. I byretten skete derdomfældelse for ildspåsættelse i nogle forhold og domfældelse for kvalificeretildspåsættelse i et forhold, ligesom der skete frifindelse i enkelte forhold. Dommen eranket af anklagemyndigheden bl.a. med påstand om, at de pågældende handlinger erbegået med terrorforsæt. Ankesagen forventes afgjort i efteråret 2013.Styrkelse af terrorberedskabet og læringspunkter fra NorgeKriseberedskabsgruppen besluttede i april 2012 at sammenfatte de danskeberedskabsmyndigheders læringspunkter i lyset af terrorangrebene i Norge den 22.juli 2011. Arbejdet blev forankret inden for rammerne af National Operativ Stab(NOST), der indstillede, at det danske kriseberedskab fokuserer på følgende sekstemaer med henblik på bedre at kunne håndtere større beredskabsmæssigehændelser:1. Generel styrkelse i forhold til prioriteringen af beredskabskulturen i de enkeltesektorer, herunder også i departementer og overordnede styrelser2. Fokus på beredskabsplaner – såvel generelle som sektorspecifikke – samtudbredelse af kendskab til planer på alle niveauer, bl.a. gennem uddannelse ogøvelser3. Fokus på krisekommunikation og koordineringen heraf i forhold til involveredemyndigheder/aktører samt behovet for at sikre, at krisekommunikationen når udtil flest mulige4. Fokus på etableringen af en platform, der kan understøtte kommunikation ogkoordination mellem beredskabsmyndighederne ved større hændelser, herunderetablering og deling af et fælles geografisk situationsbillede5. Vigtigheden af, at forsvarets ressourcer dimensioneres efter også at skulle kunneunderstøtte politiet og det øvrige beredskab i forbindelse med større hændelser6. Styrkelse af den psykosociale indsats,dvs. indsats overfor de berørte vedhændelser, hvad enten det er de skadede, de pårørende eller andreinvolverede,samt fastlæggelse af rammer og ansvar i forhold til denne.Sundhedsstyrelsen har i denne sammenhæng nedsat en arbejdsgruppe med detformål at optimere det kriseterapeutiske og krisestøttende beredskab i Danmark.

National håndbog for den politimæssige indsats i forbindelse med terrorhændelser mv.Med henblik på at etablere det bedst mulige overblik og det bedst muligeplanlægningsgrundlag i forhold til dansk politis indsats i tilfælde af en terrorhændelse,har Rigspolitiet udarbejdet en national terrorhåndbog, der synliggør politietsforskellige planer og rollefordelingen i dansk politi i tilfælde af terrorhændelser. Påbaggrund af den nationale terrorhåndbog har de enkelte politikredse udarbejdetlokale operationsplaner for den politimæssige indsats i forbindelse med enterrorhændelse.Styrkelse af redningsberedskabet og samfundets strategiske krisestyringskapacitetIndgåelsen i 2012 af den politiske aftale om redningsberedskabet 2013-2014 styrkerdet statslige redningsberedskabs kapacitet til at løse opgaver som følge af bl.a. terror.Det sker eksempelvis ved atøge kompetencerne på rednings- og CBRN-området(kemisk, biologisk, radiologisk, nukleart) samt en styrkelse af det kemiske beredskab ihovedstadsområdet.Endvidere styrkes samfundets strategiske krisestyringskapacitet ved at etablere enplanlægningsforpligtelse for statslige myndigheder i forhold til at kunne håndterekomplekse hændelser såsom terror og ved at udvikle Beredskabsstyrelsensrådgivningstilbud. Desuden påbegyndes en kortlægning af kritisk infrastruktur iDanmark under inddragelse af relevante sektormyndigheder.Beredskabsstyrelsen har herudover i 2012 blandt andet sat fokus på deforholdsregler, der skal iagttages ved mulige terrorhændelser gennem en revision afpublikationRetningslinjer for indsatsledelse.PET’s aktionsstyrkePET’s aktionsstyrke er en specialenhed i efterretningstjenesten, der har til opgave atopretholde et operativt anti-terrorberedskab, og som skal sikre politiet forsvarligeløsningsmuligheder ved vanskelige indsatsopgaver. Aktionsstyrken er bl.a. uddannetog udrustet til gidselredning og anholdelse af bevæbnede gerningsmænd.PETovervejer løbende, om der er behov for at tilpasse og justere Aktionsstyrkensberedskab. Dette sker bl.a. i lyset af det konkrete trusselsbillede samt såvel danskesom udenlandske erfaringer, herunder også erfaringerne fra den norske indsatsstyrkei forbindelse med terrorangrebene i Norge den 22. juli 2011.

Center for CybersikkerhedMed samfundets afhængighed af informations- og kommunikationsteknologi er ogsåfulgt et ændret risikobillede, som kræver nye sikkerhedsforanstaltninger. Cyberangrebmv. kan medføre alvorlig skade på eller hindre anvendelse af it- ogteleinfrastrukturen eller den tilknyttede fysiske infrastruktur, f.eks. energi- og vand-forsyning eller kontrolsystemer i industrien. Truslen i cyberspace udgøres af flereaktører, herunder terrorgrupper. Som følge af Forsvarsministeriets overtagelse afansvaret for cybersikkerhed i efteråret 2011, blev det besluttet at oprette Center forCybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste. Centret skal bl.a. deltage ibeskyttelsen af samfundets kritiske informations- og kommunikationsinfrastruktur.Centerets operative kapacitet er under opbygning. Der er endvidere iværksat etarbejde med at formulere en samlet dansk strategi for cybersikkerhed. Denne ventesfærdig i 2013.

3. Dansk EU-formandskab – prioriteter og resultater

Rådets arbejdsgruppe om eksterne aspekter af bekæmpelse af terrorisme (COTER)Som led i EU-formandskabet varetog Udenrigsministeriet i første halvdel af 2012formandskabet forRådets arbejdsgruppe om eksterne aspekter af bekæmpelse afterrorisme (COTER). Tematiske prioriteter for det danske formandskab udgjordes affokus på dels samspil mellem overholdelse af menneskerettighederne og forebyggelseaf terrorisme og dels imødegåelse af finansiering af terrorisme. Geografiskeprioriteter for gruppens arbejde var Østafrika inkl. Afrikas Horn, Sydasien inkl.Afghanistan-Pakistan samt Sahel-regionen. Af opnåede resultater kan fremhævesUdenrigsrådets godkendelse af en EU antiterror-strategi for Pakistan udarbejdet iCOTER med fokus på i) fremme af retssikkerhed og ii) forebyggelse af voldeligekstremisme. Man opnåede enighed om det danske formandskabs udkast til en EU-handlingsplan for Afrikas Horn og Yemen senere godkendt af Udenrigsrådet.Handlingsplanens søjler udgøres af i) fremme af retssikkerhed, ii) forebyggelse afvoldelig ekstremisme samt iii) imødegåelse af finansiering af terrorisme.Det lykkedesat opnå øget fokus på menneskerettigheder og terrorbekæmpelse, bl.a. medafholdelse af en international konference i København i marts 2012. Processenmundede ud i COTER-godkendelse af formandskabets udkast til et sæt praktiskeretningslinjer for indsatser i tredjelande. Retningslinjerne, der tages videre af EU-institutionerne og efterfølgende formandskaber, vil bl.a. indeholde i) enmenneskerettighedstjekliste til brug for EU og medlemslande i forbindelse medprogrammering af kommende indsatser, ii) ”best practices” samt iii) en brugervenligguide for praktikere, der gøres tilgængelig på internettet. Der blev opnået enighed ombehov for øget koordinering i forhold til indsatser med imødegåelse af finansiering afterrorisme, bl.a. i form af udarbejdelse af en fælles handlingsplan i forhold tilØstafrika på baggrund af en EU-USA konference afholdt i København i juni 2012.Arbejdsgruppen godkendte et formandskabspapir, der senere blev til enstatusrapport om implementering af rådskonklusioner om sammenhæng melleminterne og eksterne aspekter af terrorbekæmpelse. Endvidere lykkedes det at opnågodkendelse af et formandskabspapir, der styrker EU’s kapacitet og synlighed iforbindelse med indsatser i tredjelande. Papiret tages videre af EU-institutionerneunder efterfølgende formandskaber.

Rådets arbejdsgruppe om interne aspekter af bekæmpelse af terrorisme (Terrorist Working Party)Justitsministeriet varetog formandskabet for Rådets arbejdsgruppe for interneaspekter af bekæmpelse af terrorisme (Terrorist Working Party). Under det danskeformandskab satte arbejdsgruppen primært fokus på dels forebyggelse af personersradikalisering og involvering i voldelige ekstremistiske miljøer, dels på indsatsen forat få personer, der er dømt for terrorforbrydelser eller befinder sig i voldeligeekstremistisk miljøer, til at ændre deres ekstremistiske holdninger og finde et ståsteduden for disse miljøer. Under det danske formandskab blev der bl.a. vedtagetrådskonklusioner om afradikalisering og afstandtagen fra terrorvirksomhed.Rådskonklusionerne indeholder opfordringer til medlemsstaterne og Kommissionenom at iværksætte en række tiltag, der kan styrke indsatsen for at få radikaliseredepersoner til at ændre holdninger og opgive deres tilknytning til voldeligeekstremistiske miljøer.Konference om antiradikaliseringSom del af det danske EU-formandskab i foråret 2012 afholdt Social- ogIntegrationsministeriet i samarbejde med den britiske tænketank ”The Institute forStrategic Dialogue” en international konference om afradikalisering. Konferencensatte fokus på, hvordan man kan understøtte unge i at forlade voldeligeekstremistiske grupperinger, og hvordan man kan støtte lokale kræfter i at forebyggeekstremisme og radikalisering. På konferencen deltog omkring 90 personer fra 20forskellige lande og på baggrund af drøftelserne blev der udarbejdet enkonferencerapportConference on tackling extremism: Deradicalisation and disengagement.Læsnærmere om resultaterne i konferencerapporten påwww.sm.dk.EU's strategi og handlingsplan for terrorbekæmpelseEU’s anti-terrorkoordinator fremlagde i december 2012 sin årlige statusrapport omgennemførelsen af EU’s strategi og handlingsplan for indsatsen mod terrorisme, derbeskriver de igangværende initiativer inden for rammerne af EU’s strategi oghandlingsplan, herunder igangværende projekter om bekæmpelse af radikalisering ogrekruttering. Anti-terrorkoordinatoren har også fremlagt en række anbefalinger for,hvilke fokusområder EU fremover bør prioritere i indsatsen mod terrorisme. Ianbefalingerne fremhæves bl.a. behovet for at sørge for, at de skridt vi tager indenforEU’s grænse, også kan komme i spil udenfor EU, at opnå enighed om et EU systemom udveksling af passagerlisteoplysninger (PNR) og at revidere EU's strategi mod

radikalisering og rekruttering til terrorisme samt EU's mediekommunikationsstrategi.Indsamling og udveksling af PNR-oplysningerKommissionen fremsatte i februar 2011 et forslag til direktiv om anvendelse afpassagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske ogretsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet. Forslaget har til formål atharmonisere medlemsstaternes lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse afPNR-oplysninger til medlemsstaterne og om behandlingen af disse oplysninger.Fordet danske EU-formandskab var forslaget en prioriteret sag, og det lykkedes i april2012 at opnå enighed om en generel indstilling til forslaget i Rådet. De videreforhandlinger om forslaget mellem Europa-Parlamentet og Rådet afventer enafstemning om forslaget i Europa-Parlamentets LIBE-udvalg.Forslaget er omfattet afdet danske retsforbehold og vil derfor ikke være bindende for eller finde anvendelse iDanmark. Da forslaget indeholder bestemmelser om gensidige forpligtelser, vilDanmark ikke have mulighed for at gennemføre alle dele af forslaget ensidigt i dansklovgivning.Formandskab for ad hoc Rådsarbejdsgruppen om sikring af kernekraftværker i EUEU besluttede i juli 2011 at nedsætte en ad hoc Rådsarbejdsgruppe, der skulle se påmetoder til at øge sikring af kernekraftværker i Europa i forhold til tyveri, sabotage,uautoriseret adgang og andre fjendtlige handlinger. Beredskabsstyrelsen ledte underdet danske EU-formandskab rådsarbejdsgruppens arbejde, som afsluttedes med enrapport til Det Europæiske Råd i juni 2012. Rapporten indeholdt ottehovedkonklusioner og seks anbefalinger til det videre arbejde med sikring afkernekraftværker i EU og dets nabolande.Forebyggelse af terrorisme med eksplosivstoffer og CBRN-materialer (kemiske, biologiske,radiologiske og nukleare materialer)EU vedtog i 2008 en eksplosivstofhandlingsplan og i 2009 en CBRN-handlingsplanmed det primære formål at forebygge terrorisme med eksplosivstoffer og CBRN-materialer. Under det danske EU-formandskab arbejdede Danmark for at samtænkehandlingsplanerne i en ny CBRN-Agenda. I oktober 2012 arrangerede Danmark,Sverige og Kommissionen en konference herom, og i december 2012 vedtog EUrådskonklusioner om denne nye samtænkte CBRNE-Agenda, hvor E står foreksplosiver.Efter et indledende arbejde under det danske formandskab vedtog EU i

4. Bistand til tredjelande og internationalt samarbejde om

terrorismebekæmpelse

Danmark har generelt styrket engagementet indenfor stabilisering og forebyggendeindsatser i flere dele af verden og har iværksat en række aktiviteter i Afrika, Asien ogMellemøsten, samt i internationale fora, der har til formål at adressere deudfordringer, der kan danne grobund for terrorisme, samt bidrage aktivt ogpræventivt til at stabilisere nogle af de skrøbeligste lande i verden.De overordnederammer for danske indsatser med bistand til tredjelande udgøres af FN’s globalestrategi for terrorbekæmpelse samt det nye Global Counterterrorism Forum (GCTF).Global Counterterrorism ForumGlobal Counterterrorism Forum (GCTF) er et amerikansk-tyrkisk initiativ, der ertænkt som et strategisk og praktisk engagement, der skal styrke internationaltsamarbejde om civile indsatser med at forebygge og bekæmpe terrorisme, samt ikkemindst involvere flere ikke-vestlige stater i arbejdet. GCTF har 30 deltagerlande,herunder syv EU-lande inkl. Danmark. Arbejdet er opdelt i tre geografiskearbejdsgrupper om henholdsvis Sahel, Afrikas Horn og Sydøstasien samt totematiske grupper med fokus på styrkelse af retsstatsprincipper og indsatsen modvoldelig ekstremisme. Konkret har arbejdet indtil nu resulteret i etablering af etinternationalt center for imødegåelse af voldelig ekstremisme, Hedayah, i Abu Dhabi,og et tilsvarende center om retsstatsprincipper forventes at åbne i Tunis i løbet af2013. Danmark følger arbejdet i alle fem arbejdsgrupper, men har prioriteret atdeltage aktivt i grupperne om Afrikas Horn og Sahel samt om retsstatsprincipper.Som tilskyndelse til en reel, multilateral tilgang til terrorbekæmpelse, er GCTFsammen med FN’s globale strategi i stigende grad retningsgivende for danskeindsatser med at opbygge kapacitet hos vores partnere. Udenrigsministeren deltogsåledes i seneste ministermøde i GCTF, afholdt i december 2012 i de ForenedeArabiske Emirater, hvor han ud over at deltage i åbningen af Hedayah-centret,annoncerede flere danske initiativer,der understøtter arbejdet i GCTF. I Sahel-arbejdsgruppen er Danmark gået sammen med Burkina Faso om at lede en regionalproces, der skal se på, hvordan man bedre inddrager lokalsamfund i arbejdet med at

forebygge og bekæmpe ekstremisme. Processen blev skudt i gang med et regionaltmøde i Ouagadougou, Burkina Faso i april 2013 og vil bl.a. bidrage tilimplementering af FN- og EU-strategier samt det udvidede danske Sahel-initiativ,som omtalt underIndsatser i Vestafrika og Sahel-regionen.I arbejdsgruppen om AfrikasHorn bidrager danske erfaringer med fremme af regionalt samarbejde ogimødegåelse af finansiering af terrorisme til arbejdet, og et dansk finansieret studie afregionale kapaciteter blev på et møde i Addis Ababa i februar 2013 gjort tiludgangspunkt for gruppens fremtidige prioriteter. Endelig har Danmark med henblikpå at fremme menneskerettighedsdagsordenen og følge op på prioriteten fra EU-formandskabet igangsat to nye projekter, implementeret af FN, der har til formål atsikre fuld overholdelse af menneskerettighederne i forbindelse med bekæmpelse afterrorisme, bl.a. i form af uddannelse af myndigheder på Afrikas Horn og i Sahel.Begge projekter vil understøtte arbejdet i GCTF-arbejdsgruppen omretsstatsprincipper og et internationalt retsstatscenter, der er under etablering i Tunis.Initiativer under Freds- og StabiliseringsfondenI 2012 fortsatte anvendelsen af Freds- og Stabiliseringsfonden, der samtænkerindsatser og består af udviklings-, stabiliserings- og sikkerhedsmidler, til forebyggelseog bekæmpelse af terrorisme gennem regionale og stabiliserende indsatser.Skrøbelige og konfliktramte stater udgør fortsat en af de største udfordringer forglobal sikkerhed, og indsatserne under Freds- og Stabiliseringsfonden fokuserersåledes herpå ved bl.a. at styrke lokal kapacitetsopbygning for dermed at sikrelangsigtet bæredygtighed. I det nedenstående kan ses en række eksempler på deforskellige indsatser, der støttes af fonden. I forbindelse med det nye Forsvarsforlig(2013-2017) blev det besluttet, at Freds- og Stabiliseringsfonden skulle fortsætteinden for de samme rammer som tidligere, hvorfor fonden også efter 2014 vil rådeover 150 mio. kr. årligt. Udover dette blev det i 2012 besluttet at begyndeplanlægningen af et Sahel-initiativ, til hvilket fonden bliver tilført yderligere i alt 125mio. kr. over fem år. Et af Sahel-initiativets tre fokusområder vil være anti-radikaliseringsindsatser.Indsatser i ØstafrikaI Østafrika bidrager Danmark som et led i regeringensFreds- ogStabiliseringsprogram med finansiel støtte til AMISOM (African Union Mission inSomalia), der i 2012 havde stor succes med at presse terrorbevægelsen Al Shabaab

tilbage. AMISOM opnåede markante resultater med befrielse af bl.a. havnebyenKismayo, som var den sidste strategisk vigtige by under Al Shabaabs kontrol. AlShabaab er dog stadig en trussel og magtfaktor i Somalia, og organisationen haromlagt strategien til mere asymmetrisk krigsførelse. Forebyggende indsatser er ogsået vigtigt element i det danske engagement i Østafrika. Således samarbejder Danmarkmed lande i regionen om bl.a. iværksættelse af indsatser, der har til formål atmodvirke hvidvaskning af penge og finansiering af terror. Endelig blev der i 2012påbegyndt et samarbejde mellem PET og de kenyanske myndigheder, som skalstyrke den dialogbaserede og forebyggende indsats med henblik på at imødegåradikalisering.Samarbejdsprojektet tager afsæt i en efterspørgsel på en styrketforebyggende indsats og har fokus på samarbejde og træning af kenyanskesikkerhedsmyndigheder og dialog med civilsamfund. Udgangspunktet er PET’s godeerfaringer med at koble terrorbekæmpelse sammen med en tidlig, forebyggendeindsats – i erkendelse af, at traditionelle sikkerhedsinitiativer ikke kan stå alene iindsatsen mod terrorisme.Danmark har gennem Freds- og Stabiliseringsfonden støttet etableringen af etregionalt netværk for bekæmpelse af terrorisme. Netværket er forankret isamarbejdsorganisationen for landene i Østafrika (IGAD) til fremme af lovgivnings-og efterforskningssamarbejde vedr. terrorisme for IGADs medlemslande (Djibouti,Eritrea, Etiopien, Kenya, Somalia, Sudan, Sydsudan og Uganda).Danskstøttede studier udført af IGAD har vist, at Afrikas Horn lider under talrigeudfordringer i forhold til at modgå terrorfinansiering og hvidvaskning af penge.Blandt myndighederne i Etiopien er der begrænset viden om problemet, ogkapaciteten til at identificere, opspore og behandle mistænkelige transaktioner erbegrænset.For at adressere disse udfordringer har Statsadvokaten for SærligØkonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i første kvartal 2012 gennemførttræning af etiopiske embedsmænd i indsatsen imod hvidvaskning af penge, ligesomen kapacitetsvurdering af den etiopiske finansielle efterforskningsenhed (FIC) blevforetaget. De samarbejdsrelationer, der blev skabt mellem SØIK og ledelsesstaben iFIC under disse besøg, er i sig selv et vigtigt resultat af indsatsen, som vil udgøregrundlaget for et fortsat dansk engagement.Danmark støttede ligeledes et todagesekspertforum i Bruxelles i maj 2012 med det formål at gøre østafrikanskeefterforskningsenheder for økonomisk kriminalitet bekendte med internationale

standarder og eksempler på konkrete indsatser mod terrorfinansiering og hvidvask afpenge. Yderligere støttedes et besøg af embedsmænd fra det etiopiske Agentur forInformations- og Netværkssikkerhed (INSA) hos SØIK i Danmark med det formålat oplære INSA i anti-hvidvaskningssoftware fra FN’s Agentur for Narkotika ogKriminalitet (UNODC) samt andre tekniske systemer, som anvendes af SØIK.Indsatser i Vestafrika og Sahel-regionenDanmark har været aktivt til stede i Sahel-regionen i mange år og har et betydeligtudviklingssamarbejde med Mali, Burkina Faso og Niger. Udviklingssamarbejdet harfokus på områder som fattigdomsbekæmpelse, god regeringsførelse, vækst oglandbrug. Disse indsatser arbejder således på det lange sigt med at styrke landenessammenhængskraft og modstandsdygtighed og dermed mindske risikoen for, atterrorgrupper kan få fodfæste i landet. Den seneste udvikling i Mali har dog med altydelighed demonstreret Sahel-regionens store aktuelle skrøbelighed oggrænseoverskridende udfordringer. Sahel-regionen står overfor en lang rækkesikkerheds- og udviklingsmæssige udfordringer, med potentielt set langtrækkendenegative og destabiliserende konsekvenser for landene, deres befolkninger og på sigtEuropas sikkerhed. Udviklingen i Mali har i mange kredse skabt en reel bekymringfor, at yderligere destabilisering af regionen vil gøre det muligt for al-Qaida og andreterrorgrupperinger at etablere nye fristeder i regionen, og dermed kun én grænse fraEuropa.Det var i dette lys, at regeringen i september 2012 iværksatte et nyt Sahel-initiativ, dervil styrke det danske engagement i regionen betydeligt. Sahel-initiativet er et led iregeringens opprioritering af indsatsen inden for stabilisering af skrøbelige ogkonfliktramte stater. Samtidig udbygger initiativet det i forvejen betydelige danskeengagement i Sahel-regionen indenfor tre overordnede indsatsområder: Mægling ogkonfliktløsning, sikkerhedssektorreform samt forebyggelse af ekstremisme ogradikalisering.Som led i det styrkede danske fokus på Sahel-regionen, er der ligeledes indledt ettættere samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste,der bl.a. inkluderer tættere dialog og samarbejde om fælles analyser af udviklingen iregionen.

Som en yderligere konkret dansk indsats i arbejdet for at styrke Sahel-landenesmodstandskraft, finansierede ambassaden i Burkina Faso et studie vedr. sikkerhed ogmenneskerettigheder i Sahel-regionen i 2012, som blev gennemført af Institut forMenneskerettigheder og det burkinske justitsministerium. Studiet er unikt i denregionale kontekst med sit fokus, og anbefalingerne vil blive fulgt op i tæt samarbejdemed de burkinske myndigheder inkl. ministeriet for territorial administration.I Niger bevilgede Danmark i marts 2012 10 mio. kr. til EU’s program for stabilitet idet nordlige Niger, der havde til formål at adressere behovet for hurtigt og massivt atforbedre sikkerhedssituationen og øge stabiliteten i Nigers nordlige ørkenområder,der ligeledes var hårdt presset af krisen i Libyen. Programmet, som løber frem modslutningen af 2013, har med dansk støtte oprettet lokalpoliti og dermed øget dennigerske stats tilstedeværelse i regionen.Indsatser i AsienTrods en svækkelse af al-Qaida i regionen, er terrorisme og radikalisering i Sydasienfortsat en alvorlig udfordring, både for landene i regionen og for Danmark. ForAfghanistan vil de kommende år, hvor de afghanske myndigheder gradvist skal læreat stå på egne ben og tage vare på deres egen sikkerhed, være afgørende. Det gælderogså i forhold til at imødegå truslen fra terror. Danmark har givet tilsagn om et solidtbidrag, samt spillet en aktiv rolle for at sikre en langsigtet international finansiering afkapacitetsopbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker, så de selv bliver i stand tilat varetage sikkerheden, herunder at forhindre at internationale terrororganisationeropnår fristeder i landet.Et andet vigtigt element til at sikre varig stabilitet i Afghanistan vil være indgåelse afen overordnet politisk aftale med de centrale oprørsgrupper gennem dialog ogforsoning. Aftalen bør indebære, at oprørsgrupperne fraskriver sig brugen af vold ogkapper deres bånd til internationale terrororganisationer, ligesom aftalen ikke måvære i strid med den afghanske forfatning. Derfor støtter Danmark blandt andetFN’s ekspertgruppe, Salaam Support Group, der assisterer det afghanske HøjeFredsråd i arbejdet med freds- og forsoningsprocessen.Udviklingen i Pakistan, hvor militante islamistiske grupper trods et stigende presstadig står stærkt, har stor betydning for Afghanistans stabilitet pga. den lange fællesgrænse. Dette nødvendiggør et regionalt fokus i indsatsen, som Danmark støtter ved

at give midler fra Freds- og Stabiliseringsfonden til FN’s organisation fornarkotikakontrol og kriminalitetsbekæmpelse.Derudover har Danmark fokus på indsatser, der kan imødegå radikalisering. Detgælder f.eks. den langsigtede danske støtte til UNICEFs arbejde i Pakistan til sikringaf uddannelsesmuligheder for børn i de konfliktramte områder og bidrag til en fællesdonorfond. Fondens formål er at støtte genopbygning af samfundsinfrastrukturen,herunder domstole, samt forbedring af indtjeningsmuligheder og levevilkår for denfattige befolkning i grænseområderne til Afghanistan. Udviklingsprogrammet iPakistan omfatter desuden støtte til demokrati og menneskerettigheder, herunderfremme af en fri og demokratisk presse, der ikke puster til konflikter ogradikalisering.I Bangladesh har Danmark siden januar 2012 gennem Freds- og Stabiliseringsfondenstøttet regeringens projekt med at etablere et træningsakademi, der foruden at styrkelandets egen kapacitet til at håndtere sikkerhedstrusler også kan bidrage til at styrkeden regionale kapacitet på området. Som led i arbejdet med at fremme regionaltsamarbejde i Sydasien, støtter Danmark fortsat som hoveddoner en FN-ledet procesmed deltagelse af politifolk, anklagere og dommere fra alle lande i regionen. Der er iperioden afholdt velbesøgte regionale træningssessioner i New Delhi og Kathmandu,og yderligere forventes afholdt i 2013.I Indonesien er den generelle vurdering, at terrorbekæmpelsen i løbet af det senesteårti har været ganske succesfuld. Landet opfattes som et regionalt forbillede påområdet. Men som så mange andre steder er det vanskeligere at forebyggeradikalisering. Der eksisterer fortsat en terrortrussel i Indonesien, som både tagersigte på nationale og lokale mål såsom politi og myndigheder, men også vestlige mål.Danmark støtter Indonesiens indsats inden for terrorbekæmpelse gennem bistand tilJakarta Centre for Law Enforcement Cooperation, som er et polititræningscenter,hvor der blandt andet undervises i terrorbekæmpelse. Dertil kommer, at Danmarkbidrager til indsatsen mod radikalisering med støtte til et projekt, der skal udbrededemokratiske værdier og menneskerettigheder gennem religiøse institutioner ogskolesystemet.Indsatser i Mellemøsten og NordafrikaGrundlæggende demokratiske reformer er nødvendige forudsætninger for at sikrelangsigtet udvikling og stabilitet i Mellemøsten og Nordafrika. Der er imidlertid tale

om meget svære og langvarige processer, der på kort sigt medfører øgede risici fordestabilisering og usikkerhed, samt for at terrorgrupper kan vinde fodfæste ogudbredelse. Hvis Danmark vil bidrage til at mindske disse risici, må vi derfor støtteaktivt op om de demokratiske reformer blandt Europas sydlige naboer. I lyset af detArabiske Forår er der i 2011 og 2012 sket en styrkelse af Det Arabiske Initiativ, somnu har en årlig samlet finansiering på 275 mio. kroner. Det Arabiske Initiativ har tooverordnede formål: at fremme reformer og demokratisering i Mellemøsten ogNordafrika samt at fremme dialog, gensidig forståelse og samarbejde mellemDanmark og regionen.Libyen efter revolutionen er et godt eksempel på, hvorledes 42 år med diktatur harefterladt en svag og dysfunktionel stat, der udfordres af komplekse politiske ogsikkerhedsmæssige udfordringer. Etablering af kontrol med de mange militser udgørsammen med genopbygning og reform af landets sikkerhedsinfrastruktur denvanskeligste opgave for den nye libyske regering. Situationen i Mali har endvidereført til fornyet fokus på Libyens svage kontrol med landets ca. 6100 km. grænser,herunder risikoen for spill-over effekter fra konflikter og terroraktiviteter i Sahel.Danmark søger derfor gennem Libyen-strategien 2012-2014 at bidrage til fred ogstyrkelse af regional stabilitet. I 2012 blev der givet tilsagn om 20 mio. kroner fraFreds- og Stabiliseringsfonden til FN’s indsatser til støtte for retssektor-reformer ogkapacitetsopbygning af dommerstand og anklagemyndighed samt til minerydning,valgmonitorering og behandling af sager om forsvundne personer. Desuden blev dergivet tilsagn om yderligere 20 mio. kroner under Det Arabiske Initiativ med henblikpå støtte til medier, menneskerettigheder, torturforebyggelse og politiske partier.Danmark har derudover i EU-regi støttet en hurtig og effektiv deployering af encivilCSDP-mission til opbygning af en integreret libysk grænsekontrol. Danmarkbidrager med to eksperter til den indledende tekniske mission i foråret 2013 forudfor lanceringen af den egentlige CSDP-mission i sommeren 2013.Danmark understøtter også reform- og demokratiudvikling i en række andre lande iMellemøsten og Nordafrika med henblik på langsigtet udvikling og stabilitet iregionen. Danmark er eksempelvis meget opmærksom på konflikten i Syrien, hvormilitante ekstremister spiller en stadig mere fremtrædende rolle. Danmark støtteraktivt den moderate politiske opposition gennem en række forskellige indsatser ogfølger løbende udviklingen i forhold til eventuelle trusler mod Danmark.

Imødegåelse af hvidvask og finansiering af terrorismeDanmark er sammen med en række øvrige lande medlem af Financial Action TaskForce (FATF), som er et omfattende, mellemstatsligt samarbejde om bekæmpelse afhvidvask og finansiering af terrorisme. FATF vedtog i 2012 nye anbefalinger, somDanmark er forpligtet til at efterleve. Der stilles i anbefalingerne krav om, atmedlemmerne udarbejder en national risikovurdering på hvidvask- ogterrorfinansieringsområdet. EU-Kommissionen har primo 2013 fremlagtforslag omet nyt hvidvaskdirektiv, som skal implementere de nye anbefalinger. Det er uvist,hvornår direktivet vil træde i kraft. FATF besluttede i februar 2013, at Danmarksefterlevelse af de nye anbefalinger skal evalueres i 2015.FN’s sanktionsregimer - ombudspersonenDanmark har igennem de seneste år arbejdet aktivt sammen med en gruppe afligesindede lande for at fremme retssikkerheden i FN’s sanktionsregimer. Dettearbejde har bl.a. ført til, at Sikkerhedsrådet i 2009 besluttede at etablere en uafhængigombudsperson. Individer, grupper og enheder, som ønsker at blive fjernet fraSikkerhedsrådets al-Qaida Sanktionskomités liste, kan indgive deres anmodning tilombudspersonen om fjernelse fra listen, som herefter indsamler relevanteoplysninger fra medlemsstater og efterfølgende fremkommer med sin anbefaling omeventuel fjernelse fra listen til Sanktionskomitéen. Mandatet for FN’s ombudspersonblev forlænget ved Sikkerhedsresolution 2083 af 17. december 2012, hvilketDanmark har arbejdet løbende for.

5. Fremtidige prioriteter og fokusområder

Bekæmpelse af terrorisme udgør fortsat en kerneprioritet for regeringen på såvelnationalt som internationalt plan.I det nationale spor fortsættes arbejdet i regi af National Operativ Stab med atsammenfatte danske beredskabsmyndigheders læringspunkter i lyset afterrorangrebene i Norge i 2011 med fokus på føromtalte seks temaer.Forebyggende indsatser vil stadig stå helt centralt.Social- og Integrationsministeriet eri gang med at iværksætte et samlet forebyggelseskoncept bestående af enmentor/rollemodel og forældreindsats med henblik på at forebygge radikalisering ogekstremisme. Der skal videreføres og udbredes en mentorindsats målrettet unge, somer sårbare over for radikalisering eller som allerede befinder sig i et ekstremistiskmiljø. Rollemodelindsatsen målrettes primært unge, men der arbejdes også målrettetmed at inddrage forældre som en positiv ressource, hvor der er bekymringer forradikalisering. Samtidig vil efterretningstjenesten fortsat have fuld fokus på effektivtat imødegå terrortruslen mod det danske samfund.Det er fortsat regeringens opfattelse, at den internationale terrortrussel langsigtet ogmest effektivt reduceres ved bidrag til konfliktløsning, stabilisering og demokratiskudvikling. Her er multilateralisme og menneskerettigheder nøgleord for regeringenog udgør prioriteter fra EU-formandskabet, som Danmark forsat vil arbejdet aktivtfor at fremme internationalt.FN’sglobale anti-terrorstrategi udtrykker detinternationale samfunds fælles opfattelse af, at ”effektive anti-terrorforanstaltningerog beskyttelse af menneskerettighederne ikke er modstridende mål, men derimodkomplementerer og forstærker hinanden”. Det er nødvendigt, at det internationalesamfund omsætter denne forpligtelse i handling og viser, at det ikke blot er tomretorik. Derfor har Danmark i det forgangne år iværksat flere konkrete projekter, derskal støtte vore partnerlande i transition i at blive mere effektive tilat forebyggeterrorisme, men på en måde, hvor det går ordentligt for sig. Vi skal også overbevisevore partnere om, at ingen kan vinde kampen mod terrorisme i det lange løb, hvis viikke forbliver tro mod vores kerneværdier: international ret, menneskerettigheder ogretssikkerhed. Overtrædelser af menneskerettighederne, retssikkerheden eller statsligemyndigheders diskrimination og undertrykkelse i kampen mod terrorisme fremkalder

frustrationer og kan lede enkeltpersoner til at træffe forkerte valg og gribe til terror. Isamme spor vil Danmark fortsat arbejde løbende for fremme af retssikkerheden iFN’s sanktionsregimer. Konkret i form af mandatet for, atFN’s uafhængigeombudsperson for Sikkerhedsrådets al-Qaida Sanktionskomité udvides til at omfatteøvrige sanktionsregimer, samt forlænges yderligere og for længere perioder adgangen.Geografisk fastholdes og udbygges indsatserne på Afrikas Horn, herundersamarbejdet med vore partnere om opbygning af kapacitet til at imødegåelse affinansiering af terrorisme samt voldelig ekstremisme. For så vidt angår sidstnævntefølges det omtalte pilot projekt om samarbejde mellem PET og en kenyansksøsterorganisation med interesse. Det danske engagement udbygges betydeligt meddet udvidede danske Sahel-initiativ, der bl.a. vil få fokus på forebyggelse af voldeligekstremisme. Danmark vil fortsat være en central aktør i arbejdet med atimplementere FN’s globale strategi, og man vil fra dansk side deltage aktivt i dennæste gennemgangskonference, der finder sted i 2013. Ud over FN vil arbejdet iGlobal Counterterrorism Forum udgøre rammen for danske indsatser i tredjelande,bl.a. i form af samarbejdet med Burkina Faso i CGFT Sahel-arbejdsgruppen omimødegåelse af ekstremisme i Sahel.